Trusler og terror
"Bombeterror i København. Trusler og terror 1968-1990" af Bent Blüdnikow.
Begyndte at læse den allerede i juleugen, men først nu har jeg helt fordøjet den og kan anbefale den her.
Det er skrappe sager. Jeg er ikke gammel nok til at kunne huske de mange begivenheder han fortæller om, men det er netop derfor godt, at han gør det. Vi "hygger os i smug", så vidt vi da kan komme afsted med det her til lands, men efter at have læst denne over 500 sider tykke beretning, er jeg ikke i tvivl om, at vi længe - meget længere end jeg vidste - har haft terrortrusler, attentatplaner, bombeforberedelser og meget mere inden for landets grænser. Og at muhamedanerne - of course - i regelen har spillet den væsentlige rolle. Nogle gange assisteret af bindegale nordiske venstreekstremister.
Et par ting, der gør stærkt indtryk på mig som læser er disse:
Der var en stor international kvindekonference i Bella-Centret, juli 1980.
Deltagere fra alverdens lande troppede op, der var rigtig international stemning i København.
Så dukkede den palæstinensiske flykaprer Leila Khaled op - og overtog fuldstændig scenen(s. 112-116). Medierne summede som fluer omkring denne arabiske terrorist, og de danske vestreekstreme må have glædet sig vildt, da hun med det palæstinensiske flag gjorde V-tegnet fra konferencen.
(Jeg kan ikke huske hende, men i 70'erne og først i 80'erne var plakater med hende iflg. bogen lige så populære som dem med Che Guevara blandt venstreradikale unge i Europa. Hun var som regel afbilledet med maskingevær.)
En anden ting er de citater af daværende VS-folketingsmedl. Anne Grete Holmsgaard (senere medl. for SF), bogen bringer. En fæl savlen og smisken for alt islamisk-arabisk-palæstinensisk, hvor hun også husker at nævne sin beundring for de "flotte og charmerende" PFLP-ledere, især Marwan Al-Fahoum - man kan godt få indtryk af, at hun dér har fået beduin-medister, så hatten passede! (Al-Fahoum var føringsofficer for Blekingegadebanden.)
Der er masser af andet interessant stof i dette værk. Terroren under OL i München 1972 og de frygtelige bombeattentater i Rom 1985 bliver kort beskrevet som eksempler på, hvordan det kan gå, men forfatteren kredser mest om København. Og han har godt nok stor indsigt i, hvordan terroristerne arbejder.
DEN skulle du tage at læse.
Rudi
Begyndte at læse den allerede i juleugen, men først nu har jeg helt fordøjet den og kan anbefale den her.
Det er skrappe sager. Jeg er ikke gammel nok til at kunne huske de mange begivenheder han fortæller om, men det er netop derfor godt, at han gør det. Vi "hygger os i smug", så vidt vi da kan komme afsted med det her til lands, men efter at have læst denne over 500 sider tykke beretning, er jeg ikke i tvivl om, at vi længe - meget længere end jeg vidste - har haft terrortrusler, attentatplaner, bombeforberedelser og meget mere inden for landets grænser. Og at muhamedanerne - of course - i regelen har spillet den væsentlige rolle. Nogle gange assisteret af bindegale nordiske venstreekstremister.
Et par ting, der gør stærkt indtryk på mig som læser er disse:
Der var en stor international kvindekonference i Bella-Centret, juli 1980.
Deltagere fra alverdens lande troppede op, der var rigtig international stemning i København.
Så dukkede den palæstinensiske flykaprer Leila Khaled op - og overtog fuldstændig scenen(s. 112-116). Medierne summede som fluer omkring denne arabiske terrorist, og de danske vestreekstreme må have glædet sig vildt, da hun med det palæstinensiske flag gjorde V-tegnet fra konferencen.
(Jeg kan ikke huske hende, men i 70'erne og først i 80'erne var plakater med hende iflg. bogen lige så populære som dem med Che Guevara blandt venstreradikale unge i Europa. Hun var som regel afbilledet med maskingevær.)
En anden ting er de citater af daværende VS-folketingsmedl. Anne Grete Holmsgaard (senere medl. for SF), bogen bringer. En fæl savlen og smisken for alt islamisk-arabisk-palæstinensisk, hvor hun også husker at nævne sin beundring for de "flotte og charmerende" PFLP-ledere, især Marwan Al-Fahoum - man kan godt få indtryk af, at hun dér har fået beduin-medister, så hatten passede! (Al-Fahoum var føringsofficer for Blekingegadebanden.)
Der er masser af andet interessant stof i dette værk. Terroren under OL i München 1972 og de frygtelige bombeattentater i Rom 1985 bliver kort beskrevet som eksempler på, hvordan det kan gå, men forfatteren kredser mest om København. Og han har godt nok stor indsigt i, hvordan terroristerne arbejder.
DEN skulle du tage at læse.
Rudi