Var det en sekt??
min kone igennem 4 år gør mig bange!!
Hun har været på et "kvinde kend dig selv kursus" og har for andret sig 100%!!!
Det hele startede med at jeg havde et side spring... som den idiot jeg nu engang er. og gik også til bekendelse, da min dårlige samvittighed var ved at æde mig op. Hun blev selvfølgelig knust, men vi kom igennem det...troede jeg.
For 1/2 år siden kom hun så og sagde at hun havde brug for at lære sig selv og sine føleser bedre at kende. Det kunne jeg da godt forstå, for jeg havde jo ødelagt meget for hende med det side spring, så jeg bakkede hende 100% op....meeeen....
lidt efter lidt begyndte hun at opfører sig mærkeligt. Det startede med at hun ringede, i smug, til alle mine venner og sagde at hun var alvorlig syg og hun havde brug for at være alene med mig... og at det kunne de vel godt forstå ik?? så hvis de ville lade være med at kontakte mig de næste par uger, ville det være til stor hjælp...
så lidt efter lidt faldt alle mine venner fra.
Jeg var imidlertidig vandt til at der kunne gå langt imellem at jeg hørte fra dem, så jeg bed mig ikke mærke i at det kun var hendes venner der ringede.
Så begyndte hun at forandre sit udsende. En dag jeg kom hjem fra arbejde havde hun klippet sit hår af med en stor køkkensaks og sad nøgen inde i stuen, for åbne vinduer....og mediterede, lige indtil hun fik øje på mig, så tændte hun fuldstændig af og spurgte hvad jeg lavede i hendes hus!! (som var et jeg havde købt til os da vi blev gift)
Hun gav sig til at skrige som en vanvittig og slog på sig selv, alt imens jeg i panik prøvede at få hende til at stoppe. Det hele endte med at en nabo ringede efter politiet, som nu pludselig stod i mit hus og tog mig med på stattionen, fordi de mente at jeg havde slået min kone!!
jeg benægtede hårdnakked og de var nødtil at lade mig gå... men hvor skulle jeg gå hen?? jeg kunne ikke tage hjem, for der var hun...så det endte med at jeg gik 12 km hjem til mine forældre, hvor jeg så kunne finde lidt ro....troede jeg....
Da jeg halv frossen nåede hjem til mine forældre, sad min kone inde i deres stue og græd... Hvad hun havde bildt dem ind ved jeg ikke, men det må ha været slemt, for min far kom ud til mig og sagde... at det var jo ikke så godt, det der var sket... og at jeg nok hellere måtte gå hjem til en kammerat i nat og tænke mig om...så skulle de nok få min kone til at falde ned.
Fuldstændig ude af mig selv af forvirring, vrede og sorg, tog jeg hjem til huset...
jeg kan slet ikke beskrive hvad der mødte mig der, men jeg skal prøve...
Det første jeg mødte var alt mit tøj og mine kontor ting, som lå spredt over hele indkørelsen. Inde i huset var alt taget ud af skabene og tværet ud over det hele... men det væreste var soveværelset, der var fyldt med billeder af mig, som var blevet taget igennem årene.. hun havde boreret øjenene ud på alle sammen...
jeg samlede de vigtiske ting sammen i en sort sæk, og tog hjem til en kammerat.. som selvfølgelig blev total mundlam da han så mig stå der, for skulle jeg ikke være sammen med min syge kone??
Efter at have udvekslet historier, satte jeg næste dag huset til salg.
og har siden hverken hørt fra hende eller mine forældre..
Tør ikke at søge om skildsmisse, af frygt for at hun finder mig, for jeg tror ikke der er grænser for hvad hun kunne finde på...
Hun har været på et "kvinde kend dig selv kursus" og har for andret sig 100%!!!
Det hele startede med at jeg havde et side spring... som den idiot jeg nu engang er. og gik også til bekendelse, da min dårlige samvittighed var ved at æde mig op. Hun blev selvfølgelig knust, men vi kom igennem det...troede jeg.
For 1/2 år siden kom hun så og sagde at hun havde brug for at lære sig selv og sine føleser bedre at kende. Det kunne jeg da godt forstå, for jeg havde jo ødelagt meget for hende med det side spring, så jeg bakkede hende 100% op....meeeen....
lidt efter lidt begyndte hun at opfører sig mærkeligt. Det startede med at hun ringede, i smug, til alle mine venner og sagde at hun var alvorlig syg og hun havde brug for at være alene med mig... og at det kunne de vel godt forstå ik?? så hvis de ville lade være med at kontakte mig de næste par uger, ville det være til stor hjælp...
så lidt efter lidt faldt alle mine venner fra.
Jeg var imidlertidig vandt til at der kunne gå langt imellem at jeg hørte fra dem, så jeg bed mig ikke mærke i at det kun var hendes venner der ringede.
Så begyndte hun at forandre sit udsende. En dag jeg kom hjem fra arbejde havde hun klippet sit hår af med en stor køkkensaks og sad nøgen inde i stuen, for åbne vinduer....og mediterede, lige indtil hun fik øje på mig, så tændte hun fuldstændig af og spurgte hvad jeg lavede i hendes hus!! (som var et jeg havde købt til os da vi blev gift)
Hun gav sig til at skrige som en vanvittig og slog på sig selv, alt imens jeg i panik prøvede at få hende til at stoppe. Det hele endte med at en nabo ringede efter politiet, som nu pludselig stod i mit hus og tog mig med på stattionen, fordi de mente at jeg havde slået min kone!!
jeg benægtede hårdnakked og de var nødtil at lade mig gå... men hvor skulle jeg gå hen?? jeg kunne ikke tage hjem, for der var hun...så det endte med at jeg gik 12 km hjem til mine forældre, hvor jeg så kunne finde lidt ro....troede jeg....
Da jeg halv frossen nåede hjem til mine forældre, sad min kone inde i deres stue og græd... Hvad hun havde bildt dem ind ved jeg ikke, men det må ha været slemt, for min far kom ud til mig og sagde... at det var jo ikke så godt, det der var sket... og at jeg nok hellere måtte gå hjem til en kammerat i nat og tænke mig om...så skulle de nok få min kone til at falde ned.
Fuldstændig ude af mig selv af forvirring, vrede og sorg, tog jeg hjem til huset...
jeg kan slet ikke beskrive hvad der mødte mig der, men jeg skal prøve...
Det første jeg mødte var alt mit tøj og mine kontor ting, som lå spredt over hele indkørelsen. Inde i huset var alt taget ud af skabene og tværet ud over det hele... men det væreste var soveværelset, der var fyldt med billeder af mig, som var blevet taget igennem årene.. hun havde boreret øjenene ud på alle sammen...
jeg samlede de vigtiske ting sammen i en sort sæk, og tog hjem til en kammerat.. som selvfølgelig blev total mundlam da han så mig stå der, for skulle jeg ikke være sammen med min syge kone??
Efter at have udvekslet historier, satte jeg næste dag huset til salg.
og har siden hverken hørt fra hende eller mine forældre..
Tør ikke at søge om skildsmisse, af frygt for at hun finder mig, for jeg tror ikke der er grænser for hvad hun kunne finde på...