Vil have min kæreste tilbage

Dette er mit første indlæg herinde og håber virkelig på at der nogle som kan hjælpe mig.
Min kæreste og jeg igennem 10 år blev enige om at gå fra hinanden her for et par måneder siden.
Der er mange årsager til dette. Dels har vi to børn sammen på 6 og 4 år som begge kræver lidt mere end hvad normalt ville forlange, da de har begge lidt mentale og motoriske problemer.
Vores brud skyldes også at, specielt de sidste 3 år har været ret hårde for os, dels gik jeg ned med stress på mit daværende arbejde, og hun havde det også rigtig svært i forbindelse med en fyring fra sit job. Så vi har begge to været helt nede og ligge psykisk. Vores problem var nok også vi den periode ikke kunne tale sammen om hver af vores problemer, plus alt det med vores børn, hvor støttepædagoger, kommune, og hospitaler har været inde over i en lang periode,.
Desuden var der også en del ting som irreterede os ved hinaden, som gjorde at der opstod en afstand til hinanden, hvor at vi til sidst nærmest var helt fremmed for hinanden.
Det var mig som kastede " emnet" op for et par måneder fordi jeg ikke kunne holde det ud mere og ikke kunne finde ud af mine følelser for hende. Her kunne jeg nærmest se lettelsen i hendes øjne, for hun havde det præcist på samme måde.
Vi blev så enige om at prøve at give det en chance men da jeg ingengan kunne få lokket et kys eller kram ud af hende, var det også mig som sagde at jeg syntes vi skulle melde ud til vores familier at vi gik fra hinanden. Mest fordi at disse nederlag gjorde rigtig ondt på mig.
Og på det tidspunkt syntes jeg at jeg var ret afklaret med at det var den rigtige beslutning, hvilket hun også syntes.
Det skal sige at vi teknisk set stadig bor sammen, men da hun læser langt væk, kommer hun kun hjem i weekenden. Det har nu også fungeret helt fint.
Mit problem lige nu er at jeg har fået rigtigt mange følelser for hende igen, og for alt i verden ønsker at vi skal finde sammen, og prøve at få det til fungere. Grundet til dette er, at jeg kan mærke at hun har ændret sig rigtig meget her i den sidste periode, positivt, og jeg efterhånden kan genkende den kvinde som jeg blev forelsket i for 10 år siden. Det er nok det jeg allermest har savnet i de sidste 3 år, og som gør at jeg er blevet smask forelsket i hende igen.
Men sidste fredag meldte hun ud at, hun taler meget med en anden mand (dog kun over telefonen), uden at han er kæreste materiale lige pt. Men som hun siger er der meget kemi mellem dem. Jeg havde dog hele tiden lidt på fornemmelsen at hun talte meget med en anden mand.
Men efter at have fået det bekræftet, gik det nok først rigtig op for mig, hvad jeg her risikere at miste, og det gør mig rigtig ked af det.
Nok mest fordi jeg ved at de skal til julefrokost sammen på lørdag og at det nok også ville være lidt spændende at teste denne kemi af.
Jeg har dog fortalt hende at jeg syntes vi skal give hinanden en chance til, og at jeg stadig elsker hende meget højt, og at jeg har fortrudt at vi skal flytte fra hinanden.
Det der piner mig er jo at jeg godt ved at jeg sætter hende i en vanvittig dårlig situation følelsesmæssigt, for som hun selv siger "slukker man jo ikke bare lige for følelserne efter 10 år"
Men hun virker fortsat meget afklaret med at vi skal gå fra hinanden.
Hvad skal jeg gøre ?
Mvh.
Martin F

... er den eneste vej frem

Kan varmt anbefale denne bog:
Magic Of Making Up"
🙂

Giv hende plads. Lad afprøvning eller ej være hendes fuldstændig frie valg. Læg intet pres på hende vedrørende den julefrokost. Altså på almindelig dansk: Nævn ham ikke med ét ord.
Hun vil elske dig for det.

"sometime love is letting go" 😃 Hun skal have ro til at finde ud af med sig selv hvad hun skal med sin fremtid. Du kan ikke presse hende til at blive - snarere får det den modsatte virkning. Der er jo heller ikke noget ved at "have hende" hvis du alligevel ikke er sikker på det er dér hun virkelig ønsker at være.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke "av for satan" da jeg læste dit indlæg. De kloge siger, at der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget - jeg har bare svært ved at få øje på det i den situation du beskriver.
Først og fremmest vil jeg ønske dig tillykke med at have nosserne til at tage konsekvensen af jeres, på det tidspunkt, uholdbare situation og de følelser du stod med. Ikke mindst fordi i begge formentlig stod med et minimum af overskud til den slags.
Jeg tror de fleste i sådan en situation vælger at forsøge at få det til at fungere - ganske som i gjorde. Men som du beskriver det lyder det ikke som om din ex-kæreste havde hjertet med i det forsøg - Det gør hende ikke til et dårligt menneske, for hun har formentlig håbet på at det ville lykkes for jer.

Din beskrivelse af den lettelse hun udstrålede da du tog initiativ til at afslutte parforholdet tror jeg betyder en del - og det hænger meget godt sammen med de ændringer du har observeret hos hende den seneste tid. At afslutte et forhold der har taget meget energi - tjae, det frigiver energi og giver overskud. Det lyder som om hun mentalt er begyndt at bevæge sig henimod et liv der ikke involverer et parforhold med dig. At der er en anden mand inde i billedet, hvad enten han er kærestemateriale eller ej, tror jeg også er et udtryk for dette.
På den baggrund tror jeg det er en rigtig dårlig ide at i teknisk set bor sammen. Jeg kan fandme godt forstå dig - når man ønsker at finde sammen igen har man slet ikke lyst til at kappe relationerne - tværtimod!. Men det lyder som om (og jeg mener det ikke negativt), at bofællesskabet er en bekvem løsning for hende i den nuværende situation. Dertil kommer, at der er to børn der skal omsorg og en sammenhængende dagligdag - Er det dig der leverer det? (jeg spørger fordi du skriver hun blot er hjemme i weekenderne).
Puha Martin - der er ikke så mange positive meldinger herfra...men du siger det jo selv - hun virker fortsat meget afklaret omkring at i skal gå fra hinanden.
Mit umiddelbare bud ville være at du skal have afklaret det her med hende - for din egen skyld. For hvis hendes ønsker til fremtiden ikke involverer et velfungerende parforhold med dig, bør i flytte hvert til sit snarest. Alternativet, at i forbliver "bofæller" indtil det passer ind i programmet at hun flytter, tror jeg vil køre dig følelsesmæssigt i sænk - dine bekymringer omkring julefrokosten er et godt eksempel på dette - hvor længe tror du at du vil kunne holde den slags bekymringer ud før du går ned på det?
Ja, det vil selvsagt også være svært for hende, men som den afklarede part vil hun have nemmere ved at håndtere det.

Dette er blot min holdning - og hvis det ikke giver mening for dig, så blæser du bare på det - det er jo dit liv.
Held og lykke

mvh
Mikkel

Hej Martin. Jeg står selv i en skilsmisse efter et forhold der har varet 20 år, vi var unge sammen og er blevet voksne sammen. Min kone har en medfødt hjerte fejl der kan give hjertestop og derfor har hun en icd´er indopereret der kan genoplive hende, hun faldt død om da hun var 21 og blev genoplivet, min mindste søn har arvet fejlen og den ældste har epilipsi. Så jeg kender rigtig godt til det pres der ligger på os som forældre, et pres der gør vi glemmer os selv, der tit ender i strees og andet. Vi glemmer hinanden for vi tænker det her skal vi nok klare, men nej vi har brug for rum til at være sammen, og det behov nedpriorterer vi alt for ofte. Gå i terapi og aftal inden hvad i vil have ud af det hver især.
Min kone vil ikke kæmpe mere, hun har haft en depression og jeg har haft angst, hun fik det bedre og bedre som jeg blev dårlgere. Tænk man skal miste et ægteskab på disse ting hvor man burde hjælpe hinanden med at blomstrer.
Læs eventuel bogen "undgå skilsmisse" og få kærligheden tilbage i dit ægteskab. Har selv lært meget af den, dog trist min kone ikke vil læse den.
Det er for nemt at tro man ved at finde en ny der er spændende og man føler nogle følelser for der har været væk et stykke., at der ikke kommer problemer det. Kærlighed er som en rose, den blomstrer for så at visne for at samle energi til at blomstrer på ny.
Sæt dig og fortæl hende hvor meget du vil det, så kan du ikke andet end at vente.
Held og lykke Martin.

Tusind tak for alle Jeres svar. Det er jeg rigtig glad for :-)
Status er nu at hun ikke har været helt ærlig overfor mig, og ham som hun har en god "kemi" med, er mere end bare det, hvilket det har været i et par måneder.
Jeg har været rigtig ked af dette, mest fordi jeg længe har haft denne mistanke, og selv skulle finde ud af hvordan tingende egentlig forholdt sig. Har spurgt flere gange til sandheden, men har ikke fået den når jeg har spurgt om den.
Så det gjorde meget ondt at snage i hendes mobiltelefon, og finde ud af sandheden den vej, men jeg var nød til det, pga min mavefornemmelse. (har jo kendt hende i 10 år, og kan sagtens se når der er noget hun ikke fortæller mig)
Jeg har nu tilgivet hende, for vi har jo også to børn vi fortsat skal være mor og far for, uden for meget bøvl. Så det er værdfald mit udgangspunkt.
Men hendes troværdighed ligger på et meget lille sted, og jeg glæder mig nu bare til at flytte i min egen bolig her i starten af Januar.
Jeg vil nu gøre hvad jeg kan for at fastholde et venskab med hende for børnenes skyld.
Det spøjse er nu, at jeg er begyndt at tale lidt med en anden pige som er rigtig sød og dejlig, og det syntes min ex er meget mærkeligt, og siger nu at man ikke bare lige slukker for følelserne efter 10 år?!
Hun påpeger også at HOLD DA OP hvor får du mange SMS beskeder hva....
Ja....kærligheden er noget underligt noget engang i mellem.
Tror måske nok bare jeg har brug for at finde mig selv lidt.
Kan i have et godt nytår allesammen
MVh.
Martin