Vækstpakke kan føre til hestekur i 2013
Politikerne kommer til at skære dybt i de offentlige udgifter i 2013 for at betale for den vækstpakke, som hurtigst muligt skal sparke gang i boligmarkedet og danskernes privatforbrug, forudser tidligere overvismand Torben M. Andersen.
Det skyldes, at regeringen i 2012 har valgt at overskride EUs krav til, hvor stort underskuddet på statens budget må være. For at komme tilbage på rette spor skal regeringen træde på den økonomiske bremse allerede året efter.
»Der er lagt op til en hård opbremsning for at nå i mål i 2013. Især hvis krisen trækker ud, kan det blive en alvorlig sag. I forhold til beskæftigelsen vil det være problematisk, hvis man strammer så meget,« siger Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet.
I går fremlagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) regeringens forslag til en finanslov for næste år, og her fremgår det, at der er lagt op til en stramning i 2013, som er mere end tre gange så stor som den lempelse, der er indeholdt i regeringens vækstpakke. I økonomiske termer skal den såkaldte strukturelle saldo forbedres med 1 pct. af BNP. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen betegner det som »en ret hård opbremsning«.
»Opbremsningen planlægges i høj grad til at ligge i 2013, hvilket kan være fornuftigt, hvis man forventer, at tilbageslaget er dybest i 2012,« siger overvismanden.
Der er dog ingen vej udenom for Danmark, understreger Amadeu Tardio, der er talsmand for EUs økonomikommissær, Olli Rehn.
»Vi har tillid til, at Danmark fortsat er forpligtet til at bringe orden i sit alt for store underskud som planlagt i 2013,« siger Amadeu Tardio.
Finansministeren erkender, at der kommer en regning for vækstpakken:
»Det er klart, at vi sidder og afvejer de her ting. Nu prøver vi at holde hånden under familiernes økonomi med en række tiltag til næste år, men vi skal også leve op til EUs krav i 2013,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Det skyldes, at regeringen i 2012 har valgt at overskride EUs krav til, hvor stort underskuddet på statens budget må være. For at komme tilbage på rette spor skal regeringen træde på den økonomiske bremse allerede året efter.
»Der er lagt op til en hård opbremsning for at nå i mål i 2013. Især hvis krisen trækker ud, kan det blive en alvorlig sag. I forhold til beskæftigelsen vil det være problematisk, hvis man strammer så meget,« siger Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet.
I går fremlagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) regeringens forslag til en finanslov for næste år, og her fremgår det, at der er lagt op til en stramning i 2013, som er mere end tre gange så stor som den lempelse, der er indeholdt i regeringens vækstpakke. I økonomiske termer skal den såkaldte strukturelle saldo forbedres med 1 pct. af BNP. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen betegner det som »en ret hård opbremsning«.
»Opbremsningen planlægges i høj grad til at ligge i 2013, hvilket kan være fornuftigt, hvis man forventer, at tilbageslaget er dybest i 2012,« siger overvismanden.
Der er dog ingen vej udenom for Danmark, understreger Amadeu Tardio, der er talsmand for EUs økonomikommissær, Olli Rehn.
»Vi har tillid til, at Danmark fortsat er forpligtet til at bringe orden i sit alt for store underskud som planlagt i 2013,« siger Amadeu Tardio.
Finansministeren erkender, at der kommer en regning for vækstpakken:
»Det er klart, at vi sidder og afvejer de her ting. Nu prøver vi at holde hånden under familiernes økonomi med en række tiltag til næste år, men vi skal også leve op til EUs krav i 2013,« siger Claus Hjort Frederiksen.