Venskaber - gode råd søges

Hej alle debattører på sol.
Jeg har brug for at høre lignede historier eller at få nogle gode ideer fra nogle kvikke debattører herinde på nedenstående udfordring.
Jeg er en 25 årige fyr som for 7 mdr siden flyttede til Roskilde med min kæreste. Ingen af os kender nogen i byen og vi valgte byen fordi den lå imellem vores daværende byer.
I starten var jeg fuld af optimisme og alting så rigtig lyst ud med besøg fra vores vennepar fra min gamle by. Vi kom til spisning hos vores nye naboer og vi holdte housewarming for at markere indvielsen. 7 mdr senere ser jeg tilbage på rigtige oplevelser, men også frygten for fremtiden. Jeg bekymrer mig for at skulle være social, især fordi at jeg ikke ønsker vi skal dø ud i forholdet pga for meget afhængighed til hinanden (hvilket ikke r tilfældet endnu pga jobs og skole). Det der irreterer mig noget som grusomt er at jeg tilsynladende har vennepar som vi har det godt med når vi ses, men det forbliver på en måde altid overfladisk, altså kontakten er ikke eksisterende i lang tid, indtil jeg som regel tager initativ igen. Det er den sidste del jeg har fået nok af, jeg føler at jeg skal tage initiativet hver gang, da de ikke er særlige gode til det.
Jeg har i den senere tid arbejdet meget med mig selv på det personlige plan , kommer fra en barndom med en far der ikke kunne vise følelser og istedet slog os , en mor der var passiv i hele forløbet, og en barndom hvor jeg isolerede mig fra omverden fordi jeg ikke følte mig god nok på en eller anden skør måde. Jeg var meget alene dengang og computer og chips var verden for mig. Min far lærte mig ikke at stole på folk , og det har jeg så taget til mig, hvilket også gør at jeg hele mit liv har haft svært ved tætte forhold til andre mennesker. Jeg er social omgængelig og føler mig meget vellidt , men når man kommer for tæt, kommer facaden på. Ønsker ikke at nogen skal se mig bagved.
Jeg har brug for gode råd til hvad jeg kan gøre med min gamle vennekreds, hvad jeg kan gøre ved mig selv for at stole på mennesker, og hvordan jeg griber situationen an i roskilde. Andre tilføjelser ville også være fedt.
Kim

Altså søger du ny vennekreds, at takle de gamle venner, eller at bearbejde din sociale "problemer" der blev skabt i fortiden ?
For mig virker det som du vil alle tre ting på en gang ... men ret mig hvis jeg tager fejl.
Jeg tror man skal tage et skridt ad gangen. Det er nærliggende at problemerne omkring det sociale ligger i fortiden. I så fald skal det løses først tror jeg ....
Venskab skal bygge på gensidig interesse og hvis du hele tiden skal tage initiativ så kan du vælge at konfrontere "vennerne" med problemet. Men er dette venskab noget at bygge på❓du beskriver det overfladisk nemlig.

hej kim.
Jeg synes det er meget fint at du prøver at arbejde med selv,men,men det er ikke nok.
Hvorfor giver du du dine forældre skylden.Det er blevet moderne for i unge at give den ældre generation skylden for jeres egne nederlag.
Du ved jo ikke hvilke problemer din far havde ,han har sikkert gjort det som var ham muligt.Alle forældre gør alt hvad de formår for deres børn,men der sociale arv er meget svær at knække.Bebrejd ALDRIG dine forældre ,de har elsket dig og givet dig kærlighed efter evne.,Se de positive sider ved dine forældre ,og få¨det bedste udaf livet.
Meld dig til frivilligt arbejde,besøgsven ,røde kors,det vil give dig megen glæde som du så kan give dine forældre,og vær glad for st de har skænket dig livet,som du er forpligtet at forvalte på en god måde,som du så kan give videre til dine børn,så du kan blive en god forælder.
en gammel bedstemor

Til kaptajnen: Jeg tror også selv at det er i fortiden jeg skal starte for at få det nedbrudt, men ved ikke hvordan jeg kommer igang?
Anonym: Du har helt ret i hvad du skriver, det skal så tilføjes at jeg har boycuttet mine forældre fordi jeg valgte min kæreste. Vi er muslimmer, jeg er selv mere moderat og tæt på ateist, det skaber gnister derhjemme. Kæresten er selv ateist. Så det er svært bare at tilgive dem og komme videre når vi har endnu en udfordring iøjeblikket.

...ikke alle er bevidste om det...og vi oplever også denne livsbyrde forskelligt...
...umiddelbart har jeg indtryk af - du er meget bevidst om, hvilke sider af din habitus, du skal være opmærksom på i forhold din egenforsteålse...og mere interessant, at du trods dårlige familiemæssig opvækstvilkår og usikker voksnemodeller - har formået at udvikle dig som et udadvendt menneske - udtryksmæssigt og socialt -dit indlæg er jo godt eksempel herpå....- og det er ikke helt tosset, da udadvendte mennesker oftere er lykkelige end indadvendte mennesker, fordi de netop er social aktive og evner at udtrykke sig åbent tanke- og følelsesmæssigt....med andre ord - fordi andre i din vennekreds ikke tager initiativ til I skal mødes, skal du ikke afholde dig for at gøre det - igen og igen..., så længe det giver dig mening og dit liv indhold..så bliv ved med det...
...og tilbage til det med korset eller din barndomsminder, som vi alle bærer på
...et godt råd er, at du accepterer korset...og undlager at reagere med ubehagelige minder og følelser på det... især få selvmedlidenhed over, hvilke livsbyrde du har er direkte bremsende i forhold til at opnå et bedre liv....det er tidsspild og tjener kun et formål...at give andre end dig selv skylden for alle dine livsproblemer...
...derfor - prøv at genfinde din optimisme og tro på livt...det er med sikkerhed et eller andet sted dybt inde i dig...og med din kritisk livssans, følelsesmæssig intelligens og sociale evner...burde du være alt anden end pesseemistisk...håber det gav mening.....fortsat god jul

Super godt svar, som jeg helt bestemt kan bruge. Var ellers bange for at jeg kunne spilde tiden ved at oprette et indlæg, men det er virkelig blevet modbevist.
Du har ret i at jeg ikke skal give min familie skylden længere eller andre for den sags skyld, og du åbnede op for at så længe det giver mening for mig skal jeg invitere dem i vennekredsen. Tak for det.

jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår, og håber at i kommer godt ind i det nye år.
Hilsner fra Kim