4tilføjet af

bekendtskabs- problematikker

Jeg har en god bekendt, som jeg har nogle problematikker med. Det drejer sig om, at vi er nogle bekendte og veninder, som på skift vil holde madaftener ca. hver 2 måned på skift. Det er kun 2 gang vi skal holde madaften og min bekendt har spurgt om, hun må tage sin generte veninde med, så ok med det fra min side.
Men min bekendt har sagt, at hun ikke kan holde madaften de næste 4 måneder, da hun har eksamen på det tidspunk, også ok med mig, at hun ikke kan holde madaften, lige op til eksamen.
Men mit spørgsmål til jer derude er så. Kan hun være bekendt at tage med til os andres fester, når hun ikke selv vil holde madaften❓for hun kan tilsyneladende godt overskue at komme ud af døren til vores andres fester, men hvorfor kan hun ikke holde fest selv❓hun behøver jo ikke holde madaften lige op til eksamen, hun kan jo bare selv bestemme, hvornår datoen skal være....
Min bekendtes gernerte veninde, kender ingen af de andre som er med i madklubben og ok med det, men vi er to i madklubben, som tvivler på, at hun så vil holde madaften næste gang. Så nu er problemet det, at der kun er 1 pige, som er tvunget til at holde madaften næste gang, da min bekendt og hendes veninde tilsyneladende ikke vil holde madaften....
Jeg har lyst til, at ringe til min bekendt og snakke om det, for hendes opførsel gider jeg ikke, men jeg ved ikke hvad jeg helt skal sige. Kan I hjælpe med med det ?
tilføjet af

Venner

Hvis man vil være venner og holder af hinanden så betyder det ikke noget.
Nogle gange er man mere presset end andre gange, andre gange er man lidt nede.
Så jeg mener godt man kan deltage uden at give igen, derfor hedder det venskab og
ikke "regnskab".
Spørgsmålet er bare om i er rigtige venner eller om i egentlig bare er lidt småtrætte af hende, hvis i er trætte af hende så sig det til hende ligeud, vi gider ikke at ha dig i vores klub, ud med dig.
Jeg kan mærke på dit indlæg at du ikke gider hende, hvis du ikke elsker hende som veninde samtidig så blir det aldrig nogensinde godt.
Hun risikerer at ødelægge forholdet mellem jer andre... søde..
tilføjet af

Hun skriver jo højt og tydeligt

hun er en B E K E N D T, hvorfor så det "elsker som veninde" - vrøvl?
Og til dig med "problematikkerne" (nyt ord for problem?) Sig til din bekendt, at indsatsen er helt forkert fordelt. Enten tager hun og "medløberen" de næste to gange eller også er det droppet. Sig det pænt og indled med at du godt forstår hendes problematikker med at holde madaften lige dagen før eksamen, men der er 4 måneder til så hun har chancen for at være på forkant med udviklingen NU istedet for på bagkant med indviklingen - for du har tænkt dig at vikle dig ud, når der skal være så mange problematikker for et måltid mad.
tilføjet af

At være vært og blive beværtet

Der er forskel på at være vært og blive beværtet - og der er forskel på menneskers overskud, i en presset situation.
Måske kan din bekendte ikke overskue at være værtinde ved sådan et arrangement mens hun læser til eksamen, fordi det kræver mere end at tage ud til noget?
Som vært skal man stå for planlægning, indkøb og man skal også lægge hjem til. Måske frygter hun at der bliver rodet eller beskidt, fordi hun ikke lige kan overskue at bruge tid på det bagefter. Måske ér der bare rodet og beskidt, og hun orker ikke at skulle gøre hovedrent for at kunne invitere på middag.
En anden ting er, at nogen studerende bor i ret små hjem. Jeg ville faktisk meget nødig have et større selskab indenfor dørene, mens jeg skrev eksamensopgave. Det sted jer bor, er ret lille og jeg er selv ved at skrive to eksamensopgaver som jeg skal bruge i Juni. Det betyder at jeg har bøger, papirer, opslag og referencer liggende i det meste af min (meget lille) stue - og at det virker ret uoverskueligt, først at skulle pakke det hele væk, for så senere at finde det frem igen, særligt hvis det kun er for en enkelt aften.
Jeg ville virkelig være ked af at skulle være vært ved sådan et arrangement netop nu, og det er måske også tilfældet for din bekendte.
Jeg tror ikke det er fordi hun vil være vanskelig, men fordi perioden op til en stor eksamen hvor man selv skal skrive oplæg/opgave, er meget stressende i forvejen. Mange ting bliver sat på standby og når man er hjemme er man oftest mest koncentreret om bare at skrive, sove og slappe af. Så virker det voldsomt at skulle stå for sådan noget.
Mon ikke hun gladeligt giver igen, når hun er ovre eksamen?
Selvom det kun er en bekendt, synes jeg egentlig godt at man kan være large, hvis det er et tilbagevendene arrangement. Så synes jeg godt man kan have noget forståelse for, at nogen perioder kræver mere af folk og at vi ikke alle har det samme overskud til at klare dem.
tilføjet af

tja, sådan havde jeg ikke tænkt på det

måske er det en større opgave for hende, at skulle lave så meget forarbejde og efterarbejde, når hun har haft besøg. Jeg har besøgt hende og hun bor ikke på et lille kollegieværelse.....
Problemet ligger måske mere i, at når jeg er sammen med en bestemt veninde, så er vi altid så negative sammen, for vi havde forestillet os, at bekendten ikke havde råd og egetlig ikke gad holde fester, så det var nemmere at tage ud i byen...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.