15tilføjet af

Øv jeg tog chancen :-(

Jeg inviterede hende endelig ud, hende pigen som jeg har kigget efter i et år.
Hun er altid sød overfor alle på arbejdet og har samtidig en beundringsværdig autoritet på sin egen søde måde. Således kan hun altid få folk til falde ned. Hun har et dejligt smil, et meget, meget kønt ansigt og et charmerende væsen.
Her den anden dag talte jeg en del med hende (hun er fra en anden afdeling i byen, men kommer forbi af og til) og jeg besluttede mig for at invitere hende ud. Hun smilede men virkede lidt tøvende, så jeg gættede på at hun havde en kæreste, men prøvede at være optimistisk. Jeg gav hende mit nummer så hun selv kunne skrive.
Hun skrev faktisk. En lang sms. Hun skrev at hun havde en kæreste, men at det kunne være rigtig hyggeligt at mødes alligevel, bare på kollegialt plan. Og så syntes hun det var vildt sejt af mig, at jeg rent faktisk gjorde det jeg gjorde, respekt for det. 🙂
Det er ærgelgit at hun er optaget, men jeg blev glad for de ting hun skrev, det gjorde det mere udholdeligt for mit vedkommende, at jeg tog chancen 🙂
Det viser sig her for en uge siden at vi åbenbart har to fælles venner, som vi begge taler en del med. Hun finder ud af det inde på Facebook og spørger om hun må tilføje mig. Hun ville bare sige at hun er rigtig glad for, når kollegaer kan mødes (altså bare hænge ud) på kryds af afdelinger, sådan så samværet bliver stærkere og sjovere. Og så ar hun ellers bare kæk. Hun har en meget kæk humor, altid frisk med en hurtig bemærkning.
Jeg synes det er fedt at hun er så engageret i alle sine medmennesker og at hun har ressourcerne til det, men det er sgu lidt svært med det Facebook. For som sådan kender jeg hende jo ikke og ved ikke hvor meget jeg kan tillade mig at skrive med hende derinde.
Desuden har vi vist et forskelligt forhold til det Facebook. Hun har bl.a mange kollegaer derinde, hvor jeg kun lige har dem jeg kender godt på min profil.
Jeg ved godt det er et barnligt spørgsmål, men hvordan synes i jeg skal reagere på denne tilføjelse til Facebook? Kan jeg godt skrive til hende derinde eller skal jeg holde lidt lav profil. Hun er ikke ude på noget, hun elsker bare at have god kontakt til sine kollegaer.

Hvad ville i have gjort?
tilføjet af

Hun er da sød

Det er godt at hun er ærlig og jeg kan godt lide at hun roser dig for at du rent faktisk tog chancen.
Der er sådan det ikke noget i vejen med at hun tilføjer dig til Facebook og der er heller ikke noget i vejen for at du skriver til hende. Men det du skal tænke på er, hvad du følelsesmæssigt kan overskue??!! Nu siger du at du ikke kender hende så godt, så det er nok også begrænset hvor dybe følelser du kan få for hende.
Men nogle folk er jo bare indtagende allerede på afstand🙂

Mit råd er blot at du skal tænke over hvad du følelsesmæssigt kan klare og hvis du er ok med det, så kan du da udnytte chancen og få en god veninde og være med til at skabe solidt sammenhold på arbejdspladsen 🙂
Pøj pøj med det
tilføjet af

hvis du synes

..at hun er super dejlig, og at du ikke kan få hende ud af dit hoved, så tror jeg bare, du skal lade den ligge. På den måde undgår du at køre i ring med, at du virkelig godt gad at hun ikke har en kæreste. På et tidspunkt kommer du jo nok over denne ulykkelige forelskelse, som det lyder til at være, og så kan du jo roligt starte et kollegialt forhold til dette dejlige menneske
God dag 🙂
tilføjet af

ja du har nok ret

Nu sagde jeg til hende at jeg synes hun er fantastisk men at jeg ellers ikke lægger mere i min indbydelse, da jeg jo ikke rigtig kender hende. Og jeg mente det da jeg skrev det, men nu må jeg se hvor længe jeg kan holde den kørende i det spor :-)
tilføjet af

Både og-

det er da en skam at hun er optaget, men jeg tog det fint nok da jeg fandt ud af, at hun har kæreste. Kender hende jo ikke, men alligevel har man jo mentalt skruet sig op til noget.
Det ene øjeblik tager jeg det helt cool og det næste øjeblik tager jeg mig selv i at sidde og tænke på hende og på hvordan jeg skal tackle denne pludselig invitation til venskab fra hendes side også.
Ak altså....et eller andet sted er det nok godt at vi ikke arbejder i samme afdeling🙂
tilføjet af

tænk lige..

over det her, ingen tvivl om hun er noget særlig men siden du ikke kender hende og omvendt er det lidt skævt. fordi at hun kender til din interresse og det er ikke fair over for den mand hun har nu, synes du selv det? jeg siger ikke hun er en player men kvinder kan jo godt lide at blive bekræftet på den ene eller anden måde.
synes du skal skrive til hendes facebook og sige tak men vil hellere vente til hun er ledig, og hvis hun vil invitere dig ud så er det ok. men invitere dig til at skrive til hende er uholdbart efter min mening, og lad være med at bilde dig selv ind i kunne blive rigtig gode venner for tror jeg ikke på du ved jo nok hvad du ville tænke hvert øjeblik i talte sammen ik?
tilføjet af

Jeg tror at hun tror

at jeg ikke mener mere med det, da det jo var det jeg gav udtryk for. Jeg skrev at jeg ikke rigtig lagde noget i det, men bare syntes hun så sød ud og virkede sød. Ville blot tage chancen :-) Så jeg tror ikke hun er ude på at blive bekræftet, for jeg har ikke fortalt hende hele sandheden, som først er kommet mig for øje nogle dage efter jeg skrev med hende 😃
Det er mere mig selv det handler om og du har nok ret i, at jeg ikke ville kunne lade være med at tænke "damn it, bare hun alligevel var min", hvis jeg mødtes med hende.
Jeg har ikke svaret på det hun skrev, så jeg vil lade den ligge i et stykke tid og så se hvordan jeg har det med det efterfølgende. Måske er jeg bare all excited og stadig lidt oppe og køre over det. Kan være jeg falder ned om et stykke tid :-)
tilføjet af

Du kan sagtens skrive

til hende, men husk at hold det på et neutralt plan og hvis du ikke kan "klare det", så stop med kontakten.
Det virker til hun er et supersocialt mennesker og man kan hurtigt tage fejl af deres hensigter og tro det er interesse på flirteplan, hvor det bare er alm interesse for dem, hvis du forstår hvad jeg mener :-)

Tag det som en opfordring til godt kollegaskab hvis du kan. Godt kollegaskab er alfa-omega på en arbejdplads
tilføjet af

tænkte faktisk det samme

Jeg har en 4-5 venner som også er supersociale. De kontakter andre folk fra et niveau som man normalt ikke ville gøre i et skandinavisk land. Mange har i tidernes morgen troet det var fordi de her personer var interesseret i dem som flirt, men i virkeligheden er de bare meget udadvendte og sociale og faktisk bundreelle mennesker :-)
Så ja, det er jo nok primært op til dig hvad du kan overskue. Men mon ikke der kommer ro på tingene om noget tid, hvor den største nyhedsinteresse har lagt sig? Og så kan i jo bare tage den derfra, som gode kollegaer :-)
tilføjet af

Facebook er mere uformelt

Som flere skriver herinde, så har du det nok stadig blodet og har sat dig op til noget. Men om nogen tid så er du sikkert afklaret igen. Så op på hesten igen.
Jeg har også lavet samme nummer engang og har vedkommende på min Facebook. Det er jo faktisk endnu mere uformelt end at have et telefonnummer.
Hende pigen som tilføjede mig, synes det var mere uformelt på den måde end at bruge tlf. Glem ikke at Facebook er stadig så ny, så det er stadig meget forskelligt hvordan folk definerer dens anvendelse i forskellige situationer.
Jeg håber det kan hjælpe dig🙂 Hun lyder som en sød pige og jeg gad sgu godt have sådan en kollega.
Jeg ønsker dig ligemeget hvad held og lykke med situationen og ja, jeg synes også det er vildt sejt du gjorde det (har jo selv gjort det, he he)
tilføjet af

God vinkling

Det er nemlig rigtigt at folk definerer Facebook forskelligt. Feks var der et indlæg om nogenlunde det samme i går. Folk bruger Facebook til meget forskelligt, hos nogen er den privat og hos andre er den meget uformel. Min er meget uformel og jeg bruger den bare for hyggens og det sociale samværds skyld, hvorimod min e-mail og telefonnummer er mere privat.
tilføjet af

Hun er supersocial

Hun kan tale med ALLE uden problemer.
tilføjet af

Det var klogt sagt

og jeg kan kun give dig ret. Det er meget forskelligt hvordan folk definerer brugen af Facebook. Det er også det jeg kan se ved hende. Hendes er meget uformel og tilgængelig for alle, hvor min er meget privat.
Godt at skrive med andre der har lavet samme stunt :-) Og høre at det faktisk gikgodt - uden at det betød kæresteri
tilføjet af

Jeg har det bedre i dag faktisk

Jeg tror det hjalp lige at få skrevet herind og høre jeres svar.
Lige nu føler jeg sagtens at jeg kan have et kollegialt forhold til hende, skulle nok bare lige falde lidt ned først, som i sagde.
Og så var det meget fint at blive mindet om, at folk bruger Facebook til noget forskelligt. Det havde jeg ikke selv lige tænkt over :-)
tilføjet af

Sikke mange tanker :-)

Hold da bare kontakten med hende på den måde, det kan være hun synes det er mere legalt at have kontakt med dig gennem Facebook end via mobilen af hensyn til kæresten. Det ville jeg ihvertfald synes, så jeg tror ikke der er noget mærkeligt i det fra hendes side :-)
Måske har hun nogle singleveninder der er ligeså søde som hende :-D
tilføjet af

Det kan da godt være

du har ret i det, at det er mere legalt at have kontakt med dig over Facebook hvor det er synligt, fremfor at have det over telefonen, hvor det hurtigt kan virke suspekt :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.