at respektere hinandens tid

jeg var så heldig for et par måneder tid siden at møde en mand jeg er blevet meget glad for og har tilbragt en del tid sammen med. Han har nogle enkelte gange også været sammen med min søn, og gik lige ind i hjertet på stumpen.
Men spørgsmålet er så bare om jeg nu virkelig også har været så heldig.
Det sidste stykke tid har han ofte ringet og sagt kan jeg komme forbi i aften ...hvor jeg har sagt..jo jo.."ok jeg er der om ½ time"... og så er der gået 2 timer inden han kom.
Her i weekenden var det så dråben der fik mig til at tænke over hvor mit held i virkeligheden var henne. han overnatter fra fredag til lørdag, første gang vi sov sammen mens jeg havde knægten hjemme. Han har en aftale lørdag formiddag.. .det er fint.. han siger jeg kommer igen i eftermiddag og siger til min søn "vi ses inden længe". Dagen går med at junior hver halve time spørger til hvornår han kommer. kl. 18.30 har jeg endnu hverken set noget til ham eller hørt fra ham. Så jeg kontakter ham... men havde sååå meget at lave endnu. ok.. kl. 21.00 giver han lyd fra sig, nu var han færdig med de ting han skulle lave, han skulle lige i bad, så han ville være der i løbet af 20-30 minutter. 1 time senere var han enndu ikke dukket op.
Det var en meget trist dreng jeg lagde i seng, der var overbevist om at han nye gode voksenven havde løjet for ham. Jeg selv havde også opgivet tanken om han ville dukke op den aften, så det gjorde at jeg gav junior lov til at sove inde hos mig.
kl 23 dukker manden så op. vi hygger os med te og fjernsyn et stykke tid, da jeg er træt og vil i seng, siger han "jeg sover bare på sofaen i nat...vi ses imorgen tidlig skat"
Da knægten og jeg vågner fortæller jeg ham naturligvis at han ligger og sover inde i stuen, og der går 10 minutter med at snakke forventningsfuldt om hvordan han skal vækkes. Vi går ind i stuen.. og der er ingen..."har han hørt os og gemmer sig igen mor"... men nej bilen var væk. intet farvel, ingen seddel... intet.
jeg konfronterede ham og spurgte hvorfor... jo han havde ikke kunne sove...og så havde han da ikke lige tænkt på at skrive en seddel kl. 5 om morgnen. han havde jo regnet med at se mig senere på dagen. dagen i forvejen havde han oplyst mig om han havde en aftale kl. 12.00, så jeg havde bestemt ikke regnet med vi skulle være mere sammen den dag.
jeg har sagt at vil han mig og min søn, så må han fremover holde sine aftaler og sine løfter, for det var en meget meget skuffet dreng, og en meget skuffet mor der havde stået i stuen søndag morgen.
alt hvad jeg har fået ud af det er kommentaren "du laver et kæmpe stort nummer ud af ingenting, jeg er som jeg er, jeg lever i nuet, jeg giver ikke tidspunkter for hvornår jeg kommer og jeg lægger ikke planer. jeg tager tingene som de kommer, hvorfor skal du komplicerer det hele sådan?"
Men er det virkelig mig der er helt galt på den, når jeg synes den opførsel er manglende respekt for min tid, er det ikke en lidt ligegyldighed overfor mig, min søn og vores liv at han regner med jeg bare er til rådighed når han lige har tid, og uden han behøver at gøre mig opmærksom på det?
Jeg ved snart hverken ud eller ind, men ved jeg ikke har lyst til at leve et liv hvor jeg skal gå og trille tommelfingre og vente på han dukker op når hans humør er til det.
han siger jeg sætter for mange regler op og stiller krav til han forandre sig... er det virkelig regler at man forventer aftaler bliver overholdt, og at man forventer at ½ time betyder ½ time og ikke 2 timer?
Er det virkelige at kræve han forandre sig at bede ham om at respektere at jeg også har ting at passe, og derfor er nødt til at kunne regne med hans ord?

hej, jeg synes ligesom dig at man skal vise respekt for hinanden og hinandens tid, aftaler er noget man laver for at have noget at forholde sig til, og så respekterer man disse aftaler og overholder dem, bliver man forsinket af den ene eller den anden grund giver man hinanden besked, dette er respekt for hinanden, jeg er selv mand på 55 år, var jeg i din situation ville jeg nok sætte spørgsmåltegn ved hvad det er han ønsker af dig, er det bare en kan kan bruge når lysten er der, det ville jeg føle, og så ville jeg hverken lægge seng hjem eller krop til, konfroter ham med det, og få det på plads inden han fylder for meget i hjeres hjerter, det fortjener han ikke, så er i bedre tjent foruden.

Du må være meget naiv ... undskyld mit udtryk,- men han virker helt klart ikke oprigtig !!!
Er du sikker på at han "lever det liv" han har fortalt dig .... for det virker absolut ikke sådan ...
Tag en hurtig beslutning inden du bliver mere involveret ... og ikke mindst din søn - helt ærligt,- byd dog ikke dit barn en mand der er så "ligeglad" med aftaler m.m. .....!!!!!
Det vil kun gøre skade fremover på din søn og også dig .... du er allerede skuffet,- ligeså din dreng ..... hvorfor i alverden dog blive ved ???

Hejsan
Tror du selv har indset, at han ikke er noget for dig, og han forandre sig ikke, ihvertfald ikke de næste mange år, hader selv når folk ikke overholder aftalt tid, enten lever du med skuffelserne eller også gør du ikke........
Kili

på at jeg bliver ved.
for min søn forsvandt han ud af livet søndag morgen, og jeg har gjort ham klart at han ikke kommer ind igen før jeg med overbevisning har set at han kan overholde aftaler...
naiv.. ja måske

.... at det, for din og dins egen skyld,- vil være mere på sin plads, og fair nok, at forvente at han i første omgang er ærlig overfor dig❓For det tror jeg bestemt ikke han er ..... han skjuler noget ......og det er der ingen af os som kan bruge til noget ...
Husk nu - du har en søn ..... slipper du manden nu, glemmer din søn ham hurtigt .....

Han ændrer sig IKKE - tro mig, jeg har selv prøvet typen. Drop ham, inden du "hænger" meget mere på ham og inden det gør alt for ondt, både på dig men så sandelig også på din lille søn.
Han har ikke det fjerneste respekt for jer, og den slags egoister ændrer sig ikke! "Gider ikke hænge sig i tidspunkter og lever i nuet"! Sikke en gang vås! Er du sikker på, der ikke er en "kone" i den anden ende? Det var der nemlig i mit tilfælde, viste det sig!

han bliver ikke anderledes ,han mangler i den grad infølingsevne over for andre menesker og tidsfornemmelse , der er måske ikke nogen der har sagt det til ham før,men hvor om alting er så sætter de altid sig selv først jeg er selv gift med en der også+hans familie altid kommer for sent og ignorere aftaler selv mener de ikke at der tale om noget problem.

også været gift med sådan en, hvor aftaler selv med hans søn ikke er så vigtige som det han selv lige får lyst til.
OG derfor jeg ikke vil det igen.

Jeg vil give dig helt ret...Aftaler laves for at de skal overholdes...især med børn. Det er helt fint med forskellighed i et forhold, men man skal respektere hinanden og det er bestemt i min verden mangel på respekt at man ikke overholder aftaler.....