Bær over med mig
Et forsøg på at nå den Danske befolkning.
Ærede debattører og gode samfundsborgere.
Det er en glæde for mig at henvende mig til jer.
I har selv set hvordan en syg person i den grad ønsker at være mig. Ja, det er selvfølgelig lidt besnærende, eller beæret over, at nogen skulle ønske at være min person.
Jeg, som kender mig selv kan jo godt forstå det, men det er efter min mening, sygeligt.
Nå, men nok om det.
At have politiske fjender er ok. At have politiske modstandere er også ok.
Men at syge personer enten forfølger kendte personer og kontakter dem i tide og utide eller ligefrem "klæder" sig ud som værende dem, det er virkelig sygt.
+
Nå, men vi må jo videre. Det jeg gerne vil tale med jer om er følgende.
Danmark er et lille land på størrelse med Israel. Antallet af indbyggere er nogenlunde det samme. Danmark bygger på den Lutherske Evangeliske, altså den kristne ”jødiske” tradition rent Bibelsk.
Det har hele tiden været omdrejningspunktet i dansk erhvervsliv. Dansk ”erhvervsliv” er ikke kun industrien jeg taler om, men relatere sig tilbage i århundrede.
Hvem kender ikke til skildringen af Dansk Guldalder både i poesi, digtning og kunstmaleri hvor kunstnerne levede side om side med landbefolkningen og med deres kunst fastholdt tidsånden.
Senere i tidens strøm er flere af disse ”kunstværker” blevet udødeliggjort på film. Jeg tænker på Martin A. Neksø, Pelle Erobreren.
Det handler om socialrealisme og når vi ser tilbage på den tid, kan vi lære eet eller andet.
Det handler om mennesker, som du og jeg og det liv de / vi havde, har. Vi må forstå, at livet i Danmark handler om meget andet end fornøjelser og tidsfordriv.
Livet er alvorligt og dersom vi ikke begynder at tage det alvorligt, kan det gå helt galt.
Det jeg ønsker at sige til jer er, at vi må tilbage til ”fortiden” Vi må tilbage til ”den første kærlighed”. Jeg taler om kærlighed til dit land.
Fædrelandskærlighed.
Nok handler denne debat om arbejdsløshed, men arbejdsløshed bunder i noget. Hvad bunder arbejdsløshed i? Jo, den bunder i kultur.
Dersom vi ikke begynder at tage Danmark kultur alvorligt, går det galt. Så når jeg taler om kultur her, betyder det at jeg vil forsøge at tale til den Danske befolkning med en alvorlig tone.
Jeg kan ikke lade være med, at forsøge at ”samle” jer til fremtiden. Dersom vi ikke tager ved lære af fortiden (nutiden) vil vi ingen fremtid have. Vi vil gøre nøjagtig de samme fejl een gang til og denne gang kan det gå virkelig galt.
Vi har fået en modspiller der ikke er til at spøge med.
Hvordan kan vi begynde at tage Danmark kultur alvorligt? Hvordan kan vi begynde at elske vort land på en rimelig fælles måde, så alle kan føle sig godt tilpas.
Er der nogen af jer der har lyst til at komme med nogle bud på, hvordan vi kan få en bedre fremtid, hvor samfundet støtter den enkelte og hinanden gennem en detaljeret kultur berigelses?
Mit bud er, at vi må stå mere sammen og vi må samle os om det der engang var Danmark. Hvad mener I?
Venlig hilsen
Enoch
Ærede debattører og gode samfundsborgere.
Det er en glæde for mig at henvende mig til jer.
I har selv set hvordan en syg person i den grad ønsker at være mig. Ja, det er selvfølgelig lidt besnærende, eller beæret over, at nogen skulle ønske at være min person.
Jeg, som kender mig selv kan jo godt forstå det, men det er efter min mening, sygeligt.
Nå, men nok om det.
At have politiske fjender er ok. At have politiske modstandere er også ok.
Men at syge personer enten forfølger kendte personer og kontakter dem i tide og utide eller ligefrem "klæder" sig ud som værende dem, det er virkelig sygt.
+
Nå, men vi må jo videre. Det jeg gerne vil tale med jer om er følgende.
Danmark er et lille land på størrelse med Israel. Antallet af indbyggere er nogenlunde det samme. Danmark bygger på den Lutherske Evangeliske, altså den kristne ”jødiske” tradition rent Bibelsk.
Det har hele tiden været omdrejningspunktet i dansk erhvervsliv. Dansk ”erhvervsliv” er ikke kun industrien jeg taler om, men relatere sig tilbage i århundrede.
Hvem kender ikke til skildringen af Dansk Guldalder både i poesi, digtning og kunstmaleri hvor kunstnerne levede side om side med landbefolkningen og med deres kunst fastholdt tidsånden.
Senere i tidens strøm er flere af disse ”kunstværker” blevet udødeliggjort på film. Jeg tænker på Martin A. Neksø, Pelle Erobreren.
Det handler om socialrealisme og når vi ser tilbage på den tid, kan vi lære eet eller andet.
Det handler om mennesker, som du og jeg og det liv de / vi havde, har. Vi må forstå, at livet i Danmark handler om meget andet end fornøjelser og tidsfordriv.
Livet er alvorligt og dersom vi ikke begynder at tage det alvorligt, kan det gå helt galt.
Det jeg ønsker at sige til jer er, at vi må tilbage til ”fortiden” Vi må tilbage til ”den første kærlighed”. Jeg taler om kærlighed til dit land.
Fædrelandskærlighed.
Nok handler denne debat om arbejdsløshed, men arbejdsløshed bunder i noget. Hvad bunder arbejdsløshed i? Jo, den bunder i kultur.
Dersom vi ikke begynder at tage Danmark kultur alvorligt, går det galt. Så når jeg taler om kultur her, betyder det at jeg vil forsøge at tale til den Danske befolkning med en alvorlig tone.
Jeg kan ikke lade være med, at forsøge at ”samle” jer til fremtiden. Dersom vi ikke tager ved lære af fortiden (nutiden) vil vi ingen fremtid have. Vi vil gøre nøjagtig de samme fejl een gang til og denne gang kan det gå virkelig galt.
Vi har fået en modspiller der ikke er til at spøge med.
Hvordan kan vi begynde at tage Danmark kultur alvorligt? Hvordan kan vi begynde at elske vort land på en rimelig fælles måde, så alle kan føle sig godt tilpas.
Er der nogen af jer der har lyst til at komme med nogle bud på, hvordan vi kan få en bedre fremtid, hvor samfundet støtter den enkelte og hinanden gennem en detaljeret kultur berigelses?
Mit bud er, at vi må stå mere sammen og vi må samle os om det der engang var Danmark. Hvad mener I?
Venlig hilsen
Enoch