venstrefløjen, får nogen flere fattige at hykle solidaritet med i U-lande
Jeg har ofte hørt den påstand, at hvis man giver U-landenes industrivarer fri adgang til de rige landes markeder, så ville det være løsningen på U-landenes problemer.
Så enkelt er det ikke. Kapitalen plejer ifølge de økonomiske naturlove at søge derhen, hvor der er den størst mulige fortjeneste. Der er større fortjeneste ved at producere varer i et Uland, hvor lønomkostningerne f.eks. kun er 2 kroner i timen og derefter sælge dem i et af de rige lande, hvor der er den størst mulige købekraft. Tænk en gang på Ecco-sko, der blev flyttet til Portugal. Betød det særlig meget billigere sko til de danske forbrugere. Nej vel det betød kun større fortjeneste for kapitalen. Det ideelle for U-landene ville derimod være, at når de nu er i stand til at producere varer med meget lave omkostninger, så først og fremmest solgte disse varer til tilsvarende lave priser til deres egne befolkninger. Dette ville betyde en reel forbedring af levestandarden der. Efterspørgslen fra de rige lande er med til at trække priserne op i U-landene, samtidig med at de lave produktionsomkostninger i U-landene skaber arbejdsløshed i de rige lande. Denne arbejdsløshed har en løntrykkende virkning i de rige lande. Danske politikere taler allerede om at sænke mindstelønnen og dermed gradvist skabe et forhutlet pjalteproletariat.
Denne samhandel er derfor hverken gavnlig for de fattige i U- landene eller de dårligst stillede i industrilandene. De eneste der har gavn af denne, er kapitalen og måske også kapitalens nyttige idioter på venstrefløjen, der dermed får nogen flere fattige at hykle solidaritet med.
Jeg kunne godt tænke mig gennem dette indlæg at spørge socialdemokratiet og fagbevægelsen om den såkaldt nye økonomiske verdensorden overhovedet har brug for ufaglærte og dårligt stillede danskere? Skal de hutle sig igennem som gadehandlere og skopudsere og gradvist synke ned på et niveau som det flertallet af U-landenes befolkninger lever under? Skal den velfærd, som socialdemokratiet og fagbevægelsen gennem de sidste 60 år har skabt, fordampe ud i den blå luft i den nye økonomiske verdensorden? Skal al industriproduktion flyttes til U-landene og udføres under slavelignende forhold? Jeg tror mange af socialdemokratiets kernevælgere kunne tænke sig at få svar på disse spørgsmål.
Så enkelt er det ikke. Kapitalen plejer ifølge de økonomiske naturlove at søge derhen, hvor der er den størst mulige fortjeneste. Der er større fortjeneste ved at producere varer i et Uland, hvor lønomkostningerne f.eks. kun er 2 kroner i timen og derefter sælge dem i et af de rige lande, hvor der er den størst mulige købekraft. Tænk en gang på Ecco-sko, der blev flyttet til Portugal. Betød det særlig meget billigere sko til de danske forbrugere. Nej vel det betød kun større fortjeneste for kapitalen. Det ideelle for U-landene ville derimod være, at når de nu er i stand til at producere varer med meget lave omkostninger, så først og fremmest solgte disse varer til tilsvarende lave priser til deres egne befolkninger. Dette ville betyde en reel forbedring af levestandarden der. Efterspørgslen fra de rige lande er med til at trække priserne op i U-landene, samtidig med at de lave produktionsomkostninger i U-landene skaber arbejdsløshed i de rige lande. Denne arbejdsløshed har en løntrykkende virkning i de rige lande. Danske politikere taler allerede om at sænke mindstelønnen og dermed gradvist skabe et forhutlet pjalteproletariat.
Denne samhandel er derfor hverken gavnlig for de fattige i U- landene eller de dårligst stillede i industrilandene. De eneste der har gavn af denne, er kapitalen og måske også kapitalens nyttige idioter på venstrefløjen, der dermed får nogen flere fattige at hykle solidaritet med.
Jeg kunne godt tænke mig gennem dette indlæg at spørge socialdemokratiet og fagbevægelsen om den såkaldt nye økonomiske verdensorden overhovedet har brug for ufaglærte og dårligt stillede danskere? Skal de hutle sig igennem som gadehandlere og skopudsere og gradvist synke ned på et niveau som det flertallet af U-landenes befolkninger lever under? Skal den velfærd, som socialdemokratiet og fagbevægelsen gennem de sidste 60 år har skabt, fordampe ud i den blå luft i den nye økonomiske verdensorden? Skal al industriproduktion flyttes til U-landene og udføres under slavelignende forhold? Jeg tror mange af socialdemokratiets kernevælgere kunne tænke sig at få svar på disse spørgsmål.