At begynde at sige sin mening for første gang

Hej
Hvad tror I en kæreste gennem 8½ år ville sige til, hvis man pludselig stod fast og sagde sin mening og ikke gav efter, bare der var den mindste modstand eller anden mening?
Har nemlig lige haft 3 dage alene, hvor kæresten har været væk, og jeg har haft tid og ro i krop og sjæl til at dykke lidt ned i min meget sammensatte personlighed. Jeg er en mand og fylder snart 39 år. Jeg føler selv, at "jeg står stille" med, hvad jeg vil med mit liv og har gjort det i flere årtier. Netop fordi jeg fra et tidspunkt ikke har turdet sige min rigtige mening - måske fordi jeg var komplet uenig med de fleste i min omgangskreds. Lige siden har jeg vænnet mig til blot at vende den anden kind til og at snakke andre folk efter munden.
Specielt, da jeg kom i forhold i 2003 blev det helt galt, da min kæreste i forvejen er en meget styrende person og trumfer mange ting igennem.
Så tænker jeg: det er jo let at beslutte for mig selv nu, at jeg vil stå fast, men er bare bange for, at der intet skal til for at feje mig af og helt væk. Er ret sikker på, at hvis jeg begynder at sige kæresten imod og hun så begynder at tromle igennem, så bliver jeg igen som en lille mus, der synger efter hendes harpe.
Nogen, der kan give mig et rigtig, rigtig godt råd på det område? For jeg er ærlig talt ved at være ret træt af livet, for at sige det, som det er!

Jeg føler ikke at jeg kan gøre andet end at støtte dig i dit valg om at blive bedre til at sige fra og bryde op med gamle vaner! Synes du skal starte lige så forsigtigt, stil spørgsmåltegn til hvad andre og specielt hvad kæresten synes og prøv at få hende til at se tingene fra din side af også. Glæd dig også over de små successer.
Den største fejl, du kan gøre her i livet er - at være evig angst for at gøre en.

Jeg vil give solsikke ret i at det nok er en god idé at vælge dine kampe med omhu. Der er ingen grund til at stå fast på en beslutning, som måske egentlig ikke er så skide vigtig for dig. Når det så er sagt, hvad er der lige der får dig til at blive den lille? Er du bange for at miste hende hvis du siger fra? Tror du det ville være en konsekvens? Hvad er det værste der kan ske, hvis du siger fra? Opvejer det, det bedste? Hvis det værste der kan ske, er at hun forlader dig og forholdet går i stykker, er det en fair pris at betale for at du får det bedre med dig selv og får lov til at udvikle sig? Er du klar til at selv at tage konsekvensen og gøre op med forholdet, og forlade din lille behagelige bobbel du lyder til at have skabt dig? Hvis du skal gøre op med fortiden er du nød til at være villig til at tage kampen, og tro på at kampen er det værd lige meget hvad, for ellers bliver du bange igen og falder tilbage. I bedste tilfælde kan det være hun får en genvunden respekt for dig som mand, fordi du står op for det du mener og tror på og dit forhold bliver måske bedre end nogensinde før. Spænd lige testiklerne på igen og tag kontrol over dit eget liv.