Den rejse du gav mig ender her
Du kom en nat ud af ingenting, hen i mod dette hus, hvor vinduerne, er dækkede til, døren stænged, og hvor vinden aldrig hviler.
Stolt og rank var du, da den gamle lukkede dig ind.
Du vistes ind i hendes stue.
Dér stod jeg døsigt på dansegulvet,
vippede forventningsfuldt på bare fødder.
Ventede på dig.
Havde længtes sådan efter dig.
Kun dig.
Kom og dans med mig.....
Men dødsdømt, kom du kun forbi at sige farvel.
Sådan kom til mig igennem mine drømme,
hviskede mit navn,
tog plads i mit sind.
besnærede mig med sang,
jeg nynnede sagte med,
mens du tog mig med storm
og blev til virkelighed!
Din magt groede i stilhed.
Og mens jeg prøvede at vågne op fra dig,
og omend jeg overhovedet ville trække mig fra dig,
krævede du vedholdende opmærksomhed på din eksistens.
Således dukkede du op derinde igen og igen og igen
Alle tænkte og sagde højt som lavt,
at det kunne virkelig ikke passe at DU var dér....
De ved det stadig ikke, men det er jo dig, de ser, gennem mine penslers trylleri.
De trak sig bort fra mig i magtesløs uvidenhed.
DU afkræver mig ydmyghed, altid, altid, altid.
Gennem musik oplever vi at længes efter det samme.
Du har fanget mig dér, hvor jeg søgte frihed og kærlighed.
Men hvad gør jeg så nu?
Nu hvor jeg er fanget i den fælde, jeg beredte sammen med dig?
Jeg er prisgivet dig, og kigger mig fortvivlet omkring....kun ekkoet hører mine skrig, og jeg kan ikke se dig mere.
Frosten bider i mig og vinden tager til.
Min krop styrter hårdt mod jorden!
Længe - længe ligger jeg dér....
Dybt bevidstløs rejser jeg mig langsomt,
vandrer i årevis gennem uendelige drømmescener.
Foran mig rækker min barndoms lemmeløse dukker deres hænder frem og snemændende svæver med mig mod det kolde nord.
De viser mig venlighed og varme, og smelter ved min berøring tavse væk.
Hvorfor skulle det dog være mig, der forlod denne smukke jord?
Det bladløse træ i Asien får mig til at undres over, om vi får, hvad vi forventer.
Får vi lindrende trøst?
ØNSKER vi denne brændende smerte?
Bagud skuer jeg mit livs kærlighed....messer højt for os begge:
Du og jeg kan ikke fejle!
Bare vi bliver ved at tro, at det kan lade sig gøre!
Bare vi aldrig holder op med at prøve!
Scenen standser brat, og skifter.
NU føler jeg mig fri!
Nu ER jeg fri!
Jeg vil råbe det ud i verden!
Du skal HØRE mig, jeg har noget at sige dig!
Behandl mig som en idiot, misbrug mig, efterlad mig i kulden og glem mig. Du skal bare være min.
Vi har alting til fælles. Giv mig din kærlighed, spørg dog ALDRIG, hvad der er rigtigt eller forkert.
Jeg kan ikke mere kæmpe i mod, du ved jo selv at uærlighed åbner døren, og lukker kærligheden ud.
I døråbningen bliver jeg stående, føler ingen sorg, ingen smerte, kun lyst til at blive stående her.
Du er ikke mere min.
En anden har taget min plads i dit hjerte, og det land, der skulle være mit, er nu en andens.
DU er der ikke med i billederne mere.....
Alting hvirvler videre
Det er nat, jeg står alene i min skov i lyset fra stjernerne og skyggen af månen.
Jeg føler dit fravær så isnende koldt.
Chiffon vikler sig rundt om drømmebillederne...ser dig komme tilbage og lægge dig ved mig ganske tæt.
Smilende tror jeg, det er din stemme, jeg hører.
Varsomt bader jeg dig i mit solskin,
masserer dig blidt med mit måneskin og
giver dig min elskov at drikke.
I mine drømme ønsker du at være hos mig, indtil stjernerne falder ned, og vi tørrer ud.
Min store kærlighed til dig hjalp mig igennem min angst.
Kun fordi det var ren kærlighed, bar du mig ud af helvedet.
Nu er jeg hjemløs......
Stolt og rank var du, da den gamle lukkede dig ind.
Du vistes ind i hendes stue.
Dér stod jeg døsigt på dansegulvet,
vippede forventningsfuldt på bare fødder.
Ventede på dig.
Havde længtes sådan efter dig.
Kun dig.
Kom og dans med mig.....
Men dødsdømt, kom du kun forbi at sige farvel.
Sådan kom til mig igennem mine drømme,
hviskede mit navn,
tog plads i mit sind.
besnærede mig med sang,
jeg nynnede sagte med,
mens du tog mig med storm
og blev til virkelighed!
Din magt groede i stilhed.
Og mens jeg prøvede at vågne op fra dig,
og omend jeg overhovedet ville trække mig fra dig,
krævede du vedholdende opmærksomhed på din eksistens.
Således dukkede du op derinde igen og igen og igen
Alle tænkte og sagde højt som lavt,
at det kunne virkelig ikke passe at DU var dér....
De ved det stadig ikke, men det er jo dig, de ser, gennem mine penslers trylleri.
De trak sig bort fra mig i magtesløs uvidenhed.
DU afkræver mig ydmyghed, altid, altid, altid.
Gennem musik oplever vi at længes efter det samme.
Du har fanget mig dér, hvor jeg søgte frihed og kærlighed.
Men hvad gør jeg så nu?
Nu hvor jeg er fanget i den fælde, jeg beredte sammen med dig?
Jeg er prisgivet dig, og kigger mig fortvivlet omkring....kun ekkoet hører mine skrig, og jeg kan ikke se dig mere.
Frosten bider i mig og vinden tager til.
Min krop styrter hårdt mod jorden!
Længe - længe ligger jeg dér....
Dybt bevidstløs rejser jeg mig langsomt,
vandrer i årevis gennem uendelige drømmescener.
Foran mig rækker min barndoms lemmeløse dukker deres hænder frem og snemændende svæver med mig mod det kolde nord.
De viser mig venlighed og varme, og smelter ved min berøring tavse væk.
Hvorfor skulle det dog være mig, der forlod denne smukke jord?
Det bladløse træ i Asien får mig til at undres over, om vi får, hvad vi forventer.
Får vi lindrende trøst?
ØNSKER vi denne brændende smerte?
Bagud skuer jeg mit livs kærlighed....messer højt for os begge:
Du og jeg kan ikke fejle!
Bare vi bliver ved at tro, at det kan lade sig gøre!
Bare vi aldrig holder op med at prøve!
Scenen standser brat, og skifter.
NU føler jeg mig fri!
Nu ER jeg fri!
Jeg vil råbe det ud i verden!
Du skal HØRE mig, jeg har noget at sige dig!
Behandl mig som en idiot, misbrug mig, efterlad mig i kulden og glem mig. Du skal bare være min.
Vi har alting til fælles. Giv mig din kærlighed, spørg dog ALDRIG, hvad der er rigtigt eller forkert.
Jeg kan ikke mere kæmpe i mod, du ved jo selv at uærlighed åbner døren, og lukker kærligheden ud.
I døråbningen bliver jeg stående, føler ingen sorg, ingen smerte, kun lyst til at blive stående her.
Du er ikke mere min.
En anden har taget min plads i dit hjerte, og det land, der skulle være mit, er nu en andens.
DU er der ikke med i billederne mere.....
Alting hvirvler videre
Det er nat, jeg står alene i min skov i lyset fra stjernerne og skyggen af månen.
Jeg føler dit fravær så isnende koldt.
Chiffon vikler sig rundt om drømmebillederne...ser dig komme tilbage og lægge dig ved mig ganske tæt.
Smilende tror jeg, det er din stemme, jeg hører.
Varsomt bader jeg dig i mit solskin,
masserer dig blidt med mit måneskin og
giver dig min elskov at drikke.
I mine drømme ønsker du at være hos mig, indtil stjernerne falder ned, og vi tørrer ud.
Min store kærlighed til dig hjalp mig igennem min angst.
Kun fordi det var ren kærlighed, bar du mig ud af helvedet.
Nu er jeg hjemløs......