5tilføjet af

Usikker på stx uddannelsen.

Hej alle.
Jeg går i 2.g på et gymnasie i kbh, og har nu været usikker på om det var noget for mig i et halvt år , da jeg ikke rigtig kan finde inspirationen til at vågne op om morgenen og tage i skole, og har haft meget svært ved at følge med. Jeg har også en del fravær , både skriftlig og mundtlig, da jeg jævnligt får migræne anfald. Her i vinterferien er jeg så begyndt at overveje at droppe ud, og arbejde indtil sommer også finde ud af hvad jeg så vil. Men det der holder mig tilbage er at så har jeg jo spildt halvandet år af mit liv på ingenting. Så håber der er nogen der kan give nogle gode råd, eller hvis nogen har været ude for det samme?
tilføjet af

problemet her

er at for at få en videregående, så det vigtig med en gymnasiel og med de rigtige fag tilpasset den videregående. Så har du planer om videregående må mit bedste råd være at fortsætte, men...
Har du ingen planer, så stop. Jeg har prøvet MANGE ting jeg ikke ville alligevel, og det vigtigste af det jeg har lært, er at jeg ikke skal foretage mig ting som jeg ikke gider. Det er spild af kræfter og tid.
Måske ja, du har "spildt" halvandet år, men du har taget erfaring med dig, endda den vigtigste i livet, at gøre over for sig selv hvad er bedst.
Fortsætter du mister du måske halvandet år mere, måske ikke.
Men det er en svær beslutning i og med at mange ønsker en videregående uddannelse og hvis du også gør, så kan det være et lille skridt tilbage.
tilføjet af

Fortsæt

Gør dig selv en tjeneste og gør din uddannelse færdig.
Da jeg selv gik på gymnasiet, stod jeg i præcis den samme situation som dig. Midt i 2. g havde jeg også fuldstændig mistet lysten til at fortsætte, og havde som dig også en del fravær (jeg endte med at skulle op i fuld pensum det år). Jeg havde på det givne tidspunkt ingen idé om, hvad pokker jeg dog skulle med en gymnasie uddannelse, så jeg kunne ikke se formålet med at fortsætte.
Heldigvis blev jeg overtalt til at fortsætte, og hold da op, hvor er jeg glad for det i dag. Jeg har i dag verdens bedste job. Jeg er utrolig glad for det, og det har kun kunnet lade sig gøre at få det, fordi jeg blev overtalt til at færdiggøre med gymnasie uddannelse.
så mit råd til dig er, fortsæt, fortsæt, fortsæt. Du vil blive glad for det om 1½ år, når du kan tage huen på hovedet, og 1½ år går sgu hurtigt, selvom det virker uoverskueligt nu.
Held & Lykke
tilføjet af

jeg skrev først før

og jeg vil muligvis give ret i, at fortsætte er vigtigt når den er gymnasiel. Den er meget vigtig, og det er bedre at tage den og så hoppe lidt rundt i nogle videregående hvis du skulle ende med at være i tvivl der.
Der må være en metode hvorved du kan komme gennem dagene og stadig nyde livet? Du kan også sagtens have et job mens du studerer, det kan sagtens give ekstra energi til skolen.
tilføjet af

Gym.

Altså lige pt. Har jeg ingen anelse om hvad jeg skal bruge min gymnasielle uddannelse til, da jeg ikke har noget bestemt mål, og det er måske også det der gør grunde til min overvejelse om at droppe ud.
Før jeg startede i gymnasiet var jeg faktisk også meget i tvivl om jeg ville kunne holde de gymnasielle fag ud og alle de lektier, da jeg faktisk også havde en tømmeruddannelse i tankerne og om den måske var mere egnet for mig. For jeg er begyndt at mærke nu jeg bare ikke kan overskue alle de afleveringer og lektier der skal laves, også er der
måske nogle andre uddannelser der er mere egnet for mig.
tilføjet af

det er vigtigt

at du gør noget du kan lide. Kan du lide at rode med computer og programmering så er det noget it halløj man skal. Kan du lide at lave håndværk, jamen så er det den vej du skal.
Men det er helt klart svært for dig at vælge nu, der er mange ting ved det og du kan kun selv mærke eller prøve hvad rigtigt er.
Jeg havde sagt drop gym med det samme hvis ikke du var halvvejs. Men derfor kan du stadig sagtens droppe det, det kræver bare en anelse mere overvejelse. Studierne efter en gym er jo også en del boglige, så hvis du fortsætter gym bliver det nok ikke vildt meget nemmere.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.