AF kan ikke hjælpe akademikere

Hejsa
Jeg har lige læst denne "nyhed" (som slet ikke er en nyhed for mange nyuddannede akademikere): http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/02/11/060944.htm?rss=true. Jeg har selv været ledig siden jeg blev færdig i sommeren 2007 som cand.mag. i historie og engelsk - jeg har vel søgt ca. 350 stillinger, hvoraf jeg er kommet til jobsamtale på de ca. 30 og kommet til 2. runde i ca. 10 af tilfældene. So far so good - men desværre ikke nok, jeg skulle jo gerne i arbejde.
Jeg har så via et vikarbureau fået arbejde i produktion (samlebåndsarbejde) her fra forrige mandag (så ja, det er vel lidt forkert at skrive "ledig" i min profil, men jeg er da ihvertfald "ledig cand.mag., idet jeg stadig står til rådighed som sådan!). Hurra for det, for jeg var da ved at blive tosset af at gå hjemme. Idag, mandag, er så min første fridag efter en uge med holddrift.
Det slår mig, at ledige faglærte, SID'ere, HK'ere og andre, der ikke har en kandidatgrad har så let ved at blive hjulpet af jobcentrene, mens vi akademikere skal vælge "enten eller", altså enten være dygtige/heldige som Maria Toronczyk (nævnt i linket) at blive udvalgt blandt 180 andre akademikere til en stilling, der modsvarer kvalifikationerne, eller også skal vi ud og lave manuelt samlebåndsarbejde, hvor jeg f.eks. SLET ikke kan bruge nogle af mine kvalifikationer. Og omvendt MANGLER jeg mange kvalifikationer i mit nuværende job, da meget af arbejdet er håndværk og foregår blandt uddannede smede, etc. Jeg kender på forhånd INTET til denne verden (da mine hænder er skruet helt forkert sammen til manuelt arbejde), det er da sjovt/spændende at lære noget nyt - men det var ligesom ikke derfor jeg læste 6 år på universitetet.
Det kunne da være rart om rådgiverne på jobcentrene kunne hjælpe mig ind i en stilling, som ville være bare én skridt på vejen til det rigtige job. I min nuværende stilling er jeg MEGET langt fra et job, hvor jeg kan bruge mine kvalifikationer.
Hvordan kan det være, at jobcentrene ikke er bedre til at hjælpe akademikere?
Hilsen
Ledig cand.mag.

fordi der ikke er job, de kan jo ikke trylle. Dagens Danmark er sat i sving med, at alle skal arbejde, der tages ikke hensyn til den individuelle.
Jeg var også arbejdsløs i sommers og fik, at vide at jeg på et tidspunkt kunne få en ny uddannelse... fedt ok! - Tænkte jeg, selv om jeg er glad for min egen uddannelse. Men det hed sig at jeg kunne få en uddannelse som social og sundhedshjælper, da det var dem, der var mangel på i samfundet. Dybt forarget, skulle jeg nu nedgraderes?? SKULLE jeg slides ned med et fag, hvor jeg absolut ingen flair har???
Skal jeg bare smide min studiegæld overskulderen og betale den tilbage med en social og sundhedshjælper løn?? Fuck et lorte samfund!! Det kan jo ikke lade sig gøre.
Jeg fik at vide at jeg skulle være meget kreativ når jeg søgte arbejde - for hvis jeg ikke kunne få inden for mit eget område, så skulle jeg tænke på hvad mine anden prioriteringer var, såsom Salling........ AHVABA?

...der er ikke behov for så mange gymnasielærer, som der uddannes. Engelsk, dansk og historie magistre er nok de værst stillede. Det er faktisk værre end at være specialarbejder uden en højre arm.
Du skulle nok have læst kinesisk eller swahili.

Jeg har selv gået ledig længe og været i gennem groteske forestillinger med AF/privat aktør. Hele logikken er at et job er et job - og man ikke vil bruge en krone på at efteruddanne akademikere til de jobs, hvor der er mangel og hvor de kan bruge deres generelle kompetence. Fx kan mange akademikere godt træde ind i mange administrative funktioner, bare de får lidt efteruddannelse, men man vil ikke omskole en arbejdsløs jurist så hellere se dem spilde investeringen i et ufaglært job.
Men jeg vil anbefale at skide dem et stykke og blive ved med at søge jobs, hvor man som akademiker kan bruge bare noget af sin kompetence. Jeg er noget modvilligt gået over i salg/marketing af skønhedspleje m.m., da jeg ikke kan få drømmejobbet som seminarielærer opfyldt. For andre akademikere er det måske mest aktuelt at gå ind i HR og IT eller måske shipping. Man lærer det hurtigt, da vi jo er trænet til at lære nye ting i en fart.
Jeg fik ikke engang de ufaglærte stillinger som jeg søgte, hvilket jeg godt kan forstå, da det er åbenlyst jeg er skredet igen ved første mulighed for et bedre job og ikke er tilfreds med en sulteløn.
Taktikken med at skifte jobområde er lykkedes ved en blanding af held og forstand for mit vedkommende. Først hjalp jeg en ven med at banke en succesrig forretning, ca. 10 timer om ugen som bestyrelsesformand i hans selskab og pga. den indsats og den succes sidder jeg nu i et sælger/marketings/systemudvikler job, hvor jeg banker lige ind i topskatten for en gangs skyld. Jeg skal snart til samtale et nyt sted, for der skal fiskes, mens der er fisk.
Kort fortalt så vil jeg gøre noget i denne her stil, hvis jeg er jer. Find på en ide til et projekt som kan være interessant for mange arbejdsgivere i en eller anden branche og som kan afsluttes på en til 3 måneder, så I får foden indenfor. Hvis projektet er godt bliver I ansat til at løse den opgave. Og efter et stykke tid, dukker der måske andre opgaver op.

der ikke har akademikere ansat og som ikke selv er akademikere kan få stor glæde af akademisk arbejdskraft, da vi tit har et mere langsigtet perspektiv og kan systematisere mange processer etc. så mindre virksomheder på 4-5 medarbejdere og opefter er en overset gruppe. Men man skal være konkret i sin henvendelse. Og så har de små det med at synes at akademikere er for dyre. Det ordner man ved at lave en ordning, hvor man bliver ansat til mindst 26,000 kr.+feriepenge og så efter 3-6 måneder så skrider man over i et andet job, hvis man ikke kan få mere i løn og ellers kan finde et.

Arbejdscentrene og des lige er meget dårligt uddannede, og ved intet overhovedet om højt uddannede områder.....måske en del af forklaringen. Her selv oplevet de mest vanvittige tre-fire år som jurist. Vores tids hekseafbrænding, woodoo.....eller vælg selv 🙂