Hvad minder dit ar dig om?

Hej herinde!
Jeg er journalist og arbejder på en artikel, der skal handle om kvinder og ar. Vi gennemgår alle ting i livet, der kan give os ar; en ulykke i barndommen, en lidt for vild bytur, kejsersnit eller en alvorlig sygdom. Selvom arret måske kan synes som en plet på skønheden, så bliver arret et evigt minde, vi kan have med os. Vi bliver mindet om fortiden og om, at vi nu er kommet videre. Kun arret er synligt.
Jeg vil sætte lidt debat igang herinde om ar. Hvad minder dit ar dig om? Kom igang med debatten :-)
Du kan også skrive din historie til mig på line_hvid@yahoo.dk
Mvh.
Journalist, Line Hvid

Mit lange, lodrette, trods alt pæne, ar, er mindet om dengang, jeg fik mit første barn.
Jeg har set på det hver dag i mere end tyve år, og har aldrig været ked af det. Muligvis fordi det var knyttet til en lykkelig begivenhed. Hvis ikke det kejsersnit var foretaget, havde jeg måske ikke haft min smukke, kloge voksne datter idag. Så pyt, pyt, siger jeg. Der er mange ting, der er vigtigere end et perfekt udseende.

Hej JDH,
Kunne du tænke dig at fortælle om dit ar i en magasinartikel? Du kan evt. sende mig dit telefonnummer på line_hvid@yahoo.dk
Håber det kunne være noget for dig.
Mvh. Line

når man får gigt som 9 årig sætter det sine spor,- så meget at et nyt fodled var nødvendigt. Så mit ca. 15 cm lange ar ned over mit fodled minder mig om, at jeg fik min førlighed og mit sociale liv tilbage.

Hejsa
Mine ar (to styk) minder mig dagligt om hvor heldig jeg var at overleve kræften, nu i mere end 11 år, jeg føler mig glad og lykkelig hver gang jeg ser/føler arrene. Således er mine ar "gode" ar.
Knus og dejlig weekend fra Silja

Hej Line
Med risiko for at have misforstået dig, så vil jeg da også gerne deltage. Med misforstå mener jeg, at jeg ikke er sikker på om din tråd udelukkende henvender sig til kvinder?
Jeg har på det ene håndled et ar som går på tværs af håndleddet. I tidens løb har jeg hørt diverse mistanker om at der skulle ligge en traumatisk hændelse bag arret. Det er ikke tilfældet, da jeg på INGEN måde er suicid.
Jeg skulle skære en gren til med en meget skarp lommekniv som barn, og jeg gjorde det på den helt forkerte måde. Kniven smuttede og skar ret dybt i mit håndled. Det var minimalt ved siden af pulsåren.
Ved siden af mit ene knæ, har jeg et andet ar. Det er mindet om at mit ben var i gips i 2-3 måneder som følge af et trafikuheld. Trods den uheldige forhistorie, så er det et rart minde med den gips. Af grunde som ville føre for vidt her, blev det nemlig årsagen til at jeg lærte en ualmindeligt dejlig kvinde at kende. På hospitalet. Den oplevelse kunne man lave en film over. Det ville dog blive en bestemt type film ;)
Mvh Aragorn

Mit ar i panden minder mig om et en isvinter i fyrrerne. Jeg kan se for mig alt den is, der var over det hele. Lange istapper på huset og et lag is på gårdpladsen og landevejen.
En større pige skulle bære mig og hun faldt. Jeg knaldede hovedet lige ned i en isbelagt sten og slog hul i panden.
Det blødte og jeg blev båret ind i huset. Min mor skulle vaske såret og sætte plaster på. Hun kunne ikke tåle at se blodet og faldt besvimet om på gulvet. Hun slog også sit hoved og fik en hjernerystelse .

Mit ar minder mig om tirsdag den 25 april 2009, da jeg og familien var samlet i haven i festligt lag, og der skulle grilles. Jeg skulle lave kartoffelsalat og med min fumlefingerhed resulterede det i, at kartoffelskrælleren smuttede, og tilbage står jeg med en rift i fingeren. Jeg vil ikke ligefrem påstå det blødte, men revnen var da synlig under en lup... Altså jeg prøvede ikke at kikke i en lup, men jeg regner med jeg ville have kunnet se den. Arret er næsten ikke synligt mere, men jeg tænker stadig på det den dag i dag... Jeg er færdig med at skrælle kartofler, det overlader jeg til en anden!

Mit ar er i bikini-linien, og kan næsten ikke ses. Jeg er også så heldig at jeg heler meget pænt op, så det er bare en tynd bleg streg på huden nu. Og skjult af trussen.
Men jeg ved det er der, og glæder mig over det. For uden havde jeg ikke haft min fantastiske dejlige datter i dag, som blev født for næsten 17 år siden ved et meget akut kajsersnit.