Den unge pianist
Die junge Pianistin!
Schlanke, weiche Mädchenfinger
huschen blitzschnell über Tasten,
wär’ ich doch ein bisschen jünger,
schwer fällt mir das lange Fasten!
Wie gern liess ich von der Schönen,
ohne jedes, dumme Zieren,
auf dem Ozean von Tönen,
mich ins Paradies entführen!
In geheimnisvoller Landschaft
würden wir uns froh ergehen,
machten mit dem Glück Bekanntschaft
und was noch ist dort zu sehen!
Nur ein ganz klein wenig jünger,
sagen wir, so um die Zwanzig
und die süssen, flinken Finger
glitten vielleicht über mich!
Z.G., imFebruar 1961.
Den unge pianist!
Slanke, bløde pigefingre
suser lynhurtigt hen over tangenterne,
var jeg blot en smule yngre,
tungt falder mig den lange undværen!
Hvor gerne lod jeg den skønne
uden enhver tåbelig tilbageholdenhed
på det store hav af toner
mig til paradis forføre!
I hemmelighedsfuldt landskab
ville vi os glade hengive,
gøre bekendtskab med lykken
og hvad der ellers er at finde!
Bare en lille smule yngre,
lad os sige, omkring de tyve
og disse søde rappe fingre
for måske hen over mig!
Som altid - ophavsmanden til disse digte navngives på min profil :-)
Og hvis der er nogen, der har energi og lyst til at give et andet bud på oversættelsen fra tysk til dansk, er det mere end velkomment !
I al beskedenhed har jeg selv oplevet lidt af det savn, der snakkes om her. For 30 år siden var jeg udstationeret i 3 mdr. - boede på noget, der lignede et hotel, og havde INTET af "min egen musik" med mig. Efterhånden blev det til et savn, men så fik en af de "indfødte" (i et andet nordisk land) medlidenhed med mig og indspillede et par plader på kassettebånd, som jeg så fik slidt op. Der var et par plader med Moody Blues, en enkelt Händel (Watermusic), en enkelt Beethoven (5. symfoni). Det reddede mig fra en alvorlig gang "ø-kuller". Og der var bare tale om 3 måneder, og ikke engang i fængsel :-)
Schlanke, weiche Mädchenfinger
huschen blitzschnell über Tasten,
wär’ ich doch ein bisschen jünger,
schwer fällt mir das lange Fasten!
Wie gern liess ich von der Schönen,
ohne jedes, dumme Zieren,
auf dem Ozean von Tönen,
mich ins Paradies entführen!
In geheimnisvoller Landschaft
würden wir uns froh ergehen,
machten mit dem Glück Bekanntschaft
und was noch ist dort zu sehen!
Nur ein ganz klein wenig jünger,
sagen wir, so um die Zwanzig
und die süssen, flinken Finger
glitten vielleicht über mich!
Z.G., imFebruar 1961.
Den unge pianist!
Slanke, bløde pigefingre
suser lynhurtigt hen over tangenterne,
var jeg blot en smule yngre,
tungt falder mig den lange undværen!
Hvor gerne lod jeg den skønne
uden enhver tåbelig tilbageholdenhed
på det store hav af toner
mig til paradis forføre!
I hemmelighedsfuldt landskab
ville vi os glade hengive,
gøre bekendtskab med lykken
og hvad der ellers er at finde!
Bare en lille smule yngre,
lad os sige, omkring de tyve
og disse søde rappe fingre
for måske hen over mig!
Som altid - ophavsmanden til disse digte navngives på min profil :-)
Og hvis der er nogen, der har energi og lyst til at give et andet bud på oversættelsen fra tysk til dansk, er det mere end velkomment !
I al beskedenhed har jeg selv oplevet lidt af det savn, der snakkes om her. For 30 år siden var jeg udstationeret i 3 mdr. - boede på noget, der lignede et hotel, og havde INTET af "min egen musik" med mig. Efterhånden blev det til et savn, men så fik en af de "indfødte" (i et andet nordisk land) medlidenhed med mig og indspillede et par plader på kassettebånd, som jeg så fik slidt op. Der var et par plader med Moody Blues, en enkelt Händel (Watermusic), en enkelt Beethoven (5. symfoni). Det reddede mig fra en alvorlig gang "ø-kuller". Og der var bare tale om 3 måneder, og ikke engang i fængsel :-)