Alt er bedre end ægteskabet... Hmm

Tit og ofte lyder en problem stilling noget i retning af sådan her:
"Jeg er i et ægteskab med 3 børn og er nu brændt varm på en kollega...
Og desværre er min nye drømmekæreste gift og har 2 børn.
Hvad skal jeg gøre for at få ham..?"
Hvis en brevkasseredaktør kan svare på et så idiotisk spørgsmål(som hvordan man får ram på en gift mand med x antal børn)...ku hun så ikke også hjælpe mig op kl halv 5 om morgenen, så jeg ku søge et hvilket som helst job i Langbortistan..? Mig som er B-menneske... Og jobbet skal være spændende!
For jeg gider nemligt ikke det kedelige job, jeg kan få som ligger lige om hjørnet, selvom det ville være dejligt at komme ud af systemet...
Og vikar jobs gider jeg heller ikke, da man kommer alt for mange forsk. steder hen...
Altså min pointe med dette indlæg er, at JEG lige så godt kan være dum som folk der ikke kan finde ud af et ægteskab, fordi kollegaen er en man burde ha mødt for flere år siden...
Vi har det alt for godt i dag i forhold til vore tipoldeforældre...
Og jo bedre vi har det med os selv - jo mere deprimerede blir vi over, at det hele KUNNE være bedre...

Hvad handler det her egentlig om? At du ikke gider arbejde? Eller????

mer´vil have mer´. Vi må være idioter.....

Det her handler om, at jeg li så godt kan synes det er en sur pligt at arbejde med et ikke-drømmejob - som at nogen kan surmule over at have mødt deres drømmekæreste på et "forkert" tidskpt...
Hvis en brevkasseredaktør kan hjælpe en ud af det sure liv...så er intet umuligt...
Nej - i dag er det ikke umuligt at score en, der allerede er gift og har børn...
Men at spørge en brevkasseredaktør om sådan noget...så ku jeg li så godt spørge politiet, hvordan man bryder ind og stjæler hos naboen, uden man kan kalde det kriminelt.
For jeg vil jo bare låne 1000 kr - og ved at min nabo aldrig låner penge ud!
Kan I se sammenhængen!