Velfærdsstaten er ved at fordampe siger professor
Velfærdsstaten, som de fleste af os vist stadig bekender os til, bygger på en tanke om, at et samfund, hvor den stærke støtter den svage, gavner alle.
Men hvordan ser det egentlig ud med den tanke i året 2011?
Lad os starte med børnene. For et par år siden besluttede regeringen, at der skulle serveres et måltid mad i alle børneinstitutioner. Tanken var at sikre, at alle børn fik et sundt måltid.
Måske kunne det også lade sig gøre, at nogle børn hjalp med madlavningen. Det rejste imidlertid en storm af protester.
Alle velbjærgede forældre ville hellere selv sikre sig, at deres børn fik ordentlig mad.
Jeg husker bl.a. et indlæg her i bladet, hvor en far følelsesfuldt beskrev, hvorledes han omhyggeligt skar dyr ud af den rå agurk og guleroden, hvilket var en stor glæde for lille Oskar.
Da jeg i sin tid arbejdede i en børnehave, åbnede vi alle børnenes madpakker og lagde det hele ud på store fade.
Det ville være utænkeligt i dag – tænk hvis et andet barn fik glæde af den økologiske pølse og fars eget hjemmelavede rugbrød?
Det er kommet dertil, at man end ikke kan give et barn, hvis forældre har glemt madpakken, et andet barns efterladte mad.
Det er barnets ejendom og skal med hjem i madkassen, så forældrene kan se, hvor meget barnet har spist!
http://politiken.dk/debat/ECE1359041/velfaerdsstaten-er-ved-at-fordampe/
Men hvordan ser det egentlig ud med den tanke i året 2011?
Lad os starte med børnene. For et par år siden besluttede regeringen, at der skulle serveres et måltid mad i alle børneinstitutioner. Tanken var at sikre, at alle børn fik et sundt måltid.
Måske kunne det også lade sig gøre, at nogle børn hjalp med madlavningen. Det rejste imidlertid en storm af protester.
Alle velbjærgede forældre ville hellere selv sikre sig, at deres børn fik ordentlig mad.
Jeg husker bl.a. et indlæg her i bladet, hvor en far følelsesfuldt beskrev, hvorledes han omhyggeligt skar dyr ud af den rå agurk og guleroden, hvilket var en stor glæde for lille Oskar.
Da jeg i sin tid arbejdede i en børnehave, åbnede vi alle børnenes madpakker og lagde det hele ud på store fade.
Det ville være utænkeligt i dag – tænk hvis et andet barn fik glæde af den økologiske pølse og fars eget hjemmelavede rugbrød?
Det er kommet dertil, at man end ikke kan give et barn, hvis forældre har glemt madpakken, et andet barns efterladte mad.
Det er barnets ejendom og skal med hjem i madkassen, så forældrene kan se, hvor meget barnet har spist!
http://politiken.dk/debat/ECE1359041/velfaerdsstaten-er-ved-at-fordampe/