Dem eller mig?

Hej allesammen.
Jeg har et spørgsmål, som jeg håber i vil hjælpe mig med.
mine forældre sætter mig i meget lille bås. kort sagt, "jeg må ikke noget".
Jeg er en pige på 16 år der lever under vilkår som en 14 årig?
Ind imellem så hænder det at jeg faktisk godt må tage til fester. Men det er sjældent.
Mine forældre vil ikke have at jeg er ude "hver" aften.
Op til flere gange har de lovet mig at jeg godt måtte tage afsted, når det så kom til stykket så måtte jeg ikke. Det betød for mig at jeg måtte aflyse forfesten med alle mine venner.
Folk er begyndt at tro at jeg lyver, når jeg siger at jeg kommer og så alligevel ikke må :(.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg må højst tage til en fest engang i måneden. til tider må jeg overhovedet ikke.
Er det mig der laver fejlen eller er det mine forældre? :'(
De forstår mig overhovedet ikke, hvis bare der var 1 blandt jer der kunne sætte jer i min situation.
Mvh. Aida

ALLE kan sætte sig i din situation for vi har alle (næsten da) været 16 engang. For mit eget vedkommende er det kun 9 år siden og jeg skal sagtens huske hvordan det er og jeg føler mig da for så vidt ret meget som en teenager endnu.
DINE FORÆLDRE: Skal være konsekvente og de bør ikke love dig noget og så trække det tilbage, uden at der er ændringer som retfærdiggør det.
DU: er nød til at forstå at det er forholdsvis ligegyldigt om du er 14 eller 16 - du er stadig kun et barn!
Nej, det er ikke særligt fedt, men engang vil du forstå at alt hvad de gør, gør de fordi de mener det er det bedste for dig. De har levet længere og har oplevet ting som gør dem klogere (også kaldet erfaring) en dig. På samme måde som du naturligvis er klogere end en på 14, 9 eller 5 år.
Det er ikke fordi de ikke forstår dig, det er fordi de vælger at gøre hvad de mener er bedst. Måske skulle de blive bedre til at vise dig deres forståelse.
Du skal ikke tro at dem der får lov til alt er heldige. Mange af dem vil komme ud i problemer som de slet ikke er i stand til at håndtere.
Husk lige på at dine forældre elsker dig og deres værste mareridt ville være hvis der skete dig noget. Det er hverken dig eller dem der laver fejl, men det er en del af det at være ung at man er uenig med sine forældre. Det er rigtig hårdt og det eneste der kan forbedre det er at både du og dine forældre er villige til at lytte til hinanden.
Hvis det slet ikke går og de gamle er helt umulige, så glæd dig over at der kun er 2 år tilbage til du er officielt voksen og kan gøre hvad du vil😉

glad for at du har nogle forældre som føler ansvar for dig og som er nervøse for at du kommer ud i noget snavs. Jeg har selv haf døtre på din alder. Jeg var nøjagtig lige så skrap og uforstående som dine forældre. Vi havde da også en del diskussioner desangående. Nu er mine døtre blevet lidt ældre og kommer tit og sige at de godt kunne forstå vores holdning til det nu. Du skal som nok nå det hele. Hvis du lige trækker den et par år har du meget bedre overblik og kan bedre modstå de problemer der opstår i nattelivet. Du har garanteret også en skole der skal passes - hvilket er meget vigtigt.

SKAL du absolut til fest mere end èn gang om måneden ???
Vi har en datter på netop 16 år, vi forbyder hende ikke at gå til fest, men vi sætter pris på at hun har sunde interesser, hun har selv ambitioner med sin sport og i den forbindelse nævner vi, at det kan være skadeligt for hendes fysiske form, at feste for meget !
I jeres alder er det vigtigt at man udvikler en sund tilgang til livet, at man ikke "drikker sig dum" hver weekend, at man kan koncentrere sig om sin skolegang, det er vigtigt at passe på med alkohol.
-
Vi bruger en del tid på vores døtres sport, vi bruger selvsagt også en del penge på det !!! Vi har gjort det klart, at vi ikke gider at bruge al den energi og penge på det, hvis de så selv ligger og "brænder" deres form af hver weekend !
-
Mit råd er : Gå kun til de "gode fester" og få dig et (sundt) indhold i livet som ikke udelukkende går ud på at feste ! det er ret sikkert at du vil fortryde det delvis senere !

tak for dit svar.
ja jeg forstår hvad du mener, men det er bare hårdt. /:
Til tider kan det også være sådan at det kun er min far der er imod det, min
mor synes at det er fint at jeg gerne vil ud engang imellem.
.. Tro mig når jeg siger at jeg har prøver at lytte til mine forældre.
men jo mere jeg høre på dem, jo strengere bliver de overfor mig!😕
Min mor siger at hvis de giver mig lov til det jeg gerne vil. Så vil jeg komme som voksen og sige. "Hvorfor har i været sådan nogle dumme forældre og give mig lov til alt det"😕
.. Men at de ikke stoler på mig, ellr noget som helst :/

da kende mig nok til at jeg ikke er sådan en person.
Jeg afskyr cigaretter og stoffer. Det viser da at jeg er ansvarlig overfor mit helbred og tænker mig om inden jeg går igang med noget. jeg forstår også godt at mine forældre de handler som de gør (i nogle situationer).
men nogle gange kan de være så strenge overfor mig, at de først siger jeg godt må være sammen med nogle veninder/venner til en forfest, men så 1 time til en halv time inden at de kommer så siger de. "Nej Aida, du skal ikke være sammen med nogle alligevel"? Det forstår jeg ikke noget som helst af.
.. jeg er den første fødte af ud af 4. Så det er da en undskyldning for at jeg ikke har lov til noget som helst.
Men det mine forældre ikke forstår er at jeg har brug for at komme til at se de venner jeg ikke ser i min hverdag.
Jeg går på en friskole med kun 103 elever. hvor vi i min klasse kun er 7.
Derfor har jeg da selvfølgelig også fået venner udenfor skolen, men at de så forhindre mig i at kunne være sammen med dem. de har til og med også mange gange sagt at jeg ikke skulle være sammen med dem i en weekend.
Det forstår jeg overhovedet ikke noget af :/

jeg går også selv til en del sport, men det er også vigtigt for mig at
kunne have kontakt til mine venner, da vi kun er 7 i min klasse.
Jeg tager ikke til fest bare for at DRIKKE igennem, men for at hygge mig med dem jeg
ikke ser hver dag.
Men alle har brug for at møde sine venner engang imellem. Jeg går til så meget i hverdagene, plus at vi har sygt mange lektier for. Derfor har jeg ikke tid til at være sammen med vennerne hele tiden.
Jeg vil da gerne være sammen med mine venner til en fest eller bare i en weekend.
Men det er lidt svært når mine forældre forbyder mig det næsten hver gang😕
.. Tro det eller ikke, men jeg har mistet mange venner pga. manglende kontakt.

Jeg synes, det virker som om, du har nogle rigtig gode forældre, der elsker dig og som er villige til at tage ansvar for, at du udvikler dig stille og roligt i forhold til dit ungdomsliv. Mange forældre i dag orker ikke "kampen" med deres teenagere og giver bare op eller lader stå til og håber det bedste.
Sådan er dine forældre ikke. De tager vare på dig.
Nogle af dine venner tror, du lyver, når du siger, du kommer til forfest eller fest. Ja, men hvorfor siger du så det? Hvad med at sige tingene lige ud: At du skal vende det med de gamle først. Hvis dine venner ikke kan acceptere det, er det måske ikke dem, du skal satse på som ægte venner.
Mit råd: Tro på, at dine forældre elsker dig, under dig at have gode venner og at have det sjovt og gerne vil sikre, at det sker under forhold, du selv kan være tjent med. Du er 16 år, du har masser af tid til at nå "det hele".
Hilsen Isa, mor til 16-årig pige.

Jeg er også mor til en på 16 (og 21) jeg syntes nu godt at dine forældre kunne slippe tøjlerne bare lidt. Jeg kan godt forstå at du gerne vil se dine venner til en fest. Fortæller du dem hvem der kommer? og er der forældre til den fest?
Når min unge dame kommer og spørger om en fest, så snakker vi om hvor - hvem der kommer - og om der er nogle voksne der. Og ja, jeg kan også sige nej, og det accepterer hun. Men jeg fortæller mine grunde. Jeg kan også sætte tid på (sidder jo alligevel oppe) og hente hende.
Jeg mener at hvis man ikke slipper tøjlerne lidt efter lidt, så ender det med at når de bliver 18 og vi "gamle" ikke har mere at skulle have sagt, så Kan det ende i fest hver weekend, for at indhente noget.
Prøv igen at snakke med dine forældre. Jeg kan godt forstå dig. Men husk på at dine forældres kærlighed til dig er ubetinget, og de vil kun passe på dig.
Hilsen
Martz

Sport er sundt - hvis det er med måde. Og det er lysten der driver barnet. Det skal jo helst ikke være forældrenes interesser og ambitioner der plejes...
Nu er det jo kun et kort uddrag af din mening, jeg kan læse og dermed kan danne mig et billede på baggrund af, men jeg tillader mig alligevel at kommentere det. Jeres holdning til jeres datter (døtre) lyder nemlig i mine ører bekymringsværdigt....
Hvad er det for noget pjat at antyde, at det ikke er sundt at gå til fest? At det er for meget at gå til fest mere en en gang om måneden? Et socialt liv er vigtigt, og det behøver absolut ikke betyde overfor brug af alkohol. Hvorfor skulle hun dog fortyde senere, at hun har gået til fester? Det er da normalt når man er 16 år, at man vil være sammen med sine venner.
Jeg mener ikke nødvendigvis det er sundt at dyrke sport - helbredsmæssigt er det sundt at dyrke sport, men hvis det er på bekostning af et socialt liv og det dermed bliver et liv, hvor den unge går glip af sin ungdom, så er det vel ikke sundt i bred forstand?
Som forældre skal vi passe på vores børn (er selv mor til en 17 årig der har et socialt liv med både sport og fester) og vi skal selvfølgelig prøve at få dem guidet uden om "faldlemme og farer" men vi skal også lade dem leve.
Det er vigtigt at vores børn passer skolen, helbreddet, deres (sunde) interesser - men hvis det hele bliver så sundt og fornuftigt, hvad er det hele så værd, hvis man ikke samtidig har det sjovt?
Hvad skal jeres datter bruge al sin sport til, hvis hun samtidig ser livet flyve forbi? Pas på at I ikke styrer jeres datter så meget, at hun ikke selv ved havd hun vil, men lader sig styre af jeres meninger.
Livet kan også vlive for fornuftigt at det er usundt[f]

ikke ude på at skulle nå "det hele". jeg vil ville bare ønske at de ikke bildte mig ind at det er iorden, og så i sidste øjeblik ændre deres mening.😕
Når jeg har fået et JA engang, så er det da klart at jeg siger det videre til mine venner.
Jeg er ikke i tvivl om at de elsker mig, men det der med at de nogle gange ydmyger mig på den måde. DEN HOLDER IKKE!
Jeg har brug for at se mine venner, for at kunne holde kontakten.
Men når min far kan komme med den kommentar. "Jamen Aida, du flyver jo rundt i byen HELE TIDEN"? Og det er jo ikke rigtigt.
For det første: mine forældre er begyndt at sige nej til at jeg må være sammen med mine venner.
For det andet: Min far er næsten aldrig hjemme, fordi han er tømmer.
For det tredje: jeg føler at de styre mit liv med en fjernbetjening.
De er begyndt at dømme mine venner. Hvis jeg har en ven jeg gerne vil have med hjem, så skal de lige tjekke baggrunden for min ven.❓
Jeg forstår godt at forældre skal elske deres børn på den måde, men det
kan virkelig også blive ALT for MEGET!.

Det er lige sådan jeg gerne vil have det hjemme hos mig.
.. Når jeg får et nej så er deres svar. "Fordi at du ikke hele tiden skal rende i byen". Men jeg render næsten aldrig i byen. De forstår ikke at jeg også engang imellem vil se mine venner.
Jeg har prøvet det der med at fortælle hvem der kommer, og hvor det er henne og sådan. Men så stopper de pludselig samtalen ved at sige "Aida jeg gider ikke at høre på det der, det bliver som det er. "
Jeg er glad for at du forstår mig, for har altid fået at vide.
at de kun elsker mig, og det er kun rimligt det de gør, det er en måde at vise deres kærlighed på.
.. Jeg tror også lige nøjagtigt, at hvis de ikke slipper tøjlerne så ender hver weekend i fest når jeg bliver 18.
Men jeg har ikke brug for at skulle have alkohol til hver fest, men bare at jeg kan snakke og hygge med de venner som jeg overhovedet ikke ser i hverdagen😕

Hilsen Aida

Jeg kan godt se nogle af dine pointer. Det er klart at dine forældre ikke først skal give lov og så ændre i sidste øjeblik. Det skaber usikkerhed og frustration hos dig - og dine venner. Klart.
Nu kender jeg dig selvfølgelig ikke og heller ikke dine venner. Hvor er du, siden du ikke ser dine venner til daglig? Hvor kender du dem fra, hvor mange er der tale om og hvad laver I, når I er sammen? Hvor er I sammen henne og hvilken slags fester/samvær taler vi om? Det skriver du ikke noget om - og det kan være de samme spørgsmål, dine forældre er i tvivl om.
Jeg tror dine forældre siger nej til dig, fordi der er noget, de er i tvivl om, er usikre på eller er bange for. Hvad det helt præcist skulle være, kan jeg ikke vide, men har du prøvet at spørge dem?
Dine venner bør naturligvis være velkomne hjemme hos jer/dig. Du må prøve at argumentere med, at når dine forældre selv har mødt dine venner og "set dem an", så ved de jo, hvem du er sammen med, når du gerne vil ud.
Mange hilsner Isa

Vores ældste datter går på idrætsefterskole, hun er sammen med sine rigtigt gode venner (på efterskolen) hver dag, de har lige haft fest for elverne i Fredags og hun har en skole veninde med hjemme, de var trætte igår, men i dag skal hun spille kamp.
Hun har en KÆMPE omgangskreds, fra lokalsamfundet (hendes gamle skole), fra efterskolen og fra håndboldholdet og hun holder venindekomsammen og fester med dem allesammen, så det bliver jo selvsagt til en del. Som du nævner er det ikke nødvendigt at indtage større mængder af alkohol i forbindelse med fester, men det kan forekomme.
Vores store datter er en "festabe" og går ikke gerne glip af musikfestivaller, halballer og hvad der ellers findes.
-
Det er ikke nødvendigt at opfordre vores datter til fester og venindekomsammen, som du lægger op til, det er tværtimod nødvendigt at bremse lidt op og få hende til at se fornuften, ellers må hun lægge SINE ambitioner på hylden, men hun ER på eliteplan og vil gerne noget med håndbolden.... Sådan er det, engang imellem må man altså bare vælge.
-
De jeg villle sige til pigen der startede tråden er ; bare rolig du skal nok få rigeligt med fester... men du må acceptere at dine forældre er bekymrede, har de nogen grund til det ???
Hvis du mister venner på den konto er det alligevel nok ikke de bedste venner, ellers tag nogle med hjem og hold selv en fest, snak med dine forældre og lad dem snakke med dine venner, så kan de se at det måske ikke er så farligt endda.
Vi har eksempelvis sagt NEJ i forbindelse med at vores datter skulle til fest et stykke væk, hos nogle som vi ikke havde kendskab til, vi sætter stor pris på at hun er sammen med hendes iøvrigt søde og fornuftige venner og veninder og vi oplever at de faktisk har en stor omsorg for hinanden og at de passer på hinanden.

Jeg går på en friskole hvor vi på hele skolen er 103 elever.
I min klasse er vi kun 7 elever. Vi har det da også godt sammen os 7.
Men det ville jo ende med at jeg ikke har andre venner.
Når vi er sammen, så snakker vi, høre musik, er ude, tager til den nærmeste storby og shopper, ser film, osv. osv.
Men så er det at mine forældre dømmer mine venner udfra forældrene.
Mine forældre kan finde på at sige at de heller ALDRIG må komme hjem til mig, fordi DE mener at mine forældre ikke altid er "gode" venner for mig.
Men det er jo ikke fordi at mine venner tager stoffer! Jeg er kæmpe modstander af stoffer og cigaretter. INGEN af mine venner tager stoffer, men mange af mine venner ryger selvfølgelig.
Jeg havde engang et meget nært forhold til min mor, så jeg fortalte hende ting og sager. Men hvis vi begyndte at blive uvenner over noget dumt, så brugte hun det imod mig.
Derfor har jeg lært at holde min mund når jeg snakker med hende.
Jeg kalder hende for hjernevrider. Hun er psykolog, jeg føler at hun bruger det imod mig. for først er hun den kære omsorgsfulde mor, men i næste øjeblik kan hun ændre sig til at bruge ALT imod mig.
Problemet er bare at de bedømmer mine venner for meget :/. og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det😕
Med Venlig Hilsen
Aida :)

Vær du glad for du har nogen forlædre der i det hele taget er glade for dig. Nok til at bekymre sig for dig.
Men prøv du at være 8 år og være tvunget til at stjæle Havregryn i det lokale supermarked, for at du og din lillesøster kan få et eller andet at spise. Når forældrene ligger i en rus og har drukket de næste to bistandsudbetalinger op og ikke synes at deres børn er deres problem.
Den situation er netop hvad en ret chokeret veninde der arbejdede i et supermarked ringede og fortalte mig. Hun havde stoppet en dreng da hun kunne se pakke under jakken. Hun valgte at betale den, da det kom frem da afdelingslederen fik snakket med ham.