A-kraft, hvorfor ikke?
A-kraft på fremmarch verden over
Den vestlige verden vendte mere eller mindre atomkraften ryggen efter katastrofen i Tjernobyl. Men i flere og flere lande er den ved at komme på dagsordenen igen, og samtidig foregår en teknologisk udvikling, der fører til bedre udnyttelse af uran.
Ulykken på Tjernobyl stoppede mere eller mindre enhver tanke om bygning af atomkraftværker i Europa og i USA. Men atomkraften er nu på fremmarch både i Europa, USA og Asien.
Finland er ved at bygge et kæmpe atomkraftværk, Storbritannien overvejer at sætte fut i landets aldrende a-kraftværker og Sverige, der i sin tid gik ind for afvikling af atomkraft overvejer den nye regering en udbygning. I Asien har bygningen af a-kraftværker aldrig stået stille. Kina har f.eks. allerede bygget ni værker og yderligere 30 er på tegnebrættet. Japan har hele tiden satset på atomkraft, og Indien dækker en del af sit tiltagende energibehov med atomkraft ligesom Sydkorea.
USAs præsident, George Bush, har for nylig sagt, at han gerne ser, at der igen satses mere på atomkraft, både for at undgå store udslip af CO2, der er skyld i en del af den globale opvarmning, men også for at gøre USA mindre afhængig af olie, der for en stor dels vedkommende produceres i politisk ustabile regioner.
I Frankrig har man hele tiden satset på atomkraft, mens Tysklands ene regeringspartner Socialdemokraterne helst vil have den helt afviklet.
Men at der ikke er blevet bygget nye atomkraftværker i de vestlige lande de seneste 20 år betyder ikke, at udviklingen har stået stille.
»Atomkraftværkerne er blevet bedre med tiden, de er blevet mere sikre og udnyttelsen af uranet er meget bedre end tidligere,« siger seniorforsker Erik Nonbøl, Forskningscenter Risø, der holder øje med udviklingen på verdensplan.
Kampen mod global opvarmning
I USA er der ganske vist ikke opført nye værker efter ulykken på Tremile-øen i 1979, men efterhånden har 50 værker fået forlænget deres produktionsliv med op til 20 år.
Hos vores naboland Sverige har der gennem mange år været en slingrekurs i atom-spørgsmålet. Først ville man afvikle værkerne, så ville man beholde dem, og den nye borgerlige regering har netop meldt ud, at den såmænd gerne vil udbygge atomenergisektoren.
»Bortset fra Frankrig og Finland så er der ikke skrevet kontrakter på nye atomkraftværker i Vesten i mange år, men det ser ud til, at viljen er ved at komme igen. Det gælder både Storbritannien, der har en debat om det nu, og også i et land som Holland diskuterer man at bygge nye atomkraftværker,« siger Erik Nonbøl.
En del grønne organisationer har været imod atomkraft lige siden det dukkede op. F.eks. er Greenpeace's holdning, at atomkraft, udgør en for stor trussel, og at man derfor skal satse på vedvarende energikilder i stedet og så spare på energien.
»Man kan sige, at risikoen for at der sker en a-kraftulykke er meget lille, men sker det, er konsekvensen til gengæld meget stor. Desuden har man ikke løst affaldsproblemet, og atomkraftens udbredelse giver også risiko for at atomvåben spredes. Det er den diskussion man har med Iran nu, og som kan komme andre steder,« siger Greenpeaces energi- og klimamedarbejder Tarjei Haaland.
Mens en anden miljøforkæmper, den kendte brite James Lovelock, der i sin tid formulerede Gaia-tesen om Jordens eget forsøg på at holde temperaturen, er stor tilhænger af atomkraft. Faktisk siger han, at det ikke længere er muligt at redde os ud af alvorlige problemer som følge af den globale opvarmning. Men vi kan begrænse skaderne i meget lang tid ved at gå over til atomkraft, der er den eneste af de energiformer, der ikke afgiver CO2, der i tilstrækkeligt omfang kan mætte Jordens stadigt stigende energibehov.
For han tror ikke på, at mennesket er i stand til at skrue ned for blusset.
Bortset fra den umiddelbare fare for en nedsmeltning og deraf følgende udledning af radioaktivt materiale er et af problemerne ved a-kraft, at finde et permanent sted at placere affaldet.
»I Finland har man besluttet at bore 500 meter ned i fjeldet og opbevare det permanent der, men det er også det eneste sted i verden. Alle andre steder er opbevaringen midlertidig,« siger Erik Nonbøl.
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=854884/
-----------------------------------------------------------------------------------------
Er det ikke ved at være på tide, at Danmark kommer ud af osteklokken, og satser på A-kraft?
Der hyles op om kuldioxidudvinding => global opvarmning... Her har vi muligheden for at mindske det, men vender det blinde øje til og brænder gladeligt store mængder kul af i stedet... Det virker helt tosset!
Den vestlige verden vendte mere eller mindre atomkraften ryggen efter katastrofen i Tjernobyl. Men i flere og flere lande er den ved at komme på dagsordenen igen, og samtidig foregår en teknologisk udvikling, der fører til bedre udnyttelse af uran.
Ulykken på Tjernobyl stoppede mere eller mindre enhver tanke om bygning af atomkraftværker i Europa og i USA. Men atomkraften er nu på fremmarch både i Europa, USA og Asien.
Finland er ved at bygge et kæmpe atomkraftværk, Storbritannien overvejer at sætte fut i landets aldrende a-kraftværker og Sverige, der i sin tid gik ind for afvikling af atomkraft overvejer den nye regering en udbygning. I Asien har bygningen af a-kraftværker aldrig stået stille. Kina har f.eks. allerede bygget ni værker og yderligere 30 er på tegnebrættet. Japan har hele tiden satset på atomkraft, og Indien dækker en del af sit tiltagende energibehov med atomkraft ligesom Sydkorea.
USAs præsident, George Bush, har for nylig sagt, at han gerne ser, at der igen satses mere på atomkraft, både for at undgå store udslip af CO2, der er skyld i en del af den globale opvarmning, men også for at gøre USA mindre afhængig af olie, der for en stor dels vedkommende produceres i politisk ustabile regioner.
I Frankrig har man hele tiden satset på atomkraft, mens Tysklands ene regeringspartner Socialdemokraterne helst vil have den helt afviklet.
Men at der ikke er blevet bygget nye atomkraftværker i de vestlige lande de seneste 20 år betyder ikke, at udviklingen har stået stille.
»Atomkraftværkerne er blevet bedre med tiden, de er blevet mere sikre og udnyttelsen af uranet er meget bedre end tidligere,« siger seniorforsker Erik Nonbøl, Forskningscenter Risø, der holder øje med udviklingen på verdensplan.
Kampen mod global opvarmning
I USA er der ganske vist ikke opført nye værker efter ulykken på Tremile-øen i 1979, men efterhånden har 50 værker fået forlænget deres produktionsliv med op til 20 år.
Hos vores naboland Sverige har der gennem mange år været en slingrekurs i atom-spørgsmålet. Først ville man afvikle værkerne, så ville man beholde dem, og den nye borgerlige regering har netop meldt ud, at den såmænd gerne vil udbygge atomenergisektoren.
»Bortset fra Frankrig og Finland så er der ikke skrevet kontrakter på nye atomkraftværker i Vesten i mange år, men det ser ud til, at viljen er ved at komme igen. Det gælder både Storbritannien, der har en debat om det nu, og også i et land som Holland diskuterer man at bygge nye atomkraftværker,« siger Erik Nonbøl.
En del grønne organisationer har været imod atomkraft lige siden det dukkede op. F.eks. er Greenpeace's holdning, at atomkraft, udgør en for stor trussel, og at man derfor skal satse på vedvarende energikilder i stedet og så spare på energien.
»Man kan sige, at risikoen for at der sker en a-kraftulykke er meget lille, men sker det, er konsekvensen til gengæld meget stor. Desuden har man ikke løst affaldsproblemet, og atomkraftens udbredelse giver også risiko for at atomvåben spredes. Det er den diskussion man har med Iran nu, og som kan komme andre steder,« siger Greenpeaces energi- og klimamedarbejder Tarjei Haaland.
Mens en anden miljøforkæmper, den kendte brite James Lovelock, der i sin tid formulerede Gaia-tesen om Jordens eget forsøg på at holde temperaturen, er stor tilhænger af atomkraft. Faktisk siger han, at det ikke længere er muligt at redde os ud af alvorlige problemer som følge af den globale opvarmning. Men vi kan begrænse skaderne i meget lang tid ved at gå over til atomkraft, der er den eneste af de energiformer, der ikke afgiver CO2, der i tilstrækkeligt omfang kan mætte Jordens stadigt stigende energibehov.
For han tror ikke på, at mennesket er i stand til at skrue ned for blusset.
Bortset fra den umiddelbare fare for en nedsmeltning og deraf følgende udledning af radioaktivt materiale er et af problemerne ved a-kraft, at finde et permanent sted at placere affaldet.
»I Finland har man besluttet at bore 500 meter ned i fjeldet og opbevare det permanent der, men det er også det eneste sted i verden. Alle andre steder er opbevaringen midlertidig,« siger Erik Nonbøl.
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=854884/
-----------------------------------------------------------------------------------------
Er det ikke ved at være på tide, at Danmark kommer ud af osteklokken, og satser på A-kraft?
Der hyles op om kuldioxidudvinding => global opvarmning... Her har vi muligheden for at mindske det, men vender det blinde øje til og brænder gladeligt store mængder kul af i stedet... Det virker helt tosset!