bachelor vs ertfaglig

Rigtig mange stopper efter 3 år og får deres bachelorbevis. I det svenske uddannelsessystem er det muligt at at nå et niveau højere op. I Sverige
kan man vælge at afslutte med en bachelor, en etfaglig kandidateksamen (bachelor + speciale) og en tofaglig kanddiateksamen (to fag + speciale). Når jeg som arbejdsgiver oplever at det indenfor visse fagområder er meget svært at få en tofaglig kandidat vil vi hellere ansætte en etfaglig kandidat end en bachelor. Med specialet vi sikre på at vi får en medarbejder, der har en større indsigt og som vi er sikre på kan yde en større indsats i vores forretning.

Nu er en kandidatgrad forhåbentlig andet end et speciale!!
På mit ingeniørstudie i sin tid (årgang '96) afsluttede de studerende efter 3½ med praktisk tilgangsvinkel typisk med en akademiingeniøreksamen, i dag kaldet diplomingeniør, hvor 7. semester primært gik på at bruge tiden på et speciale.
Denne diplomingeniøruddannelse kan man vel sammenligne med den ovennævnte "svenske" model. Men i min verden har det intet med en kandidatgrad at gøre.
På mit studie var der ihvertfald himmedvid forskel på abstraktionsniveauet på en akademiingeniøruddannelse og en civilingeniøruddannelse. 7.-10. semester gik udover projekt og specialearbejde i høj grad også ud på tillæring af langt mere teoretisk "hårdt" fagligt stof.
Jeg synes i forvejen der bliver pyntet gevaldigt med lånte fjer og ordet "master" er blevet maltrakteret i farlig grad.
Det er for let købt at kalde en bachelor med et speciale oveni for en master. Der er temmelig meget mere arbejde i det end blot et speciale!
Venligst
Master of Science, Mechanical Engineering