aaarggghhh.... lang nat

foerst og fremmest undskyld min manglende danske vokaler... min pc er helt fucked...
ok...
jeg er her for ca et halvt aar siden blevet droppet af min x, efter en weekend hvor jeg slog-klik, kastede med tingene og skreg op.
vi var sammen i 3 aar, og flyttede fra sjaelland til jylland sammen pga vi blev blandet ind i noget narkosalg, dummeboeder osv. og vi ku se vi blev ved med at blive forfulgt hvis vi ikk gjorde noget drastisk.
det skal sige at vi allerede fra dag 1 flyttede sammen og jeg har aldrig oplevet en person jeg har fulgt mig saa taet paa, og jeg ved hun har/har haft det paa samme maade... vi brugte i 3aar alle 24 timer sammen. simpelthen fordi vi ikke kunne lade vaer, og paa et tidspunkt gav det saa konsekvenser.
jeg blev sidste vinter depresiv pga. manglende job og pludslig ikk at ha nogle *rigtige* venner. og da hun blev ved med at proeve at skube mig frem af, gik jeg i en eller anden form for trods... foelte at hun kvalte mig fordi hun ville vaere taet paa mig, og fordi hun faktisk proevede at skubbe mig frem af...
vi forsatte med at vaere sammen for gu elsker/elskede vi hindanden. men til sidst lavede vi ikk anden end at skaendes.
og da jeg en weekend fik nok og skreg af hende og hendes veninde, besluttede hun sig for at det var nok...
da hun slog op gik jeg fuldstaendig kold, jeg troede hende paa livet. traekede en kniv og sagde at hvis hun ikk forsvandt nu ville jeg goere noget jeg ville fortryde...
jeg vil lige understrege at jeg altsaa er en forholdsvis flink fyr, der fortraekker at hjaelpe folk frem for at skade dem osv. Jeg aldrig har gjort noget lignende... og jeg aner virkelig ikk hva der gik af mig.
jeg skammer mig helt vildt sindsygt. Jeg droemmer om den dag vaer nat og vaagner stortudene vaer dag.
///
skal lige klemme ind at denne episode gjorde jeg *vaagnede* op fra min depresion, da der ligesom kom noget andet i fokus.. eller den blev ihvaertfald gjort anderledes.. svaert at forklare...
///
jeg ville goere alt for at faa hende tilbage, men hun vil selfoelgelig ikke ha noget med mig at goere... faktisk har jeg hoert fra faelles bekendte at hun gaar og frygter mig... hold kaeft det goer ondt... stakkels mig (ironi)
selvom jeg har proevet at la hende vaere har jeg meget svaert ved det... har hacket hendes facebook profil, spammet beskeder og har ringet til hende... hun svarer mig ikke...
////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
lang historie...
////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
saa kommer spoergsmaalene...
1. hvordan viser jeg hende at hun ikke skal vaere bange for at jeg kommer og slaar hende ihjael? jeg kan se paa hendes facebook billeder at det gaar hende psygisk paa... og jeg kan simpelthen ikk acceptere at et andet menneske gaar og lider pga mig... slet ikk det menneske jeg elsker mest.
skal man bare la tiden gaa? og bide det i sig? (hvilket foerer mig videre til mit naeste problem)
2. jeg havde planlagt denne vinter at starte i 10\ende klasse og endelig faa mig uddanelse selvom jeg er 24. problemmet er at hun gaar paa hf der ligger lige op til...
jeg har ladet vaer med at starte her til januar, simpelthen fordi jeg ikk kunne overskue hvordan jeg skulle tackle det. men paa et eller andet tidspunkt skal JEG jo ogsaa videre. og hvis jeg vil paa gymnasie og hele turen saa skal jeg i 10ende klasse... og den kan jeg kun tage 1 sted i omraadet...
nogle gode raad?

3. jeg har proevet at date et par andre piger, for at tvinge mig selv videre... men jeg er vidst ikk helt klar. nogle tricks/tips/ideer til hvordan jeg kan faa en nogenlunde nattesoevn igen?
jeg er pt paa kontanthjaelp og har faaet afslag paa stoette til psygolog hjaelp.

4. jeg ville gore alt for at faa hende tilbage, men jeg har har ret i at det skal jeg glemme ikk?

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++=
tak til folk der har gidet at laese det, det blev lidt laengere (og sikkert mere forvirende) end jeg havde regnet med... klokken er 7.00 om morgenen og efter en laaaaaaaang nat sku jeg altsaa bare ha det ud...

Hold dig langt væk fra stoffer. Stoffer er det samme
som psykofarmaka, der får dig til at glemme i en periode.
Men de løser ikke dit problem, men akkumulere og udskyder
dine problemer. Så de bliver værre, den dag du vågner op.
1. Find din indre mentale styrke ved meditation.
Når du meditere, så samles tankerne om et punkt.
På den måde kan du få en indre ro, der giver en
dejligt og fredelig søvn. I øjeblikket kører der
1 mio. tanker i dit hoved, hvilket forhindre dig
i at sove. En dårlig søvn er roden til alt ondt.
2. Elsk dig selv
Stå på badeværelse og kig dig selv i spejlet og råb;
hej smukke, og send nogle luftkys. Det lyder
måske dumt, men det virker på et tidspunkt.
3. Lær at tælle til 10.
Hvis det ikke virker, så tæl til et højere tal. På
den måde undgår du at flippe ud, hvis der opstår konflikter.
Konflikter vil altid opstå i et forhold eller blandt andre
mennesker. Når du flipper ud, så mister du overblikket.
Når du mister overblikket, så handler ud irrationelt. Hvilket
ikke er til gavn for dig eller andre.
Når du er nået så langt, så sover du også godt om natten. 😉
Når du er nået så langt, så kan du kontakte din eks. og give
hende en lang undskyldning for din opførsel. Desuden skal
du sige; At du godt forstår hendes reaktion, og ikke forventer
at hun kommer tilbage.
Held og lykke! [f][s][l]

jamen tak for svaret... foerst og fremmest blev jeg lidt sur da du naturligt regnede med at jeg tog stoffer... ja jeg har for 3 aar siden solgt lidt hash og roeg ogs lidt paa det tidspunkt...
i dag drikker jeg meget sjaellent og roer ikk stoffer...
///////////////////////////////////
1. meditation skal man hvidst laere foerst... og saa vidt jeg ved skal folk ha penge for at laere dig det... noget jeg i forvejen ikk har meget af
2. nej jeg er nok ikk saa glad for mig selv for tiden... men nok mere pga af mine handlinger... udseenet er der sku ikk noget galt med hehe
3. som jeg ogsaa skriver er det ikke noget jeg har tendens til... selfoelgelig sker det jeg blir sur engang imellem, men det goer det for alle

Meditation; Sæt dig i skædderstilling, luk øjnene og glem alle tanker.
Visualiser at der står et tændt lys foran dig, og tænk og
fokuser kun på den ene ting i et stykke tid.

haha... ja saa falder man da helt sikkert i soevn...

Jeg har læst dit indlæg og kom til at tænke på et par ting...
Jeg fornemmer, at du har behov for at ændre indstilling. Du KAN ikke ændre på, havd der er sket. Lige nu KAN du ikke ændre på, at hun på ingen måde vil have dig tilbage. Du KAN ikke ændre på, at skolen ligger lige op af hf. Det er de praktiske ting. Du KAN ikke ændre på dem, men du kan ændre på din holdning til dem.
Lige nu ser du kun begrænsninger og det lyder på mig som om, at du er kørt fast i et bestemt tankemønster. Og så er der kun ét at gøre. Begynd at arbejde med din indstilling. Lad episoden med hende, ligge ligge lidt. Dét kan du ikke ændre. Sket er sket. Når det kommer op til overfladen, så sig til dig selv, at du vælger IKKE at beskæftige dig med det lige nu, men på et senere tidspunkt. Søg ind på skolen og koncentrer dig om det og ikke andet. Vær fokuseret! Når tankerne dukker op igen, så sig igen: jeg har valgt IKKE at beskæftige mig med det lige nu. Når du har afsluttet din 10. klasse kan du overveje at flytte til en anden by. Nogle gange kan en flytning gøre underværker, fordi man helt naturligt kommer ind i et nyt miljø.
Lad være med at kontakte hende mere. Hun ønsker det ikke. Acceptér det! Og lad det ligge. I mine øjne er en psykolog en god ting, men det lyder mere på mig som om, at du først og fremmest skal i gang. En psykolog kan ikke løse andres problemer eller give dig det ultimative svar. Handling er den eneste vej frem og så at lade det andet ligge og tage det op, når du har fået et andet syn på tingene.
God vind!

det er jo fornuftigt nok at la det ligge... men blir svaert ikke at kontakte hende hvis jeg skal til at ta 10ende... de har samme indgang... selfoelgelig kan man ignorere...

det der bekymrer mig er hvordan hun har det...lyder lidt korny... paa de billeder jeg kan se af hende er hun gaaet fra en soed smilende pige med gnist... til en der har sorte render under oejnene og la sit kroellede haar stritte vildt...
hva jeg maaske ikk har skrevet foer er at hun da jeg moedte hende stadig var i kontakt med psygiatrisk afd. i hilleroed fordi hun flere gange havde proevet at ta sit eget liv...
jeg (klap paa skulderen) og hende fik i faelleskab aendret hendes livsyn, men naar jeg ser de billeder idag, ligner hun hende paa de billeder hun har vist mig fra den tid..
og hvis jeg har sendt hende tilbage i den bane... saa kan jeg ikk bare ignorere det... husk lige at vi er flyttet fra alle venner og familie, saa ud over tlf\ har hun ikk saa mange til at hjaelpe hende og snakke.
hvis jeg har startet hendes nedtur. saa har jeg fandme ogsaa bare at goerre noget for at stoppe den...
jeg accepterer ikk at hun gaar og frygter mig!!!
///////////////////////
ok tror ikk jeg skal skrive mere idag, det gir vist ikk rigtig nogen sammenhaeng laengere... er ved at vaere for traet😉

...du skal lade være med at kontakte hende. Den eneste måde du kan vise hende, at du er kommet videre og har lært af dine fejl...er ved at respektere hendes ønske om ikke at have kontakt. Kan du ikke det, har du eddermame meget at lære. Undskyld. Jeg ved godt det lyder hårdt, men så er du bare ikke kommet en dyt videre og så er det i hvert fald ikke hendes ønsker du respekterer, men dit eget behov for opmærksomhed fra hende. ...som jeg ser det! ;o)

nej jeg er ikk kommet en dyt videre... er stadig sindsygt forelsket... men jeg proever nu alligevel at lytte til jeres raad...
har lige hoert at hun er begyndt at se en fyr som efter sigende skulle vare en \soed\ fyr. AV!!!!
men samtidigt er jeg glad for at det saa virker som om hun er paa vej tilbage...
jeg tar raadene til mig... dvs. jeg gir hende noget tid inden jeg opsoeger hende...
og ja, det er mest for min egen skyld, men mit livs kaerlighed (indtil videre) skal ikk gaa i glemme bogen paa den her maade...
for min egen skyld kraever det en undskyldning... men i har ret... tiden er ikk til det...