13tilføjet af

Bør stat og kirke tage afstand?

Efter at have bragt et interview med en der for nyligt hoppede af som Jehovas Vidne, bringer den norske Bergenavisen vurderinger fra en religionspsykolog og en præst, der arbejder med afhoppere fra lukkede religiøse grupper.
Han anbefaler bla. at staten (den norske) finder et fælles grundlag for hvornår det vil give sin støtte til et trossamfund.
http://www.mf.no/doc//MF%20i%20media/BAside2HegeogGudsBrenteBarn.pdf
– Det er viktig at statskirken tar et oppgjør med lukkede og fordømmende trossamfunn.
Det sier prest og sjelesørger Gunnar Kristiansen (bildet) i Kirkens SOS.
Han har siden 2007 vært med å drive et prosjekt for avhoppere fra lukkede religiøse grupper kalt «Guds brente barn».
– Vi er det eneste tilbudet på førstelinjeplan så vidt jeg kjenner til, sier han.
Gjennom prosjektet har de hatt kontakt med rundt 40 avhoppere og utstøtte, blant dem mange fra Jehovas Vitner.
– Det vi ser er at det oftere oppstår selvmords-tanker- og fare blant avhoppere fra Jehovas vitner enn andre samfunn.
– Generelt sliter mange avhoppere med angst, særlig med sosial angst, depresjon
og skam, sier Kristiansen. Presten mener både kirken og myndighetene bør være
mer kritiske til lukkede, fanatiske og fordømmende trossamfunn.
– Om kirkens ledere sitter på et podium med ledere for slike trossamfunn, kan det oppleves som en ny krenkelse, påpeker han.
– Hva tenker du om at disse trossamfunnene får statsstøtte?
– Jeg mener staten må ta et oppgjør med seg selv. De bør spørre seg om det skal settes noen kriterier for støtte, og se på forholdet mellom barnekonvensjonen opp mot religionsfriheten.
Kristiansen mener barnevernet i alt for liten grad involverer seg i religiøse
miljøer når det kommer bekymringsmeldinger.
– Det koker ned til et spørsmål om i hvor stor grad samfunnet skal godta
at voksnes religiøse interesser får fortrinnsrett foran barns rettigheter[/quote]
I Danmark gives der støtte til godkendte trossamfund i form af skattefrihed. Denne støtte opnås kun ved at trossamfundet bliver godkendt i Familiestyrelsen (for tiden).
Spørgsmålet her er:
Bør staten give støtte til ALLE trossamfund for at stille alle lige og ikke diskriminere?
eller
Bør staten give støtte til alle trossamfund, hvor organisationen (som er den der godkendes) bedes overholde et sæt spilleregler, alle trossamfund der søger om godkendelse skal opfylde i deres indretning, og på den måde stille alle lige ved at angive fælles krav?
Selv mener jeg ikke, at staten bør give sin støtte til religøse grupper, der ikke i deres indretning overholder menneskerettighederne (specielt frihedsrettighederne) og de basale demokratiske spilleregler.
Præst Gunnar Kristiansen tager andre forslag op. Bla.
- kirken bør være mere kritisk overfor lukkede, fordømmende samfund
[quote]Om kirkens ledere sitter på et
podium med ledere for slike trossamfunn,
kan det oppleves som en ny
krenkelse, påpeker han.

- Staten bør veje barnekonventionen op mod religionsfriheden
- Barneværnet bør interessere sig mere end nu for bekymringsmeldinger om børn fra religiøse miljøer.

mvh
Billen
tilføjet af

Bør stat og kirke tage afstand?

Jeg er enig i, at staten ikke bør støtte noget, der kan skade andre.
Det gælder både sekter som jv - men også støtten til private børnehjem / familiepleje / behandlingshjem o.s.v.
http://www.dr.dk/DR1/soendag/Artikler/20120301100326.htm

I det hele taget bruger staten / kommunerne penge på meget, uden at tjekke hvad pengene i det hele taget går til - og hvordan forholdene er.
Det koster både på kort og på lang sigt, for som du citerer - er der risiko for angst, social angst, depression og selvmordstanker.
tilføjet af

Ingen trossamfund skal give skattefradrag

Efter min mening er det meget enkelt: Ingen indbetalinger til kirker skal give skattefradrag. Man får jo heller ikke fradrag for kirkeskatten, vel!
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Efter min mening er det meget enkelt: Ingen indbetalinger til kirker skal give skattefradrag. Man får jo heller ikke fradrag for kirkeskatten, vel!

Nu betaler man omvendt heller ikke skat af kirkeskatten, så vidt jeg ved. Så reelt er kirkeskatten vel "skattefri"...
Der er så også andre privilegier, der følger med godkendelsen, såsom magtuddelegering til de trossamfund, som bliver godkendt bla. retten til at vie til ægteskab.
Men er det hele så blot et fedt? Når man er kommet ud af et lukket, fanatisk og fordømmende samfund, med efterveer i form af stress, depressioner, socialt fobi, skyld og skam komplekser og angst, hvordan mon så oplevelsen er, hvis samfundet omkring istedet bakker op om det, som har forvoldt overgreb?
Nu kunne man f.eks. sige om en som Al Capone, at der jo var sprithandlere overalt i forbudstidens USA. Faktisk har der i al menneskets historie været blevet handlet sprit, så hvorfor være sådan efter stakkels Al?
"Follow the money, not the gun"
Er det ikke noget i den retning de siger? Jeg tror squ det er vise ord. Og jeg tror også, det er en god ide for et åbent samfund, at bevare nedslaget på skattebilletten til de trossamfund staten godkender. En godkendelse bør blot ikke være en selvfølge.

mvh
Billen
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Jo, man betaler da helt almindelig skat af kirkeskatten. Reelt ville folkekirken få flere penge, hvis de kunne lokke medlemmerne til at indbetale kirkeskatten som frivillige bidrag i stedet (eller alternativt ville medlemmerne slippe billigere).
Du har ret i at der naturligvis også er folkekirke: Blandt andet er folkekirken skrevet ind i grundloven. Men det har jo ikke noget med det aktuelle spørgsmål at gøre.
Det er næppe muligt at fjerne skattefradraget for bestemte trossamfund, så vi må have et enten-eller. Jeg mener skattefradrag for bidrag til trossamfund bør afskaffes fuldstændigt.
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Nu er en selverklæret religion som Scientology heller ikke godkendt af staten her i landet. Er det en urimelig forskelsbehandling så?

mvh
Billen
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Jo, man betaler da helt almindelig skat af kirkeskatten. Reelt ville folkekirken få flere penge, hvis de kunne lokke medlemmerne til at indbetale kirkeskatten som frivillige bidrag i stedet (eller alternativt ville medlemmerne slippe billigere).
Du har ret i at der naturligvis også er folkekirke: Blandt andet er folkekirken skrevet ind i grundloven. Men det har jo ikke noget med det aktuelle spørgsmål at gøre.
Det er næppe muligt at fjerne skattefradraget for bestemte trossamfund, så vi må have et enten-eller. Jeg mener skattefradrag for bidrag til trossamfund bør afskaffes fuldstændigt.

Nu har Folkekirken jo deres egen Folkekirkens nødhjælp - hvor frikirkerne bruger mange af de penge der går ind, til velgørenhed / nødhjælp.
Men jeg så lige listen - og jeg bemærkede, at der var skattefradrag til denne side :
http://www.jegblevhelbredt.dk/modules/news/
hvor jeg klikkede på nyheder 😉 16.04.06
http://www.tax.dk/jv/ca/C_A_4_1_5_9.htm
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Det må i første gang være Scientology der afgør det. Men mon ikke de har nærlæst dommen imod Frankrig grundigt?
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Der er fradrag for bidrag til nødhjælp - herunder Folkekirkens Nødhjælp. Til gengæld skal folkekirken dokumentere at man ikke benytter bidragene til almindeligt kirkeligt arbejde.
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Nu er det staten, der skal afgøre spørgsmålet om godkendelse, og det var den linie jeg egentlig ville forfølge med mit spørgsmål. Altså, et spørgsmål om man kan sige, at staten diskriminerer, når den ikke vil godkende Scientology.
Husk, vi taler ikke om forbud eller at lægge hindringer i vejen. Statslig godkendelse er et privilegie, som staten kan vælge at give, ikke en ret enhver religiøs organisation har.
Ligeledes vil jeg gerne lige i skyndingen påpege, at der ikke her advokeres for en egentlig indblanding i, hvordan at trossamfundene indretter sig, men for at der lægges en fælles bundlinje, der sikrer trossamfundets medlemmer, især børnene og de unge, mod organisationen's praksis og opfordringer, når det udvikler sig til egentlige overgreb.
Staten bør med lige vilkår støtte landets trossamfund, men ikke overgreb på medlemmernes menneske,- og frihedsrettigheder.

mvh
Billen
tilføjet af

Bør stat og kirke tage afstand?

🙂
. . . Stat og Kirke skal så absolut skilles.
Det er sådan frikirkerne og muslimernes fungerer, men af hensyn til vore mange smukke kirker, bør bygningerne lægges under staten.
Præsterne skal aflønnes af menighederne rundt omkring, Dog skal det være muligt
for kirkerne i tyndt befolkede områder at anmode om ekstraordinær hjælp.
Jeg Tror det er vigtigt at holde for øje, at en fuld kirke give mere end en tom kirke

jalmar
tilføjet af

Uddelegering af statsmagt - menneskerettigheder

JV's organisation respekterer helt klart ikke menneskeretighederne, når det gælder behandlingen af egne medlemmer. Nu er menneskerettighederne dog primært rettet mod at holde staten fra at misbruge magt overfor befolkningen. Når det gælder civile og religiøse organisationer i de respektive lande, så er det der først skal kigges på, hvordan menneskerettighederne konkret er inkorporeret i landets lovgivning.
Mht. religionsfrihed, så tror jeg det ville være godt at holde på at skille organisationen fra medlemsskaren. Altså:
- Organisationen (som godkendes af staten som trossamfund) har ret til at prædike læren, udføre dets ritualer og forkynde budskabet.
- Medlemmerne har ret til frit at tilvælge/fravælge troslæren, tilslutte sig/udmelde sig af organisationen og tage del i gudsdyrkelsen.
Indforstået, organisationen har IKKE en ret til at overskride dets beføjelser i ovenstående, og er derfor ikke beskyttet af religionsfriheden, når det gælder organisationens lederes og betroedes konkrete indblanding i medlemmernes privatsfære. De har ret til at fremholde læren, men ikke en ret til magtudøvelse overfor medlemmerne.
Staten kan så vælge at uddelegere magt til de trossamfund staten godkender (f.eks. ret til at foretage vielser), men det bør ikke være en given RET ethvert trossamfund har ubetinget. Man kan betinge, at for at staten skal uddelegere magt til en organisation, bør kravene til den organisation være, at den også indretter sig efter reguleringerne som er udtrykt i menneskerettighederne.
Det syntes naturligt, eftersom menneskerettighederne er til for at regulere statens brug af magt, og at den magt (f.eks. vielser) den religiøse org. får er uddelegeret statsmagt, at organisationen må acceptere at dens indretning skal leve op til betingelserne i menneskerettighederne, for at kunne få retten til at udøve den uddelegerede magt.

mvh
Billen
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Som lovhivningen er kan ethvert religiøst samfund få skattefrihed for bidrag. Så hvis Scientology ikke kan må det skyldes at de ikke er et anerkendt trossamfund.
tilføjet af

Og konsekvensen ville være?

Som vejledningen er nu, er det ikke nok, at være en religion, for at få statslig anerkendelse. De skal opfylde betingelserne, som er udtrykt i den officielle vejledning.
Et af kravene er, at trossamfundet selv skal overholde menneskerettighederne.

mvh
Billen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.