Danske elever halter bagefter

De danske elever halter bagefter i uddannelsessystemet.
Det er da naturligt nok, at de halter bagefter. Problemet skyldes nemlig sammensætningen af undervisningen samt undervisningsmetoderne.
Der er ingen tryghed eller nogen egentlige rammer i skolerne. I folkeskolen skifter eleverne klasse hvert år. Hvert evig eneste år, i de 9 år de skal gå i skole, skal de skifte til et nyt klasselokale. Hvad er dog meningen med det? Behold dog eleverne inde i de klasser de altid har gået i. Det giver tryghed.
Og når eleverne så skal videre til gymnasiet, så skifter de fandme klasse 5 gange om dagen! Jeg forstår godt, at når man skal have fysik eller kemi, at man så skal bruge et andet klasselokale end det man ellers anvender. Men da jeg gik på HTX skiftede vi mellem 2 klasser om dagen, der var nøjagtigt ens indrettet. Hvorfor havde vi ikke bare én klasse vi alle var i?
Foruden alle disse mange skift er der også et generelt problem med undervisningen. Hippierne har desværre fået omvendt hele skolesystemet til at blive et hippie-system hvor man ikke længere skal lave noget på egen hånd, men hvor vi har noget som gruppeeksamener og generelt gruppearbejde hele vejen igennem. Der var engang, dengang i de gode gamle dage som min far og min bedstefar kan huske det, hvor eleverne sad inde i den samme klasse, og løste opgaverne via papir, blyant og en bog. Læreren stod og snakkede i et lille stykke tid, og så fik man derefter opgaver i lige netop dette lille område, for at se, om man har forstået det, og få rettet op på det man ikke forstod. Dengang var eleverne meget dygtigere end de er nu, hvor læreren står og snakker uafbrudt i 2 timer, og dagen efter får man en stak opgaver.
Man lærer INTET ved kun at høre på andre. Man skal selv gøre det. Derfor er det vigtigt, at der kommer mange flere prøver og egentlige opgaver ind i skolerne. Lærerens snak skal reduceres, og opgaverne der skal løses inde i klassen skal øges.
I Danmark siger vi: "Gruppearbejde er vigtigt, for det er sådan alle virksomheder arbejder". Det er måske rigtig nok, men som et resultat af, at vi lærer eleverne gruppearbejde samtidig med at vi lærer dem det faglige, så går det galt, da eleverne nu skal koncentrere sig om at lære flere ting. Det kan man ikke. Dette har resulteret i, at Danmark da godt nok er et af verdens førende IT-nationer - men vores virksomheder importerer kun produkter - de laver ikke nogen nye. Vi har en helt masse avanceret teknologi i dette land, som vi har været i stand til at importere pga. gruppearbejde - men vi er ude af stand til at lave nye produkter.
Lad gruppearbejde være noget, som de lærer når de kommer ud i virksomhederne, og afskaf det totalt fra skolerne - folkeskolen, gymnasiet og universitetet. Det er vejen frem mod bedre uddannelse.

Er ikke noget problem, hvis det anvendes i den rette sammenhæng.
Desuden bør du hellere ikke lave gruppearbejde, hvis du ikke
kan bidrage med viden til gruppen.
I gymnasiet fungerede den lille smule gruppearbejde, som jeg
oplevede de 3 år ganske udemærket. Desuden skal du på
universitetet, og gymnasiet forsvarer din egen del af opgaven.
For der gives en individuel karakter for præstationen.

det kan man tydeligt mærker at I har en af det dårligste uddanelse systemet i Europa. I tror at I er dansker så er det bare nok ! I har ingen viden om det europeisk historie , geografi , litteratur o.s.v

Nu tror jeg ikke man skal give gruppearbejde eller de fysiske rammer al skylden for at danske elever idag halter fagligt bag ud.
Gruppearbejder kan være ganske godt, også fagligt. Min erfaring er at man inden for mange faglige områder for meget mere ud af gruppearbejdet, da man får mulighed for at diskuteret emnet ordentligt igennem, og ike kun skal sidder og gruble med tingene selv.
Men det kræver selvfølgelig at man har en grundviden først.
Desværre har jeg personligt også oplevet at mange undervisere misbruger gruppearbejdekonceptet, som en mulgihed for ikke at bestille noget. Ved gruppearbejde SKAL underviseren være til rådighed til vejledning og hjælp til eleverne.
En af de problemer jeg ser i folkeskolen, som har været gennemgående i mange år, er at man underviser efter laveste fællesnævner. Min søn og jeg var for kort tid siden til forældresamtale, han har et lille problem med at koncentrere sig, faktisk fordi han synes undervisningen særlig matematikken er for kedelig og for let. Istedet for at give ham de udfordringer der passer til ham fik han svaret, "jamen alle skal kunne være med". Ved på den måde at "passe" de svage elever risikere man faktisk at tabe de stærke.

Med de vlærdier den danke folkeskole lægger for dagen synes jeg vi kan være godt tilfredse...
Som det ser ud nu, fokuseres der, allerede meget tidligt på at give eleverne en metode. Dette er sværere, og uendeligt meget klogere, end at fodre dem med paratviden. Problemet er at man dårligt kan måle kvaliteten af den form for uddannelse. Så når man laver internationale undersøgelser, vil man ikke se at de danske elever, meget bedre end for eksempel de Finske, kan arbejde selvstændigt, forholde sig til problemstillinger osv. osv.
Hvis man skal bekymre sig om det danske uddannelsessystem, skal man frygte at udviklingen vender, så det igen er vigtigere at kunne navnene på mindst 50 jydske byer og skiftende europæiske hovedstæder, end at kunne lægge hovederne sammen og finde et fælles synspunkt på et problemkompleks.
ses Rasmus Emil

Tja... i det danske skolesystem får man måske ikke proppet en masse paratviden i hovedet, som man sjældent kommer til at bruge alligevel. Men man lærer hvor man skal finde oplysningerne henne. Altså man lærer at tænke frem for at lærer en masse udenad.
Men hvis din oplevelse virkelig er at danskere, som du her skærer over en kam, stort set ingenting ved, burde du måske prøve at kigge uden omkring din vanlige omgangskreds. Der findes skam både mere og mindre vidende danskere, lige så vel som der findes det af andre folkeslag