Adoption - hvordan?
Jeg er pap-far til en - til tider - sjov pige på 9 år.
Hun er godt nok begyndt at tænke meget over tingene, men hendes lille hjerne kan ikke altid liiiiiiige følge med...
Her i ferien har hun flere gange spurgt til det at adoptere børn - hvordan, hvorfra, hudfarve osv. osv.
Efter i flere dage at have vendt tilbage til emnet med jævne mellemrum, sagde hun forleden, at nu havde hun bestemt sig for - når hun måtte - at hun ville adoptere en med lys hud som hende selv.
"Men hvorfor er det lige at du ikke vil have en fra f.eks Kina?" spurgte vi
Og her var hendes "kæde så lige hoppet af":
"Jamen jeg kan jo ikke Kinesisk" var hendes svar.
Der måtte vi så trække på smilebåndet og forklare hende endnu en detalje ang. adoption
Hun er godt nok begyndt at tænke meget over tingene, men hendes lille hjerne kan ikke altid liiiiiiige følge med...
Her i ferien har hun flere gange spurgt til det at adoptere børn - hvordan, hvorfra, hudfarve osv. osv.
Efter i flere dage at have vendt tilbage til emnet med jævne mellemrum, sagde hun forleden, at nu havde hun bestemt sig for - når hun måtte - at hun ville adoptere en med lys hud som hende selv.
"Men hvorfor er det lige at du ikke vil have en fra f.eks Kina?" spurgte vi
Og her var hendes "kæde så lige hoppet af":
"Jamen jeg kan jo ikke Kinesisk" var hendes svar.
Der måtte vi så trække på smilebåndet og forklare hende endnu en detalje ang. adoption