Afskyr kollega...
Har brug for jeres mening om min sitution;
Er pt på dagpenge, og ansat i et løntilskudsjob. Det er et meget frit og interessant job, med skønne kollegaer og god stemning. Jeg holder af det, men der er ingen chancer for fastansættelse.
De har så ansat en kollega til at sidde sammen m mig (kontor), hun er også løntilskudsansat, og fra første dag har jeg ikke ku li hende.
Det er ret atypisk for mig, at føle direkte afsky for et andet menneske, er uddannet i butik, og har ikke før, så vidt jeg husker,selvom jeg har mødt rigtig mange mennesker og haft mange kollegaer, mødt en som hende her.
Hun er dominerende, frembrusende, arrogant, bedrevidende, kommanderende og jeg ku bli ved, men kan ikke li at dømme og kategorisere, Så enkelt sagt, harmonerer vi bare ikke. Vi har meget skidt kemi.
I starten tænkte jeg; det går nok, jeg giver hende den plads hun kræver. Li indtil hun begyndte at give mig ordrer, som om jeg var ansat som hendes sekretær!, så fik hun at vide, at DET skulle hun ikke gøre. Efter der (og det her var ca 2.dagen) var stemningen endnu mere overfladisk og falsk og jeg kan ikke fungere i sådan et miljø. Jeg har flere af kollegaernes opbakning, da de har oplevet der simpelthen er opgaver hun nægter at løse, og derfor også opfatter hende som et irritationsmoment. Så har hun haft ferie, og jeg har haft ferie, og nu vil tilbage..
Nu har jeg så meldt ud til ledelsen, at jeg ikke kan samarbejde med hende, og de har været meget søde og forstående, og kan godt gi mig ret i hendes personlighed er speciel, og de har flyttet mig til et andet kontor, midlertidig. Fint nok. Men sagen er den, at der altså er behov for os begge til dét job, på samme kontor, og i forvejen er der pladsmangel, og vi er på et eller andet plan nødt til at arbejde sammen.
Har det sådan, at jeg synes jeg har slugt de kameler der skulle til, føler ikke energien eller lysten til at kæmpe (jeg har været ansat siden starten af juni, hun kom en måned efter, før hende gjorde jeg arbejdet alene, og det gik fint)
Hva fanden skal jeg gøre?!
Det jo "bare" et løntilskudsjob, som sagt uden mulighed for ansættelse i ordinær stilling.. altså er jeg der stort set gratis... uden at opnå andet end erfaring..
føler ikke det er værd at kæmpe, at indordne mig og acceptere..
Og jeg kan virkelig ikke li hende!!!!
På den anden side, blir jeg også lidt stædig. Hun skal sgu ikke komme der og stjæle min plads, hun skal ikke ha lov at trumle mig!! Men igen, vil jeg hellere bruge min dyrebare energi på noget andet, end at holde hende ud.. end at sidde med pokerfjæs på en hel dag, end at høre på hendes evindelige "se mig, hør mig" beretninger 😕
Jeg har tre muligheder, tror jeg..
1. at blive og acceptere.. selvom det ville være tortur for mig, min sjæl og psyke..
2. be dem om at fritstille mig, så jeg kan søge noget andet - og vil de ikke det,
3. så kan jeg sige op. Det medfører 3 ugers karantæne, og det har vi egentlig ikke råd til herhjemme.
Er der andre muligheder, som i ser det?
Hvad ville i gøre?..
Er pt på dagpenge, og ansat i et løntilskudsjob. Det er et meget frit og interessant job, med skønne kollegaer og god stemning. Jeg holder af det, men der er ingen chancer for fastansættelse.
De har så ansat en kollega til at sidde sammen m mig (kontor), hun er også løntilskudsansat, og fra første dag har jeg ikke ku li hende.
Det er ret atypisk for mig, at føle direkte afsky for et andet menneske, er uddannet i butik, og har ikke før, så vidt jeg husker,selvom jeg har mødt rigtig mange mennesker og haft mange kollegaer, mødt en som hende her.
Hun er dominerende, frembrusende, arrogant, bedrevidende, kommanderende og jeg ku bli ved, men kan ikke li at dømme og kategorisere, Så enkelt sagt, harmonerer vi bare ikke. Vi har meget skidt kemi.
I starten tænkte jeg; det går nok, jeg giver hende den plads hun kræver. Li indtil hun begyndte at give mig ordrer, som om jeg var ansat som hendes sekretær!, så fik hun at vide, at DET skulle hun ikke gøre. Efter der (og det her var ca 2.dagen) var stemningen endnu mere overfladisk og falsk og jeg kan ikke fungere i sådan et miljø. Jeg har flere af kollegaernes opbakning, da de har oplevet der simpelthen er opgaver hun nægter at løse, og derfor også opfatter hende som et irritationsmoment. Så har hun haft ferie, og jeg har haft ferie, og nu vil tilbage..
Nu har jeg så meldt ud til ledelsen, at jeg ikke kan samarbejde med hende, og de har været meget søde og forstående, og kan godt gi mig ret i hendes personlighed er speciel, og de har flyttet mig til et andet kontor, midlertidig. Fint nok. Men sagen er den, at der altså er behov for os begge til dét job, på samme kontor, og i forvejen er der pladsmangel, og vi er på et eller andet plan nødt til at arbejde sammen.
Har det sådan, at jeg synes jeg har slugt de kameler der skulle til, føler ikke energien eller lysten til at kæmpe (jeg har været ansat siden starten af juni, hun kom en måned efter, før hende gjorde jeg arbejdet alene, og det gik fint)
Hva fanden skal jeg gøre?!
Det jo "bare" et løntilskudsjob, som sagt uden mulighed for ansættelse i ordinær stilling.. altså er jeg der stort set gratis... uden at opnå andet end erfaring..
føler ikke det er værd at kæmpe, at indordne mig og acceptere..
Og jeg kan virkelig ikke li hende!!!!
På den anden side, blir jeg også lidt stædig. Hun skal sgu ikke komme der og stjæle min plads, hun skal ikke ha lov at trumle mig!! Men igen, vil jeg hellere bruge min dyrebare energi på noget andet, end at holde hende ud.. end at sidde med pokerfjæs på en hel dag, end at høre på hendes evindelige "se mig, hør mig" beretninger 😕
Jeg har tre muligheder, tror jeg..
1. at blive og acceptere.. selvom det ville være tortur for mig, min sjæl og psyke..
2. be dem om at fritstille mig, så jeg kan søge noget andet - og vil de ikke det,
3. så kan jeg sige op. Det medfører 3 ugers karantæne, og det har vi egentlig ikke råd til herhjemme.
Er der andre muligheder, som i ser det?
Hvad ville i gøre?..