Apropos Østrig-Tyskland

Tilbage i 1978 ved VM i Argentina vandt Østrig 3-2 over Tyskland (Vesttyskland). Sejrsmålet blev scoret af en, der hed Hans Krankl.
For cirka en måned siden på et stadion nede i Østrig havde man en mand til at løbe rundt på banen i 90 minutter i det selvsamme løbemønster, som Hans Krankl rendte rundt i for 30 år siden. Ingen andre var til stede på banen, men der var ikke mindre end 3000 tilskuer, der overværede dette sælsomme fænomen.
Fire år senere ved VM i Spanien mødtes Østrig og Vesttyskland igen, denne gang i det indledende gruppespil. Tyskerne havde i deres første kamp tabt 1-2 til Algeriet, og derfor var situationen den, at de skulle vinde, mens Østrig kunne tåle et nederlag på 1 eller 2 mål. Algeriet havde nemlig spillet deres tredje kamp tidligere på dagen.
Efter cirka 10 minutter kom Vesttyskland foran, og i de resterende 80 minutter var bolden sjældent 10 meter fra midterlinjen. Ingen af holdene ville risikere noget. Forlydender om aftalt spil blev dog afvist, men denne bedrøvelige hændelse var den direkte årsag til, at man siden hen har spillet alle tredjerundekampe samtidig.
Nu mødes de så igen. Denne gang dog i en decideret form for en ottendedelsfinale, hvor tyskerne dog kan nøjes med uafgjort. Østrigerne er nød til at gå efter sejren, og samtidig håbe på, at polakkerne ikke slår Kroatien alt for stort.
Ved ligestilling er det indbyrdes opgør, der tæller først. Måske er det sportsligt retfærdigt, men det spolerer spændingen, for det betyder nemlig, at Kroatien allerede er sikre på førstepladsen. De kan altså spille den sidste kamp uden nerve, og endda måske spare nogle spillere til de kommende, vigtige kampe. Det giver Polen en urimelig fordel. Havde målscoren talt først, var Kroatien nød til at spille sig ud, for ikke at blive overhalet af Tyskland.
Idet hele taget har jeg aldrig brudt mig om i de hersens gruppespil med 4 hold, ej heller Champions League hvor de mødes dobbelt. Det har en tendens til at give mange betydningsløse kampe. Og altså især efter de indførte reglen om indbyrdes opgør tæller først.
Hollænderne kan nu med en vis fordel lade sige tabe til Rumænien, og dermed sende både Frankrig og Italien ud. Men okay, de har jo lige bevist, at de ikke behøver at frygte disse to nationer videre frem, så måske går de trods alt efter at få det afviklet på fair vis.

Det med, at indbyrdes kamp tæller højest, er noget af det tåbeligste, der er indført i fodboldens verden. Som du ganske rigtigt siger dræber det alt for tit spændingen inden sidste runde. Desuden opfordrer det nærmest til gentagelser af den Vesttyskland-Østrig kamp fra 1982, du nævner. For selv om kampene i sidste runde spilles samtidig, vil der nu alt for ofte være situationer, hvor de to hold i en af kampene bevidst eller ubevidst kan aftale et resultat, hvor så et tredje hold i den samtidige kamp kan vinde 7-0 til ingen verdens nytte. Fordi målforskellen for alle kampene er underordnet antal scorede mål i indbyrdes opgør. Om vi danskere vil acceptere det eller ej: Der er stadig mange i udlandet, der er mistænkelige over for vores 2-2 med Sverige i 2004. Den mistanke havde været væk, hvis man havde brugt FIFA's prioriteringer i stedet for UEFA's.
Det er dog kun i UEFA-sammenhæng, at den tåbelige metode bruges. Det er desværre det meste: EM- og VM-kvalifikation, EM-slutrunder og Champions League. Ved FIFA's VM-slutrunder er det heldigvis stadig den mest spændende (og efter min mening også sportsligt mest korrekte!) måde, der afgør sagen. Først og fremmest målforskel og antal scorede mål i ALLE kampe. Først DEREFTER indbyrdes opgør.

Hej
fornuftigt indlæg, men jeg er ikke helt enig i din betragtning. Østrig (med den lille undtagelse du nævner) og Tyskland kan selv afgøre det. Og det har de selv kunne hele turneringen igennem. Men det er altid noget, at de ikke er i den situation Danmark og Sverige var i ved sidste slutrunde.
Men intet hold - hverken Holland, Kroatien eller Spanien - har en interesse i at tabe den sidste kamp. Et nederlag smitter af på hele holdet. Det er vigtigt at holde rytmen, det gode spil, de mange mål.
Derfor tror jeg nu nok, at Portugal sparer Ronaldo ved aftenens kamp mod Schweiz (så ser vi Nani i stedet). Men jeg tvivler på, at der sparres så mange spillere, at et nederlag ligger rundt om hjørnet.
Det bliver sgu spændende med Italien og Frankrig - og skægt hvis Rumænien vinder. Så vil Italienerne føle sig snydt to runder i træk. De har bare ikke været bedre.