1% af vores velfærd!

1% af vores Vestlige velfærd ville kunne udryde fattigdom i verden for bestandigt. Samtidig ville gevinsten herved være enorm, både økonomisk og menneskeligt.
At vi ikke kan undvære 1,0% er efter min mening det tydeligeste udtryk for selviskhed.
Millioner dør årligt pga. af fattigdom, millioner drives på flugt.
Fattigdom bliver/er det største problem i verden, og som vi ikke har råd til at ignorere.

Så vidt jeg erindrer var Danmarks bidrag 1% af BNP, men AFR skar det ned da han kom til magten med DF.
Men det hjælper ikke meget, hvis det kun er få lande der yder det. USA er f.eks. ikke interesseret heri.

Jeg synes ikke det gør noget, at vores lille land Danmark "kun" ligger på en 2 plads i ulandsbistand.
Det er da stadig flot,vi behøver ikke at være verdensmester på alle punkter.Se på de rigtige rige lande hvad de giver, ikke? Ang. Dansk Folkeparti,så har de aldrig haft noget imod at hjælpe, når det er i deres hjemlande pengene bliver brugt til hjælp, der får de ca.8 gange mere for pengene som her i DK.

Jeg kan på en måde godt forstå tilfredsheden med, at vi "kun" ligger på en 2. plads, og så alligevel ikke. For her taler vi jo ikke om hvor mange kroner og ører hvert enkelt land har givet ud, men om en relativ andel - nemlig hvor stor en del af BNP man giver. Og ja relativt giver Danmark mere end de fleste andre lande, men det kan jeg ikke se, hvordan fritager os fra vores ansvar overfor de svageste lande. Vi giver p.t. ikke 1 pct. af vores bnp. men snarere 0.7 og det finder jeg skammeligt. Vi er et af verdens aller rigeste lande (i hvor mange andre lande kan for eksempel en hjemmehjælper og en buscahuffør sende deres yngste datter på privatskole, hjælpe deres ældste universitetsstuderende datter økonomisk og tilbringe 14 dage i januar på et krydstogtsskib omkring de kanariske øer, som mine forældre gør lige nu?), og alligevel kan vi knap nok hidse os op over, at der hvert 3. sekund dør et barn af sult i verden. Vi bliver ophidsede over, at vores skolesystem ikke scorer højest på pisa. undersøgelsens liste, men alligevel kan ví overhovedet ikke hidse os op over, at så mange børn - hovedsageligt piger - aldrig lærer at læse eller skrive. For alt imens DF taler stolpe op og stolpe ned om at hjælpe folk i nærområderne (hvilket der i parentes bemærket godt kan være en smule fornuft i, hvis det bliver gjort ordentligt) skærer de jo rask væk ned på u-landsbistanden, men har held til at få det til at se ud som om, der slet ingen nedskæring finder sted. Men når man lægger en masse nye opgaver som modtagelse af flygtninge, såkaldte humatiære militære interventioner osv. ind under ulandsbistanden uden at tilføre ekstra penge, hvordan kan man så opfatte det som andet end en beskæring? Spørg blot de kvinder, der fik hele deres indkomst grundlag trukket væk under sig uden varsel i verdens 2. fattigste land, Malawi, fordi Danmark tilsyneladende ikke følte et ansvar der...

Hvis Danmark alene gav 1% ville det være grotesk. Danmark har altid ligget godt og gør det stadig. Hvis hele verden var med på den så ville det være oplagt at hjælp i de lande, hvor det kan betale sig, d.v.s. hjælp til selvhjælp. Fjerner man ikke de sindsyge diktatorer og konger der er rundt omkring i Afrika så kan man poste nok så mange penge i de lande uden at det medfører et reelt fremskridt.

helt rigtigt at Danmark ikke alene kan gøre en forskel, derfor skal resten af verdens rige lande tage større del af deres/vores ansvar.
Nu er det ikke alle afrikanske lande som er regeret af sindssyge diktatorer og konger, og derfor bør vi netop fremme støtten til sådanne 'positive' lande så 'dårlige' landes indflydelse på kontinentet bliver mindsket. Og for ikke at forglemme, så er grunden til mange diktatures eksisens fattigdom.
Jeg mener vi bør støtte de regionale sammenslutninger i Afrika, så et tættere sammenarbejde, både økonomisk og politisk kan begynde, med EU som forbillede, for at fremme demokratiseringen af regionen. For at dette bare kan få nogenlunde betingelser, skal gældsbyrden slettes.
Dernæst kan der tages fat på div. ødelæggende støtteordninger, protektionisme, sygdomsbekæmpelse, patentrettigheder mm.
Emner som der næppe vil kunne opstå enighed om.