Venskab ødelagt af karriere?

Nu har jeg hele weekenden tænkt og tænkt over mit problem, og jeg kan faktisk ikke finde en løsning - så nu spør' jeg jer - kloge internet mennesker🙂Tror sagen har brug for et andet perspektiv.
Først, lidt om mig - Jeg er en pige på 25 som for nogle år siden var rigtig langt ude i et stofmisbrug og alle de andre ting som kommer med i den pakke.
Jeg var så heldig at blive "samlet op" fra mit dybe hul - af en af min mors veninder, som havde sin egen forretning - hvor jeg blev ansat, og fik lært kæft trit og retning, sagt med andre ord, denne fantastiske dame, fik rettet op på mit liv, og fik troen på mig selv banket godt ind i knolden på mig.
For ca. 7 måneder siden, lukkede hun sin biks - og blev ansat i et firma.
Da jeg stod som arbejdsløs, foreslog hun mig at sende en uopfordret ansøgning til firmaet - da hun syntes jeg havde mange kvaliteter som ville egne sig godt til sådan et job.
Jeg blev ansat - en lavere stilling end hende, dels pga. min alder, og dels pga. manglende uddannelse og erfaring - hvilket jo er fuldkommen fair.
- Nu er dilemmaet så - i fredags blev min "pleje mor" (som jeg kalder hende) fyret pga. et par forskellige ting, og jeg blev kaldt til samtale og fik tilbudt hendes job.
Jeg sagde ja, for noget af det ansvar jeg nu har fået, har været noget jeg har fisket efter i en måneds tid.
Jeg har ikke hørt fra min "pleje mor" siden i fredags, og vi har ellers et rigtig godt forhold, også privat - og har altid været i daglig kontakt.
Jeg har prøvet at ringe til hende, både i går og i dag, for at høre hvordan hun har det, og om livet ellers er okay - men hun har ikke taget sin telefon.
For en halv times tid siden, modtog jeg en meget kortfattet SMS, som slet ikke ligner noget hun nogensinde har skrevet til mig, og jeg blev faktisk ked af det.
- Nu kører tankerne rundt i mit hoved. Har denne fyring/forfremmelse nogen indflydelse på vores forhold? Troede jeg kendte hende godt - men aner faktisk ikke om hun er typen der ville kunne blive harm over sådan noget!
Jeg håber bare ikke at en anden persons beslutning, har kostet mig noget som jeg holder utroligt meget af.
Hvordan ville I ha' det hvis i var i min/hendes situation?
På forhånd tak
B.C.

Det lyder som om du har "fisket" efter hendes job, og nu har fået dårlig samvittighed. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Jeg har ikke fisket efter hendes job - da hun har flere kompetencer og langt mere erfaring end mig - det ansvar jeg har nævn, er ansvar for min egen afdeling - ikke det fulde ansvar overfor personale, ansættelse og planlægning af vagtplaner.
Men ja - jeg har da dårlig samvittighed - hun fik mig til at sende en ansøgning, og hun er faktisk grunden til at jeg kan fungere på en arbejsplads.
Havde ALDRIG forventet at de ville fyre hende og beholdt mig....

men nok mest fordi hun mistede sit job. Hun har nok brug for lidt tid. Tror ikke du har "mistet" hende i den forstand. Slet ikke når i har været igennem så meget sammen. Men når det er sagt, hvad var det så hun skrev til dig? Synes det har en betydning.
Men du skulle måske have haft snakket med hende inden du tog jobbet? For at have været sikker på, at hun var ok med det. 😉

Det var bare et kort svar, noget i stil med "Jeg har haft travlt. Har stadig halsbetændelse" - og ikke andet... Og jeg havde ellers skrevet og spurgt hende hvordan hun havde det og om hendes weekend var god. Er aldrig blevet fejet af, af hende på den måde før.
Og nu hvor du siger det - så skulle jeg nok have spurgt hende - jeg vidste bare ikke at det ville blive hendes job + lidt mere jeg fik, for på daværende tidspunkt, var jeg ikke blevet informeret om hendes fyring. Det gik først op for mig da jeg så vores nye leder plan - og at hendes navn ikke var på listen.🙁- og hun var desværre gået da jeg kom ud fra chefens kontor.

Hvis ikke du har nogen medskyld i, at hun bliver fyret, er der intet hun kan bebrejde dig vedrørende hendes fyring. Det ved du bedst selv.
Hun kan ikke forvente at du nu siger op i solidaritet.
Du burde have ringet til hende, da du så at hendes navn ikke var på listen, men din loyalitet har været overfor arbejdsgiveren. Men det må du vel kunne leve med. I sidste ende skal du jo tænke på dig selv.

hun er blevet fyret og det ikke har noget med dig at gøre og du efterfølgende er blevet tilbudt hendes stilling, har hun intet at være sur over. Det er den bedste der får jobbet og hun burde være glad på dine vegne. Det kan hun ik være bekendt.

Den tanke har jeg også haft.
Jeg har ikke haft noget med det at gøre - jeg har udført de opgaver der er blevet forventet af mig, og jeg har prøvet at sætte mit præg på tingene, uden at nedgøre de beslutninger der er blevet taget af vores chef.
Men alligevel føler jeg at hun ikke vil have noget at gøre med mig. Kan også godt se tingene lidt fra hendes side - hun er blevet fyret pga. en pige der er 20 år yngre end hende selv, med meget mindre erfaring...
Jeg ved at der er et par stykker fra jobbet der har tænkt sig at sige op i protest - men det tager jeg afstand fra, selvom det ikke er særlig loyalt.
Men som nævnt i et af de andre svar, så må man jo også tænke lidt på sig selv. Etisk egoisme kan både være godt og dårligt! 😕

En som har samlet dig op, lært dig at tage ansvar og lagt en masse arbejde og føelser i dig.
Og som har opfordret dig til at søge arbejde samme sted som hende selv.
Så bliver hun fyret og du bliver tilbudt en del af hendes job.
Jeg ville også blive såret, lige så meget som atdu har fået en del af hendes ansvarsområde og fordi hun blev fyret.
Det er et hårdt slag bare i sig selv at blive fyret fra sit job.
Så står du i denne situation. Lad hende nfå vejret og prøv at kontakte hende senere. Evntuelt skriv et brev hvor du kunne forklare hende situationen.
Og se om hun vil kontakte dig eller det løb er slut.
Held og lykke for jer begge😉

Måske du kunne gå forbi hende derhjemme? Ved ikke om i bor langt fra hinanden. Men så kunne i måske få det ud af verden.

..Tak skal du ha'.
Håber at hun bare har brug for lidt tid - for jeg holder uendeligt meget af hende, og det ville være et stort tab i mit liv!!