DAMP og Asbergers Syndrom af TV kiggeri

Antallet af diagnisticerede tilfælde af DAMP og den form for autisme, der hedder Asbergers Syndrom er stærkt stigende blandt børn herhjemme.
Men er der en sammenhjæng mellem overdrevet TV kiggeri på den type serier, der har vildt mange lys- og lydeffekter og disse sygdomme?
Det er jo kendt viden at den voldsomme påvirkning fra lyseffekter påvirker hjernen, nogle kan besvime og andre få migræne af dete. Og når både sysnssansen og høresansen påvirkes unormalt meget, kunne der godt være en negativ effekt.
Jeg mener at have konstateret at blandt de børn, der i stor stil har fået lov at se larmende og effektfyldte tegnefilm i TV dag og aften når de skulle sove, er der en markant overhyppighed i antallet af disse (og andre) prykiske lidelser.
Jeg har ikke lavet en videnskabelig undersøgelse af emnet, men.... Hvad mener du? Har jeg ret i min antagelse?
MVH
GL

JEg er mor til en søn som har autisme og har selv læst og efterhånden lært en del inden for dette område. Autisme er en MEDFØDT hjerneskade, grunden til at man ser flere med autisme er fordi vi er blevet klogere inden for området og det der i gamledage bare var et uopdragen eller en stille dreng/pige har man idag fundet ud af at der er en årsag til...nemlig autisme eller fx DAMP. det med tvét det er nok at mange autister, incl min egen finder fred i den verden, her behøver hanikke at bruge energi på at være social, hvilke er svært for ham. men gå ind og søg under autisme på nettet, der vil du lære en masse om emnet...
hilsen en mor til en autist

har noget at gøre med for meget tv kiggeri... man kan på epeleptiske anfald af lysefekter på tv eller til koncerter... men har ikke hørt at det skulle hvae noget at gøre med de 2 sygdomme du nævner her...
Min søn har selv haft problemer med at de visse tegnefilm og film i et hele taget - han fik små epeleptiske anfald...
Så vi stoppede tv kiggeriet nogen tid og nu sker det stort set aldrig.
Han er også en dreng med en høj IQ (147) hvilket Asbergers Syndrom også har - men tror ikke det hænger sammen med lys og lyd effekt...
Damp er jo noget helt anden ting - dog sker det også i hjernen - men på et helt andet plan...
Men prøv at kig på nettet og læs om de forskellige sygdomme - så vil du hurtig finde ud af at du slat ikke kan sammenligne de to ting... og at di teori ikke holder ;o)
Bortset fra det er det jo nogle spændende områder at læse om...

Tak for dit indlæg
Du har ganske ret i at sammenhængen ikke er beskrevet videnskabeligt. Netop ikke! Og jeg har skam undersøgt sagen. Men det skal ikke forhindre mig i at fremsætte denne hypotese til debat her.. Og som hypotese giver den sig bestemt ikke ud for at have et endelgit svar; men det er bare mine tanker om mulige relationer.
Så det er bestemt interessant og vigtigt at få dit input. "Resultatet" af denne debat kan måske være en indikator for om der bør forskes i emnet eller ej
MVH
GL

Tak for dine synspunkter
Og du har helt ret i at videnskaben er enige om at anlæggene for Asbergers Syndrom (som hører under Autisme) menes at være medfødt. Men ikke nødvendigvis KUN medfødt. Der er faktisk en del usikkerhed indenfor videnskaben om dette.
Min hypotese modisger ikke, hvad du skriver. Men måske kan den voldsomme påvirkning fra for meget TV-kiggeri på de effektfyldte serier være med til at fremprovokere udviklingen af det?
Og at du vender det om og mener at autisten flygter ind i TV/Serie/Fantasiverdenen netop på grund af sin lidelse, er godt set og jeg er helt enig med dig.
Kan begge dele måske - nogle gange - være sandt?
MVH
GL

Helt enig...
Det skader aldrig at undersøge nye ting inden for de enkelte områder...
Men Damp og aspergert syndrom er bare to ting i hver sin ende af skalaen - det var det der undrede mig lidt i dit indlæg...
Damp børn har tit problemer med ordblindhed - ukoncentration og kan ikke sidde stille... hvor aspergert er lige det modsatte (i de fleste tilfælde)...
Min søn går på en skole der udelukkende har børn som enten har fået stillet diagnosen aspergert eller har en ualmindelig høj IQ... og har faktisk endnu ikke hørt at nogle af dem har fået stillet diagnosen eller først opdaget at deres barn skilte sig ud fra mængden (ved at have en høj intilligens) i en sen alder så det kan have noget at gøre med tv kiggeri...
Men forskning kan jo vise meget - så hvorfor ik prøve... ;o)
Men et meget interessant emne at bringe på banen...

Hej igen *S*
Jeg er glad for at du beriger mig med dine synspunkter *S*
Og du har da helt ret i at det er to ret forskellige diagnoser. MEN det er faktisk først for nylig at børn med Asbergers Syndom rigtig er blevet diagnosticeret. Tidligere blev mange af dem fejlagtigt bedømt som DAMP. Og faktisk kender jeg et tilfælde af en person der har begge diagnoser gældende.. Kompliceret, ik?
Men jeg er heller ikke sikker på om min hypotese gælder for det ene OG det andet, eller kun det ene.. Eller måske slet ikke *S*
Og da det er en hypotese er det vigtigstge for mig ikke at få "ret" . .Det er der nemlig ikke noget, der hedder når vi taler hypotese. *S*
Det vigtigste er at høre dit - og andres - synspunkter og erfaringer
MVH
GL

Jeg vil lige ridse lidt op omkring det jeg ved mest om - altså Asberger syndrom og høj intelligens...
(taget fra Mentiqa - skolen for børn med særlige forudsætninger's hjemmeside)
Kendetegn på den særlige begavelse

"Ingen tænker på, at visse mennesker bruger enorm energi, bare på at være
normale... "
- Albert Camus -
Kendetegn på den særlige begavelse kan være at eleverne er:
Negative mod skolen
Dygtige til at tale, men dårligere til at skrive
Keder sig helt klart
Rastløse og uopmærksomme
Opslugte af deres egen indre verden
Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater
Har ofte ældre venner
Selvkritiske
Dårlige relationer til kammerater og lærere
Følelsesmæssigt ustabile
Selvretfærdige, set udefra
Desuden kan de
Være kreative når de er motiverede
Indlære hurtigt
Være gode til at løse problemer
Stille provokerende spørgsmål
Være utålmodige, når de er motiverede
Tænke abstrakt
Være opfindsomme med hensyn til at finde svar på åbne spørgsmål
Kilde: "Teaching Bright Pupils", Nottingham University School of Education
Andre kendetegn på den særlige begavelse:
God hukommelse, bedre end hos jævnaldrende
Speciel form for humor. Forstår ofte ordspil og ironi før jævnaldrende. Griner ofte ikke når andre griner, og griner af noget andre børn ikke finder morsomt
Ekstremt nysgerrige, hvilket kan føre til at deres spørgsmål opfattes som provokerende
Ser løsninger andre ikke ser
Stort energiniveau
Har større almenviden
Større ordforråd og højere grad af grammatik- og syntaksforståelse
Ofte interesserede i abstrakte begreber (tid, rum mv.)
Er optaget af forståelse for årsag-virkning
Stor koncentrationsevne indenfor selvvalgte aktiviteter
Er ofte meget dygtige til at samle puslespil og løse labyrintopgaver
Ser uendeligt mange muligheder i situationer, og for hvordan ting kan bruges
Meget fantasifulde, dagdrømmere
Kan være så opslugte af tanker, at man må røre dem fysisk for at opnå kontakt
Højtudviklet retfærdighedssans, hvilket kan give problemer i forhold til kammerater
Er ofte ekstremt motiverede for aktiviteter indenfor deres interesseområde, mens de nægter at deltage i andet
Kan have meget svært ved at give slip på en aktivitet, for at gå videre til den næste. Ønsker at udforske til bunds. Afbrydelse kan give anledning til stor frustration
Kan bruge tillært viden i nye situationer
Har ofte store "huller" i deres viden/evner som følge af intens interesse indenfor få områder
Har ofte svært ved at arbejde med "lette" emner, men trives med kompleksitet
Ofte vanskeligheder med håndskrift, der kan være ulæselig
Ofte veludviklet hånd-øje koordination
Følelsesmæssigt meget sensitive, følelser opleves mere intenst
Ofte stor talforståelse
Kan ofte lide at samle på ting
Har ofte mere end én fantasiven, som oftes kan beskrives i detaljer
Kilde: The Gifted Children's Association of British Columbia.
En anden sammenfatning af adfærdsmønstre:
For det meste velartikulerede, men ikke i stand til at lave en god skriftlig opgave, der ser ordentlig ud
Rastløse, uopmærksomme, dagdrømmende
Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan
Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene "på deres egen måde"
Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske
Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
Tilbagetrukne; uvillige til at deltage i gruppearbejder; ser ud til at foretrække deres eget selskab
Kilde: "Helping the Child og Exceptional Ability", Susan Leyden 1985
Kendetegn på den underpræsterende særligt begavede elev (drenge dominerer kraftigt) kan være:
Mange opfattes som dovne af såvel lærere som dem selv
Mange er selvretfærdige og fungerer dårligt socialt
Generel dårlig studieteknik
Mange har svært ved at koncentrere sig
De arbejder uden mål
Kilde: "Begavede børn i skolen - duelighedens dilemma?" s.49, Gunilla o. Wahlström 1998.
Eksempler på problemer der kan opstå som følge af høj begavelse:
Sprog: Taler for meget, taler "hen over hovedet" på jævnaldrende.
Stor koncentrationsevne: Nægter at blive afbrudt, stædig, nægter at udføre rutinearbejde.
Hurtig opfattelsesevne: Skødesløshed, utålmodighed overfor andre.
Kreativ tankegang/innovative: Flygter ind i fantasien, afviser at følge normerne, kan opfattes som forstyrrende.
Uafhængige, arbejder helst alene: Ude af stand til at tage imod hjælp fra kammerater, uvilje til at tilpasse sig, stoler kun på sig selv.
Kritisk tankegang: Kritisk overfor andre, udpræget perfektionistisk, stiller for store krav til sig selv, hvilket skader selvtilliden.
Ønske om at arbejde med komplekse emner: Afviser simple løsninger, opstiller komplicerede regler, dominerende.
Alsidige: Virker uorganiserede (rodet værelse, skrivebord, kommer for sent mv.), frustrerede over aldrig at have tid nok.
Ekstremt følsomme, medfølelse for andre: Har ofte meget svært ved at bære kritik og af visning fra kammerater.
Kilde: The Gifted Children's Association of British Columbia.
Man kan læse meget mere om det på skolens hjemmeside www.mentiqa.dk
Ved godt det ikke har noget med det du skriver om her og så dog alligevel lidt da det jo også har noget med hvordan vi er og hvordan vi oplever verdenen og vores medmennesker...

Flot og veldokumenteret indlæg....
(Men det får mig til at tro at jeg har Asbergers syndrom, for rigtig mange af udsagnene passer på mig)
Stof til eftertanke og et meget seriøst indput. Tak for det!
MVH
GL

det er spændende at læse om. Jeg var også ind at kigge på skolens hjemmeside (der har jeg været før).
Jeg ved godt, at det er lidt udenfor det oprindelig emne (undskyld Løjser), men kunne du fortælle lidt mere om hvordan du fandt ud af, at din søn skulle på denne speciel skole?
Jeg har selv en søn, som vi har fået at vide fra flere lærerer, er usædvanlig velbegavet, og der er flere punkter på dine lister, som jeg kan nikke genkendende til. Vi har tidligere snakket om derhjemme, om man skulle prøve at finde ud af, om han ville egne sig til en sådan skole, men er meget i tvivl.

Haj Katie *SS*
Du skal ik undskylde,a t du er med til at få debatten til at skride. Der er plads til alle seriøse - eller humoristiske indlæg.
Og så længe debatten holder sig på dette høje niveau, er det jo en pryd for hele sol-debatten! (Man føler sig jo helt underlegen i forhold til de kapaciteter, der åbenbarer sig her *S*)
Så fortsæt endelig i det spor også *S*
*Knuz*
GL

Først vil jeg sige til dig at hvis du er i tvivl så tal med din søn om det (nu ved jeg jo ikke hvor gammel han er ??) spørg ham hvad han føler - om han er glad for skolen og sine lærer - om han føler at han bliver forstået / misforstået af lærer og elever - om han føler at han får den stimulans han har brug for i skolen (med henblik på at lærerne mener at han er yderst velbegavet)
Grunden til at jeg siger det er at det jo i bund og grund er din søn der skal give udtryk for at han mangler stimulans og forståelse...
Det var nok den største grund til at jeg flyttede min søn over på Mentiqa...
Jeg havde som dig flere gange været inde og kigge på deres hjemmeside og læst stolpe op og stolpe ned om asperger og højtbegavede børn - for hver gang kunne jeg se flere og flere grunde til at flytte min søn.
Men det hele begyndte faktisk ved hans skole start... han begyndte i børnehaveklasse som 6½ årig fordi vi mente det ville være godt for ham at starte sent... så han ligesom havde leget færdig... han har altid haft en livlig fantasi og tegnet helt vildt meget... nærmest hele tiden...
Da han startede i BH kl. kunne lærene efter et par måneder godt se der var noget galt... de spurgte mig så om ik jeg ville gå med til at få ham psykolog testet hos skole psykologen... fordi de havde en mistanke om at han lå under middel i IQ...
Jeg blev selvfølgelig lidt urolig over at få at vide at min søn muligvis var en "sinke" og sagde ja med det samme - for hvis det var tilfældet at han var under middel ville jeg jo gerne have at der blev støtte op omkring hans skole gang...
Han var hos skole psykologen 3-4 gange hvor han gennemgik en test svarende til hans alder...
Psykologen var også nede i klassen et par gange og opservere ham sammen med de andre elever...
resultatet kom meget bag på lærerne... han IQ var ikke under middel - men meget langt over - nemlig 147 - (normalen ligger et sted imellem 90-110)
Vi blev så enige med lærerne om at der skulle støttes op omkring det at holde min søn til skoletingene når han var i skole og leg og tegning når han havde fri... og det virkede da også i sarten af skoleforløbet (BH kl.)
Men hen ad vejen tabte de ham igen...
Der gik 3½ år før jeg slog alarm klokkerne til...
Og ja desværre kunne jeg jo ikke gøre det før der var en skole der henlede min opmærksomhed på problemet...
Han blev selvfølgelig misforstået i alt hvad han sagde og gjorde i folkeskolen... de forstod ikke at han ikke forstyrrede for at forstyrre - men at han gjorde det i afmagt fordi de misforstod alt hvad han foretog sig...
Han fik ikke den rette stimulans og hans venner fra skolen veg mere og mere væk fra ham fordi de ikke kunne følge hans tankegang...
Han havde viden inde for områder som de slet ikke kendte til og det irriterede ham meget at de ikke kunne følge hans tanker.
Det endelige der gjorde at vi flyttede ham var at han simpelthen kom ud i store konflikter med de andre elever i klassen...
Han var meget interesseret i selv at starte på Mentiqa og det synes jeg i bund og grund at man skal tage hensyn til og det var derfor jeg startede med at sige til dig at du skal tale med din søn om det... det får man mest ud af i længden og et tilfreds barn i den sidste ende...
Det jeg synes der er godt ved Mentiqa er at de har fag for alle...
Min søn går i 5 klasse og han har tysk - engelsk - dansk - skrivning - latin - matematik - fysik - kemi - idræt - kunst - biologi - historie - filosofi - religion - musik og interessefag (astrofysik - skak og en masse andre hjernevridende fag)
Alle de fag min søn har er han dybt interesseret i og det har virkelig gjort meget for hans stimulation at få lov at have fag som fysik og kemi...
Jeg håber du kan bruge det jeg har skrevet til noget ellers er du velkommen til at skrive til min mail vips00@sol.dk så er det lidt nemmere at gå i dybten - jo ikke alt man har lyst til at skrive på en debat ;o)

det er spændende at læse om. Jeg var også ind at kigge på skolens hjemmeside (der har jeg været før).
Jeg ved godt, at det er lidt udenfor det oprindelig emne (undskyld Løjser), men kunne du fortælle lidt mere om hvordan du fandt ud af, at din søn skulle på denne speciel skole?
Jeg har selv en søn, som vi har fået at vide fra flere lærerer, er usædvanlig velbegavet, og der er flere punkter på dine lister, som jeg kan nikke genkendende til. Vi har tidligere snakket om derhjemme, om man skulle prøve at finde ud af, om han ville egne sig til en sådan skole, men er meget i tvivl.

Haj *S*
Jeg synes det er nogle utroligt vigtige ting, I har fat i. Tak for det!!! *S*
Men, når man kun ser tråden - og det er der vel mange, der gør - fanger man ikke uden videre, at I har bevæget jer ind på noget med "Hvornår skal mit barn reddes fra folkeskolen" eller lignende.
Så var det ikke en ide, at I startede en ny tråd med det emne og kopierede jeres indlæg derover, så alle kunne se, hvad tråden drejede sig om i dybden?
*Knuz fra en, der ikke har børn mere*
GL

Tak for kommentarerne, igen genkender jeg en del fra min søns skoleforløb.
Han går idag i 6. klasse og allerede i BH var der en lærer der mente at han var "anderledes" fordi han stillede spørgsmål om himmelen og planeterne.
Han har idag få men udvalgte venner, deriblandt også en enkelt der er interesseret i videnskab så de har mange gode snak sammen.
Han har forsøgt sig flere gange med at komme ind i nogle af de drenge kliker der er i klassen, men er blevet tit skuffet og såret, idet han har en meget stor retfærdighedssans og bliver skuffet gang på gang når han opdager at ikke alle mennesker er ligesom ham.
Selv om der er mange ting der gir en fingerpeg om hans begavelse, så er han nok ikke i nærheden af din søns IQ. Min søn kan regne store tal ud i hovedet, var blandt de første i klassen til at lære at læse (læste HP i 2. klasse), stiller spørgsmål om sorte huller (dem ude i rummet), er meget historie interesseret, osv, er han til tider også et meget følsomt barn der vil sidde og spille computerspil (har heldigvis også et sport han går til).
Jeg vil få snakket med ham, næste gang der viser sig sociale problemer i klassen. Dem har der nemlig også været, men jeg tror at han er ved at få et større selvtillid end han har haft før, idet han har et andet omgangskreds blandt sine sports kammerater.
Efter al denne snak mener jeg egentlig, at det vigtigste er, at finde ude af, hvor ens børn trives bedst og hvordan man støtter dem i den rigtigt retning, så er det ligegyldigt om det er i Folkeskolen, på en privat eller en speciel skole.

Hej igen
Jeg er kun glad for at kunne hjælpe dig - det vigtigste er præcis som du skriver at ens barn / børn er tilfredse med hvordan tingene hænger sammen og kan leve med det uden alt for mange komplekser og modstand - ikke sagt at et barns liv skal være 100% problemfrit - for det bliver det nok aldrig - men man kan virkelig hjælpe sine børn ved at tale med dem...
Jeg vil så lige sige at det har intet med hvor høj barnets IQ er... jeg gav bare et eksempel ud fra min søn...
Han er feks ikke særlig god til at skrive og læse svære bøger (feks HP) og han er ikke særlig god til matematik... men det er fordi det ikke interessere ham - for han kan godt hvis han vil...
Og det er der en skole som mentiqa kommer ind i billedet - de har de recurser der skal til for at hjælpe et barn som min søn - med at få interessen for skole gangen igen...
Og nej det er ikke hvilken skole han går på der er spørgsmålet - men hvilken skole der har de lærer der kan forstå et barn som min søn og det har Mentiqa.
Jeg er ikke imod folkeskolen har 2 andre børn der går i folkeskolen og det fungere fint...
Min yngste datter har også fået den gave at være meget velbegavet - men hun fungere fint i skolen og har massere af venner osv.
Man ser tit at det er drengebørnene der skiller sig ud fra mængden - netop fordi de har mange andre "mærkelige" interesser end pigerne...
Men jeg håber i finder ud af hvad i vil stille op med det hele...
Og mange gange held og lykke med jeres beslutninger omkring jeres søns skolegang ;o)
Glædelig jul !!
Tak for kommentarerne, igen genkender jeg en del fra min søns skoleforløb.
Han går idag i 6. klasse og allerede i BH var der en lærer der mente at han var "anderledes" fordi han stillede spørgsmål om himmelen og planeterne.
Han har idag få men udvalgte venner, deriblandt også en enkelt der er interesseret i videnskab så de har mange gode snak sammen.
Han har forsøgt sig flere gange med at komme ind i nogle af de drenge kliker der er i klassen, men er blevet tit skuffet og såret, idet han har en meget stor retfærdighedssans og bliver skuffet gang på gang når han opdager at ikke alle mennesker er ligesom ham.
Selv om der er mange ting der gir en fingerpeg om hans begavelse, så er han nok ikke i nærheden af din søns IQ. Min søn kan regne store tal ud i hovedet, var blandt de første i klassen til at lære at læse (læste HP i 2. klasse), stiller spørgsmål om sorte huller (dem ude i rummet), er meget historie interesseret, osv, er han til tider også et meget følsomt barn der vil sidde og spille computerspil (har heldigvis også et sport han går til).
Jeg vil få snakket med ham, næste gang der viser sig sociale problemer i klassen. Dem har der nemlig også været, men jeg tror at han er ved at få et større selvtillid end han har haft før, idet han har et andet omgangskreds blandt sine sports kammerater.
Efter al denne snak mener jeg egentlig, at det vigtigste er, at finde ude af, hvor ens børn trives bedst og hvordan man støtter dem i den rigtigt retning, så er det ligegyldigt om det er i Folkeskolen, på en privat eller en speciel skole.