233tilføjet af

tror jeg har smadret mit liv!

jeg kan slet ikke overskue den situation jeg sidder i lige nu.
jeg har f..ked mit liv op for vildt!
jeg er 34 og gift men en dejlig kvinde på 7. år, vi har en herlig knægt på 4, og lige nu står jeg og er lige ved at må give slip på det hele, fordi jeg er en nar!
for 4 måneder siden mødte jeg i forbindelse med mit job, en rigtig sød pige, hun var fræk og 8 år yngre, og hun var lige til at spise. normalt kan jeg godt lide at flirte men jeg plejer også godt at kunne stoppe i tide. men det gjorde jeg bare ikke denne gang, vi flirtede i starten bare over SMS, men inden for den sidste måned har vi været sammen et par gange. jeg har de første par måneder følt mig pænt ligeglad med min kone, og har faktisk tænkt en del over at forlade familien, for jeg tænkte faktisk mere på min nye pige end min kone. men nu er det som om at alting er vendt på hoved.
min kone har her de sidste 2 måneder godt været klar over at der var et eller andet galt, og det har hun spurt mig om MANGE gange, men jeg har beroliget hende hver gang, fordi jeg selvfølgelig ikke ville gøre hende ulykkelig, og jeg ved hvordan hun har det med utroskab,( jeg bliver smidt ud på stedet.) jeg troede faktisk at jeg helt afklaret med konsekvenserne af det jeg har lavet. men her i sidste uge fandt min kone så telefonregningerne frem på nettet, og havde hurtigt lugtet lunten, hun havde fundet frem til min veninde via. de gule sider, hun havde også fundet hendes adresse i min Gps. jeg har sagt til hende at det bare var en flirt og der ikke er mere i det end sms erne, og det tror hun vist på, men hun er helt ude af flippen, og hun snakker om at hun nok vil skilles, og jeg forstår hende sku godt! men jeg har bare fået det så latterligt.... jeg kan slet ikke forstå at jeg lod det her ske, for jeg elsker hende fandme, jeg får det så dårligt når jeg tænker på skilsmisse, eller på at min kone kan finde en anden mand🙁.
men det hele er så pisse indviklet nu, jeg føler mig totalt fanget mht. min anden pige, jeg har mest lyst til at skrotte hende, men jeg er også virkelig nervøs for at min kone skal finde ud af at vi har været sammen en del gange, for så ryger den minimale chance jeg har nu, for at redde mit ægteskab! og jeg jeg er sikker på at min anden pige flegner max. hvis jeg gør det forbi nu. jeg har aldrig rigtigt lovet hende noget, men jeg føler sku lidt, at jeg er den der har presset på for at få noget op at køre med hende. og hvem ville ikke blive vred over det? jeg skriver stadig til hende, men jeg har mest af alt lyst til at hun bare forsvinder.

jeg ved godt at jeg har dummet mig totalt, og at jeg er et kæmpe svin, så det behøver i ikke fortælle mig!
men hvis der er nogen der har et godt råd til hvad jeg kan stille op så ville jeg være taknemlig.
tror i at min kone kan tilgive mig hvis jeg fortæller sandheden? er der nogen der har prøvet det her?
vh. sander
tilføjet af

det bliver svært

Hvis det lykkedes at redde dit ægteskab, skal du regne med at du får den smidt i fjæset ved enhver given lejlighed, om du kan holde det pres ud år efter år er op til dig, men helt ærligt, så er det ikke besværet værd.
Kom selv igennem en sådan omgang, men er siden blevet skilt da jeg skulle lægge øre til det for tit.
tilføjet af

Ikke kun dit liv...

Du har også ødelagt det for dine børn og kone. Når man er utro, så har man valgt sin familie fra,,,,når du bliver opdaget, så bliver du valgt fra 😮

Den slags tilgives sjældent og holder hun dig ud nogle år endnu, så kan du forvente en masse mistro og skænderier.......dit barn er 4 år. Hvad er bedst for dit barn?
tilføjet af

Din kone har ret til at vælge

Enig med Ham Der Har Været Der - især fordi jeg selv har været i din kones sko. Du har været en kæmpe nar, ja, og det siger jeg netop ikke for at hænge dig ud, da dit indlæg jo med al tydelighed viser at du er fuldt ud klar over hvilket svin du selv har været, og at du vitterlig angrer. Men anger er jo ikke altid nok, desværre.
Jeg synes du skal lægge alle kortene på bordet og fortælle hele sandheden til din kone. Hun vil muligvis smide dig ud på stedet, men et eller andet sted så vil hun respektere dig for din ærlighed. Lad være med at gentage ord som at det hele var "ingenting" og/eller "en fejltagelse", for den slags er altid løgn, og din kone vil synes at du er en endnu mere ynkelig nar, hvis du bortforklarer og bagatelliserer. Så mand dig op, og stå ved din åndssvage gerning.
I sin tid for nogle år siden, da jeg stod i din kones situation, blev min exmand ved med at benægte, og forsøgte også at vende sagen om, så det så ud som om det var mig der så spøgelser - til trods for klare beviser for utroskab. Og det fik mig altså til at miste al respekt for ham og kræve omgående skilsmisse. Havde han derimod indrømmet, og selv haft en plan klar for fx terapi, og været den der tydeligt viste at han tog skraldet, ansvaret og initativet, i stedet for konstant at prøve at krybe udenom, så tror jeg måske nok at jeg ville have kunnet tilgive, og givet ham en chance for at vikle os ud af suppedasen.
Så på med vanten, der kan være håb for jer, men det kræver at du omgående træder i karakter. Jeg synes du skal foreslå at I konsulerer en parterapeut med speciale i utroskab, for der er altid en grund til at man laver sidespring, enten en eller anden måske ubevidst utilfredshed med forholdet, eller en dybereliggende eksistentiel uro. Og det skal du/I have afklaret. Vis tydeligt at du er klar over at det først og fremmest er dig der skal i terapi, lad være med at læsse opgaven over på din sårede kone. Så har jeg til gengæld også en forholdsvis stærk tro på at din kone vil tænke sig om en ekstra gang, når hun oplever at du går i aktion. Held og lykke!
tilføjet af

Hold op et godt svar!

Det synes jeg virkelig! Stor respekt til dig!!
Jeg sad netop og tænkte på - efter at have læst "Narens" indlæg.. Hvorfor mon det overhovedet sker? Altså hvorfor er mænd utro? Hvorfor er kvinder utro? Hvorfor er mennesker utro? Ved godt, at der er en de mest verserende "klichéer" herinde på Solen, men ikke desto mindre noget der optager rigtig mange mennesker..
De fleste ville vel helst - hvis de kunne - leve et helt liv uden at skulle opleve sorgen ved at ens elskede var utro...
Ofte er der jo en årsag til at den ene part er utro, men det må være frygteligt når man ikke selv ved at der er noget galt.. Og så finder ud af det på bagkant..
Men jeg synes det er et rigtig fint svar du har givet til ham. Havde det været min mand og mig der havde stået i den situation, tror jeg heller ikke at jeg havde givet ham ret mange chancer med mindre han gjorde som du beskriver. Og det ville endda være svært. Det kræver jo også virkelig et stort sind af hende og tilgive og komme videre - uden og tage hans utroskab frem hver gang der er skænderier eller andet under opsejling.. Det bliver man jo ikke mere lykkelig af.
/Klokken
tilføjet af

tak for de hurtige

svar! jeg tænkte nok at det var det der ville blive skrevet.
sandheden....jeg kan slet ikke overskue det ord lige nu. min kone ved at jeg har smset med den anden pige i en månedstid, men hun ved ikke at efter en periode købte jeg en billig mobil med taletid, som jeg har i min bil. så min kone tror at min flirt er små 3 måneder siden, jeg ved at hun dumper mig, når jeg fortæller det. ja det ville jeg sku nok også gøre! er sandheden altid det bedste?
vh. sander
tilføjet af

utroværdig

det er det første ord der popper op i mit hovede når jeg læser dit indlæg , jeg har svært ved som andre herinde at se angeren og din seriøse dårlige samvittighed ...
Du vil tilgives trods løgn , bedrag og utroskab og alt det imens du jo stadig har gang i den anden kvinde. Oveni syntes du at dit behov for tilgivelse og forsøg på at redde det du er i gang med at spolere retfærdiggører, at du jo stadig lyver og bedrager ?
Skulle du på nogen måde opnå en form for troværdighed i mine øjne så skulle det første der var gjort inden undskyldninger og anger, en afslutning af den anden kvinde , holder du hende i baghånden så du har en der tager over når konen giver op overfor dine svigt ?
Held og lykke det tror jeg du får brug for
tilføjet af

Ja, sandheden er bedst

Ja! Elelr rettere, jeg kan jo rent faktisk kun tale for mig selv. Plus en håndfuld venner og bekendte og folk jeg har hørt og læst om og den slags. Der er da sikkert mange derude der er uenige med mig. Sådan vil det altid være. Vi ser forskelligt på sagerne, og vi har (derfor) forskellige holdninger. Men JEG tror på at sandheden - måske ikke altid i første omgang, men altid i sidste ende - er at foretrække. En grim sandhed er bedre end en pæn løgn. Fortsatte løgne vil måske nok kunne holde jer kørende en tid, men på et eller andet vil det hele eksplodere, og SÅ vil alle chancer for alvor være væk.
Jeg tror godt at I kan have en chance. Også selv om din kone engang har meldt ud at utroskab er hundrede procent uacceptabelt. Det er jo sådan noget, som mange, både mænd og kvinder, ofte meget kategorisk melder ud. Man gør det vel fordi man frygter og hader utroskab, og prøver at skræmme den anden til at holde sig på måtten. Men når man står i situationen, reagerer mange mennesker faktisk helt anderledes, især hvis partneren udviser ægte anger og vilje til forandring. Mange par kommer faktisk igennem det. I hvert fald er det da værd at forsøge, synes jeg. Hvis det altså virkelig er det du vil?
Men igen, først og fremmest: Drop alt hemmelighedskræmmeri med det samme. For rigtig mange kvinder er det nemlig ikke selve utroskaben der er det værste - ikke at det ikke er slemt nok - men det er derimod alle benægtelserne og søforklaringerne. Det er bare så ynkeligt når en mand laver alle mulige - tydelige - krumspring for at slippe for ballade, og for at kunne få både i pose og sæk. Så du er nødt til at indrømme alle møder, smser, ekstratelefoner osv. Og du er naturligvis også nødt til at (tage stilling til om du virkelig er parat til at) fravælge din veninde/elskerinde totalt. Og så skal der en dygtig parterapeut på banen.
Du skal ikke anklage, kræve og kommandere, men heller ikke ynke, flæbe og pive. Det er en svær balance, ja, men prøv at fokusere på, både overfor din kone og overfor dig selv, at det er DIG der har et problem, og læg vægten på at DU nu står over for en stor krise, menm dermed også med en stor mulighed for at arbejde med dig selv og udvikle dig. Mange kvinder (og andre mennesker) synes at den slags følelsesmæssige handlekraft er helt vildt beundringsværdigt og sexet. Hvis din kone da fortsat synes at du er en nar, ja, så vil jeg næsten være tilbøjelig til at mene at det så er hende der er en kold skid. For I har været sammen i mange år og har et barn sammen, og havde i øvrigt et ret godt forhold, ikke? Lort hænder altså jævnligt her i livet, det skal både du og din kone lære at vænne jer til. Et liv uden lort er røvsygt, ja undskyd mit sprog, men altså: Livet er til for at vi kan lære af vores dumheder og udvikle os. At løbe fra det hele er i hvert fald den allerdårligste løsning.
tilføjet af

hmm....

jeg giver dig jo inderst inde ret i det du siger. og jeg ville faktisk heller end gerne gøre det forbi med min elskerinde. men hvis jeg gør det lige nu, så er jeg overbevist om at hun kontakter min kone, og det bliver hele balladen nok ikke nemmere af, har tænkt på at gøre det forbi og smide mobilen ud, men så ved jeg også bare godt hvor hun så vil ringe hen hvis det er! og jeg syns at min kone har nok at takle lige nu, og jeg vil jo også helst at hun høre det fra mig først, hvis det endelig skal være...
jeg vil faktisk helst sige sandheden, men det er bare først nu, at jeg kan se hvor mange løgne, jeg egenlig har stukket gennem de sidste par måneder😖
tilføjet af

Du lytter ikke efter

Du har ikke helt forstået hvad jeg skriver, vel?
Løgnene og ikke mindst konfliktskyheden er det værste, set med forsmåede kvinders øjne! Havde min ex dog i det mindste haft nosser til at INDRØMME og stå ved sin møghandling. Men næ, der var tusind bortforklaringer. Altså, som sagt, skidt sker, tonsvis af skidt, her i livet, men vi kan kun vise os værdige ved at stå ved det, når vi har været idioter.
Men du VIL ikke igennem det? Du magter ikke alle konfrontationerne, det ukendte land. Du vil meget hellere se om det mon ikke kan lade sig gøre at fortsætte stille og roligt med både kone og elskerinde.
Men ved du hvad, hvis du fortsætter bare en dag mere efter den plan, så ramler det hele med et kæmpe brag, og du står tilgbage med ingen af delene. Så taber du alt, inklusive, med tiden, din egen selvrespekt. Du vil hade dig selv for evigt fordi du var et skvat dengang (=nu, i november 2009).
Du skal vælge NU. Og der er tre muligheder: din kone, din veninde, eller ingen af de to. Dernæst, hvis du vælger din kone, så skal du give hende muligheden for at vælge også. Hun har ret til at fravælge dig, hvis hun vitterlig er typen der ser kategorisk sort-hvidt på utroskab. Men som sagt, det tror jeg jo ikke nødvendigvis at hun er, blot fordi hun engang har sagt det. Især ikke hvis du holder op med alt dit klynkeri og konfliktskyhed, og får lagt kortene frem.
tilføjet af

Gode hjemmesider

Her et par netsteder hvor du kan hente mange seriøse tips, gode råd og indsigt:
www.kaerlighedikrise.dk og www.skilsmisseklar.dk
tilføjet af

Igen..

Fantastisk indlæg!
-til dig, "naren" - lyt til damen. Hun ved hvad hun snakker om. Og jeg er "en anden dame" der giver hende ret.. Og vi piger er jo nogen kloge væsner! 😉
Gu' bliver det svært, men gør det!
Ligegyldigt hvad det hele ender med, så er det det eneste rigtige der er tilbage at gøre nu. Alle kortene må på bordet! Vis noget handlekraft!!
Det er den eneste måde du kan komme videre på - og kan holde dig selv ud på.
Sæt i gang!
/Klokken
tilføjet af

okay.....

i har ret!! jeg starter med atgøre det forbi med min elskerinde!
tak for skubbet i den rigtige retning.
vh. sander
tilføjet af

Tak Klokkeblomst for de pæne ord

Tak for ros, Klokkeblomst!
tilføjet af

Held og lykke

Hej Sander,
Tak fordi du lytter og lærer og skrider til handling. Lad os vide hvordan det går, ikke?
Folk der står ved sig selv, uanset næsten hvor åndssvagt de har opført sig, er jeg altid parat til at støtte. Så jeg fordømmer dig ikke, tværtimod får jeg rigtig stor respekt og medfølelse med dig for den store og måske umulige opgave som nu ligger foran dig. Jeg vil ønske dig al mulgi held og styrke. Husk: vær dig selv, stol på dig selv, og lyt til din kone.
tilføjet af

Din veninde fortjener også fair behandling

Husk at behandle din veninde anstændigt. Ogås overfor hende, ligesom over for din kone, skal du stå ved, hvilken nar du har været. Det er dig der har rodet pigen ud i et håb om et forhold, og så kan du ikke bare smide mobilen væk og krydse fingre for at hun glemmer alt om dig. Hvis hun er ligeså besat af dig som du har været af hende, så vil hun ikke finde sig i at blive brændt af på sådan en konfliktsky måde. Så blir hun formodentlig nemlig for alvor rigtig arrig, og kontakter din kone. Så tag et pænt møde med hende, hvor du stille og roligt slår op, med de argumenter som du nu kan finde på.
tilføjet af

hvad med elskerinden? Skal hun med i terapi?

Eller vil du tro "anger" indeholder man lige få hende skippet?
tilføjet af

Nu er du en rigtig nar

Glem alle dine julelege. Det er sandheden - hele sandheden - eller ud. Hvad vil du?
tilføjet af

sandheden

Jeg tror som flere andre her at det er vigtigt at du fortæller din kone hele sandheden. Min mand var en kæmpe kujon da jeg opdagede hans utroskab. Først nægtede han alt, på trods af at jeg sad og viftede med en mobil som indeholdt SMS beskeder fra hende som ikke kunne misforstås, da han ikke kunne krybe udenom fik jeg en historie om at han kun havde været sammen med hende en enkelt gang.
I en måned gik jeg rundt med en følelse af ikke at have fået hele sandheden og valgte derfor at kontakte elskerinden, som forsøgte at bakke ham op i hans løgne, men alligevel kom til at tale over sig. Det viste sig at affæren havde stået på i 8 mdr. Hvor mange gange de har været sammen ved jeg den dag i dag ikke. Min mand påstår at det er en 4-5 gange, men har glemt det nøjagtige antal gange[:|]. Jeg ved godt at jeg aldrig har fået sandheden og har nu efter et års udspørgen opgivet at grave mere, da det bare medfører opslidende skænderier i stor stil.
Jeg har endnu ikke forladt min mand, da kærligheden til ham er stor. Desuden tror jeg på hans fortrydelse og på at han elsker mig og har gjort det hele tiden, sådan som du også beskriver dine følelser for din kone. Men tilliden til ham (og også til mig selv) er væk. Der er blevet leget så godt og grundigt med min virkelighed, at trygheden i mit ægteskab er absolut væk, og troen og håbet i forhold til om vi kommer igennem sammen svinder ind.
Du skriver at du ikke forstår hvorfor du har været utro. Min mand kunne i første omgang heller ikke forklare mig årsagen og mente iøvrigt heller ikke at det var særlig vigtigt, da han som du bare ønskede at glemme det hele og komme videre i sit ægteskab. Jeg tror du gør klogt i at granske dit sind og finde årsagen til at du valgte utroskaben. Der er ALTID en årsag. Det er vigtigt at kende årsagen, så du og din kone kan lære noget af din affære og forhindre at det sker igen.
tilføjet af

Tja måske

Selvfølgelig angrer manden. Det gør alle, undtagen rendyrkede psykopater. Men hans liv er altså lige tumlet 180 grader rundt på et par måneder, og selv om han ene og alene selv har bragt sig i sin lortesituation, så er jeg ikke i tvivl om at han er oprigtig ked af det. Men han er også skrupforvirret. Og ekstremt konfliktsky. Og måske ret umoden, mht til erfaringer med at tackle modgang og problemer. Han har i hvert flad rigtig svært ved at tage den fulde konsekvens. Men hans evne til at angre og hans evne til at handle hænger jo heller ikke umiddelbart sammen. Man kan da sagtens angre uden at være i stand til at handle. Og det klandrer jeg ham sgu ikke for, jeg har også selv været i situationer som jeg fortrød bitterligt, men samtidig ikke kunne finde ud af at vikle mig anstændigt ud af. Vi er jo bare små tissemyrer. I hvert fald så giver Narrens umiddelbart manglende handlekraft os ikke ret til at fordømme ham, ikke herfra i hvert fald.
Med had og hævn havner man i det hele taget kun i blindgyder, synes jeg. Naturligvis skal man ikke være en dørmåtte, men det mener jeg jo så netop også at man ( i dete tilfælde narrens kone) kun er, hvis man lader stå til - og dét spil vil konen selvfølgelig komme til at køre med på, så længe situationen er uafklaret, og hun bliver holdt hen med lunkne søforklaringer. Dérfor opfordrer jeg trådstarteren til at lægge alle kortene på bordet.
Om konen og elskerinden skal mødes, kan jeg virkelig ikke svare på, jeg kender jo ingen af de tre involverede parter personligt, men sidder sådan set kun og svarer teoretisk, og ud fra nogle af mine egne erfaringer. Mit eneste klare råd er, at Narren er hundrede procent ærlig om elskerinden overfor sin kone, og omvendt.
tilføjet af

undrer mig lige over....

Jeg forstår ikke at din kone køber den med at i kun har sms et. Hun har jo fundet elskerindens adresse på din gps. Hvordan har du forklaret dig ud af den?
tilføjet af

Klogt indlæg fra Sky34

Sikke et dejligt empatisk indlæg, Sky! Det er præcis sådan jeg også ser på det. Kujon-adfærd er det værste, det dræber langsomt al tillid og samhørighed. Jeg vil ikke sige at det er flot at du har valgt at kæmpe, for du har jo netop ikke gjort det for at blive indstillet til en præmie, men netop fordi du har haft en tro og en vilje - samtidig med alle de sårede og vrede følelser, vel at mærke. Jeg tror ofte vi glemmer at respektere hvor komplekst følelseslivet egentlig er. Jeg håber det bedste for dig!
Når man som jeg selv, og trådstarteren og formodentlig osgå du, Sky (34 år?)er ude over teenage-alderen, så blir tilværelsen jo meget mere kompliceret og nuanceret end hvad der berettiger til kategoriske holdninger om utroskab. Så er der lige pludselig alle mulige andre faktorer involveret - børn, job, hus, og ikke mindst en masse liv der er levet sammen. Utroskab er stadig noget forbandet møg, men der er omvendt også så meget mere at kæmpe for, på trods af utroskab. Jeg tror det handler meget om vilje til forandring.
Nu blottede jeg før historien om min konfliktsky eksmand, som jeg droppede, men jeg vil faktisk også gerne, for at perspektivere og underbygge debatten, dele historien om en dejlig kæreste som jeg efterfølgende havde: Han var mig også utro, ikke fysisk, men følelsesmæssigt, hvilket imidlertid var mindst lige så slemt for mig, men han viste sig som en rigtig mand og, ja, jeg skal ikke sidde og referere hele handlingsforløbet her, men superkortudgaven er, at vi kom igennem krisen, og hvor paradoksalt det end lyder, så blev vores forhold faktisk stærkere og dybere, fordi vi begge måtte indrømme nogle ting. Det skal bestemt ikke lyde som en reklame for utroskab, men nogle gange, så kan der altså ligge en lille perle på en mødding, og man kan finde noget smukt i det ækle. I hvert fald, så synes jeg at man skal tage imod den mulighed for udvikling som man bliver tilbudt, når man møder en krise. Omtalte kæreste og jeg gik senere fra hinanden, men det var af helt andre grunde - han ville bo i udlandet, og jeg ville ikke flytte med.
tilføjet af

Dine løgne

smadrer dig fuldstændigt. Du bliver jo ved med, at gøre det værre og værre. Og du tror ikke hun finder ud af det. 😃
Hvis hun tilgiver går der laaaaaaaaaag tid før det bliver glemt, om nogensinde.
Indrøm du sandheden og ret op på tingene , om muligt.
tilføjet af

jah...

det er sådan at jeg er håndværker, så jeg fortalte konen at jeg havde mødt hende i forbindelse men en opgave jeg udførte hos hende, derfor GPS! hvilket desværre også langt fra er sandheden. sandheden er at hun er en sælger som jeg har kontakt med mht. til mit arbejde, en sælger som jeg fortsat er nød til at have kontakt med af og til. medmindre jeg skifter job😖
tilføjet af

Puha, så skal du jo også skifte job

Øv og av. For det ved du jo godt hvad betyder ikke? Så er du jo nødt til at finde dig et nyt arbejde. Pis osse, hva.
Men mit råd er uændret: Du må gå hele linen ud. Ikke fordi du skal straffes, men fordi du skal rydde op.
tilføjet af

det er muligt...

at det kommer til at blive nødvendigt, men nu tager jeg en ting af gangen, skal tale med tøsebarnet om en timestid, og så må vi se om jeg har klodser til at sige sandheden til hende, lige nu syns jeg faktisk lidt at jeg skylder hende en pæn løgn, som du kalte det! føler mig sku som manden med leen.
vh. sander
tilføjet af

du bliver nødt

til at fortælle din kone sandheden NU -
alt bliver værre af at vente,- og afsløret bliver man før eller siden. Også skidt at bygge sin fremtid på en løgn.
Dårlig idé at fortsætte 'forholdet' for at passivisere elskerinden for at hun ikke hævner sig på din kone. Den forklaring vil din kone ALDRIG tro på og elskerinden har vel allerede mærket din 'lyst til at hun forsvinder'. Du kan håbe hun så gør det forbi, men det har du vist ikke tid til at vente på. Som du selv siger, er du noget af en nar, men hvis du var en begavet nar og du har nogenlunde styr på dig selv, så tage lige at simulere impotent, - når hun er allermest forførende elskerinde, så visualisér dit barn, din kone, og alle de problemer og bekymringer du får efter næste knald!
-
Hvis din kone elsker dig og du elsker hende, kan hun godt tilgive dig, hvis du viser din anger og din gode vilje! - Sandheden er din ENESTE chance. En mand jeg kender godt har oplevet noget lignende; det holdt hårdt, men det holdt, - og tilsyneladende rigtig godt.
tilføjet af

sandheden er bedst.

Især nu hvor hun ved halvdelen..
Og skrot så den anden på stedet hvis du vil beholde din kone. Andet skylder du ikke dig selv eller konen, da hun vil spøge i lang tid fremover ellers..
Min far lavede samme trick som dig, bare at han er var bos og min mor arbejdede under ham, - altså samme sted.. og han skulle pludselig til frygtelige mange møder i Tyskland.
Ved ikke hvordan han blev opdaget, men han lagde alle kortene op på bordet for min mor, - men ikke for mig (dengang lige fyldt 16) og min søster på 12..
Min far blev smidt ud af huset midlertidigt og han boede i sommerhus, og jeg havde bare fået at vide at han havde lidt problemer.
Jeg fik det først at vide da en af vores familievenners søn (på min alder) opdagede at jeg intet vidste om hvad han havde lavet, selvom han vidste det.
Jeg var sur som bare pokker og slog hånden af min far, og pludselig var kampen at få mig til at tilgive og ikke min mor (de gik i terapi, og har aldrig haft et lykkeligere ægteskab, og de er nærmest ny forelskede igen), men jeg slog hånden af ham, fordi han skjulte det for mig. og endnu være, prøvede at købe min tilgivelse med dyre gaver..
Det er snart 4 år siden, og det var først igår at jeg kunne sidde hygge mig med min far.
Det er noget helt andet når det er datteren. Men håber du forstår hvad jeg mener?
Og håber inderligt meget at du får det til at virke for din kone og dig.
Vis at din kone er dronningen, om du så skal bruge alle dine sparepenge på at hygge om hende og vise at hun er dit et og alt.. Men drop for guds skyld hende!
Hvis et forhold starter med utroskab, slutter det med utroskab.
Og min kæreste har også været utro, og han fik lov til at kunne høre hele smørren ½ år hvor reglen var jeg måtte spørge om alt, og han skulle svare.. efter et ½ år må jeg kun nævne det sjældent. Den dag i dag står han ved at han har været utro, hvis folk spørger og han fortryder det så inderligt at jeg faktisk stoler på ham nu. Tror ikke han tør at risikere at miste mig på den måde igen.
tilføjet af

Vigtigt - læs kære røvhul

Hvis du elsker din kone, og ikke ønsker skilsmisse skal du overveje at gøre følgende:
1) Slå op med hende den nye
2) Smid hendes tlfnr væk
3) gå til guldsmeden, køb et dyrt og flot smykke, ring eller ur ( der kan vises frem )
Bed om godt vejr
4) Du skal ikke fortælle om slibrige detaljer, men kun sige at du fortryder, at den anden var for nem, og at du kun elsker konen......
5) Dette er 1. sidste og enesteg gang du kan slippe godt afsted med dette... gør du samme nr. igen, ved konen, at du er en løgner....
Dette er opskriften fra gammel tid - man køber sin kone tilbage......😉
tilføjet af

hvorfor er mænd

altid først kede af det når de bliver opdaget... ellers er de ret upåvirkede af deres samvittighed
tilføjet af

sært nok

har jeg oplevet næsten det samme, - endnu mere sært at jeg også har hørt om andre mænd, der har bragt sig i lignende fedtefade. Måske fordi mænd er meget forskellige fra kvinder og handler før de tænker når det gælder kønsdrifter, - men du skriver at normalt ville du stoppe med flirten 'men det gjorde du bare ikke dennegang' - Hvorfor mon? - Du må nok regne med at din kone vil vide hvorfor, - det ville jeg og fik også et ærligt svar. Først fik jeg nogle løgnagtige omsvøb, der gjorde ondt meget værre. Så det er ikke løgn, at løgnen er det værste. Føler din kone du lyver, så bliver du ikke tilgivet, men sandsynligvis smidt ud! Taler du sandt har du en chance.
tilføjet af

Det er sikkert udemærkede svar du har fået.

Ja sig du bare sandheden til din kone. Men hvad så? Jeg mener bare hvad forskel gør dette mht. den situation, der forårsagede din utroskab?
Men nu er problemet pludselig blevet om ægteskabet kan holde til mandens utroskab eller /og løgnene i den forbindelse. Men hvad med selv at finde frem til HVORFOR du var utro kære mand. Og hvorfor det kun er angsten for at miste din kone, der får dig til at stoppe. Men hvor længe mon den tryghedsgaranti - du nu skal give din kone nu - vil vare?
De fleste utro mænd, der efter afsløret utroskab angrer og tages tilbage (i den tro at nu er fremtiden sikret og de to vil leve lykkeligt til deres dages ende) de er efter et stykke tid igen på utroskabsstien. Enten mht. ny elskerinde, eller de opsøger den gamle elskerinde - de fleste eks. elskerinde kender til den proces. Men selvfølgelig træder reglen først i kraft, når der er kommet RO på. Eller når den (s)tilstand igen indtræffer i ægteskabet, som oprindeligt kastede manden ud i utroskab. Dette mønster kender de fleste elskerinder også - bare spørg derude. Elskerinden der i den mellemliggende tid OGSÅ har måttet kæmpe sig fri af de bånd hun fik til elskeren, hun oplever så endnu engang at blive draget ind i mandens dilemma (mellem to kvinder) når elskeren igen kontakter hende.😕
Og desværre er konerne stornaive også, da de forestiller sig deres mænd og ægteskab næsten har gennemgået en revolution ved utroskabens afsløring og ophør - tænk på al denne anger og alle de oprigtige kærlighedserklæringer, som konerne nu overdynges med. De lovprisninger der før blev udøst for at fange elskerinden ind i hans net, tilfalder nu konen. Hun sluger dem ligeledes råt. For sådan er vi kvinder opdraget 😉
Puh ha, hvornår lærer kvinder at forstå at mænd IKKE er omdrejningspunkt for deres lykke/ulykke?
Pusser
tilføjet af

!!!

Du burde skamme dig.
Din kone fortjener at kende hele sandheden. Man kan ikke byde et andet menneske at leve på en løgn.
tilføjet af

Ingen tør jo forholde sig til sandheden bag utroskab.

Ingen tør åbenbart forholde sig til fakta: At utro mænd ikke KAN elske KUN een kvinde. De føler sig klemte og slukkede i længden, for de skal bekræftes og må have magten for at føle sig som RIGTIGT MÆND! En styrende kone bekræfter ikke, men hun elskes højt alligevel, for hun giver tryghed - den gode velkendte som hans mor engang gav ham.
Men hvad er ændret i grunden efter opdaget utroskab?
INGENTING! Ingenting er sket udover manden er ulykkelig over hans kone opdager, at hun har elsket en mand, der ikke ville KUN hende, ikke vil hende 100% hvis han fik det frie valg! Og manden har opdaget at han ikke kan leve uden sin kones TRO på han er en anden end den han i virkeligheden er. Mors artige dreng, der ikke har behov for andre end netop HENDE!
Det såkaldte frie valg manden tiltuskede sig selv (idet han gik sine egne veje og var intim og elskende med en anden kvinde end sin kone)dette valg bliver nu forklaret med alskens undskyldninger - stress, utilpashed, svær periode i arbejdsliv og ægteskab osv. osv. osv - og derfor må vi antage at manden ikke er et frit menneske, men styret af andre mennesker eller af tilfældige uafklarede tilbøjligheder. Og her kan mor så rigtig træde i karakter og igen skabe den umyndiggørelse som mange mænd oplever i deres ægteskab, og som også i mange tilfælde får dem til at bryde ud og være utro og frie...
Nu hvor utroskaben afsløres vælger manden igen konen og han vælger elskerinden fra, men er det hans frie personlige valg? Hm.. et valg taget i afmagt og angst for at miste den tryghed en kvindes uforbeholdne kærlighed giver manden, er det ikke snarere et påtvunget valg? Kan man have tiltro til sådan et valg - taget af en ufri mand?
På kort sigt ja - men på længere sigt NEJ!!
Og den uforbeholdne kærlighed som konen førhen havde til manden, den kommer bare ALDRIG tilbage og det uanset om han siger sandheden eller ej.
Så hvad med at forholde sig til virkeligheden, fremfor at drømme videre om evig lykke i tosomheden ved at gøre kærligheden til en KAMP. Gu er kærlighed ej en kamp. Skal man kæmpe for kærligheden er den ikkeeksisterende, og så er det mere en idé! Så er det ideen og drømmen om lyksalig tosomhed man kæmper for og elsker - mere end ægtefællen selv.
Pusser
tilføjet af

ja. nu har jeg

så lige siddet og læst de 2 sidste beskeder, og jeg må sku indrømme at jeg fatter hat og muffin, har overbevist mig selv om at det må være noget damehalløj, for jeg kan slet ikke rigtigt drage nogen paraleller til min sitiuation og en del af det, er i mine øre noget pladder,fks.At utro mænd ikke KAN elske KUN een kvinde? jeg ved godt at jeg har været en topklasse nar, og at nok ikke fortjener en chance af min kone. men jeg sidder lige nu med en klam fornemmelse af at jeg netop KUN KAN elske en kvinde, og at jeg faktisk hele tiden KUN har elsket en kvinde😖 og nu har jeg f..ket det totalt op.
jeg ville faktisk bare ønske at jeg kunne spole tiden tilbage, for jeg syns det jeg har lavet er pisse klamt.
vh.sander
tilføjet af

Sødsuppe for de angrende.

Dit pladder her er ikke andet end en videreførelse af din manglende selvindsigt. Du har ikke hold på dig selv eller dit liv, når du føler og handler anderledes end du mener du i virkeligheden VIl. Hvad kan man så tillægge dine pludselige opståede "eneste ene" følelser for din kone? Andet end.....?
Jeg ville da aldrig bilde min mand ind - efter at have været ham utro! - at han er og altid har været min eneste ene. Han er den mand jeg elsker og vil leve sammen med. men jeg begærede altså en anden mand så meget, at jeg svigtede min egen mand også selvom han er min soulmate.
Du virker højst utroværdig - havde din kone været mere ligeglad, mon dog du havde sluppet din elskerinde 😮
Pusser 😉
tilføjet af

hmmm...

Tak for din historie.
Jeg synes næsten det lyder som om man skal gå, hvis manden er utro. For det lyder som om, det ikke rigtig hjælper på forholdet at blive - at man faktisk mister sin egen selvrespekt og at manden bliver ligeyldig overfor en. Er det sådan det er?
Puha - det er noget træls noget.[:*(]
tilføjet af

Afklar med dig selv hvad du vil

Du elskede hende så højt at du valgte at være hende utro. Forhåbentlig kan vi blive enige om det? Er det kærlighed eller er det kærligheden til dig selv, og det at du eventuelt skulle stå ude i den virkelig verden og være selvstændig. Du valgte jo at satse din ægteskab for denne skønne kvinde, som hun forhåbentlig var inden eu glemte din kone i denne fase.
Du har valgt ikke kun at elske en kvinde ved at være utro, og du har også valgt at jeres ægteskab hvis det fortsætter sandsynligvis aldrig bliver det samme igen. For det er svært at tilgive 100% selvom man gerne vil, så glemmer man ikke det svigt som du har påført i dette tilfælde din kone.
Du er ved at miste derfor sidestiller du det med at elske. Dit l iv er i en opbrydning og i en fase hvor du skal vurdere hvor er du på vej hen du. Det er hammer svært, men du må ikke blande det at miste sammen med det at elske. Du lyder som en der frygter fremtiden og de fleste som bliver skilt savner jo typisk også alle de gode ting ved den de bliver skilt fra, heldigvis da for ellers havde de jo spildt deres tid. Men igen, at savne det som var engang er ikke det samme som at elske i nuet, og det nytter ikke noget man lige pludselig fordi man er ved at miste kalder det kærlighed, fordi man frygter sin fremtid. Du valgte at sætte din fremtid på spild er vel nok det du skal finde ud, hvorfor gjorde du det. Når man er utro er der jo et eller anden galt i forholdet ellers ville man jo ikke gøre det, så ville man jo passe på og ikke have et behov for et sidespring. Denne flirt var jo mere end mere lige inden det ikke bare blev ved det.
Find ud af hvorfor du var utro? Hvorfor var din kone ikke vigtig nok? Elsker jeg hende vitterlig eller frygter jeg bare det at blive mig selv. Du må ikke forvenksle tingene, men være ærlig, hvordan var jeres ægteskab før dit utroskab?
Ingen elsker kun en person hele livet det er en drøm og en illusion, men som du jo selv ved har jeg ret for du lader dig jo fasinere af diverse kvinder igennem dit liv, selvom du var gift ikke.
Du har gjort noget klamt, men det kan du ikke bruge til noget nu. Nu er det tid til ærlighed og refleksion.
tilføjet af

Ja, gå hvis han er en kujon

Ja man skal gå, tror jeg, med mindre han er hundrede procent med på at utroskab er et tegn på en eller anden ubalance, i parforholdet eller i ham selv, som han er klar til at erkende og undersøge. I så fald, altså hvor der kommer noget selvudvikling ind, kan forholdet reddes, som jeg selv har oplevet det.
Sky’s største smerte (og min egen med min første mand) har jo netop været at hendes mand efterfølgende var en kryster, der neddyssede affæren, kastede omkring sig med lamme undskyldninger, og spillede skrupfornærmet over at være blevet opdaget. Og det er dét der af mange opleves som det største svigt og den største nedværdigelse i forbindelse med utroskab. Hvis idioten i det mindste bare kunne stå ved at han har været besat af en anden kvinde, og har opført sig som et svin overfor sin kone, så kan man nogle gange redde forholdet.
Men det er utrolig svært at få tilliden tilbage. For mit eget vedkommende (med min daværende senere ex-kæreste) var det altafgørende at han IKKE hoppede på ”lad os nu glemme det hele og komme videre”-vognen, men tværtimod begav sig ud i en stor selvudviklingsproces, og efterfølgende også begyndte at udvise oprigtig nærvær og opmærksomhed – og ikke kun med blomster og andet overfladisk fis, og ikke af den der fesne krybende kaliber, hvor det stinker langt væk af ”jeg stikker hende sgu lige en buket, så holder det nok en måneds tid igen”. Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke. Et par år senere forlod jeg ham nu alligevel, men det havde intet med ”affæren” at gøre.
tilføjet af

ved du hvad.....

vi er faktisk flere der er fløjtende ligeglade med hvad 'elskerindegruppen' tror det handler om, der er du bestemt ikke alene.
Der findes mænd der er lige så åbne som dig om deres fortrudte utroskab, men desværre ikke ret mange her. Der har været enkelte koner til mænd som dig, der har fortalt deres og deres mænds historier. Du må forstå at forsmåede elskerinder/utro, der har måttet opgive en større kærlighed end den de nu nøjes med hos ægtefællen, mangler både vilje og evne til at forstå mænd, som dig og især koner, der tilgiver utroskab og bliver i parforholdet. -
Min mand har prøvet det du har prøvet -, men efter at have set til på sidelinjen, hvordan koner til medlemmer i 'jeres klub' bliver jordet, forstår jeg godt at mænd ikke har lyst at bidrage. Dyb respekt for dig, ikke for din utroskab; - virkelig naragtig og totalt unødvendigt - , men for at du tør vedstå at der ikke behøver at være dybereliggende grunde til utroskab og at det ikke nødvendigvis er ægtefællen, der er noget i vejen med.
tilføjet af

jeg tror du har ret

Jeg tror på, man ved inderst inde, hvornår det er ægte anger og hvornår det ikke er. Og når man kan mærke der ikke er ægte fortrydelse tilstede eller vilje til at gøre en indsats for at forebygge, så er det nok bedst at gå. Ellers forbliver mistilliden - og man kommer til at anklage. Og ens eget selvværd lider skade oveni fordi man er blevet hos en mand som ikke rigtigt gider tage sig sammen for en.
Du skriver iøvrigt godt. :-)
Carla
tilføjet af

Ja lige præcis

Ja, det er lige præcis sådan jeg også ser på det. Man skal lytte til sin intuition, for inderst inde ved man godt hvor man står. Og det er mistilliden og alle de der grimme anklager der følger hvis man fortsat er usikker, der ender med at destruere forholdet.
Og tak for rosende ord, det er dejligt at få respons når folk rent fktisk har udbytte af det som man skriver - også selvom det ikke altid er trådstarteren selv der lytter bedst...
tilføjet af

selvtak

du satte også lige ord på det jeg tænkte her. For det er ligenøjagtig når man er usikker, man bliver ved at stikke til den anden. Godt formuleret!
Ha en god dag.🙂[s]
tilføjet af

Nej nej nej og hvorfor skulle man også

tvinge noget frem som ikke er der. Vi er endnu ikke roboter vel.
Svær debat eller er det nu også det. Jeg vil starte med det sidste, men kan ikke kæmpe for en kærlighed der ikke allerede eksisterer, så langt så godt. Her er vi 100% enige :-)
Du kan heller ikke lave vores personlighed om, for den skulle ifølge eksperterne være en vi er født med og dannet inden 7 års alderen, men jeg tror til gengæld vi kan lærer at leve med nogen "småfejl", hvis vi elsker nok og vi kan lære os at ændre på nogen "småfejl" hos os selv, hvis det er vigtigt nok for forholdets eksistens. Men grundlæggende må vi fra start beslutte om vi elsker eller ikke elsker, som nok er det mest nødvendige, når vi taler om kærligheden 2 mennesker imellem.
Du skriver om ubeviste mekanismer, men hvordan vil du få noget som er ubevist op i det beviste? Så vidt jeg har erfaret er det svært at få liv i noget som ikke er bevist. Det er jo ligesom at sige jeg var ikke bevist om at når jeg er utro, så lå det i det ubevist og skreg til mig, da det blev opdaget jeg var utro, at nu blev det nødt til at komme op i det beviste felt. Alle ved hvad utroskab kan komme til at betyde for deres liv, men det er ikke det samme som vi ikke gemmer det væk og håber på det ikke bliver opdaget, hvis vi ikke har lyst til at gøre en forskel for vores liv eller hvad?
Jeg kan til gengæld sagtens sætte mig ind i, at en dyb snak kan føre til noget mere end bare lige i et forhold, men jeg kan også forstå dem der siger de har talt det ihjel, så det er så svært at vide hvornår er det godt nok og hvornår er det for meget?
Hvis kærligheden ikke er i takt, hvis man ikke har fået bearbejdet utroskab, dvs. konen undskylder sine mands handlinger, men egentlig ikke kommer frem til hvorfor utroskaben sket, så er det en svær fremtid de går i møde, og så kommer utroskaben igen, når der er ro på derhjemme. Det nytter jo ikke noget man går tilbage til udgangspunktet efter utroskab og så tror på det skal nok gå, for det var jo udgangspunktet der gjorde man var utro, så det er bare ikke godt nok. Erfaringen er fra min side, at da der var gået nogle måneder, så kom min elsker tilbage igen eller nærmere bestemt forsøgte at komme tilbage, men her mente jeg selvom jeg var dybt forelsket, at nu var løbet kørt, når først konen havde kendskab til hans utroskab, så her stoppede jeg legen fra min side. Min veninde var "sjovt" nok ude for det samme, men om det er et tilfælde kan jeg jo ikke vide.
Det frie valg eksisterer, men spørgsmålet er nok nærmere om vi tror og tør stå over for det valg eller om det bare er nemmere at konen beslutter om hun vil have sin utro mand tilbage eller ej, så kan vi leve med den beslutning indtil anden beslutning bliver taget. Ja det er jo en svær problemstilling, men mon ikke de fleste gør det der er nemmest istedet for at turde føle efter. Ham jeg var sammen med skrev ordret dette: "Jeg måtte tage den beslutning jeg ikke selv kunne tage". Hmmmm mærkelig sætning ikke eller er det nu også det!
tilføjet af

Du lyder som et kæmpe fjols

Så er du da en komplet nar, hvis du vitterlig mener det du skriver her, sorry.
Hvordan fanden hænger kærlighed sammen med at være hende utro?
tilføjet af

Gad vide hvordan det føles at elske i din krop

Ved du hvad skal vitterlig have hjælp til at få forståelse for at du svigtede din kone i en periode og herefter påstår du elsker hende. Interessant du lyder både selvcentreret og uselvstændig.
Gad vide hvad hende den anden havde inden hun trods alt var så spændende at du kunne risikere at blive skilt på. At de andre synes hun er spændende er jo fuldstændig ligegyldig det interessante er, at du synes hun var spændende nok til at have en fod ud af jeres fælles hjem. Gud fader bevare mig vel et stykke mandfolk vi her har eller mangel på det samme.
tilføjet af

Undskyld hvis jeg dominerer tråden

Hej trådstarter (jeg nægter at tiltale dig Naren, det var noget du selv fandt på),
Jeg håber ikke at du er løbet rasende bort, fordi jeg nærmest har kapret din tråd, men jeg kan se at du fortsat jævnligt bryder ind med indlæg, så du hænger sikkert stadig på - og det gør jeg derfor også. Jeg vil vel egentlig bare strø så mange tanker ud i tråden som muligt, så kan du plukke dem ud som du kan finde mening i. Alt hvad jeg skriver står selvfølgelig for egen regning, så jeg både forstår og respekterer hvis du evt synes at jeg bare er en gammel hejre der fyrer åndssvagt sludder af.
Hvis du vil tale med mænd i en situation der ligner din, så kan du prøve hos Tomas Friis (uden h i fornavnet). Han er mandeterapeut, men der er ikke noget hønsestrik over ham, hvis du bliver skræmt ved ordet, faktisk er han sådan en fyr som jeg tror at både mænd og kvinder synes er supercool, fordi han tager mænd seriøst, og giver på én gang konkrete og nuancerede tips til at formulere svære ting. Du behøver jo hverken at tage kursus eller terapiforløb hos ham, men han har blog og debat med mere på sin hjemmeside, med mange gode betragtninger om parforhold, herunder utroskab.
tilføjet af

jeg vil håbe

hun gir' dig et los i rø..., det har du fortjent, og så husk hjernen en anden gang, og ikke den du har i bukserne, LIDERLIGE KLOVN🙁
tilføjet af

Man ku tro du var en troll

Og i øvrigt: ”Lægge rør ind hos hende”!?! Altså dén bemærkning får mig jo spontant lige i et glimt til at synes at du simpelt hen er så langt ude at du næsten må være en troll – altså sådan en lille drillepind, der opretter provokerende tråde, for at sætte fut i debatten. Så er du mon en troll, eller bare en nar?
Men på den anden side, nok er jeg en kvinde, men jeg er opvokset i et håndværkermiljø og har tre brødre, så jeg genkender så udmærket den slags hø-hø-bemærkninger som florerer livligt i skurvognene, og jeg kan jo med mit empatiske sind sagtens se det sjove i den. Men altså lige her, i lige netop denne situation, var den nok temmelig malplaceret.
Du skal vide, at det er den slags udtalelser der får kvinder (og nogle mænd) til at vende dig ryggen og tvivle på din oprigtighed. Sådan en bemærkning oser langt væk af en umoden drengerøv der ikke er i stand til at tage noget som helst seriøst, heller ikke sit parforhold.
tilføjet af

Inklusiv mig

Det værste er næsten for mig, at han påstår han elsker sin kone, hvordan det så hænger sammen med, at den nede imellem benene skal daske ind hos andre kvinder, når han nu elsker sin kone, så ubeskriveligt højt. Måske fordi han nu skal til at være alene, men så finder han såment nok en ny at tage røven på. For mon ikke han er sig selv nærmest hele vejen igennem.
Men der er ingen mennesker der er så store fjolser, så mon ikke hans synonym indikere en joke. Det håber jeg så sandelig.
Snakken i skurvogen hos mændene kender jeg også godt, men der er jo langt fra snak til handling. Drømme og mandehørm skal man jo have lov at have, så længe det bliver til snak, grin og faldpåhalensnak.
tilføjet af

selvfølgelig

kan mænd elske, - det er jo netop det, trådstarter har 'lært' af denne affære: at han elsker sin kone.
Men mænd kan adskille sex og kærlighed i højere grad end kvinder kan og gør det nogle gange, hvor konsekvensen først ses i øjnene når det er blevet farligt for deres parforhold. Kvinder har så mange ANDRE fejl, der hverken er værre eller bedre end mænds, og vi bliver også af og til tilgivet selv om vi har såret ved nar-agtig opførsel, ikke?
tilføjet af

Griner

Er du blikkenslager? siden du godt kan lide at ligge rør ind hos fremmede.😖
Eller måske er du en træmand?🙂
Under alle omstændigheder er jeg glad på dine vegne, siden du nu har fået respekt fra dine kollegaer. Håber du kan bruge den til noget?????????????🙂
Lad nu være med at dræbe din kone hvis hun ønsker skilsmisse. Det sætte os mænd i et dårligt lys. 🙁
Du har selv været ude om det, hvis du bliver skilt. Men problemet er trods alt ikke så stort. Du er jo godt lide at flirte, så der kommer nok en anden forbi, der heller ikke betyder nok for dig, til at du gider tænke over konsekvenser.😕
For vi kan da hurtigt blive enige om, at det var elskerinden der lokkede dig. Sådan plejer det at være.😉
venlig hilsen
Grøn 😃😃😃😃
tilføjet af

sådan er det ikke

Det er vel ikke sådan, at "kvinder altid mener det alvorligt" og "mænd aldrig mener det alvorligt"? Der kan være kvinder, der ikke mener det alvorligt og mænd, der mener det alvorligt. Og hvad betyder det også? Så kunne man være utro og sige "det betyder ikke noget", og så var det i orden. Hvem -mand eller kvinde- vil synes det er i orden at ens kæreste går en bag ryggen? Medmindre man har aftalt, at det er i orden.
tilføjet af

Hm...manden anskaffede sig en EKSTRA mobiltelefon.

Man må sige at hans sidespring var rigtig godt gennemtænkt og udført ret snedigt. Ikke engang jeg som har været min mand utro havde så gemen en plan. Jeg havde faktisk en åben dør, idet min mand, hvis såfremt han skulle have lyst kunne finde alt om min utroskab i min mailbox. Han havde og har koden til min computer!
Men denne utro mand har altså helt BEVIDST ønsket at føre sin "eæskede" kone godt og eftertrykkeligt bag lyset. De koner der tror på sådan en mand og hans pludselig opståede kærlighed - de er sgu mere naive end børn.
Og nu fatter manden pludselig ikke hvorfor han gjorde som han gjorde. Efter så gennemtænkt en plan med ekstra mobiltlf. og hele sceneriet. 😃
Hvem i alverden vil have tiltro til sådan en mand? Jeg ville ikke - og det hverken som kone eller elskerinde. Manden er dybt utroværdig - og mere end ynkelig i sin nuværende kravlen på knæ! En rolle mange psykopater jo har, når de afsløres i en ugerning. De forstår ingenting og tager 100% afstand fra egne gerninger, bare de kan få den kærlighed og respekt tilbage, som de har levet højt på under falsk identitet.
Klagesangen lyder sådan:"de var slet ikke dem selv" 😉
Sagen er at denne type mænd er parate til hvad som helst af ynkværdig bodsgerning, for at FÅ den uforbeholdne kærlighed tilbage fra deres koner - en kærlighed som de inderst inde godt ved slet ikke er værd. Men det er ikke savnet elskov og gensidig kærlighed med konen som nu får dem på knæ, nej det er savnet af den (stornaive) kvinde, der altid har set dem, som den person de inderst inde godt kunne ØNSKE sig at være, men som de netop IKKE er, og godt ved de aldrig kan være.
Stakkels koner!!!!
Pusser
tilføjet af

Den kærlighed du taler om.

Hm..lyder mere som den kærlighed mænd har til deres mor 😮
Grunden til jeg stadig er sammen med min mand er da, at han elsker mig ikke kun som tryghedspartner, men at han stadig er erotisk optaget af mig KVINDE. Gad vide om de utro mænds koner føler deres mand er optaget af dem som KVINDE - er det ikke snarere kvinder der identificerer sig med moderrollen, som har nok i at blive elsket som halv kvinde 😮
Jeg vil sikkert stadig kunne være min mand utro, hvis jeg får behov for det en dag. MEN jeg er (modsat manden her) IKKE SÅ BANGE FOR AT TAGE KONSEKVENSEN! Jeg ved hvad jeg satser og ved godt at jeg kommer til at miste en vidunderlig mand, som jeg elsker højere end nogen anden mand - hvis jeg igen falder i. Så pjat med dine generaliseringer her om mænd og kvinder!
Min elsker har en "lækker krop" - ja han er sindsygt tiltrækkende og han ved det. Jeg faldt for ham og vidste hvad jeg gjorde. Jeg har dog aldrig bildt mig selv eller ham ind at jeg elskede ham, som jeg elsker min mand efter over 20 års samliv.
Pusser
tilføjet af

Et værre scenarie for mig ville dog være.

At manden havde valgt mig, fordi jeg mindede ham om hans moar 😮
Føler for de kvinder, der er blevet fastlåst i denne rolle. Det er trods alt sjovere at være elskerinde for den mand man selv er tiltrukket af - kæreste eller ej 😉
Pusser
tilføjet af

Stakkels koner.

Når mænd kan adskille sex og kærlighed som her påstået (kender en del mænd der IKKE kan det vil jeg lige tilføje!!) så ved jeg ikke hvor sjovt det kan være at være den "ELSKEDE" kone til sådan en mand. Når hans sexbehov åbenbart ikke er rettet mod hende, men imod en anden kvinde han er sin "elskede" kone utro med!
Den adskillelse gør kvinder til halve mennesker, og det skal ingen kvinde lade sig nøje med!
Jeg vil elskes som en HEL kvinde - ellers kan det være det samme 😉
Pusser[f]
tilføjet af

Må bøje mig.

Fint og intelligent ironisk indlæg. Det lægger ret fint hele historien her på det niveau, som den hører hjemme.
For ironisk går jeg da ud fra det må være 😮
Pusser
tilføjet af

Fordi de kvinder der svarer ham ikke er mortyper.

Tror det er årsagen til manglende forståelse. Jeg kan da slet ikke føle det har noget med kærlighed til konen som KVINDE, hvis manden vælger en anden kvinde end hende erotisk. Hvad i alverden skal hun bruge hans kærlighed til eller det du beskriver som "han elsker sin kone"? - hvis hun selv er en helstøbt KVINDE!
Igen man skal være en mortype for at føle den slags kærlighed som sand kærlighed til en som kvinde. Mon ikke det mere er mandens kærlighed til sin tabte mor som her er i spil😉
Pusser - beklager, men moderne kvinder kan I ikke narre. Før i tiden gik den, men ikke nu!
tilføjet af

Jeg må le med, hvis det er ok :-)))))

Hr. Grøn, du er en skøøøøøønmand mand, med et dejligt ironisk indlæg. Øhhhh, håber jeg da 😖
Elskerinder er nogle sataner, at de sådan kan få mænd til at "glemme" deres ansvar og deres store kærlighed til deres koner. Hurra for elskerinder og deres kæmpe magt over det svage køn 😉Øhhh jeg mener ....., øhh det kan man vil ikke ......... øh det er morgen jeg venter 😉
Hav en rigtig god dag allesammen.
tilføjet af

Jeg skal nok blive bedre til det,

hvis I er i tvivl om, at det er ironi. FOR DET ER DET.
En fejl kan lige blive rettet ved samme lejlighed. I stedet for: "Du er jo" skal der stå "du kan jo"
God weekend
Grøn
tilføjet af

nå, men var det ikke også

lige det trådstarter fandt ud af. At han kun kunne elske een og ikke kunne adskille sex og kærlighed. Læg mærke til at han skriver at han i begyndelsen tænkte mest på elskerinden og var begyndt at overveje at forlade konen, men da det begyndte 'at koste noget' kunne han se at HAN ikke var et HELT MENNESKE. Han fik igen øje for konen og hendes følelser for ham, og ikke mindst sine egne, som han uvist af hvilken grund havde valgt at parkere på et sidespor. Hvor har du læst at hans kone ikke bliver elsket som en HEL kvinde? - Hvad har det at gøre med at manden har været splittet og ladet sig friste og har fortrudt?
tilføjet af

Læser dit indlæg

Jeg tror der kan være noget om det.
Jeg var gift i mange år med en utro mand. Han ville aldrig indrømme det, men stak mig den ene løgn efter den anden .
En dag fik jeg nok og sagde, nu var det slut, og jeg mente det. Jeg forlod ham.
Da jeg ikke tjente penge selv måtte jeg se at komme i gang. Jeg fik arbejde, lejlighed og det gik. Det var bestemt ikke den økonomiske tilværelse jeg var vant til, men jeg var fri for altid at være ulykkelig, fri for altid at spekulere på, hvad han foretog sig.
Fri for se elskerinderne,som han skjulte mindre og mindre.
Han troede ikke jeg kunne klare det og forventede jeg kom tilbage. Det gjorde jeg ikke, for han havde behandlet mig dårligt.
Han kunne slet ikke klare sig uden mig.
Han mistede sit job, blev uvenner med sin familie og sine venner. Han var færdig og begik selvmord. Men ikke 7 vilde heste skulle få mig tilbage til ham . Han lå, som han havde redt.
tilføjet af

tak for jeres tid

eller hvad man nu siger? det har sku helt klart været en blandet fornøjelse at været herinde på sol, men jeg er da glad for at skrev her alligevel.
jeg har fortalt min kone sandhenden, eller det vil sige at jeg har givet hende det store billed af sagen, men det ville sku være synd og sige at hun rigtigt satte pris på min ærlighed. så det kan dem der syns det er cool, jo godte sig lidt over.
tak for linket til skilsmisseklar. dk og de andre links de var gode.
vh. sander aka. den største NAR i verden.
og til GRØN. jeg har ingen planer om at tæve min kone, så du kan sove roligt om natten.
tilføjet af

Ja, det har du nok ret i, men mange lever sådan

Helt bestemt rigtigt for så har man hele ham i de timer og det er så dejligt i mens det vare, og så har jeg fri for at vaske hans tøj, men kun nyde alt det gode. Tænk at væer forelsket, som jeg er og så undgå sure sokker og vask, og bare nyde tilværelsens ulidelige lethed sammen med ham. Konen (moaren) klare resten. Nix jeg har ikke dårlig samvittighed fordi mange kvinder vælger selv at beholde deres utro mænd. De ved deres forhold ikke er optimalt inden utroskaben har været henover.
Men stakkels dem der lever med en lystløgner, som kan spille spillet foran sin kone og lade som om de elsker og så går ellers i byen og gør hvad der passer dem. De findes dem der kan det skuespil, men de fleste er heldigvis som en åben bog og kan læses, men vi vælger bare ignorere det vi læser og fortsætter uforagtet med at tro på han nok kommer tilbage en dag. Ja måske og måske ikke det er jo den chance man tager ved ikke at handle på sin viden.
tilføjet af

klart

at hun ikke rigtigt satte pris på hvad du fortalte, - men tro mig, hvis hun havde hørt det fra andre eller du havde ladet dig ufrivilligt afsløre, så ........ du gjorde det eneste rigtige i den 'forkerte' situation, du nu engang har anbragt dig i.
tilføjet af

Ingen tvivl - men bare for en sikkerheds skyld

Jeg var nu ikke i tvivl om dit indlæg, men mere hvis nu jeg havde tolket forkert, så kan man jo lige så godt undskylde på forhånd 😉Jeg har også læst en del af dine tidligere indlæg og synes du virker bestemt, afklaret og ironisk på de rigtige tidspunkter. Dermed ikke sagt jeg altid er enig, men et meget langt stykke hen ad vejen.
tilføjet af

Kære Nar....

Du skriver, at du nu har brudt med din elskerinde - og du har fortalt din kone sandheden i de brede vendinger. Dit liv er sikkert rimeligt meget vendt op op ned for tiden....
Du skriver dog også, at det er synd at sige, at din kone satte pris på din ærlighed - og nogle debattører her på sol kan godte sig over, at du valgte at være ærlig. Jeg tror du forsimpler en meget svær situation.
Det er jo ikke din ærlighed, hun ikke sætter pris på. For pokker da - hun er da møg sur og skuffet over, at du har været hende utro, og ikke fordi du har været ærlig omkring det. Havde du ventet at hun havde taget dig i dine arme, og sagt - "åh skat, jeg er ked af, at du har været mig utro og løjet for mig - men jeg er super glad for, at du er ærlig omkring det".
Nix du - du har en hård tid foran dig, jeg kan forstå at du VIL din kone - så er det med at smøge ærmerne op, og gør det klart for hende. Du traf et valg, da du valgte at være utro. Og nu er det hendes tur til at vælge dig fra eller til, og hun gør det på et ærligt grundlag, uden en masse fordækte sandheder. Og måske - kun måske - kan det lykkedes for dig.
Uagtet udfaldet, er der altid døre der åbnes, når andre lukkes - og der er altid lys at finde new beginnings. Og husk ikke kun at være ærlig overfor din kone - vær ikke mindst ærlig overfor dig selv også, at det er dette du vil.
tilføjet af

Selvfølgelig ....

Nu får du godt nok mange klø herinde nu pusserpige (frygteligt synonym forresten :-))
Selvfølgelig, og det gør de også når utroskaben er opdaget af konen, som kontrollere dem, så kan de sætte sig selvfed og sige til konen læs du bare min mobil og læs du bare min mail, og hav du ellers tillid til mig. Han "glemmer" bare at fortæller hvorfor han lige pludselig er så fleksibel. Nogen gange tror jeg gerne vi vil røvrendes.
MEN jeg giver dig helt ret, men for "fanden du" der er jo masser der gerne vil tages røven på, fordi de er mere bange for at miste og være alene end det at blive taget i røven af en utroværdig mand, så helt ærlig har du tænkt over de måske har fortjent hinanden og deres leven på en løgn. Det var bare en tanke. Min umiddelbare vurdering er nemlig, at de stærke kan og vil selv og finder sig ikke i løgn og tilsidesættelse af sig selv.
Jeg ved med sikkerhed nogen stykker der lever i ægteskabet efter den ene parts utroskab igennem flere år, så er der de stærke kvinder og mænd de går med deres værdighed i hånden og bærer den med ud af døren. Nogen af dem er endda så "heldige", at beholde hinanden som venner bagefter og har kunne tale om hvorfor det gik som det gjorde, men mon ikke også det kun er dem som var venner i forevejen og ikke kun talte på informationsniveau, som hvem skal handle, hvem skal hente børn, hvem kommer på besøg, men par der hele tiden har været fordybet på en måde, som ikke mange ægteskaber kan prale med. Hellere 10 gode år end 45 halvgod år fordi man ikke tør at slippe sine trygge rammer. Trygge rammer kanman da skaffe sig et andet sted og behøver det at være sammen med nogen.
tilføjet af

Hep!

Super skarpe ord fra Maria39. Hep!
Det er nu den hårde tid for alvor begynder. At lægge kortene på bordet er ingen garanti for øjeblikkelig tilgivelse, det vil nok være de allerfærreste tilfælde hvor partneren udbryder: jamen det var da prisværdigt og vidunderligt, og så snakker vi ikke mere om det.
Men åbenhed og ærlighed er den eneste mulighed hvis der skal være en chance for at konen føler sig imødekommet med en vis respekt, og derfor måske vil overveje at revidere sin hårde holdning til utroskab.
Men Hr Nar havde åbenbart misforstået de mange gode råd, og troede at sagen ville være afsluttet straks han fortalte sandheden? Mere og mere får mig faktisk til at tænke at denne tråd må være ét stort fakenummer, for så dum kan vel end ikke en nar være?
Husk, Hr Nar, det er stadig DIG der har hovedansvaret. Ikke din kone. Hun skal naturligvis medarbejde hvis det hele skal lykkes for jer, men du må kunne regne ud, at hun da ikke gider, magter eller kan se pointen i at skulle forstå, tilgive og glemme, mens du bare sidder med hænderne i skødet og ånder lettet op.
Det bliver en lang svær og turbulent proces. Men det kan også blive en meget givende tid, med mulighed for at udvikle jeres forhold, når det nu ikke kan være anderledes.
tilføjet af

Jeg er meget enig :-)

BÅDE at Pusserpigen er et rædsomt synonym - men det virkede tilstrækkeligt provokerende på "kramperne" her på sol, der oprindeligt var sådan oppe at køre over mine indlæg om utroskab og elskerinder, at der blev lavet specielle hadetråde til denne Pusserpigen! De er dog siden slettet af red. men navnet beholdt jeg altså. Det er da meget festligt 😃
Men også enig i det er de stærke, der går efter utroskab, og de svage som måske er blevet godt afhængige (også materielt) af partneren, der bliver og "kæmper" eller snarere "holder ud". Ja det lyder som et mareridt af et liv. Som en slags krigstilstand at leve i, for hvordan kan man dog udfolde sig erotisk og spirituelt, hvis man hele tiden skal KÆMPE!
De svage bliver og oversætter de handlinger den utro lavede som panikhandlinger eller "ude af sig selv" handlinger. Som en et sted skrev det: Nu var hendes mand igen "sig selv" men det havde han da ikke været under utroskaben. 😮
Hm.. Skal man forstå det sådan at manden var "sig selv" før utroskab, men så blev han - som det ufrie væsen han vel må være (med sådan en tolkning) - revet ud af sit ægteskab af en lokkedue, som besnærede hendes intetanende mand. Uvidende som han jo var omkring hvad den slags damer kunne føre ham ud i....og siden vendt tilbage efter endt sextogt er manden nu igen blevet "sig selv". Ok vi må så gå ud fra at al den tale om mænd har et stærkt behov for sex og erotisk bekræftigelse nok alligevel ikke passer, siden de ikke er "sig selv" når denne trang bliver forløst i dem....
Pusser
tilføjet af

Og den tror vi så på ;-)

At manden har fortalt SANDHEDEN. Hm læs lige hvad han skrev - citet:" jeg har fortalt min kone sandhenden, eller det vil sige at jeg har givet hende det store billed af sagen"
Ja netop "DET VIL SIGE" - han gir hende "DET STORE BILLED AF SAGEN". Hvor står der at hans kone vil få SANDHEDEN? Tror snarere at hun vil blive spist af med samme historie, som dem masser af utro koner herinde har fået af deres utro mænd, og som de sluger med stor forståelse for deres drengebørns uartige trip med en fremmed kvinde. Konen her får da samme lektion med at elskerinden INTET betød hun var "bare" en tøs som han skulle overbevise de andre gutter om at han også kunne nedlægge osv. Men al hans udspekulerede ihærdighed for at få sex med denne kvinde ikke kun een gang, men så mange gange at en EKTRA mobiltlf. blev anskaffet fortæller jo en helt anden sandhed.
Er der virkelig nogen herinde, der tror på narrerøvens kone får det SANDE billed af sagen? Så kan det vist kun være de stornaive koner, der bare ikke kan eller vil slippe drømmeidealet om at være den "eneste ene" for deres mand. Stakkels kone(r).😖
Pusser
tilføjet af

Sørgelig historie.

Men prøv også at se det som DIN personlige redning. Din mand havde trykket dig ned i hans elendighed, hvis du ikke havde haft modet til at gå. Måske ville du have endt som selvmordstruet. Så var det trods alt bedre det var ham selv, der gik ned på det - fremfor hvis du havde beholdt ham og langsomt men sikkert havde gravet din egen grav, og var endt uden selvværd eller identitet. Alligevel meget meget trist at din eks. mand ikke fik hjælp i tide!
Men til dig: Flot gået KVINDE!
Pusser 🙂
tilføjet af

Ja hvis den tolkning kan berolige dig...

Altså vi antager at manden ikke kan adskille sex og kærlighed. Men det må så også have været grund til hans overvejelser da han "i begyndelsen tænkte mest på elskerinden og var begyndt at overveje at forlade konen," - sex og kærlighed❓Eller hur skal det forståes, når det er elskerinden han i en periode (kort eller lang) vælger fremfor konen? Eller er konen stadig med i hans kærlighedsakt - eller omvendt elskerinden inde over i hans kærlighedsakt med konen.? Det sidste er jo hørt før...
Måske var hans utroskab et forsøg på at blive et helt menneske - at forene sin lidenskab med kærlighed så ved at have to kvinder følte manden sig måske hel i nogle øjeblikke.
Lige nu lyder han højst forvirret og alt andet end HEL. Han er mega fokuseret på at få det tabte land tilbage. Spændende om konen har siddet på stand bye og herefter parat til en ny dans på torne, såsnart manden klikker på remoten 😉
Pusser
tilføjet af

Ja det syns jeg vi skal

Ja, den synes jeg faktisk vi som udgangspunkt er nødt til at tro på. Selvfølgelig skal vi kommentere, hvis vi ikke er helt sikre på at vores budskab er opfanget og efterlevet som vi har håbet på (hvilket jeg netop også selv lige gjorde), men som hovedregel her i livet, så må man tro på hvad andre mennesker siger, i hvert fald indtil der er klare beviser for at de taler usandt. Ellers havner vi jo i en verden af konstant kontrol, overvågning og mistillid – vil du virkelig det, Pusser?
Naren har ikke udvist formuleringsevne af allerhøjeste kaliber (dog heller ikke decideret dårlig), så som i tilfældet med mange andre indlæg, hvor man nogle gange ikke er helt sikker på hvad der egentlig menes, så foreligger muligheden jo også, at han ganske enkelt har fået forklaret sig lidt kluntet. Det vælger jeg i hvert fald at tro. Indtil videre.
Der er jo aldrig nogen garantier her i livet for at nogen ikke er i fuld gang med at snyde, bedrage og røvrende os. Hvis du helt skal undgå at nogen løber om hjørner med dig, det være sig brugtvognsforhandlere, supermarkedsslagtere, computerhackere eller utro ægtemænd.
Spring ud og lev livet i tillid, Pusserpige! Du vil blive røvrendt utallige gange, men du vil også få mangedoblet dine muligheder for dejlige og fantastiske oplevelser, som du ikke får, så længe du blot sidder hjemme under spisebordet og tænker: nej, ham der skal jeg godt nok ikke involveres med, for han vil garanteret bare bedrage mig. Du lyder meget frygtsom og bitter, synes jeg. Og panisk bange for at havne i en mor-rolle. Men ikke i en ”fars søde lille pige”-rolle – Pusser + Pige ?
Til slut synes jeg at alle vi gamle hejrer der – i hvert fald selv synes at vi – har en masse indsigt og overblik, let får tendens til at blive bedrevidende og selvfede overfor en fyr som Naren. Hvorfor skulle han dog gøre sit bedste, når vi stempler ham som komplet uduelig på forhånd? Pas på de selvopfyldende profetier, mine damer! Rummelighed, tror jeg det handler om. Og ja, lad da så bare alverdens narhoveder røvrende min rummelighed – kom an Verden!
tilføjet af

det jeg høre når jeg læser dit

indlæg er "hej jeg er en gratis luder og det er jeg stolt af, og rigtig glad for!! 🙂" ja i må sku meget undskylde mit sprog... men jeg ynder at være ærlig. sorry!
jeg bliver igen og igen overrasket over hvor tomme vi kvinder bliver i hoved når vi forelsker os? det vi ikke kan finde ud af at undskylde, ignorere vi bare....
held og lykke med din elsker ( så må vi jo bare håbe at han er en "NAR")
tilføjet af

Går du i selvsving nu?

Eller gik nøglen bare i baglås? For det var da en unødig gang psyko du der lagde ud med.
Eller er du bare selv så konfliktsky, at du må angribe en meddebattør for at kunne fastholde din stornaive tilgang til utro mennesker og deres søforklaringer efter utroskabs afsløring. Kun du selv kender vist grunden til denne ønsketænkning omkring hvad en gennemført løgner fortæller dig som værendde SANDT - måske du ikke selv heller tør konfronteres med sandheden? Bare en tanke jeg fik 😉
Manden har altså været gennemført dygtig og FERM til at lyve under sin utroskab. Og den type tror jeg ikke pludselig ændrer taktik, blot fordi han nu er blevet TVUNGET til at fortælle om sin utroskab. Guleroden er han får sin kones kærlighed tilbage til ham og uden forbehold. Så forståeligt nok, hvis han pakker sandheden ind i store penselsstrøg.
Nej bitter er jeg ikke, og hvorfor skulle jeg være det fordi jeg kender til de/os utro "staklers" bortforklaringer? Min elsker er stadig på og det ved min mand intet om. Men jeg holder stand så bare rolig 😮
Men min mand løber ikke efter andre damer, så derfor er han fin nok omend besværlig på mange andre leder og kanter. Nå men skal jeg endelig "være noget slemt" så er jeg nok mere "tyven der tror hver mand stjæler!. Så langt vil jeg godt gå i selverkendelse. Jeg har nemlig selv været utro. [f][l][f]
Og selvom jeg ikke var så smart og udspekuleret som narren her (der bl.a. fik anskaffet sig ekstra mobiltlf. ) så sagde jeg da også kun det allerhøjst nødvendige og mindre til da utroskaben blev fortalt. Ikke grund til mere snak om det. da det viste sig min mand i grunden heldigvis ikke gad høre andet end at det havde været et kortvarigt trip med en player af en mand, som jeg havde indvolveret mig i. Så jeg kender godt den med de store penselsstrøg. Forskellen på narren og mig er så at jeg erkender at jeg IKKE har elsket min mand som den eneste ene, når jeg kunne være ham utro!
Narren her vil bilde både konen, os andre og sig selv ind at konen er hans eneste ene - selv efter så udspekuleret en utroskab som han lige har begået. Sikke en - ja nar 😮
Mht. morrollen er jeg ganske rigtig panisk angst ! for at havne i lige den. Synes bare den er SÅ ukvindeliig og afseksualiserende. Måske derfor jeg blev utro - hvem ved? Og jeg har bestemt fået min elskerinderolle i forhold til min mand i fokus efter dette (tror han tog mig alt ffor givet simpelthen) - så måske derfor jeg anbefaler utroskab i visse situationer. Men jeg har også altid undgået de mænd, der søgte efter en morlille til at please dem. Foretrækker langt hellere elskerinderollen - den er sjovere 😉
Men vil jo netop helst (som andre kvinder tror jeg) elskes som en HEL kvinde. Det kan lade sig gøre, hvis man tør være HEL. IKke altid lige nemt vel?
Pusser
tilføjet af

Kan du da ikke lide sex?

Sikke noget ævl du kommer med. En luder kan hun da umuligt være, hun tager ikke penge for det og hun gør det jo af LYST. En luder gør det omvendt af NØD og bestemt ikke af lyst.
Men er du måske selv en der har sex af nød for at få den materielle tryghed en mand kan give dig? Det kunne ellers være en mulig forklaring på din nedsætttende omtale af GOD SEX.Ellers fatter jeg ikke den udlægniing fra en glad elskerinde.
Tror ikke kvinder der aldrig har prøvet elskerinderollen ved hvad lidenskab er. Derfor sammenligner de elskerinderne med ludere. De ved nok ikke bedre, men det kan ikke være mere forkert. Bare en brugeroplysning fra en der selv har prøvet det 😉
Pusser[f]
tilføjet af

Det er nu ikke omfanget af sandheden det hænger på

Altså - jeg gider ikke at bruge krudt på at vurdere, hvor meget af sandheden trådstarteren har fortalt.
Selvfølgelig kan der tolkes - og han har nok ikke indviet sin kone i alle de mange forskellige detaljer, og det er i og for sig også ok. Det vil også være for meget.
Jeg reflekteret blot over, at trådstarterne kommenteret på, at hans kone ikke havde sat pris på ærligheden - og det er jo den helt forkerte udgangspunkt at tage fat i.
Hun har jo reageret på hans utroskab - detaljefyldt eller ej - og nu er det hende, der må tage stilling om hun vil ham. Men hende og hendes valg (til eller fra) - er jo ikke del af denne debat, så jeg vil da slet ikke begynde at kalde hende en stakkels kone. Det ved jeg ærligt talt intet om. Det eneste vi overhovedet ved er, at hun tog ikke hans "ærlighed" særlig godt. Hvem ved - måske er hendes mand utroskab ligefrem en befrielse for hende - og et udgangspunkt for at kunne komme videre? Tja - vi kan jo blive ved med at digte.
Men for at holde os til trådstarterens debat - så har Nar nu bekendt kulør - tillykke med det. Det er flot, trods alt - at stå ved ens handlinger, og stå til ansigt til de konsekvenser det måtte føre til. Det er der sq ikke mange der tør.
tilføjet af

Tro kan flytte bjerge, men sandheden flytter mere

Dit udgangspunkt er at manden har løget og det ved du, fordi det skriver han selv. Det næste er at han ydermere har planlagt sin løgn, og ikke en hovsa til en julefrokost, nææ velovervejet planlægning fra den utro herrers side. Hvad skulle gøre at han lige pludselig ændre karakter, fordi konen har opdaget?
Mit utroskab havnet i, at hans kone kontaktede mig mere end en gang, og det må hun selv om, hvis hun har det behov. Jeg havde selvfølgelig foretrukket hun valgte at stille sin mand til ansvar og ikke mig, for realistisk set, hvorfor skulle jeg lige pludselig blive hendes veninde og gøre hvad hun siger til mig. Det er jo noget sludder at tro på som kone, at elskerinde gør hvad hun beder en om. En af gangene hun ringede blev jeg også klar over at hendes mand løg, så det fløj ud af begge øre, for jeg kunne ikke genkende den historie hun fortalte hendes mand havde fortalt hende, for hun havde nemlig fået sandheden fra ham, så min historie var løgn. Ja selvfølgelig skal hun tro det, men igen hvad havde jeg at miste ved at sige sandheden ingenting vel, for jeg havde aldrig haft ham rigtig, ligsom hun ikke havde haft ham rigtig i flere år, men hendes udgangspunkt var at det var det hun troede og tro stadigvæk. Det sjove ved det var at jeg løg ikke en eneste gang over for hende, men det var manden hun troede på som nok var langt væk fra sandheden hele vejen igennem. Jeg ville også tro på min mand, hvis jeg stod i hendes sko og ikke ville videre i livet, så tro ikke jeg ikke forstår.
Jeg siger ikke helt det samme som dig, jeg vil gerne tro den selvfede fyr, men så skal han starte med sandheden, den rigtige sandhed, og ikke den der er tilpasset for ikke at se helt tosset ud i vores verden.
At være utro er stadigvæk for mange ikke ligmet jeg elsker min rigtige partner. Det er for mange mennesker, inklusiv mig selv, et tegn på at der ikke elskes nok, passes god nok på, man er ikke vild nok med og mange andre ting. Den dag utroskab er ligmet kærlighed og bliver bevist det er ligmet kærlighed og ikke mangel på samme, så tror jeg på dit indlæg.
Hvis jeg elskede min mand som jeg burde gøre ville jeg ikke have været utro. Hvorfor skulle jeg det, når jeg elsker og har det jeg behøver derhjemme. Okay så kan vi godt fordumme de mand og sige de tænker med p.., men er det det samme som de slet ikke ved, at de træder på et menneske de ydermere bagefter siger de elsker, ikke i min verden, men åbenbart i flere andres verden. Jeg tror man kan tænke med p.. en enkelt gang, men så er man vågnede op og mener hende derhjemme er bestemt vigtigere end at min p.. skal ind i en andens f..... Puha et grimt sprog, som jeg lærer herinde i debatten, sådan taler eller skriver jeg normalt ikke. Jeg må hellere blive mig selv igen inden jeg lærer for meget😖
Din rummelighed er smuk, og sådan bør de fleste tænke eller skal tænke, men det ikke det samme som ikke at være realistisk. Måske tænker jeg også anderledes fordi jeg har den alder jeg har på godt og ondt, fordi livet trods alt har lært mig, at meget få ægtefæller elsker hinanden resten af livet, meget få ægtefæller bliver ikke interesseret i en anden undervejs i ægteskab, kun halvdelen af ægteskaberne lever utroskabsfrit osv osv. Noget helt andet er, at i sidste uge var jeg sammen med nogen venner. Og er der noget være end, når ægtefæller skændes hen over hovedet på en, så man har lyst til at krype i et musehul og ellers forsvinde ud i den blå luft. Det var lige et spring, men et eller andet sted, så er det ikke særlig rart at væer sammen med ægtefæller som man kan se og fornemme ikke har det godt sammen, for det siver ud af porrerne på dem.
Problemet er sjældent problemet.
tilføjet af

Den får vi aldrig at vide

Egentlig synes jeg detaljerne er uordnet i utroskaben, da utroskab er utroskab og hvordan den utroskab blev følt eller tænkt får vi jo alligevel aldrig sandheden om. Måske også heldigvis.
Egentlig skal man jo som den forsmået part bare vide om de vil leve med den viden og dermed gør noget ved at ændre deres ægteskab eller om de skal gå hver for sig. Jeg tror detaljerne i utroskaben giver for mange billeder i hovedet som er unødvendige og kun trækker billederne i langdrag og dermed troen på fremtiden i ægteskabet. Dette er bestemt ikke noget jeg ved noget om, men noget jeg forestiller mig.
Jeg giver dig helt ret, nu er det konens valg om hun vil have ham eller ej, og om kun stole på ham eller ej. Uanset de erfaringer der er herude på debatten. Det er hendes liv. Manden har gjort sit for at hun skal være i lort til renden, så han kan bare sidde og afvente hendes valg.
Han har bekendt kulør og helt rigtigt der er ærligt og velment, jeg betvivler kun på hvor meget han mener med at han elsker sin kone, når han kan træde på hende som han har gjort og så bevist som han har gjort.
God weekend for nu er det tid til en løbetur ude i det blå. Herligt at leve ikke 🙂
tilføjet af

tror snart

vi alle er klar over at du har knaldet uden om, pusser! men helt ærligt jeg tror faktisk også vi alle sammen langsomt er blevet klar over at du ikke har det rigtigt godt med hele balladen.... du stanger råd og vejledning ud til højre og venstre....og er aktiv på disse sider HELE tiden..... som the GODFATHER af sol.utoskab. men svar mig helt ærligt hvor længe er det siden, han tog røven på dig?!? sidder du ikke lidt fast?
du blev forelsket, du blev "taget" så godt og grundigt at du så sol, måne og stjerner ....og så lykkes det dig at overbevise dig selv om, at når nogen ville have en hemmelighed sammen med dig, så måtte du jo være noget ganske særligt!😉
pusser skriver:"Tror ikke kvinder der aldrig har prøvet elskerinderollen ved hvad lidenskab er. Derfor sammenligner de elskerinderne med ludere. De ved nok ikke bedre, men det kan ikke være mere forkert. Bare en brugeroplysning fra en der selv har prøvet det 😉"
ved du hvad pusser jeg har også prøvet det, og ja. det er da frækt, men det kan det så sandelig også være med en mand der ikke har en kone der hjemme!!! du udgiver dig tit for en meget seksuelt erfaren kvinde, men jeg mistænker faktisk at du ikke har haft særlig mange mænd?
jeg står fuldt og fast ved min luder udtalelse, indtil en mand forlader det han har derhjemme, så er en elskerinde en luder,(en man bruger til seksuel tilfredstillese og som sutteklud) før skrev jeg gratis, men det er det jo ikke helt sandt, hun koster selvfølgelig den energi, det skal til for at tale hende tilrette, men ellers er hun gratis...
tilføjet af

Rummelighed udelukker ikke realistisk sans

Spændende og indholdsrigt indlæg fra dig, Anonym, som jeg lige skal læse en gang mere. Men et hurtigt kort svar her:
Jeg vil endnu engang understrege: rummelighed udelukker ikke for mig realistisk sans. Jeg forsøger hver eneste dag at balancere mellem de to størrelser.
For jeg vil da bestemt ikke rende rundt og være naiv. Men jeg gider heller ikke være en evigt vagtsom og kynisk person der ikke tør vise forståelse og tillid til mine medmennesker.
tilføjet af

Sådan tænker primitive kvinder, så det er ok

Luder, hmmmm du må være et af de småborgerlige og hykleriske kvinder, som kalder en kvinde en luder fordi hun elsker men vælger de sure sokker fra. Hvad er manden så, jeg synes ikke du kommenterer hans adfærd han er da gift. Interessant ikke, at kvinder er kvinder værst og dit billige sprog gør at du sikkert også tror du får respekt for din flotte udtalelse.
Men til din information, så elsker ludere typisk ikke sin kunde, hvor elskerinden eller elskeren typisk har følelser med i spil på den ene eller anden måde. Du kan også google ordet luder, hvis du betvivler hvad jeg skriver, men tak for dit daglige og konstruktive indlæg.
Hvorfor tror du forresten ikke at jeg vasker en andens par sokker, som giver mig trygheden i tilværelsen. Nå det var bare en tanke.
Du er ærlig og tak for det, men at være ærlig behøver ikke at betyde at man er billig i sit sprog ,og det lyder du som om eller så vil jeg håbe på du skriver sådan her, fordi du gemmer dig i en anonym profil og normalt taler ordentlig for ellers kan dine venner, da ikke hænge på træerne. Du tolker som du tænker og det er godt for dig og virker for dig, så er det jo ligemeget med, at jeg til gengæld elsker en anden mand, føler mig elsker, føler mig som en kvinde for første gang i lang tid, og hvis det er at være luder, så vil jeg squ gerne være en luder i mit nye liv.
tilføjet af

Jeg har til gengæld fattet du er den forsmået part

Du er godt nok billig og lyder som en forsmået kvinde eller så mangler du at have prøvet at elske.
Jeg håber for dig at din mand, hvis du har en, elsker dig, men omvendt hvorfor skulle han elske en som tænker sådan om andre mennesker som du gør. Har du stadigvæk ikke fattet at 50% af befolkningen har prøvet at være utro, og hvis de 50% skulle tituleres på den baggrund som du gør, så er der en lang kø derude.
Pusserpigen er ærlig i det mindste om du så kan lide det eller ej. Du kan nok bedre lide denne version, som er lidt mere klassiske og lidt mere brugbar: jeg gjorde det ikke med vilje, hun betød ikke noget, jeg følte ingenting og jeg elsker kun dig. Hvilken verden lever du i, undskyld jeg spørger.
Hvad kalder du en der e r sin kone utro? Pusserpige er gift og denne mand er gift, så hvorfor skriver du så grimt fordi det er en kvinde, og ikke om manden. Ja jeg må undres og synes det er flovt du som kvinde har den holdning om andre kvinder fordi de er en del af de 50% som er utro af den danske befolkning😖
tilføjet af

At jeg ikke ville tro på ham skyldes følgende:

1) Manden undveg og beroligede sin kone i den periode hvor hun spurgte ind tiil hvad der var galt! Han løj åbenlyst op i hendes ansigt, da hun fattede mistanke. Dvs. sige han respekterer hende ikke. Det er derfor meget sandsynligt han havde fortsat sin utroskab, hvis han havde kunnet holde facaden overfor konen. Det kunne han så ikke FOR:
2) Konen opdagede det SELV! Det er så ydmygende at hun selv skulle opdage det konkrete bevis, EFTER hun jo allerede intuitivt havde fornemmet noget var galt. Det er FORAGT overfor hans kone og gør ham bare endnu mere utroværdig i mine øjne.
3) Han havde planer om at være utro bag hendes ryg så gennemført over en længere periode, a´t han anskaffede sig en ekstra mobiltlf.
Nej den mand ville jeg aldrig kunne stole på. Og slet ikke falde for hans pludselige bodsgang nu EFTER konen afslørede hans utroskab.
Jeg var utro ja. Men jeg fortalte det allerede da min mand havde nogle ledende spørgsmål i den anledning. Han sagde faktisk at han havde troet det havde stået på i længere tid, end det faktisk gjorde. Men jeg respekterer trods alt min mand så meget, at jeg ikke lyver for ham, når han direkte spørger ind til min ændrede adfærd. Jeg har aldrig haft nogen snedig PLAN mht. at føre ham bag lyset, og havde derfor ladet muligheden stå åben for at han selv kunne snage i min mailbox hvis han ville det. Det har han dog aldrig gjort så vidt jeg ved.
Jeg ville stole mere på min anger overfor min mand end på narrens her. Han havde fortsat sin utroskab så længe konen ikke opdagede noget, det fremgår jo af hans beretning.
Jeg havde brudt med elskeren før min mand omtalte evt. utroskab. Måske kunne han mærke min tristesse, for det var en svær beslutning - er det stadig men kun i momenter.
Jeg føler alligevel med narren, for det vi her i virkeligheden debatterer er jo om det ikke er næsten umenneskeligt at skulle leve op til dette idealkrav om at være ENESTE ENE for ´hinanden. Det er primært derfor denne debat interesserer mig. For er vi ikke alt for optaget af dette ideal til at kunne leve livet optimalt?
Jeg personligt for meget ud af at læse de mange forskellige synsvinkler og især de reaktioner der kommer. Ofte vrede! hvilket får mig til at tænke på om det i grunden er så sundt med at undertrykke sin eros og leve det pæne borgerliv fordi det giver TRYGHED!
Pusser - stadig i tvivl 😮
tilføjet af

Hun skriver sådan,

fordi jeg jo er/har været elskerinden, og det tydeligvis er dette trusselsbilled som trigger hende. Hun må have elskerinderollen gjort til en luderrolle, ellers vil virkeligheden gøre for ondt. Tror som du også det er en forsmået part, men det indrømmes jo som regel ikke direkte - selvom det tydeligt læses mellem linierne.
Men alligevel en interessant debat. Hvor svært det åbenbart er at være "eneste ene" for hinanden i vort samfund - måske har det altid været sådan 😉
Jeg fatter da heller ikke hvorfor det at have et elsker/elskerindeforhold af nogle helst skal sidestilles med købesex. Tror som dig også det skyldes de ikke selv har prøvet en mand der giver sig HELT og fuldt både seksuelt og i hengivenhed - og ikke kun bruger kvinden som en behovstilfredsstiller. Mange ægteskaber har sex jævnligt, men som behovstilfredsstillelse ofte, og de mænd der så finder sig en elskerinde gør det netop fordi de savner lidenskaben i deres liv. Havde de den derhjemme ville de da aldrig have brug for at være utro. Hvorfor skulle de dog være det? 😮
Pusser [f]
tilføjet af

Smuk tvivl om den Eneste Ene

Jeg tillader mig lige at fremhæve Pusserpigens præcist formulerede ord, som også jeg synes er meget væsentlige i denne debat:
”Jeg føler alligevel med narren, for det vi her i virkeligheden debatterer er jo om det ikke er næsten umenneskeligt at skulle leve op til dette idealkrav om at være ENESTE ENE for ´hinanden. Det er primært derfor denne debat interesserer mig. For er vi ikke alt for optaget af dette ideal til at kunne leve livet optimalt?”
Jep!
tilføjet af

Jamen altså...så får du den igen.

Jeg skrev jo følgende til sidst, cittat:"Men vil jo netop helst (som andre kvinder tror jeg) elskes som en HEL kvinde. Det kan lade sig gøre, hvis man tør være HEL. IKke altid lige nemt vel? "
Så jeg agiterer slet ikke for elskerinderollen som den primære. Foretrækker blot den fremfor morlille rollen hvis der skal vælges.
Ellers godt indlæg.
Ja jeg er i en alvorlig krise p.t. Mange ting sker nu - jeg overvejer at gå fra min mand, og min elsker er igen på. Men jeg er ikke PÅ. Så jeg lever ikke livet nej. Slet ikke - jeg REFLEKTERER for tiden 😉
Pusser
tilføjet af

vi kan da godt

kalde det en glædespige eller en prostitueret, hvis det kan falde bedere i din smag, altså!
det er da fint at du elsker din kunde? men jeg tror bare ikke at det kommer til at hjælpe dig meget, hvis han traditionen tro og ifølge alle statestikker "smutter fra regningen" .....
tak fordi du lige fik med i dit indlæg at du samtidig er din mand utro, tror faktisk ikke at hverken ordet glædespige eller prostitiueret, vil være det din mand eller din elskers kone siger hvis de opdager hvad i laver..... så tror nok der kommer et mere småbogerligt ordforeråd i brug?
tilføjet af

Reflektion er vejen

Hej Pusser, jamen så er du jo godt på vej. Reflektion (jeg kommer søreme lige i tvivl om hvorvidt det staves med t eller s?) er vejen frem. Det er jo også det som flere af os har forsøgt at banke ind i hovedet på trådstarteren. Men om han har valgt stilstand eller udvikling, har vi jo desværre ikke fået meget klar tilbagemelding på. Så det er da godt at vi kan debattere udbytterigt med hinanden i stedet.
Jo, så har jeg fostået dine betragtninger om del-roller og hele kvinder, og er muligvis enig, skal lige tænke lidt mere, men jeg kan i hvert fald se pointen helt klart nu.
God vind i din udvikling!
tilføjet af

Jagten på den forsvundne "skat"

Jeg ved godt der ikke er noget nemmere end at gøre grin med folk i dette forum. Det er ikke pænt gjort, men nogle gange er fristelsen for stor.
Dine svar bære i bedste fald præg af en desperat mand. I værste fald en lystløgner.
Som du sikkert allerede har optaget er der mange, der med hver sit udgangspunkt har en mening om det her. Mange har fastlåste meninger, inklusive mig selv.
Jeg mener at selvindsigt er en god ting at have. Det er der også andre der gør, men vi udtrykker det alle på en forskellig måde.
Så et helt overordnet råd til dig skal være, at du skal læse andre tråde om emnet. Prøve at forstå prostillingen, og hvorfor svarene er som de er.
Efterhånden vil du finde ud af hvilke personers svar du kan bruge. Måske vil nogle af svarene give dig selv mere indsigt i din egen situation.
Du har bragt løgnen ind i forholdet, og der er kun en vej ud. ÆRLIGHED. Ja, det bliver hårdt. Hvor hårdt kan du læse om i andre debatter.Måske hjælper det ikke på ægteskabet, men det er stadig den eneste vej.
Også ÆRLIGHED overfor dig selv. Find ud af hvorfor du var villig til at satse alt. For det er jo det du er, når du er utro gennem længere tid.
Tror du for eksempel selv på, at du elsker en person, du i den grad svigter???????
Det kan godt være du tror på det, men du skal i hvert fald forklare det troværdigt. Både overfor dig selv og konen.
Held og lykke med den opgave.
Grøn
tilføjet af

er jeg

billig... ej. nu må du stoppe! DU ER BILLIG...DU ER EN BEDRAGER...og ja. jeg syns du er en LUDER!
dette er et debat forum, her giver man sin mening til kende, og det er det jeg gør.
du farer op i en spids over ordet luder, og så er min mening ikke ok! i dit start indlæg gør du konerne til naive dumme køer, der selv er uden om det! og griner folk lige op i ansigtet! bare fordi du skriver pænt, kan man sagtens syntes at du er skide modbydelig og ubehagelig!!! jeg kalder bare en spade for en spade!
jeg lever så men i den samme verden som du, men moralsk set er vi to helt sikkert meget langt fra hinanden!
tilføjet af

Men også lidt filosofi om løgn

Når vi lyver, jo, så oplever modparten, altså den beløjne (hedder det mon virkelig sådan?) det som et stort svigt og som udtryk for total mangel på respekt. Og det er fuldt forståeligt.
Men jeg tror altså ikke nødvendigvis at løgn umiddelbart udelukkende skyldes manglende respekt. Sagt lidt firkantet, så tror jeg først og fremmest at vi lyver for at redde hhv promovere os selv, mere end vi gør det for at skade modparten.
Ifølge bogen Den Store Lyveskole (jo jo, den findes skam) lyver vi af mange forskellige årsager – nød, lyst, magtbegær, bekvemmelighed, konfliktskyhed, osv. At løgnen så rent faktisk skader modparten, ser jeg mere som en uheldig følgevirkning af løgnen, end som det egentlige formål med løgnen.
Derfor er jeg lidt uenig med dig, PP, i at vor Nar har løjet for sin kone fordi han ikke respekterer hende. Hans udgangspunkt for at lyve har, set fra min vinkel, været A) (under selve affæren) at få både i pose og sæk, og B) (da han bliver taget med bukserne nede) at redde sit skind.
Løgnens årsag er således simpelt begær og konfliktskyhed, mens dens virkning er ganske rigtigt respektløshed.
tilføjet af

tillykke!

- hvor må det være skønt, at være SÅ uærlig, SÅ u- og amoralsk, SÅ depraveret- og så velformulerende.
'en beskidt luder' bør naturligvis kun omtales som 'en polygam, fri kvinde'. Var det pænt nok? - Og pas nu på, hvad du ønsker dig for dit nye liv! -
tilføjet af

he he..

'en polygam, fri kvinde'. 😃
😃 godt indlæg!
tilføjet af

Du er sgu en spændende debattør.:-)

Er også kommet i tvivl om debattøre nu staves med et t eller to 😉
Men mærker at du ikke er fastlåst og derfor - ligesom jeg og flere andre herinde - er søgende. Det er jo det som gør debatterne med vildt fremmed mennesker med helt forskellige liv så givende. Jeg er kommet ind i en fase hvor jeg er nødt til at finde ud af hvordan jeg fremover kan leve med det som jeg selv opfatter som sandheden. Hvis sandheden er at jeg elsker to mænd på hver sin måde (men på SAMME tid) ja så må jeg vel indrette mit liv efter det. Om det bliver at leve alene fremover, eller med fortsat utroskab i mit ægteskab er bl.a. det som overvejes.
Men jeg er ret sikker på, jeg ikke vil kunne gentage utroskab uden at jeg straks bekendte kulør overfor min mand. Og så tror jeg mit ægteskab slutter. For han er på sine ældre dage (havde ikke samme holdning som ung) overbevist om at utroskab ikke skal være del af et ægteskab. Samtidig sagde han på det tidspunkt, hvor min nutroskab var nunder debat, at han i grunden helst var fri for at vide noget om det. Han elskede mig overalt og havde det selvfølgelig svært med han ikke bare kunne droppe mig. Men det kan han altså ikke. Han sagde også at han i grunden helst var fri for at høre noget om det.
Så skulle jeg endnu engang falde i med min elsker - der nu igen har optaget forbindelsen - så ved jeg fra min mand, at han helst ikke vil vide noget om det. Hm...
Spørgsmålet er så om JEG i den situation vil føle jeg fører ham bag lyset igen, eller om jeg bare skal leve med denne dobbelthed i mit liv og få det med elskeren levet ud endnu engang og så gøre det forbi. For en fremtid sammen med ham kan jeg slet ikke forestille mig. Det er min mand jeg ønsker at dele resten af mit liv med - men om det skal være i tosomhed eller hvor vi bor hver for sig overvejer jeg meget for tiden.
Tak for dine gode ønsker 🙂
Pusser
tilføjet af

det er helt rigtigt

en utro løgner benytter sig af alle former for løgne, også løgne der bruges for at skåne den 'beløjede'. Det er vist en sjældenhed at en løgn er en bevidst ondskabsfuldhed. Men det er meget svært for den 'beløjede' at forstå mekanismen.
Jeg er helt enig i din vinkel, - men konen, der sikker med løgnens bivirkninger er sikkert mere enig med Pusser m.fl. - i hvert fald foreløbig!
tilføjet af

Ikke enig her.

der er altså ingen undskyldning for at lyve sin partner direkte op i ansigtet, hvis han/hun har spørgsmål som er opstået pga. intuition. Det er disrespekt for sandheden! Og i høj grad mangel på kærlighed og respekt for sin partner!
Nej den mand elsker ikke sin kone - nok. Han elsker ideen og følelsen af at blive elsket - og hun er sikkert en givende kvinde, så det får han nok en masse ud af SELV. Men han elsker hende ikke. Ikke som jeg ville kræve at blive elsket.
een ting er at forsøge at dække over sine såkaldte "naturlige tilbøjligheder" men direkte at lyve for sin partner når denne har uro pga. en BEGRUNDET mistanke om noget uldent er manglende respekt - og kærlighed i sidste ende.
Jeg mener den eneste måde denne mand kan redde hvad reddes kan er at han helt og holdent giver til kende hvor utroværdig og gennemført forløjet han har været hele vejen igennem. Herefter hvor ulykkelig han nu er, fordi han har indset han ikke kan leve uden sin (nu) elskede kone. Køber hun den skal han bare være mere end lykkelig resten af sit liv for at få hende tilbage. Husk på hun er meget klar i mælet mht. at afvise utroskab.
Bedst viille det være om de fik en åben snak om det umulige i kun at elske een eneste hver dag året rundt livet igennem. Nogle kan det - men narren kunne ikke, så han bør stoppe med det pjat om konen nu pludselig er hans eneste ene. Den tror hun selvfølgelig IKKE på. 😕
Pusser
tilføjet af

Fede betragtninger

Fede betragtninger, Marie J.!
Især den første sætning i dit indlæg, den skulle jeg lige vende, før jeg så hvor genial den er. Grønt kort til dig!
Jeg tror også personligt på at Nar oprigtigt elsker konen, selvom han også faldt for en anden. Og jeg tror også at han udmærket er klar over at han har svigtet sin kone på det groveste. Og jeg tror at han brændende ønsker sig at gøre det hele godt igen. Kald mig så bare naiv. Men han aner bare ikke hvordan han skal gribe det an. Det er jo for pokker derfor han søger råd hos os. Han virker også umiddelbart lidt umoden. Men det er jo ingen synd eller forbrydelse i sig selv.
Altså, vi stærke og velformulerede og enormt livserfarne debatricer kan jo sagtens prædike vidunderløsninger for ham, når vi selv er sådan nogle der – selv om vi ved gud også selv bumler, tumler og fumler rundt i problemer – boltrer os som fisk i vandet mens det står på.
Og ellers, ja, uha, så ender vi jo snart i en debat om hvorvidt man skal give særtilpassede svar, eller lægge en bestemt sproglig stil, afhængigt af, hvor ressourcestærk man vurderer en trådstarter. Og det bliver lidt et skråplan, synes jeg. For vi debatterer som udgangspunkt sagerne på meget spinkelt informationsgrundlag, og er derfor nødt til at holde os til nogle forholdsvis generelle betragtninger, synes jeg. Især, som i denne sag, når trådstarteren ikke selv giver synderligt mange uddybende oplysninger.
Det er muligt at han ikke har så mange forudsætninger og redskaber til at tackle sin situation som nogle af os andre ville have i samme. Men vi kan ikke vide det. En svag formuleringsevne er – lige så lidt som dårlige staveevner i øvrigt, som jeg virkelig hader når nævenyttige debattører irettesætter – ikke ensbetydende med hverken lav intelligens eller dårlig evne til at reflektere og perspektivere. Vi skal jo i øvrigt også lige huske at han er i krise, og dermed ikke ligefrem sprudler af overskud.
Måske skulle han bare have haft et kort klart og simpelt råd. Jeg aner bare ikke hvad det skulle have været. For jeg kan ikke selv stå inde for den slags rådgivning. Heller ikke i fald at trådstarter ”blot er en simpel mand”. Den simple mand er nemlig set med mine øjne bedst tjent med at lære sig at blive en mere kompleks mand. Fordi verden og livet er så forbandet komplekst. Og det holder det jo ikke op med at være, og så vil han bare få nye nederlag. Jeg giver ham jo ikke lange udredninger for at nedgøre eller jorde ham, men tværtimod fordi jeg vil give ham nogle input at tænke over.
tilføjet af

Ja, skåne var jo ordet som jeg ledte efter

Ja, Marie, det var jo lige præcis det ord jeg glemte før. Han gjorde det for at skåne hende. Men (dermed) også for at skåne sig selv. Slippe for bøvl. Som vi alle jo gerne vil, selv om det ofte er både sundere og rigtigere at kaste sig ud i det, alt bøvlet altså. Ret menneskeligt.
tilføjet af

hvad piver du for?

er der nogen der har taget din sukkermad - eller var det din sukkermand 😉
tilføjet af

næ...

det er der faktisk ikke 🙂 har selv syndet!! men i det mindste kan jeg godt se hvad jeg har gjort, hvad det i virkeligheden var, og hvad det gjorde mig til..... og jeg har lært af det!
jeg har ikke lavet det om til en slags religion, som jeg er nød til at omvende alle andre til at tro på, for at jeg selv kan tro på det... og i processen lige trampe på alle mine "fjender"
tilføjet af

det fremgår så ikke af dine indlæg.

du lyder ellers temmelig overbevist om hvad en elskerinde bør kaldes. måske hvis du selv dengang kun blev tacklet som en luder, at du tror det er den eneste rette talemåde.
det ¨kan¨ godt være en forklaring på dine sure opstød her i tråden......men andre har åbenbart oplevet det helt anderledes, så det kan du vel respektere. 😕
tilføjet af

som altid

Rammer dit svar uhyggeligt præcist :)) Valgte selv at gå efter utroskab da jeg vidste at der ikke var nogen vej tilbage... Jeg ville bare noget andet med mit liv... Og det var den bedste beslutning jeg har truffet NOGENSINDE... Tak for dine altid rammende svar Pusser... læser stadig dine indlæg med en form for ærbødighed. Og lærer til stadighed noget nyt 😉
tilføjet af

Svensknøglen her

Egentlig kan jeg godt forstå, han ikke svare. Der er ufattelig få indlæg rettet til ham.
Men utrolig mange indlæg hvor man lige skal kommenterer en detalje hos andre.
Så vidt jeg ved, så har Marie et problem med sin mand. Jeg har ikke noget problem med hendes mand. Men jeg har en mening om hvordan man bearbejder utroskab.
Jeg var utrolig hård ved Marie, og så synes hun åbenbart der er tid til gengæld??????
Jeg har en fastlåst holdning til løsning af utroskab. Hun har en fastlåst holdning til hendes mands utroskab. Hun må bruge min holdning som hun vil. Det er hende der har et problem.
Som du skriver så får vi tit alt for lidt at vide, til virkelig at gå ind i sagerne, og måske netop derfor er der så mange der køre løs med egne erfaringer. Det trådstarter og andre skal huske er, at det kun er et råd.
Som voksen har man ansvar for egen læring og egne handlinger.
Jeg har været her på siderne et stykke tid. Jeg har set hvordan alle tre parter lider, på hver deres måde.
Ikke på vilkår og nogen omstændigheder, om jeg vil elskes af en, der gør det gennem at være utro. Det er der ikke nogle der vil, hvis I bare tænker jer en lille smule om, men der er altid huset, børnene og hvad siger vennerne.
Det er for mig tegn på at man ikke kan taler sammen om evt problemer. Ud til højre med personen, ingen formildene omstændigheder.
Naren her gør det først forbi med elskerinden på opfordring fra folk her. Ikke af lyst, men fordi han får at vide, det vil være det bedste. Hvis man elsker konen burde man så ikke tænke den tanke selv som minimum?
Eller er det virkelig i orden, at man først gør det forbi når elskerinden har lovet ikke at sige noget til konen? Det er en mærkelig form for "at elske." Fandme godt jeg ikke bliver elsket af jer.
venlig hilsen
Grøn
tilføjet af

hmmm....det er svært

Kæreste Sander
fortal hende sandheden, fordi løgner ødelægger jeres forhold, som er i forvejen ødelagt....desværre...hvis du vil fortsætte, så skal I søge hjælp, for i kommer ikke selv ud af det.
Jeg gjorde det samme mod min mand i sin tid, i dag er vi ikke sammen, men jeg har sadig dårlig smag i munden, det er næsten det værste der kan ske i et forhold...det er tillid brud på det groveste, og man skal have et kæmpe hjerte for at tilgive...held og lykke, håber på det bedste
tilføjet af

en ny dans på torne

ikke at jeg vil påstå at vide hvad fru Nar tænker og føler, - men når utroskab har været inden for, så vil tornene altid være der, - også selv om man bliver skilt. Så det må komme an på hvor og med hvem man danser, ikke om det er på torne. Og du, Pusser, hvor og med hvem danser du p.t. på torne, - for de stikker vist slemt i Pussers fusser lige nu, ikke?
tilføjet af

Jaså?? Og det skulle ligge specielt til mænd??

..og det mener du IKKE utro kvinder er???
Det er da så hulens LET at sidde omme på den anden side af den høje hæk og kun opsnappe halvdelen af, hvad der snakkes om i nabohaven!
Utro kvinder er PRÆCIST lige så kyniske som utro mænd, når de føler sig sikre på, at de IKKE bliver opdaget. Jeg taler af erfaring efter at have levet med et kvindemenneske, som havde løjet mig op og ned i ansigtet i adskillige år...lige indtil jeg opdagede hende. SÅ græd hun! 🙁
tilføjet af

Nej du har ødelagt din kones

Hvad vil du nu, hvad vil du om 5 år hvor vil du være om 10 osv.
Skriv det ned på et stykke papir så finder du svaret.
En kollone med + og minus på din kone/familie en kolleon med ung mø
tilføjet af

You "FOOL"

tilføjet af

Du er bare sååååå meget

en der har et par underbukser på, som må stramme utroligt meget til din blodtilførelse til hjernen
tilføjet af

kig her

34 år og alligevel var du ikke klogere, tror du at du bliver det af denne episode?
Du er ikke en nar, det er ikke fordi det er dumt det du har gjort Det er ondt, stygt og ufatteligt egoistisk. Det virker som om du i hele denne sag kun har haft fokus på dine behov.
Du vil uden tvivl komme til at ødelægge din kones fundament yderligere hvis du fortæller hende alt, alt hvad hun troede på vil være sprængt i stykker om du skal fortælle hende det hele så, det ved jeg ikke men hvis hun finder ud af at du har holdt noget skjult er du endnu mere ude at sk.... end du er nu.
Hvis I ikke havde et barn ville jeg mene at din chance var forpasset og at for meget var ødelagt, at hun har fortjent langt bedre.
Nu er situationen den at I har en søn og hvis det kommer til forholde sig sådan at hun giver dig en lille chance, skal du tænke på at det ikke er ensbetydende med at hun tilgiver dig.
NEJ.... du kommer til at bøde for det her længe, meget længe, du kommer til at stå i kæmpe gæld til hende.
Du skal være forberedt på at al den smerte hun føler, skal hun være sikker på at du selv føler på et tidspunkt for ellers har du ikke en chance.
For at hun skal kunne tro på dig igen skal hun kunne stole på at du helt har fattet alvoren af dette og hvad det gjorde ved hende, sådan at du aldrig vil byde hende det samme uden at du præsic ved hvad du gør og hvad det vil gøre ved hende.
Er du så indstillet på det? Er du klar til det?
Hvis du er så sæt hende op hvor hun hører til, vis hende og fortæl hende hvor vigtig hun er , tak hende og fortsæt med det, lad hende altid vide hvor vigtig hun er...resten af dit liv må hun aldrig komme i tvivl men indtil da vil hun tvivle og hvis I Skal have en chance må du aldrig miste tålmodigheden med hende, du er bundfanget til at lytte til hende og alle hendes bebrejdelser alle sammen, lad endelig være med at kaste bolden fra dig, tag det på dig... så kan det være med tiden at det bliver godt for jer alle tre.
Selvfølgelig må du afslutte alt med vininden og det kan kun gå for langsomt. Selvfølgelig vil hun flejne ud, men du er en gift mand og hvis hun har vidst det fra starten ved hun også at du aldrig var hendes og at kunne gå denne vej. Held og lykke, håber du kan bruge mine råd.
tilføjet af

lægge øre til.........

Ja men det er vel nok også synd for dig at hun ikke bare kunne acceptere det som var sket og lade dig være.
Det er jo ikke din skyld at du ikke kunne stå for fristelsen og at hun fik sin verden smadret.
Nå men når du nu ikke er en størere mand end du er, så er det godt hun blev fri for dig, for du er da ikke værd at samle på. Jeg håber for hende at hun har fundet lykken.
tilføjet af

hvorfor skal konen

med i eventuel terai (hvis denår så langt),hun var jo ikke utro og det var manden der tog et valg.Konen har intet gjort.Det var kun en fejltagelse,fordi han enten blev opdaget eller angrede.Tilliden er gået tabt for evigt og den kommer aldrig tilbage.
tilføjet af

Tak for dine smukke ord!

Glæder mig på dine vegne du turde tage det valg. At du gik efter sandheden, også selvom den jo gør pokkers ondt nogle gange at forholde sig til - modsat at fortrænge den. Men sandheden vinder alligevel altid på lang sigt, derfor skal man ikke trække pinen ud, men netop gøre som du gjorde. Så slipper man for renters rente senere i livet, hvor man for sent opdager, man levede på en løgn....
Pusser 🙂
tilføjet af

Gør alt hvad du kan

Hvis du virkelig elsker din kone så højt, så syntes jeg du skal gøre alt hvad der står i din magt for hun skal se hvor meget du fortryder og hvor meget du elsker hende. Vis hende at du er villig til at gøre en kæmpe indsats for at være sammen med hende(fx parterapi) Og ja der er risiko for hun vil bruge det imod dig i mange år men det er jo klart, det er jo et kæmpe tillidsbrud du har begået. Men jeg syntes du skal gøre alt hvis det er det du føler for, og jeg tror på man kan lære af sine fejl, så jeg tror da aldrig du ville begå samme dumhed igen.
Al mulig held og lykke til dig/jer :-)
tilføjet af

Du er forlængst tabt

og tilintetgjort.
Når den søde kløer kalder, er du nr. 1
Når undskyldninger skal uddeles, er du nr. 1
Når ansvaret skal uddelegeres til andre, er du nr. 1
Når fjolset skal hædres, er du nr. 1
Når bondeangeren banker på, er du nr. 1
Hvad er du for en tøse mand, der kun tænker på dig selv.
Alt hvad der føles behageligt her og nu, lapper du i dig som honning,
men når regningen skal betales, er du røv og nøgler!
Du må tage skraldet i det fulde omfang, hvis du overhovedet skal have en chance for at redde dit ægteskab, og det går ikke med dine førstepladser ud i tudekiks.
Hvor er din realitetssans og din ydmyghed over for din besvegne hustru?
Det er hende der har et valg, og ikke dig!
Du er er taber og et fjols, og det bliver du ved med at være lige indtil du tager tyren ved hornene, og tager en meget alvorlig samtale med din hustru, hvor du lægge alle "ligene" på bordet, og anerkender dine svigt.
Gør du ikke det, er du for altid fortabt over for gud og hver mand og ikke mindst dig selv.
M.v.h.
Charlee
tilføjet af

det sagde Bill Clinton

også.......P.S Hvordan kan du elske din kone,du har jo lige bevist at kommer der en anden model forbi " bliver du optaget af jagten ",kan du høre det selv? Ikke helt overbevisende.Du lever da på en løgn og du skriver herinde for at lufte din dårlige samvittighed,ikke andet. P.PS Var det befriende,at komme af med hende,fordi du blev opdaget,eller hvordan hænger det sammen? Vær ærlig over for dig selv i det mindste og forstå,at du slet ikke elsker din kone og fortæl hende det.Man kan ikke gøre for hvem man elsker,det er der ingen lov for.Hvis du var min ,smed jeg dig på porten allerede nu,jeg ville aldrig nogensinde løbe efter nogen som lige har bevist,at vedkommende ikke elsker mig mere som jeg havde troet.Pak din kuffert og smut,jo før jo bedre,ellers kommer du til at leve på en løgn resten af livet og det ville være synd for både din kone og dig selv.....Held og lykke...
tilføjet af

Løgnen lever i mange forhold efter utroskab

Han bliver gjort til et psykisk tilfælde fordi et eller andet sted på vejen virker han ikke ærlig. Føler man at der mangler nogen detaljer i en historie, så bliver der kørt hårdt på, som jeg personligt godt kan forstå. Vi sidder i et åbent forum er anonyme alle samme, så hvorfor ikke være ærlig. Ærligheden kan man komme videre på men ikke løgnen.
Sandheden kender ingen eller ikke dem som bliver i ægteskabet efter utroskab. For fik de sandheden, så ville de sandsynligvis ikke blive. Der bliver sagt det der kan tåles at blive hørt, og vi hører det vi kan tåle at høre. Ærligheden er nok ikke det mest gribene i et ægteskab, når først en af parterne har været utro. Personligt er jeg træt af at høre konerne forsvarer deres mænds handlinger, som jo burde vise egenværdi, og mænd som lige pludselig elsker deres koner som aldrig før. Dette er jo bygget på en løgn og alle parter ved det, det er til at ryste på hovedet over. Jeg har endnu ikke hørt en sige efter utroskab, som sigde at denne mand eller kvinde de var utro med ikke havde en betydning, som var noget over middel i karakter, som ikke har vist hvad de gjorde og som mente det var værd at satse ægteskabet for. Vi siger et til ægtefællen for at beskytte eller være omsorgsfulde eller hvad vi kalder det, og så taler vi med veninden om den virkelige sandhed som er ved at knække en. Man er ikke utro bare fordi. Jeg er træt af at læse om at elskerinderne til konernes mænd bliver kaldt alt på muligt skidt herude i debatten, og så går konerne i parterapi med deres mænd. Undskyld mig men det er da hykleri ud over alle grænser. Og parrerne fortsætter med deres løgne og deres historier for at overleve i stedet for at være ærlige omkring deres ægteskab der nok ikke er godt nok inden utroskaben ramte som en meteor lige ned i ægteskabet, og lavede et hul så dybt, som der skal bruges rigtig lang tid at kravle op ad.
Jeg kender ikke et eneste par hvor det ikke har gjort et dybt indtryk i ægteskabet for resten af livet. Rygsækken er blevet fyldt med en handling og en sårbarhed som vil være der resten af ægteskabet. Mange siger de har glemt, men det hænger jo ikke sammen med det der sker i den virkelig verden, for der er forskel på at gerne ville glemme og i virkeligheden at kunne glemme med sit hjerte.
tilføjet af

svar fra en gammel nisse .

det er en rigtig kedelig situation du sidder i! mit råd til dig er, kæmp alt hvad du har lært for din elskede kone og din familie! tig, bed og kæmp for tilgivelse!uanset hvad der sker!
har selv prøvet det du beskriver, det ligger godt nok mange år tilbage i tiden, og teknologien var andeledes, men jeg kan nu alligevel nikke genkendende til din historie.
jeg fik også som ung mand også rodet mig ud noget lignede, var også meget fascineret, og følte mig ganske afklaret. men som du beskriver, var det en umådelig kedelig, og brat opvågning jeg fik, da min hustru efter en del måneder afslørede mit forehavende. jeg kæmpede, og vandt med tiden atter min hustus gunst.
jeg har selvfølgelig reflekteret over episoden i løbet af årene, og det jeg er kommet frem til, er ganske simpelt:
de farligste kvinder i verden er de kvinder der gør dig forelsket i dig selv!
venligst Alfred
tilføjet af

til alfred

hvordan retfærdigøre du din teori "kvinder der gør dig forelsket i dig selv"? syns det lyder meget tyndt?
tilføjet af

Mærkelig formulering helt enig.

Hm er kvinder der gør en mand forelsket i sig selv nu farlige??? 😮
Altså skal vi så omvendt konkludere at de kvinder, der gør manden til en selvhader, de er dem man skal holde sig til, for så er man på den sikre side!
Går kærlighed ikke netop ud på at får den anden til at blomstre op og elske sig selv og sit liv? At være forelsket i sig selv er jo selve essensen i en forelskelse, fordi det giver dette overskud (lykkefølelse) der gør at man kan være GIVENDE og både modtage og give kærlighed i overflod under en forelskelse.
Det er jo ikke den altruistiske kærlighed, der her er tale om, men netop den kærlighed hvor den enkelte føler han/hun er den person, man allermest ønsker at være og derfor befriet for tyngende selvforagt. Gid der da vare flere af den slags mennesker - også på sol 😉
Pusser
tilføjet af

til anonym

jeg siger ikke at det altid er sådan! men i mit og formentligt i narens tilfælde, er begrebet "forelsket i sig selv" ikke helt ved siden af.
ved ægte kærlighed, eller det jeg forstår ved ægte kærlighed er glæden ved at give og tage lige stor.
i forbindelse med mit sidespring mindes jeg ikke at jeg havde noget særligt fokus på at give? og når jeg reflekterer over det idag, så husker jeg min elskerinde som en virkelig fascinerende og dejlig kvinde, men også som en kvinde der styrkede mig i at det handlede om mig, og det var fantastisk forførende.
jeg ser i dag en selvisk situation hvor mine behov var det bærende element.
venligst Alfred
tilføjet af

Hvorfor så brødebetynget?

Det lyder da som om din elskerinde har forløst en masse godt i dig og hun har sikkert fået en masse dejligt fra dig også, idet hun følte hun kunne forløse dig så du med eller mod din vilje hm..😉 - nok også har fået hende til at blive lidt selvforelsket. Mon dog ikke - sådan plejer det da at være 🙂
Det er faktisk et ret vigtigt element i den EROTISKE kærlighed at man føler det handler om en selv SÅ meget, at man ofte netop glemmer sig selv. Bagefter ser vi så efterveerne hos især utro mænd, med denne næsten indremissionske brødebetyngethed over at have givet los og bare elsket uden den altruisme og omsorg for partneren, som også er en del af et kærlighedsforhold. I længerevarende elsker/elskerinde forhold kan dybere omsorg og opofrelse dog sagtens forenes med den erotiske kærlig.
Ægte kærlighed tror jeg kun man oplever, hvis man selv er i stand til at være ægte. 😉
Pusser
tilføjet af

men alfred

lad os sige at du virkelig var forelsket i dig selv.....
jeg kan bare ikke lade være med at syntes at det lyder usandsynligt at man pludselig får soulmate føleser for konen, efter at have været så skødesløs med sit parforhold?
tilføjet af

ja det er mærkeligt og

jeg kan sagtens forstå at du tænker sådan, og det tog bestemt også fusen på mig dengang.
jeg ved idag at jeg hele tiden havde elsket min kone, og at det der var problemet dengang, var at tog min hustru så frygteligt for givet, og ikke satte pris på hende overhoved.
det smerter mig at sige det i dag, men der er ingen tvivl om at jeg dengang mente at min hustru var heldig at have mig, og at hun burde være taknemlig.
den balance ændrede sig unægtelig da mit sidespring blev afsløret, pludselig var det mig der var den heldige.
venligst Alfred
tilføjet af

Oraklet har talt

Amen og hallejuja - oh, store mægtige -sammen med Pusserpigen- utroskabsorakel........
tilføjet af

Uha, du er modig Alfred

Lige om lidt får du at vide, at du - og ikke mindst din kone - lever på en kæmpeløgn, og at I lyver for jer selv og hinanden, og at det burde I ikke gøre osv.
Bortset fra det, så tror jeg, at du er inde på noget rigtigt. Nogle samlivsterapeuter taler da også om, at en del utroskab begynder med et behov for at blive set og anerkendt.
tilføjet af

de værste hyklere er de sidste dages omvendte :-(

Du lyder som en sidste dages hellig, der bekender sig til sin religion - her tosomheden -og forsværger/benægter/søger tilgivelse EFTER at have svigtet sin GUD. Nærmest som en opvågning fra den fortabte, der nu set lyset 😮
Guden er her ikke den kvinde, du postulerer at elske, men den religion som kærlighedens tosomhed er for den troende. Læs på nettet om de angrende syndere (bl.a. homoseksuelle)som siden er blevet "frelst" ved nyreligiøs opvågning - du vil befinde dig blandt beslægtede venner her.
Nej det du nu er taknemlig for er nok mere, at alt det du satte over styr ved utroskab - nemlig din kones uforbeholdne kærlighed og TRO på dig som reel og ærlig mand! - at det har du ved dine bodsøvelser formået at vende således, at din kone vel nærmest har fået ondt af dig nu, og derfor igen er villig til at tage dig i sin moderlige favn.
Det er klart du er taknemlig, for alt andet lige er sandheden om dig som bedrager og utroværdig mand en meget tyngende bagage at leve videre på SAMMEN. Fremfor din kones blinde tillid til dig og tro på dig, som den mand hun drømte om og troede du var.
MEN kender du hendes inderste tanker mon? Bilder du dig virkelig ind at hun stadig ser dig sådan som du håber og tror hun oplever dig, eller er du realistisk nok til at indse at din kone efter dit svigt, måske kan have et indre hemmeligt liv? Jeres gode liv iøvrigt, kan jo også binde hende til at blive sammen med dig ikke?
Mange kvinder er afhængige af materielle goder og derfor villige til at sluge lidt af hvert for at beholde status quo. Ikke det samme som de elsker manden uforbeholdent efter hans utroskab. Konerne har vel også deres overvejelser for og imod at fortsætte. Og hvem ved om nogle inderst går og drømmer om en helt anden mand, og venter i det stille på noget bedre...
Godt du og trådstarter ikke er min mand! Han er alt for ærlig til at kunne bilde sig selv eller mig dette hykleri ind som du (og TS) udviser. Derfor jeg stadig vælger ham fremfor at leve alene, hvilket jeg en overgang overvejede. Men når jeg læser om disse vatnisser af mænd herinde, bliver jeg meget taknemlig og følsom omkring hvor skøn en mand, jeg i grunden lever sammen med.[f][l][f]
Han er da et mandfolk, og han ville da ALDRIG lade hverken sig selv eller mig slippe af sted med så vamle og utroværdige forklaringer på utroskab, som dem jeg læser her på sol i denne og lign. tråde.
Jeg har virkelig ondt af din kone! 😖
Pusser
tilføjet af

Hva' sagde jeg!

😃😃😃
tilføjet af

fatter det ikke...

Hvorfor er det så svært at forstå at nogle gange handler utroskab ganske enkelt om at blive bekræftet, det kan endda handle om at man føler at den man er gift med ikke er tilfreds med en.
Det er egoistisk og tarveligt, men trods alt menneskeligt.
tilføjet af

min henvendelse

var tiltænkt naren, og jeg havde aldrig troet at det i den grad kunne sætte visse sind i kog?
jeg elskede min hustru af hele mit hjerte, hun var min kone, min elsker, min partner og min bedste ven.
vi har delt et langt og fantastisk liv sammen, med de op og nedture livet byder een.
hun er det første jeg tænker på om morgenen når jeg vågner, og det sidste når jeg går i seng, og dit brev en noget af det mest modbydelige jeg nogen nogensinde er blevet budt.
livet er kort, og der er en masse ting man skal lære, nogen gange lære vi af at kopier andre, men det desværre lære vi også mange ting " fordi vi bliver kloge af skade"
jeg vil bare så gerne give håb til folk der befinder sig i denne svære situation, og mit budskab er sådan set bare at selvfølgelig er der håb, også efter utroskab.
alfred
tilføjet af

Alfred hvorfor var du så utro?

"jeg elskede min hustru af hele mit hjerte, hun var min kone, min elsker, min partner og min bedste ven.
vi har delt et langt og fantastisk liv sammen, med de op og nedture livet byder een.
hun er det første jeg tænker på om morgenen når jeg vågner, og det sidste når jeg går i seng"
Om jeg forstår det. Fatter nada af dig og andre utro.
tilføjet af

Også dig Alfred

Jo, du kan bande på, det kan sætte visse ting i kog. Bare se i andre tråde. [:|]
At nogen kan have et værdifuldt ægteskab EFTER utroskab, er helt sikkert noget, der virkelig provokerer. Det drejer sig dog især om nogle få debattører, der i flere år har hærget enhver debattråd om utroskab, med deres ufravigelige "sandheder".
Mærkeligt når man er så skråsikker på årsager, virkninger og løsninger, at man tilsyneladende har så stort et følelsesmæssigt efterslæb selv. Og at man har så hårdt brug for, at bruge SÅ meget energi på at revse andre.
Stakkels dem [:|]
tilføjet af

Du er havnet midt i en stillingskrig.

Så tage det bare roligt Alfred. Du er blandt dem som angrer utroskab og måske er lykkelig gift. Nu du har fået din kones tilgivelse. Dem er der mange af på debatten, så de vil altid forsvare dig. Så er der dem som ikke angrer deres utroskab, og som mener man skal stå ved de følelser, man havde under utroskab. De lever måske også lykkeligt i hver deres ægteskab, men har en anden vinkel på utroskab. Så alt i alt handler dette vel om livsinstilling og ærlighed. Eller mangel på samme. Nogle vil så igen sige det handler om noget helt tredie. Sjov debat at følge. Vi lærer dog alle noget undervejs, Jeg gør 🙂
tilføjet af

det spørgsmål

syns jeg at jeg har besvaret i mine forrige indlæg.
men vi kan hurtigt blive enige om at utroskab er tåbeligt.
.....den er i alle dens gradbøjninger, sårende, egoistisk og komplex.
venligst Alfred
tilføjet af

Jojojojo

"Jeg har endnu ikke hørt en sige efter utroskab, som sagde at denne mand eller kvinde de var utro med ikke havde en betydning, ....."
Jo, det har du hørt nogen sige, flere gange endda, men du vælger at ignorere det eller at påstå, det er løgn. Der skulle jo nødigt rokkes ved dit selvopfundne verdensbillede.
tilføjet af

Bare lige

"dem som ikke angrer deres utroskab, og som mener man skal stå ved de følelser, man havde under utroskab."
Hvorfor tror du ikke, man kan både kan angre og stå ved de følelser, som i f.eks. Alfreds tilfælde? Jeg ser ingen modsætning dér. Det kan vel også være ærlighed, bagefter at finde ud af, følelserne var på et falsk grundlag, og at det måske handlede om andet end kærlighed.
Jeg synes, du er inde på den samme "uærlighedstanke" som Pusserpigen og Anonym B.
Man behøver ikke leve på en løgn, fordi man fortsætter ægteskabet.
Man burde kunne debattere uden at sætte etiketter på hinanden.
Det er der nogen, der har ualmindelig svært ved. Til skade for debatte
tilføjet af

Uha da.

Sagde jeg noget forkert?
Beklager hvis jeg udtrykte mig lidt snørklet, det var ikke min hensigt at fornærme nogen. Jeg tror jeg smutter igen. Her er vist lidt for hedt til mit gemyt 😮
tilføjet af

tror du ikke hun mener

"Jeg har endnu ikke hørt en sige til en nær ven eller veninde efter utroskab ...osv."
en ting er jo hvad man siger for at overbevise sin partner, noget andet hvad man godt selv ved er sandt. så en betydning har den man var utro med under alle omstændigheder haft. sikke dog et postyr for ingenting ellers 😃😃😃
tilføjet af

Kan du ikke slappe af.

Der var ingen grund til at fare ud som du gør. Der var ingen der satte en etikette på dig, det gjorde du så selv med dette indlæg. Bøvs!
tilføjet af

he he...

ja... det ville jo også være de rene blasfemi at tro at en mand kunne finde på at sige en løgn til sin elskerinde....?!? selvfølgelig ikke!!!! for det er jo hos hende at han er en HEL mand, jo? det ved vi jo alle.....sådan er det ALTSÅ bare... LOL 😃😃😃
vi kan lige så godt lære det! en KONE er enten en mor for sin mand, en naiv gås, en selvbedrager eller en HALV kvinde!!! 😮
græder af grin😃😃
tilføjet af

Hi Hi

Jeg må le med dig og lidt mere til. Så du troede hun hun mente det var mandens elskerinde, der fik hele sandheden. Sådan opfattede jeg det da ikke. Men tak for et grin mer. Så også en 😃 til dig.
Og så lige en til 😃
tilføjet af

Jeg elsker ironi - bare ikke dumhed

Er du så en af de forsmået som er blevet sammen med din mand, og nu kommer med 1000 undskylder for ham og ellers synes han er den dejligste mand på jorden, som lige pludselig blev voldtaget af denne modbydelige kælling, som ingen respekt har for kærligheden. Jooo den historie er mægtig god, og det er den der kan leves videre med, men hvad med virkeligheden og det at manden har svigtet så groft som man overhovedet kan. Gør du bare grin med indlægget, men spørgsmålet er hvem der bliver grinet mest af bag ryggen på de utroramte koner o ghvor mange frostår at de bliver efter utroskab, hvad tror du og hvad mente du før det kig ud over dig selv eller en du kendte? Jeg tror selv du kender svaret, selv min 21 årige datter kender svaret, at han elsker ikke nok, når han kan finde på at være utro. Glansbilledet er krakeleret, drømmen er brast og troen på livet sammen vil altid have en brist med sig. Du kun gør grin med de forsmået parter, for jeg tror de har det hårdt eller om det er dig selv det er gået ud over. Der skal laves mange overbevisninger for at kunne blive i forholdet efter sådan en viden, som utroskab er. Om indlægget så kunne være formuleret anderledes, ja måske, og omvendt hvorfor ikke kalde en spade for en spade det tror jeg de fleste kan forstå.
Jeg går ikke ind for utroskab, men jeg mener alligevel det samme som ovenstående, at mange hyklere står tilbage i deres ægteskab og giver alle andre skylden end der hvor skylden skal placeres.
tilføjet af

Hvor gammel er du inden du he he som et pige

Der er kun en ting du åbenbart glemmer her inden du sidder som et andet, undskyld mig, og skriver he he. Du glemmer at manden lyver, så 2 steder, så hvor ligger det forsvar og hvor ligger løgnen, så mest og skal gemmes væk i ægteskabet eller tror du det er elskerinden der kommer nemmest videre????
Græd du bare af grin og så vil jeg håbe du ikke er en af dem der har prøvet at blive forladt eller svigtet på den ene eller måde, for du lyder meget lidt empatisk.
Tror du vitterlig på at en mand elsker sin kone nok selvom han har haft et forhold kørende ved siden af? eller vil du gerne tro det eller kræver du ikke så meget af din eventuelle partner inden du gør grin. For mig at se lyder du ikke særlig gammel og måske ikke prøvet at føle noget for et andet menneske, og så forstår jeg din reaktion, men er du voksen og har prøvet at elske et andet menneske, så tror jeg godt du ved at man ikke gør ud og er utro, hvis forholdet er vigtigt nok. I bund og grund er det nok her problemstillingen et, at folk tror de kan elske den eneste ene for altid, hvorfor ikke bare i 1, 10 eller 20 år, hvorfor er det ikke godt nok at give hinanden det man kan til kærligheden er slut, hvorfor skal skuespillet fortsætte, hvorfor skal folk kalde det elske. Jeg forstår det ikke og jeg forstår bestemt ikke din kommentar vel opmærke du ikke er særlig gammel og ikke rigtig har prøvet at leve i den virkelig verden endnu.
Hvad er naivitet kan du så spørge om, for mig er det hvis man vælger at leve på en løgn og vælger at lve et selvbedrag for at overleve nu og her, men det holder ikke i længden for det selvbedrag vågner man op af en dag og ser verden fra den realistiske bæk, så er det man spørger sig selv vil jeg leve med den viden. Det er der så rigtig mange der ikke kan, når der først er gået et stykke tid, hvor fornyet krafter er kommet til og man kan mærke sig selv efter det chok det er at finde ud af at man ikke er den eneste ene.
tilføjet af

Tilbage på sporet

Hej allesammen.
Er tråden ikke røget lidt af sporet. Jeg synes - vi glemmer debattøren. Måske kunne vi bede om en update fra Naren? Ellers et interessant emne.
tilføjet af

Ja lad os få en opsummering

på denne klassiker af en føljeton: UTRO GIFT MAND.
1. Vi har en mand der har været gift i flere år og er glad for sin dejlige kone, som han har barn sammen med.
2. Manden falder for en anden kvinde, sådan uden videre eller "bare fordi" hun var lækker og fræk.
3. Han indleder et forhold til kvinden og anskaffer sig en ekstra mobiltlf. til sin hemmelige affære.
4. Han mister interessen for konen og tænker kun på elskerinden. citat:"jeg har de første par måneder følt mig pænt ligeglad med min kone, og har faktisk tænkt en del over at forlade familien, for jeg tænkte faktisk mere på min nye pige end min kone."
5. Han lyver åbenlyst overfor konen, selvom hun spørger ind til om der er noget galt.- "min kone har her de sidste 2 måneder godt været klar over at der var et eller andet galt, og det har hun spurt mig om MANGE gange, men jeg har beroliget hende hver gang, fordi jeg selvfølgelig ikke ville gøre hende ulykkelig, og jeg ved hvordan hun har det med utroskab,( jeg bliver smidt ud på stedet.)"
6. Konen følger sin intuítion - det gør de fleste koner som regel, mænd glemmer vist det er kvinder de har med at gøre 😮 og hun finder tlf. regninger så hun "havde hurtigt lugtet lunten, hun havde fundet frem til min veninde via. de gule sider, hun havde også fundet hendes adresse i min Gps. jeg har sagt til hende at det bare var en flirt og der ikke er mere i det end sms erne "

7. Konen flipper ud og vil skilles, mens manden beroliger med det bare var en flirt, mens han omvendt er hunderæd for det hele opdages. "men jeg er også virkelig nervøs for at min kone skal finde ud af at vi har været sammen en del gange, for så ryger den minimale chance jeg har nu, for at redde mit ægteskab!"
8. Så nu er vores nar først rigtig på skideren, for som han siger:" jeg kan slet ikke forstå at jeg lod det her ske, for jeg elsker hende fandme, jeg får det så dårligt når jeg tænker på skilsmisse, eller på at min kone kan finde en anden mand🙁."
Ja tanken om og frygten for at konen skulle finde en anden mand (!) mon ikke den også er en klassisk her og får manden til at lyve endnu mere om denne elskerinde, han førhen var så besat af, at han ligefrem overvejede at forlade familien. Puh ha, hvad mon han i disse hede øjeblikke ikke har fyldt elskerinden med af kærlighedserklæringer. Åbenbart følte han i de øjeblikke ikke nogen angst for at miste den kvinde, som han siger han elsker. Men tanken om en anden mand skal overtage styringen og måske blive papfar til hans barn bringer ham i endnu mere effekt.
Så langt så skidt. Hvad konen ved ved ingen. Jeg gætter på hun har fået samme sludder for en sladder som koner normalt stiller sig tilfredse med 🙂

Så mit gæt på en 9er : Konen lader sig berolige med mandens forsvarstale om hans nu kølnede følelser for "denne mær af en kvinde" ja at han aldrig havde følt noget for elskerinden, men han bare lige skulle bevise overfor kammeraterne at han kunne bolle. At han jo er mand og derfor faldt for fristelsen, men at mor derhjemme er den bedste i verden og ALTID har været det, og at han aldrig kunne finde på det igen. At han nærmest foragtede denne luderagtige kvinde (han havde købt en ekstramobiltlf. for at mødes med) og nu angrede ALT. Det var en svipser - han var ikke "sig selv" ! Han var bare stresset og været nede i denne periode, måske over deres ægteskab også. OSV....
Ja denne klassiker har været spændende læsning ind i utroskabens vildledning af alle parter, fordi tosomheden som ikke må anfægtes (selvom den gang på gang anfægtes via utroskab!) den ER eneste parameter for den "ægte" kærlighed. Og må og skal forfægtes og det uanset hvad! Koste hvad det koste må af løgne og efterfølgende liv på en LØGNEN!
Den klassiker der her har udspillet sig på solens sider er en gave og til dem, der TØR høre sandheden, men også en advarsel om hvor indviklet livet bliver, når idealerne om lykken indhentes af den barske og rå virkelighed 😖
Pusser - tak for god underholdning til alle 😉
tilføjet af

ja...

det var egentlig ikke min mening at blande mig mere i denne debat, for jeg syns det hele løber af sporet med ordkløveri, og for meget "lægge ord i min mund" og lomme psykologiske udredninger af mig som person og menneske.
men jeg har da fuldt debatten lidt fra sidelinen af lige vel.
jeg var meget glad for især Alfreds indlæg, det gav mig sku blod på tanden, og det er cool at vide, at man ikke er det eneste menneske på jorden der har handlet så tumpet😖
status quo på hjemmefronten er, at min kone netop er kommet hjem fra en meget forlænget weekend hos en veninde, hun er ikke kommet hjem hjem, men hun er her[l]
jeg ved ikke rigtigt hvad der sker, for selvom vi taler, så er hun totalt splittet.
jeg har svaret hende på alle hendes spørgsmål, og fortalt hende 1000 gange at jeg elsker hende, og vil gøre AlT for at råde bod på det her!! for det vil jeg virkelig.
men der er ingen tvivl om at fremtiden er vildt usikker p.t. men jeg har ikke tænkt mig at give op!!!!!
hilsen naren
nb. pusser du kan godt sparre krudtet, har ikke tænkt mig at åbne dine tråde alligevel..
tilføjet af

der er kun

2 ting her i livet der er uendelige! universet og den menneskelige dumhed......og når vi taler om universet, så er jeg faktisk ikke helt sikker?
citat: Albert Einstein
tilføjet af

hvor godt.

Det går jo den rigtige vej, har virkelig tænkt meget på hvordan det gik det.
Pøj pøj med resten. håber din kone blivere mildere. 😃
tilføjet af

meen

hvad så med alle de føleser du havde for din elskeinde? hvad er det så bare glemt nu eller hvad? eller kommer du som andre til at kontakte hende igen på et sener tidspunkt? når det igen er belejligt?
tilføjet af

Ro på

tror ikke manden tør kontakte elskerinden forløbig. men hun bliver nok ikke fri for ham. de har det jo med at dukke op igen, når der igen er stille vand på hjemmefronten.
tilføjet af

selvfølgelig

har jeg ingen planer om at genoptage kontakten med min veninde igen! mht. føleserne til hende så er der ikke nogen, ville nok helst glemme hende og alt det lort jeg har lavet med hende. det siger jeg ikke for at være ond eller noget, men jeg forbinder hende ikke med noget godt eller positivt nu...[:|]
tilføjet af

Tak for et super godt indlæg

Ja, jeg må jo klappe i mine hænder og sige det var klassikeren der lige blev fyret af her, og mon ikke vi er mange der nikker genkendene til denne situation og har hørt om den nogen gange.
Livet må vi sande byder os på mange sjove indfaldsvinkler til livet og især løgnen som vi lever på.
Tak pusserpige for et rigtig godt indlæg.
Hvis der er nogen der skulle være i tvivl om nogen af klassikerne som pusserpigen her kaster af, så kan I jo læse en psykologs indfaldsvinkel til tingen omkring 3. parten i et utroskabsforhold http://www.skilsmisseklar.dk/viewtopic.php?t=383
tilføjet af

Tak i lige måde,

for et godt link, der afdækker meget af det, jeg før har påpeget. Et frustreret ægtepar, der søger en forløsning, ved at finde en part UDENFOR parforholdet (som man kan give skylden for egen magtesløshed) har gennem utroskaben fundet sammen i fælles foragt for FJENDEN. Kommer til at tænke på om det ikke er selve lidenskaben der er hovedfjenden her?
Disse ufrie mennesker, der ikke aner hvem de selv er udevikler ret ondskabfulde sider af sig selv, for at fastholde et idealbilled, som de slet ikke er i stand til at fastholde UDEN disse fjendebilleder.
Fjendebilled nr. 1 er den kvinde, der forløser manden. Hun bliver nu en heks og udsat for fordømmelse og foragt, således at kone og mand kan nu kan finde et sammenhold i et nyt nu stimulerende fællesskab - der før var understimuleret. Stimuli er HAD til det frigjorte menneske, personificeret i elskerinden. Hun er foragtet og latterliggjort EFTER at være elsket og attrået af manden i ægteskaabet. Læs bare narrens lille svada her:" jeg har aldrig rigtigt lovet hende noget, men jeg føler sku lidt, at jeg er den der har presset på for at få noget op at køre med hende."
Altså den klassiske med at det er MANDEN - den utro - der presser på for at få et forhold til en frigjort kvinde. Den situation er OGSÅ velkendt af de fleste elskerinder - det er den gifte mand der så godt som altid opsøger dem!!!
Så den utro mand vil godt smage lidt af den lidenskab som er død i hans ægteskab, men han vil ikke betale prisen. OG han har slet ikke personlighed til I VIRKELIGHEDEN at turde gennemføre sine drømme. Men affæren gav da lidt ilt og frisk luft og gav kunstigt åndedræt til et parforhold med alvorlige vejrtrækningsproblemer 😮
Pusser
tilføjet af

Et svar til fænomenet hr. Nar!

Det er såmænd ikke personen narren - endsige "personligheden" narren - som jeg her svarer, men selve fænomenet hr. Nar! Han siger iøvrigt også han ikke læser mine indlæg. Ja det forstår jeg så godt - at han siger 😉
Nå men jeg kan ikke se det anderledes, end vi har at gøre med en middelmådig mand, der ikke kan finde ud af sit liv, og ikke tør stå ved sine handlinger og derfor forkludrer det for alt og alle i hans nære omkreds. Synd for konen, der hidtil har set manden i en helt anden optik!
Om hun køber mandens udlægning af affæren ved vi ikke. Får hun sandheden tror jeg ikke hun lader sig besnakke - hun havde jo inden utroskaben en ret klar holdning til det. Derfor endnu mere besynderligt, at en mand kaster sig ud i utroskab, hvis han - som han påstår - virkelig ELSKER sin kone. Den elskerinde må have sat nogle uopfyldte drømme igang, som han så alligevel ikke kunne leve op til (?) Mit gæt.
Men hr. Nar var ikke "sig selv" så det var denne fristerinde, der fræk som hun var (elskerindetypen 😮) lagde an på ham og han derfor faldt i, suk men NU fortryder han bittert og husker bare denne afffære som en "OND DRØM".
Den elskerinde han førhen jagtede (læs:"men jeg føler sku lidt, at jeg er den der har presset på for at få noget op at køre med hende.") er nu efter utroskaben blev opdaget en ond drøm siger han og "jeg forbinder hende ikke med noget godt eller positivt nu... " Her er det altså elskerinden hr. Nar omtaler, hvis nogen skulle være i tvivl. Men elskerinder kender det jo fra den anden side, hvor det bare er konerne der omtales i samme vendinger.....
Nej det tror pokker manden er vendt 180 grader, for nu er han i fare for at miste sit ægteskab og den trygge familiebasis, han før levede højt på. Så højt at han var udspekuleret nok til at anskaffe en ekstra mobiltlf. for ay holde sin utroskab hemmelig for konen!!
Status nu for fænomenet hr. Nar er: Ham må - for at holde løgnen kørende i ægteskabet - omskrive hans forhold til elskerinden i negative vendinger, så han kan overbevise sig selv og konen om hans reelle hensigter ang. omvendelse til den gode trofaste og elskende ægtemand. Hr. Nar er nemlig ikke MANDFOLK nok til at stå ved sin handling, som elskerinden udemærket godt ved var for ham alt andet end en "ond drøm"!
Pusser

PS)
Håber nu alligevel for konen hun er begavet nok til at gennemskue løgnen, så hun kan komme FRI og finde sig en troværdig mand. Hun fortjener et rigtigt MANDFOLK der tør stå ved sine handlinger, også når de ikke lige pleaser idealet om en ægtemand. 😖

Pusser
tilføjet af

Spørgsmål til pusserpige

Jeg har fået en opfattelse af at du forstår hvad der får følelsesmæssigt forsømte kvinder til at vælge utroskab, men at du ikke kan finde den samme forståelse for følelsesmæssigt forsømte mænd, eller anderkender at de findes.
Er det sådan det er?
tilføjet af

En lille historie - morsom for os der betaler

Nu skal du godt nok høre en sjov historie 😉
En mand er sin kone utro, følger hele din trinverden, går op til kommunene og siger jeg har problemer med ægteskabet jeg har været min kone utro sådan ca. 24 eller det nu 36 måneder eller hvad kan han tillade sige at sige, og så giver kommunen ham et 10 turs kort til en parterapeut for at de kan finde sammen igen. Det er da smart ikke, kommunenen dvs. os borgere betaler for at han ikke var vild nok med sin kone til at være hende utro i sådan ca. rigtig lang tid, og så betaler vi andre for hans fejltrin og så må man jo håbe på, at han bliver så vild med sin kone igen, at vi borgere ikke atter engang skal betale for hans sidespring undervejs i ægteskabet😉
Dette er ikke en joke, hvis nogen skulle tror det. Det er det virkelig liv, så nu står vi slet ikke til ansvar for vores egne handlinger mere og ordningen med parterapi til de dårlige ægteskabet er nu blevet fornyet med nogen ekstra år, så det er nu I skal springe ud, for Danmark kommer og redder jeres parforhold efter I lige er kommet til at svigte jeres partner en lille bitte smule, som alle andre så skal betale for bagefter. Smart ikke så gå i sving mor Danmark betaler.😉
tilføjet af

Jo da det kan jeg sagtens forstå.

Det jeg ikke forstår er, at disse forsømte mænd ikke TØR står ved deres handlinger,for klart at bekende kulør overfor deres ligeså forsømte koner. Men i stedet kryber de ind bag mors skørter, for at få den meget usexede rolle som uartige drengebørn, der i en frigjort periode har været "udenfor mors overvågning" og efterfølgende frasiger sig ethvert ansvar for deres handlinger. Det er jo dette jeg kalder for alt andet end mandfolkeagtigt.

Jeg valgte utroskab, og jeg stod ved det. Min mand har for nylig set Jules og Jim og fortalte mig at han forstod hvorfor manden godt kunne acceptere hans kvinde ønskede at leve i fri kærlighed samtidig med hun havde et forhold. Han sagde han havde det på samme måde overfor mig. Så nu skal jeg se Jules og Jim for helt at forstå pointen. Men jeg har IKKE ført min mand bag lyset. Han ved hvem jeg er, men jeg omvendt meget tvivler på hr. Nar`s kone aner hvem hendes mand i grunden er. 😮
Pusser
tilføjet af

Sikke en historie!!

Hvordan står det i grunden til i Danmark, når VKO regeringen er nødt til at oprette disse borgerbetalte hjælpepakker for familier i krise? Blot for at kunne opretholde tesen om "familien ûber alles" - hele det borgerlige samfund er jo bygget op om denne familiestruktur, så klart at samfundet må gøre alt for at holde de utro mænd/kvinder på dydens måtte. 😉
Ingen tvivl om at Danmarks ny nationalsocialistiske parti DF har stærk indflydelse på disse (af skatteyderne betalte) parterapeuters opblomstring. De tjener fedt på at redde splittede familier med ondt i kærligheden - men giver nok ingen garanti for at de samme familier får lykke endsige kærlighed i deres liv fremover. Men FAMILIEN bevares, og det er jo det som tæller her.😮
Pusser
tilføjet af

Mænd er bare ikke modige

Dette tror jeg lige præcis er forskellen på mænd og kvinder, at mænd lyver deres ægteskab igennem, hvor kvinder når de først er opdaget erkender at de blev forelsket i en anden mand eller lod sig begærer eller hvad det nu er. ´
Hvordan hænger det egentlig sammen med at kvinder er æglige når først de er taget i deres ugerninger, hvor de hvis manden har været dem utro kommer med alle mulige søforklaringer for deres mand for selv at kunne overleve i dette rod. Underligt ikke! Manden kan ikke blive forelsket i en anden, men kvinden kan godt. Hmmm den vil jeg tænke lidt over resten af dagen og komme med et nyt indlæg. Jeg skal lige tænke, så ting tar tid, når det syder og bobler oven i hovedet med alle disse indlæg med forskellige indfaldsvinkler til tingene :-)
tilføjet af

vi glemmer alt for

ofte at der i virkeligheden er en meget store forskelle kønnene i mellem, på godt og ondt! mænd og kvinder handler og tænker forskelligt! tror ikke at man som kvinde nogensinde kan sætte sig 100% ind i hvad det egentligt foregår inde i hoved på en mand, eller omvendt....
fuldte for et par år siden en række engelske udsendelser om kønsforskelle på discovery, og det var faktisk meget interessant at se hvor stor foreskel der i virkelighed er.
i udsendelserne blev x antal kvinder og mænd udsat for en række undersøgelser og tests, for at forsøge at måle foresellene
fks. blev der udført en test, som via scanning og elektroniske måle instrumenter, skulle kortlægge mænd og kvinders evne for medfølese og empati, 20 mænd og 20 kvinder blev vist en billedserie som burde appellerer stærkt til de føleser, og de blev bedt om at beskrive deres tanker imens.
resultatet var slående, både mænd og kvinder og mænd viste verbalt stor empati og medfølelse, men når man gennemgik de hjernescanninger og målinger der var foretaget, var der nærmest en voldgrav mellem kønnene, selvfølgelig var der forskelligheder imellem alle deltagere, men den MINST empatiske og medfølende kvinde slog alligevel dem MEST empatiske mand med flere banelængder.....
der blev lavet mange tests i programmerne, og der var også punkter hvor kvinderne var mændene underlegne, men på de fleste områder der havde men føleses registeret afgøre, udmærkede kvinderne sig.
man skal ikke forstå dette som noget negativt eller som noget skelsættende, for ifølge programmerne er det med føleserne noget der har med vores livsfunktioner af gøre. en kvinde har brug for sine føleser for at kunne udfylde sin rolle, hvor en mand ville blive handicapet og have svært ved at opfylder sine livsfunktioner, hvis han var udstyret med et følesesregister der svarrede til kvindens.
nu handlede programmerne ikke om utroskab, men der blev faktisk draget en paralel på et tidspunkt, det blev fortalt at rent statistisk var der større sandsynlighed for at et parforhold holdt efter utroskab, hvis sidespringet var begået af kvinden, fremfor manden. og jeg syns faktisk at dette ret godt illustrere det faktum, at vi har en tendens til at overføre vores følesesregistere til hinanden, kønnene imellem.
min tanke er så:
hvis en kvinder er utro er der muligvis flere føleser på spil, men manden opfatter det ikke.....?!?
hvis en mand er utro behøver der ikke være de store føleser i det(set fra det kvindelige følelsesregister), men det opfatter kvinden......?!?
bare en tanke 😉
knus jonna
tilføjet af

tankevækkende

indlæg! giver en spændende vinkel på tingene, syns jeg!
🙂
tilføjet af

eller en

kringlet "kone" undskyldning.😕
tilføjet af

Pudsigt indlæg, selvom det ikke rigtig holder.

For omvendt kan man jo sige at manden åbenbart ikke har større følelser indvolveret i sit ægteskab - udover tryghedsbehov for en mor ved sin side - siden han jo alt andet lige stadig har nemmere ved at være utro. Ifølge gamle statistikker - om det stadig holder ved jeg så ikke.
Mht. kvinders utroskab så holder det du her skriver ikke: "I så fald, tror jeg måske nok lidt på den der med at (kvinder glemmer at) mænd er utro for at få sex, og (mænd glemmer at) kvinder er det af følelsesmæssige årsager." NEJ det var i høj grad ikke følelser for elskeren der fik mig til at være utro. Tværtom var det følelser for min mand der gjorde det tog ÅR førend jeg blev utro med netop ham. Det var ren begær og behov for at blive bekræftet igen og igen af denne dejlige givende mand, som min elsker var og stadig er. Suk..😖
Giver dig dog ret i det sidste. At alle vores generaliseringer nok ikke rigtig holder, hvis vi taler om mænd og kvinder under 45 år. sådan ca. - her skulle KVINDER nemlig være mest utro og uden de ser det som andet end sex. De af os der er ældre har nok andre erfaringer og vi tænker derfor i mere forældede normer. Synes de mænd under 40 år er langt mere empatiske end den ældre generation af mænd f.eks. - og omvendt er deres jævnaldrende kvinder meget målorienterede i næsten alle deres handlinger.
Det er således ikke altid de følelsesmæssige overvejelser, der får dem til at vælge en bestemt mand. Det er lige så ofte de vælger manden udfra om han nu også passer til deres målrettede ideal om det gode trygge og materielle liv - sammen med en mand.
Ja det er så min private observation og erfaring´, vil jeg lige tilføje. 😉
Pusser
tilføjet af

Den er svær ikke!

Det er i hvert meget tankevækkende det med jægeren og byttet, for da jeg var sammen med X, så har jeg aldrig prøvet at være jaget så meget i mit, og jeg har aldrig set en mand kigge på mig som ham, ikke set en mand begære mig som ham, aldrig været sammen med en mand som på den måde ville have daglig kontakt, spist frokost i parken i kule, sne og regn, sige god weekend skulle vi for ellers blev det ikke en god weekend efter hans påstand, mødtes på løbeture (Har principielt aldrig løbet så lidt i hele mit liv i den periode) osv osv, men det glemte han hurtigt da hans kone opdagede og styrede geshæften efter hun opdagede hans utroskab, hvor han ellers havde "glemt" sin kone i adskillige år. Nu er det tid til at give hende opmærksomhed og den elskov og vild med, som han ikke havde prioriteret i en periode, så jeg tænker om ikke kun det empatiske ikke er så højt, men om de er i stand til at spille et skuespil som kvinder ikke er så gode til. Nej jeg ved ikke om det er rigtigt, men et eller andet må denne mand da kunne inden han kunne gå hjem og snørre sin kone så meget, at hun valgte at tilgive ham flere års fravær i hjemmet. Hvis det var min mand skulle han godt nok være mere end en god skuespiller for jeg ikke havde smidt ud, hvis jeg havde haft sådan en viden. jeg ville ikke kunne leve med den viden, men jeg kan leve med mig selv i dag, fordi jeg ved jeg har fortalt sandheden til min mand og kun sandheden, for så kunne han selv bestemme om jeg skulle gå eller ej. Jeg er nemlig en af de tøsede kvinder der ikke turde at tage stilling til mit liv, så jeg snuppede hele pakken både min mand og min fritidskæreste, selvom jeg godt viste at det ikke kunne holde i den sidste ende.
Jeg tror kvinder tør og kan mere i dag, fordi mulighederne ligger åbne for os på det økonmiske område. Vi er ikke afhængig mere på dette område og det giver frit spil for at vi kan gå som vi vil, hvis det forhold vi er i ikke er godt nok. Men det hjælper så bare ikke for os der ikke tør at leve livet helt ægte og rigtigt, men principielt lever på en løgn, selvom vi har sagt sandheden til vores mænd. For vi ved jo godt det ikke er godt nok, men hvor er livet dog svært.
tilføjet af

men jeg er

lige lidt nysgerig, hvad hvis din sitiuaton var omvendt! ville du leve med din mand hvis han levede som dig.....?
har du tænkt over hvorfor din mand i virkeligheden kan accepterer din livsstil.....?
tilføjet af

bliver nødt til at spørge igen pusserpige

Du skriver at det ikke var følelser for din elsker men følelser for din mand der fik dig til at være utro. At det handlede om den bekræftelse din elsker gav dig som du havde længtes efter.
Se disse følelser kan jeg sagtens sætte mig ind i. Jeg er gift og elsker og begærer min mand grænseløst. Netop fordi jeg har alle disse følelser for ham, ville det slide mit selvværd i bund samt gøre mig meget sårbar og angst for at miste hvis jeg oplevede at mine store følelser for ham ikke blev gengældt, hvis jeg oplevede mig taget for givet af ham.
I sidste ende kunne det medføre at jeg ville blive mere modtagelig hvis der skulle komme en anden mand forbi, som var parat til at overøse mig med positiv opmærksomhed og komplimenter. Jeg kunne ende med at blive utro, ikke nødvendigvis pga. en stor forelskelse, men som et forsøg på at genvinde en form for kontrol. Jeg ville sikkert retfærdiggøre mine handlinger med, at når nu min mand ikke vil mig, så er der en anden der vil. Men den store overskrift ville i virkeligheden være at jeg var meget ulykkeligt forelsket i min mand.
Jeg tror at de samme følelser kan opstå hos en mand der virkelig elsker sin kvinde, men som ikke oplever at hans følelser bliver gengælt.
tilføjet af

Du skriver lidt uforstående.

Ved ikke hvad du mener her. Når der er tale om en "livsstil" er det noget der er en varigt. F.eks. kan det være en permanent SMAG - mht. levemåde eller tøj/sundhed osv.. Min livsstil har i næsten 20 år været at leve i et ægteskab sammen med min mand i troskab. Der har været mange lykkelige år, hvor jeg bestemt ikke havde lyst til andre mænd. Gider ikke repetere de omstændigheder der gjorde jeg blev utro. Nysgerrige kan klikke tilbage i de tråde, jeg har beskrevet tiden op til - under - og efter utroskab.
Jeg ved ikke om jeg vil kunne leve med min mand var utro. Tror det ikke, for jeg føler at vores samliv afhænger meget af hans evne til at viser mig sin kærlighed og ikke kun i ord, men også i handling! Det ville han nok ikke kunne, hvis han var utro, så jeg tror næppe jeg ville leve sammen med ham så.
Hvorfor min mand "i virkeligheden kan acceptere min livsstil"❓Nu er det aom sagt ikke en livsstil (endnu) for mig at være utro. Men at han har kunnet acceptere min affære, tror jeg dels skyldes at han ikke ved HVOR indvolveret elskeren og jeg MED TIDEN BLEV - altså også følelsesmæssigt. Samt at jeg giver min mand masser af kærlighed og sex og han ikke kan undvære mig - eller skal vi sige DET jeg giver ham i sit liv (siger han).
Men vi har også et meget specielt forhold, vi passer fantastisk godt sammen. Så hvis det kunne gå galt for OS tror jeg det kan gå galt for enhver!
Tror ikke på min mand inderst inde ville kunne acceptere min livsstil, hvis jeg var jævnt hen utro. Een ting er at sige det, fordi han har tænkt det igennem og fundet ud af han ikke vil leve uden mig. En anden ting er HVIS jeg indvoæverede mig så meget i en anden mand, at det kunne mærkes for alvor i vores ægteskab - at jeg ikke kunne give min mand den kærlighed han har behov for. Så tror jeg bestemt ikke han ville "acceptere min livsstil" 😮
Pusser
tilføjet af

Hvad er det egentlig du spørger om?

Du konkluderer så vidt jeg kan læse, men spørger ikke som overskriften signalerer...hm.
Jeg har bestemt i mit lange ægteskab været såret masser af gange over at blive "taget for givet". Så du har helt i at dette nemt kan få en kvinde til at falde for en anden mand. Og måske mænd har det på samme måde, selvom jeg tvivler på det. De mænd der søger UD af deres ægteskab og finder en elskerinde, gør det oftest fordi de ikke længere begærer deres kone. Sådan er min erfaring. Jeg kan omvendt ikke sige jeg ikke begærede min mand, kun at jeg følte - som skrevet utallige gange før - han "glemte at vande planten". Ikke det samme som vi ikke havde sex, for vi har altid haft en aktivt sexliv.
Men jeg var nødt til enten at forlade ham eller lade mig indfange af en anden mand. Det sidste gjorde jeg helt uden samvittighedkval, da jeg følte det var SÅ rigtig en handling, da det var nødvendigt for at jeg igen kunne føle mig som et HELT menneske/kvinde.
Oplevelsen har gjort mig stærk og lykkelig igen, og jeg tillader ikke længere min mand at køre sine personlige arbejdsmæssige frustrationer over på mig!!! Noget han førhen havde en tendens til at gøre. Så alene dette har givet os begge en meget bedre atmosfære i vores liv sammen.
Jeg fortryder bestemt ikke jeg har været utro, og kan kun varmt anbefale andre kvinder det - i visse situationer of course 😉
Pusser
tilføjet af

Tak for svar

Og du har da ret, hvis jeg kunne ændre overskriften, skulle der stå: "jeg bliver nødt til at henvende mig til dig igen"...
Jeg er noget forundret over at du virkelig ikke mener at en mand kan savne bekræftelse fra den kvinde han elsker og dermed kan blive utro alene af den grund, når du selv har oplevet hvad det gjorde ved dig at din mand ikke "vandede planten"
jeg er overbevist om at mænd har lige så meget behov for at føle sig set, anderkendt, beundret osv. af den kvinde de elsker, som omvendt. Og jeg er overbevist om at nogle mænd som du, har været nødt til at lade sig indfange af en anden kvinde for ikke at miste sig selv.
tilføjet af

jeg kan sagtens forstå

din holdning og gruden som du beskriver. men føler du aldrig at du lader din mand leve på en løgn? jeg vil gerne undskylde at jeg sætter dig lidt på spids, men det er simpelhen ren og skær nysgerrighed, håber det er ok!😉
nu kan jeg ligsom forstå at din mand ikke helt er indforstået med sagens sande ansigt, og det får mig til tænke.... ville du vælge din elsker hvis sitiuationen eller han tillod det?
venligst anni🙂
tilføjet af

Det vil jeg godt svare dig på.

Hej anni.
Kan godt forstå du er nysgerring, når jeg jo er en af dem, der så ofte taler om disse arme koner (overdrivelse fremmer forståelsen 😉) der lader sig nøje med deres utro mands pludselige genopståede kærlighed og med mandens fornægtelse af sit andet jeg`s eksistens osv. Altså dem der lever deres glansbilled af en familie udadtil og såmænd også overfor hinanden, og NU EFTER utroskaben pludselig ser lyset, og opdager hvor meget de elsker hinanden. Ja jeg mener stadig, de lever på en løgn. Men skal nok redegøre så godt jeg kan, hvorfor jeg ikke selv føler, jeg lever på en løgn i mit ægteskab:
Hm. For det første kan jeg klart sige, at jeg ikke har bildt min mand ind, at han er ENESTE ENE i verden for mig. Men han ved han er min nærmeste overhovedet og min soulmate over alle. For sådan er det bare med os 🙂[l]🙂
Men jeg har mange gange under og efter min utroskab ladet ham forstå, at jeg synes vi skal erkende, at der er andre mænd/kvinder, der for hver af os kan virker tiltrækkende og som vi også kunne have et forhold til, hvis vi turde give hinanden lov. Hertil har han svaret meget barnligt (synes jeg, når man tænker på det var HAM der var utro, da vi var kærester i mine helt unge år)noget i retning af, at jeg da kunne gøre det, men han så helst var fri for at høre om det. 😮
Førhen i vores helt nge år, havde han et frigjort forhold til livet og kærligheden - et livssyn som JEG så nu er begyndt at tage til mig. Men som han ikke længere tror på. Ja livet er forunderligt er det ikke? 😉
Men selvfølgelig kunne jeg godt mærke, at han ikke ville synes om det, og at det ville gøre han mistede sit selvværd overfor mig, hvis jeg havde en fast elsker ved siden af. Noget jeg jo bestemt heller ikke ønsker skal ske - altså at han mister sit selvværd. Jeg bekræfter ham ret jævnligt og i ærlighed ja, fordi jeg stadig synes han er en fantastisk mand og personlighed. Men han evner desværre ikke altid at udtrykke sin kærlighed i perioder, så jeg også FØLER det! Ofte i perioder hvor han ofte har nedtur over noget med sit arbejde, og det har virkelig i lange perioder tæret på mit overskud 😖
Men nu er meget ændret, for han husker mig og tager sig i sin egen negativitet, så det ikke giver dårlige og tunge energier i vores samliv. Det har nemlig været meget belastende tidligere. Efter min utroskab er han ændret i så positiv retning, at jeg roligt kan sige, vi ikke lever på en løgn, når vi nu er sammen igen.
Men jeg synes stadig det er svært, også fordi det som ER sket pga. min utroskab og hans svigt ved at tage mig for givet i alt for mange år, alt det ligger der stadig som en del af vores basis sammen. Og man kan ikke bare pille det ud, for sådan skabte vi vores liv sammen. Det var så det billed vi begge lavede sammen.
Som sagt har jeg ikke noget idealbilled om hvordan et lykkeligt ægteskab skal være, så jeg tager mere mit liv som en PROCES. Og i denne proces indgår jeg lige nu i et godt fællesskab sammen med min mand. Men ikke hver dag - der er mange dage hvor jeg tænker på at flytte for mig selv for alvor. MEN:
I al vores ufuldkommenhed, ja så elsker vi begge hinanden og livet, naturen og det at være del af den kunst vi begge brænder for.🙂
Så al den stund jeg ikke har et idealbilled af et kærlighedsforhold, som mit liv skal hænges op på eller leve op til, behøver jeg ikke overfor omverdenen at fremstå som den lykkelige kvinde i et for ever lykkeligt kærlighedsforhold.
Mht. min elsker. Ja så føler jeg, at de følelser han og jeg har fået for hinanden er vores helt private, og det er ikke noget, jeg mener vedkommer hverken min mand eller hans kone. Igen fordi jeg ikke har det idealbilled af tosomheden hvor man KUN må elske den eneste ene - som man lever sammen med - for at leve sandt i et kærlighedsforhold.
Og til dit sidste spørgsmå:
Nej jeg ville ikke vælge min elsker som fast partner, hvis situationen tillod det. Sådan føler jeg det ikke, men hvis det hele igen udvikler sig og bliver dybere ved jeg ikke hvad det kan føre med sig. Jeg ønsker bare IKKE at leve sammen med ham. Jeg vil helst leve sammen med min mand. Men jeg har overvejelser p.t. da min elsker igen er dukket op med ønsker om mere intimitet...sagt diplomatisk. Jeg er derfor p.t. ude i en personlig uro (krise er det dog ikke nu) omkring hvad jeg skal fremover, så jeg følger en del med på soldebatten igen - skriverierne her indgår også i mine overvejelser.
Håber det var svar nok 😉
Pusser
tilføjet af

Det giver jeg dig helt ret i.

Så jeg må have forklaret mig dårligt. Manden føler sig ikke bekræftet af sin kone</kvinde - og derfor tænder han heller ikke på hende mere. Det er mere behovstilfredsstillelse - som jeg ser det.
Mænd skal nemlig også bekræftes, derfor de søger en varm og givende elskerinde, og derfor siger de mænd i elskovsmødet de førløsende ord "jeg elsker dig". De bliver ikke sagt ellers, men kan siges i frihed netop i elskovsmødet. Derfor tror elskerinden sig selvfølgelig lige så elsket som konen. Og så kan man skændes om hvornår det er bedst at de ord serveret. Over middagsbordet, efter et skænderi eller i kærlighedsakten eller. 😉
Jeg foretrækker under alle omstændigheder at FØLE disse ords betydning. For jeg ved godt, når en mand siger ordene for at berolige sin kvinde eller han siger dem for at underbygge sin kærlighed og fordi de bare kommer til ham - ordene...[l]
Pusser
tilføjet af

tjoo...men mest nej

At manden ikke føler sig bekræftet af den kvinde han elsker højt kan jeg ikke se nødvendigvis fører til at han ikke tænder på hende mere. Hvis min mand ikke gad bekræfte mig længere, ville min higen efter ham sikkert blive mere intens indtil jeg til sidst havde udslettet mig selv. Men mit begær og min sorg over at det ikke var gensidigt ville være den samme.

Nu er jeg ikke mand, men som kvinde ville min reaktion på manglende bekræftelse fra en mand jeg elsker højt, være dyb sorg og tab af selvværd. Min påstand er at der hos mænd kan opstå de samme symptomer. Medicinen er så (som du skriver)en varm og givende elskerinde, der kan give trøste og give lidt af det tabte selvværd tilbage. Jeg forstår at den glæde over igen at være i live og føle sig god nok, som elskerindens eller elskerens bekræftelse giver kan fylde en med kærlighed, overskud, glæde og lyst. Det er måske det som en tidligere debattør beskrev som selvkærlighed?
tilføjet af

men du er jo som jeg Q

Hvor ville det da være dejligt hvis mænd havde lyst til at skrive i denne debat og i alle de andre om hvordan mænd er og mænd føler, så behøvede vi kvinder ikke at sidde her med vores gætterier.
Jeg er faktisk slet ikke så uenig med dig trods alt og tror heller ikke at du er så forskellig fra andre kvinder (mig).
Du skriver om begyndende selvdestruktivitet, at du levede igennem din mand og næsten var ved at opgive dig selv. Han glemte at vande blomsten og du var ved at visne, indtil der kom en anden gartner forbi. Det jeg skriver er at jeg ville ende med at udslette mig selv (blive selvdestruktiv) hvis ikke min elskede gartner passede sit arbejde, skriver dog også at min redning i en sådan situation, kunne være at få opmærksomheden og bekræftelsen (gødning og vand) et andet sted fra.
Jeg tror at du har meget ret i at mænd finder stor bekræftelse ved at få noget til at virke. Hvis en mand oplever sin kvinde som brokkende, bekymret, trist uden lyst til sex, tror jeg ofte at han vil føle sig ansvarlig for dette og utilstrækkelig og jeg gætter på at manden til en start vil føle stor tristhed ved følelsen af at hans elskede kvinde ikke virker tilfreds i sit liv med ham. Mandens redning kan så være elskerinden, som er let at gøre lykkelig, og får ham til at føle sig tilstrækkelig og værdsat.
Jeg tror stadig ikke at en utro mand nødvendigvis holder op med at begære sin kone, jeg tror bare han i mange gange retter sin lyst og sit begær i en retning hvor det virker og bliver modtaget med begejstring og lykke.
Måske er dette også forklaringen på at man ofte ser en opblomstring i parforholdet efter mandens utroskab. Idet en forsmået husktru bliver meget opmærksom på at levere smil, ros og sex, i håbet om at manden skal få øje på hvad han har været ved at smide væk. Manden reaktion er blot lettelse og glæde over igen at føle at hans kone er tilfreds med ham og vil have ham, og vender igen sit begær imod hustruen, der nu er blevet bedre til at værdsætte dette. blot gætterier fra min side, er jo stadig Q
jeg tror at der forinden utroskab hos både mænd og kvinder, de fleste gange har været en periode med følelsen af svigt og følelse af ikke at slå til og blive værdsat. Og jeg tror ikke at kvinder har patent på den sårbarhed man kan føle når ens elskede ikke værdsætter en.
tilføjet af

Svar til Q

Svarer her da dit indlæg sluttede tråden.
Hm.....
Jeg synes der i det du skriver (selvom jeg er enig i meget af det) alligevel hviler en form for idealisering omkring parforholdet/ægteskabet. At det oprindelige parforhold var ensbetydende med "ægte kærlighed" modsat den nye forelskelse (i elsker eller elskerinde) der så reduceres til ren og skær bekræftigelse mellem følelsesmæssigt forsømte mennesker.😮
Det er jeg så helt uenig i, altså at tage udgangspunkt i at kærligheden bare var gemt lidt af vejen i ægsteskabt og derfor bundede utroskaben ikke i et dybereliggende problem mellem de to i ægteskabet/parforholdet. Her mener jeg så ikke, at idealet skan bære - det ideal der siger at kærligheden KUN eksisterer mellem de to i et erklæret parforhold!
Vi alle har jo hver eneste dag et behov for følelsesmæssig bekræftigelse - og her er vi enige for das helst fra den vi elsker. Men nu siger jeg så fra DEM vi elsker, for hvorfor KUN den ene? Jeg vil tilføje at jeg ikke tror på udvandingen at man ÆLSKER til højre og venstre. Men man kan godt elske to mennesker dybt og muligvis tre. men det er klart at der sker en udvanding hvis man spreder sin kærlighed over flere - akkurat som en elitegymnast eller elitemusiker eller hvad som helst også bliver mere fokuseret og bedst hvis der fokuseres på dette ENE. Så ja jeg er åben overfor debat om een- to - eller mange. Nej bliver det til flere end to - tre så tror jeg det bliver mere manèr end følelse. Men stadig usikker, for jeg synes det er en spændende tid vi lever i og hvor vi er nødt til at udvikle os med tiden - fremfor stædigt at fastholde gamle normer 😖
Da utroskab er blevet så alm. en hændelse i vor tid og dette sker i takt med menneskets frigørelse i det hele taget - individets frisættelse? - så er vi da nødt til at slippe den stædige fastholden til gamle værdier som viser sig ikke at kunne holde i virkelighedens verden.
For selvfølgelig kan man blive forelsket og betaget af en anden end den mand/kvinde man er gift med, uden nødvendigvis at være en følelsesmæssig udsultet stakkel 😉
Pusser
tilføjet af

Stadig svar til Q - fortsættelse.

Ingen tvivl om at det fremmer risikoen for utroskab, hvis man i en længere periode har følt et følelsesmæssigt afsavn. Dette savn kan man så (hvis man styres af idealet om kun at elske een/behovet for udadtil at signalere idealbilledet af et lykkeligt ægteskab)fortrænge med løgnen om at elske/føle sig elsket af den eneste ENE. Desværre - eller skal vi sige heldigvis 😉- kommer sandheden jo aldrig til kort overfor løgnen på LANG SIGT! Den eneste ene er en undtagelse i alle kærlighedsforhold på dene jord, derfor lad os forholde os tiil reglen fremfor de promiller der af den ene eller anden årsag tror eller praktiserer tesen om den "eneste ene".
Løgnen må ofte ind over, for at kunne opretholde denne fiktion eller idè i familierne rundt omkring. Sandheden oplever så børnene, der skal leve med mors og fars forkrampede forsøg på at fastholde dette lykkeideal 😖
Sandheden kommer også frem i form af sygdom og misbrug af den ene eller mistrivsel af anden art. Nogel kaster sig så ud i utroskab, men jeg definerer så ikke utroskab (som jeg lidt føler du gør)som var det et second choice nu den elskede ikke rigtig ville det som man selv håbede på. Måske ville man heller ikke selv? Måske mistrivedes man, fordi man som mand eller kone ikke længere havde det begær og den attrå, som man oprindeligt byggede forholdet på.
Set i det lys bliver elskeren eller elskerinden jo first choice og det man tænker på næsten alle døgnets timer, og også selvom man lever videre i et tilsyneladdende godt ægteskab. Tror ikke mænd og kvinder er så forskellige lige her. Min erfaring er da at den utro mand er akkurat lige så optaget af sin elskerinde som omvendt! Ja hvis ikke mere, da han ikke kan få hende ud af hovedet og jo fortsætter kontakten også selvom forholdet er stoppet, og elskerinden ofte er kommet over ham....
"They don`t live there anymore" en film om man bor sammen med sin partner og elsker vedkommende ofte pga. fortiden man er fælles om, mens nuet/fremtiden opfylder en med tanker og længsler efter elskerinden/elskeren. Noget de fleste utro mænd som kvinder jo kender til.
Du skriver et sted: "Måske er dette også forklaringen på at man ofte ser en opblomstring i parforholdet efter mandens utroskab. Idet en forsmået husktru bliver meget opmærksom på at levere smil, ros og sex, i håbet om at manden skal få øje på hvad han har været ved at smide væk. Manden reaktion er blot lettelse og glæde over igen at føle at hans kone er tilfreds med ham og vil have ham, og vender igen sit begær imod hustruen, der nu er blevet bedre til at værdsætte dette. blot gætterier fra min side, er jo stadig Q "
Det lyder sødt det du skriver og jeg fornemmer stærkt du har de gode kvindedrømme intakt. 🙂
Jeg tror bare ikke på det! Dels for jeg ved jo at disse utro mænd, er de mest ivrige efter at genoptage affæren - altså når konen er faldet til ro. Og i min virkelighed er denne midlertidige opblomstring nok ikke fordi manden kun var utro fordi han har ønsket og savnet sin kones kærlighed. Opblomstringen(i form af konens nye sårbarhed og hengivenhed) er selvfølgelig en dejlig bekræftigelse og ja så er alt tilsyneladende igen fryd og gammen. Ja gid det var sådan! Men Q sådan er virkeligheden bare ikke - beklager.
De utro mænd vender tilbage til utroskab og reglen er at de opsøger elskerinden igen. 😖
Pusser
tilføjet af

Sidste svar til Q i denne debat.

i denne nu overfyldte men interessante tråd om utroskab.
Det som stadig er ufortalt er jo at især utro mænd er bedre til at vende på en tallerken og lyve for mor, når utroskab opdages. Og her skal vi så konkludere at mændene "ikke var sig selv" at det blot var "en ond drøm" om de ikke anede hvad de gjorde. Man skal nok være en stornaiv kvinde/kone for at tro på den udlægning. Ikke mindst fordi de samme mænd har gjort sig ihærdige anstrengelser for at gøre DÈT som "intet betød". Læser man narren her siger denne sætning jo alt:" jeg har aldrig rigtigt lovet hende noget, men jeg føler sku lidt, at jeg er den der har presset på for at få noget op at køre med hende. og hvem ville ikke blive vred over det? jeg skriver stadig til hende, men jeg har mest af alt lyst til at hun bare forsvinder."
Men hvorfor bliver nogen utro, og hvorfor er de (især) utro mænd SÅ ivrige efter at gennemføre og fortsætte utroskab med alle tænkelige midler, mens de bagefter er som omvendte syndere, der er villige til at gennemgå alverdens bodsøvelser, for at behage deres koner, for ikke at blive smidt ud i ensomhendens mørke.
Jeg har også tænkt en del over at utro mænd/kvinder faktisk virker MERE empatiske og mere gavmilde og givende end de ikke utro. Har tjekket min omgangskreds bl.a. Kunne det tænkes at utro mennesker bare har et følelsesmæssigt overskud, som ikke indfries i deres parforhold? Den mulighed var der jo også som forklaring 🙂 eller er det for provokerende en tese? Hm...😮
Jeg fik f.eks. ikke en elsker blot pga. min mands forsømmelser overfor mig. Jeg fik en elsker, fordi jeg havde nogle følelser, som jeg ikke fik udlevet med min mand! Jeg havde et overskud, som blev vendt negativt til et underskud - og jeg tror, mange utro har det på samme måde. Jeg havde således længe INDEN min utroskab, ønsket mig at blive frigjort fra de negative følelsesmæssige bindinger i mit ægteskab - derfor var jeg åben overfor en anden mand.Så jeg var forlængst inde i en frigørelsesproces fra bindinger der tyngede og passiviserede mig.Tror ikke mit tilfælde er enestående, men at dette gælder mange utro mænd som kvinder. Erkendt eller ej....
Men her vil jeg så tilføje, at det var helt mit EGET VALG at lade mig indfange så meget af min mand, at min fokus på HAM blev så afgørende for min egen trivsel. Det er en kvindeting som der skal arbejdes med, for det er usundt for både manden og kvinden i længden. Ser nu hvor min fokus også er mod en anden mand, at jeg opfattes langt mere medgørlig og kærlig - pudsigt nok....

Ha, så min elsker reddede så at sige mit ægteskab, derfor har jeg da også flere gange anbefalet utroskab for ægtefolk i krise. MEN er det sådan at ægteskabet ikke i sig selv har ILT nok til at kunne ånde og LEVE, siden der skal nogen udefra til for at "ilte forholdet"?
Min personlige konklusion er her og nu:
Vi der er utro, trives slet ikke med denne eneste ene og KUN OS TO ideologi, som mange (kvinder især) krampagtigt holder fast ved, som eneste lykkelige kærlighedsform.
Jeg erkender jeg elsker to mænd på samme tid og har det godt med disse følelser NÅR jeg tør erkende og leve med denne sandhed. Så vær I bare utro derude, for der sker ikke så meget ved det, som vi kan læse på debatterne her! Ja utroskab kan ligefrem gavne jeres ægteskab kan man læse i disse utroskabsdebatter.
Nyd I bare livet derude [f][l][f]
Pusser 😉
tilføjet af

mine tanker omkring

indfaldsvinklerne kan være mange, og følelserne forskellige! men hvis jeg skal forholde mig til narens tilfælde, så ser jeg naren som en "flygter", en der har giftet sig med en kvinde som han elsker og har et stort værdiggrundlag tilfælles med, jeg tænker at der på et tidspunkt må være opstået "sygdom" i deres forhold eller evt. hverdags kedsomhed,og når jeg høre han beretning, så tænker jeg flugt....
når jeg høre om disse mænd der vender 180 grader, så tror jeg at det handler om mænd der når de bliver opdaget, pludselig opdager at kvinden de har været utro med er alt det deres kone ikke er? og så kommer de i tanke om at de faktisk giftede sig med konen, fordi hun havde "de" værdier som de i bund og grund søger, og har brug for! og de opdager at de nu står med en kvinde som de faktisk ikke kan bruge til noget på langt sigt!
dermed er det ikke sagt at forholdet til konen så absolut bør fortsættes, for selve utroskabet bør selvfølgelig tages alvorligt. og man bør da lige tænke sig om om kærligheden til konen er der overhoved. men det er klart for mig at elskerinden ikke havde de kvaliteter der skulle til, og derfor var nem at slippe...
har set utroskab fra sidelinjen et par gange... og i de tilfælde hvor elskerinden er blevet fyret, når konen har opdaget det, har jeg faktisk tydeligt kunne se at det aldrig ville blive til noget alligevel. en af min mands venner hvad på et tidspunkt et forhold. og set udefra var det helt til grin. en familiefar på 36, med med børn,villa og vovse. det luskede rundt med en 23 årig partygirl. ikke at hun ikke var sød nok, men det kunne for mig ikke have været mere tydeligt at han "flygtede" fra noget. og at denne kvinde var lige det stik modsatte af hvad manden faktisk havde brug for. vi forsøgte at advare ham en del gange, men manden vær fuldstændig op slugt i det der? og kunne faktisk først se hvad vi talte om, da alt hvad han havde var den unge pige. og det er tragisk. nu fik denne mand ikke chancen for at redde sit forhold, og man må sige at det var en dyr affære for hans ved kommene.
han er idag i et forhold med en jævnaldrene kvinde, men mellem os venner er det et velkendt faktum at han ville forlade hende på et splitsekund, hvis exkonen kaldte.....
tilføjet af

God debat og tankevækkende

Jeg tror udfordringen er ,at mange tror at kærligheden imellem os 2 for evigt er holdbar, som ikke er realistisk. Mange af os kan alet ikke leve op til det i det virkelige liv. Det er nemlig en drøm, selv psykologerne siger jo at mange parforhold ikke lever på kærligheden, men på trygheden.
For mig at se tror jeg vores naivitet starter med at tro at vores mand eller kone er den eneste ene, men vi kan tro på at det er den vi vil leve sammen med resten af livet, som ikke er det samme som at elske. Vi elsker jo ikke vores mand/kone fordi vi er blevet gift, og turde vi lytte til vores hjerte og til vores intuition, så er spørgsmålet om hvor mange der i den sidste ende ville sidde i deres ægteskab i 20-30-40 år. Min påstand vil være ikke mange, men vi idealiserer den kærlighed, som vi nu engang giftede os med, men helt ærlig hvor mange blev gift i 20'erne og tager vi mon den beslutning med at han/hun skal være den eneste ene, fordi det er ved at være tid til familielivet for det gør man jo eller er det bare sådan at flertallet virkelig på det tidspunkt render ind i sit livs udkårerne. Jeg betvivler det, og hvorfor skal alle sige de elsker fordi de er gift, og hvad er det at elske. For mig er det ord, hvor handlingen viser meget mere den kærlighed der er mellem min mand og jeg, men sådan er vi jo så forskellig.
Er det muligt kun at elske en hele vejen igennem sit lange liv, jeg tror det ikke, men jeg tror man kan vælge at leve sammen med den samme person hele sit liv af mange forskellige årsager.
Jeg tror i bund og grund, at ingen lever med den eneste ene idiologien, men jeg tror mange er opdraget til at det er sådan det skal være og det er jo noget helt andet. Alle går jo rundt og bliver småforelsket i en anden, selvom de er gift, nogen lever så den forelskelse ud, dvs. er utro, og andre siger til sig selv det må man ikke. Næææ det er helt rigtigt det må man ikke, men må man rende rundt og lade som om man elsker sin mand/kone, når man nu synes at andre også er attraktive og vær at prøve, men det er kun normsættet der gør at vi ikke ender i utroskaben. Normsættet og ikke følelserne bestemmer om vi er utro eller ej. For der er vel en væsentlig forskel på hvorfor man er utro eller ikke utro eller hvad. Er man ikke utro fordi det må man ikke, men ikke det samme som fristelserne ikke er derude, så er det bare en regel og ikke en følelse, og så vælger man ikke at føle fordi det må man ikke, men er det i orden at henkaste sit liv til det må-man-ikke kulturen, bare fordi man er opdraget hertil. Vi har kun et liv og skal vi vitterlig lære at negligere sine følelser fordi man er gift?
tilføjet af

Svar til de to Aanonyme.

Anonym B skriver:"Normsættet og ikke følelserne bestemmer om vi er utro eller ej. "
Jeg er meget enig her. Det er da klart at mange holder sig på måtten, fordi normsættet forlanger det. Ellers mister man jo den tryghed og kærlighed fra sin partner, som man jo helst OGSÅ vil have med i livet. Så det er nok mere et spørgsmål hvor nysgerrig/levende den enkelte er (med andre ord om der stadig er "liv i kludene" 🙂 ) OM han/hun holder sig til normsættet eller lever sine længsler ud.
Noget andet er at når en utro opdages i sin utroskab og efterfølgende pludselig bliver trofast og opmærksom elskende partner, så skyldes det nok mere angsten for at miste, fremfor en pludselig opstået ulyst til elsker/elskerinden. Mon ikke det hænger sådan sammen 😉

anonym skriver om den utro mand, der pludselig ser sin kone i et nyt lys, efter at have udlevet sig selv med en kvinde "af ringere kvalitet". Jeg tror ikke de to forhold kan sammenlignes, og bliver de det er det den utro, der er overfladisk og ikke elskeren/elskerinden. For al sammenligning er MANGEL på kærlighed!!
Så den med at manden nu pludselig kan se sin kones kvaliteter - på baggrund af den elskerinde han havde, det kan være sandt nok, hvis manden ikke kan elske sin kone UDEN forbehold. Han må have andre kvinder inde over for at kunne SE sin kone. Det er således mandens usikkerhed mht. egne følelser der styrer hans handlinger og har intet med hverken kone eller elskerinde at gøre!
Men ja enig med anonym ellers mht. at selvfølgelig kan den utro EFTER sin utroskab igen få øjene op for kvaliteter hos din partner, som måske førhen blev taget for givet - man frygter at miste det kendte simpelthen, for det var jo OGSÅ godt på mange måder! Kender det jo fra min egen utroskab. For der er værdimæssige bånd som binder ja.
Men det samme sker jo også med omvendte fortegn, når elskerindens (erotiske)kvaliteter stilles op mod konens. Måske derfor de fleste utro fortsætter deres utroskab, når der er faldet ro på. Et sådant forhold skal derfor nødig stå på i årevis, for så bliver det svært at løsrive sig fra elskerinden/elskeren.
Puh ha sikke en redelighed med den kærlighed 😮

Pusser
tilføjet af

Den splittede mand.

DAng. dn splittede mand som anonym beskriver. Måske er han billedet på den typisk utro mand. NU lever han i et andet ægteskab (ikke med elskerinden) og stadig kan han ikke finde kærligheden til "den ene". Så nu er det åbenbart KONEN som trækker i ham, som det førhen var elskerinden der trak. 😮
Men hvorfor skal denne splittede utro mand også KUN elske "den ene" når han ikke evner at fordybe sig både følelsesmæssigt,mentalt OG erotisk i een og samme kvinde?
Det var jo derfor han blev utro oprindeligt - fordi han ikke kunne forene disse følelser i een og samme kvinde. Og det er derfor disse mænd oftest vender tilbage til konen igen men også derfor de oftest vender tilbage til elskerinden igen - efter der er faldet ro på hjemmefronten. Ikke nogen decideret win-win situation i det lange løb.
Men spørgsmålet er, om vi ikke bør tillade denne såkaldte splittethed hos den utro, for er der ikke kun tale om splittethed, netop fordi normerne ikke tillader, man elsker flere end "den eneste ene"? Det tror jeg Anonym B vil give mig ret i 😉
Jeg mener at den utro sagtens kan administrere kærligheden til to, da den er forenelig hos ham/hende selv - intet problem med selve handlingen. Kun forklaringsproblem og paktiske problemer med at hemmeligholde dele af sit liv. Så i praksis kan det ikke administreres uden smerte pga. moral og gamle normer. Derfor kommer der så megen sorg og smerte ud af utroskab, da det stadig er forbudte følelser vi taler om, når følelserne hos den utro sprænger idealet om "den eneste ene". 😖
Pusser - takker for en god debat
tilføjet af

Spørgsmål

Hvor ved du (pusserpigen) at mænd som regel efter en tid genoptager deres affære med elskerinden? Er der virkelig lavet en dokumenteret undersøgelse omkring dette emne eller kender du virkelig så mange utro mænd i dit liv så der er basis for en sådan konklusion?
tilføjet af

Spørg elskerinderne - ikke de utro mænd!

Anonym Q spørger: "Hvor ved du (pusserpigen) at mænd som regel efter en tid genoptager deres affære med elskerinden? Er der virkelig lavet en dokumenteret undersøgelse omkring dette emne eller kender du virkelig så mange utro mænd i dit liv så der er basis for en sådan konklusion?"
Jeg ved det ikke fra de utro mænd of course - al den stund de jo er mestre i at lyve om deres (her fortsatte) utroskab. Det er alm. kendt at elskerinden opsøges igen, men selvfølgelig efter en pause. Der kan gå måneder - og længere. En veninde jeg har var virkelig hårdt ramt af bruddet (sygemeldt fra arbejdet) og havde så brugt et år på at komme fri af manden. Og pludselig som trold fra en æske kontaktede han hende igen. Han var stadig i sit ægteskab. Og hun er igen tilbage i samme suppedas, for hun KAN bare ikke afvise ham. Og det er jo det de ved - de utro mænd. De har en erotisk magt de åbenbart spiller på, til trods for de har en kone de siger, de elsker over alt.
Så min erfaring er fra eget liv (har haft forhold til et par gifte mænd - samme mønster) samt erfaring fra en barndom med min mor. Hun havde en elsker, der vaklede i 18 år mellem kone og elskerinde! Og så veninders erfaringer jeg bygger dette på. Har en nær veninde der igen spreller i elskerens net, fordi manden - til trods for de har brudt forholdet og konen har opdaget utroskaben og han har valgt sin familie fremfor elskerinden - jamen så kan han ikke lade hende være i fred. Det er nok her, jeg er mest forarget mht. de utro mænd. Een ting er at de er utro en overgang, men EFTER de så har bedyret overfor konen, hvor højt de elsker hende og at hun er eneste ene for dem fremover og har fået hendes syndsforladelse, så er de sgu ude på grisestien igen måneder eller år efter. Kan nogen forklare hvad der sker i de mænds hoveder? Jeg fatter det ikke, og tror ikke utro kvinder har samme mønster. Det er bare et gæt her 😉
Men jeg tror disse mænd kontakter elskerinden, fordi de VED at hun stadig har følelser i klemme og måske er bange for hendes kamp for at komme videre lykkes (?)for de vil godt have hende i baglommen alligevel.
Men der er også et erotisk magtspil inde over sådan et elsker/elskerinde forhold, som de utro mænd spiller på tror jeg. Min elsker er heller ikke anderledes end de andre utro mænd, jeg har hørt om. Og jeg er såmænd heller ikke anderledes end de mange elskerinder, der føler sig fanget erotisk og har svært ved at agere kold og FÆRDIG i længden, selvom forholdet er slut. Også selvom man jo rent mentalt og følelsesmæssigt måske er færdig med ham og helst er fri for mere koks i sit liv - så er det pokkers svært... 😖

Så jeg tror derfor dette mere er reglen end undtagelsen - men uden statistisk dokumentation for min påstand.Ikke det samme som jeg tror ALLE utro mænd fortsætter deres utroskab, men jeg er ret overbevist om de fleste gør. Tror heller ikke på man kan lave statistikker om lige dette, da løgnen er så stor en faktor netop omkring dette tema.

Pusser
tilføjet af

Det sker de vender tilbage....

Min gifte elsker er kommet tilbage over to omgange... så det sker ihvertfald. Og jeg er single - men har altså ikke siddet og ventet på ham.
Jeg er enig men samtidig uenig med Pusserpigen. Hvorfor tager jeg imod ham gang på gang? Fordi jeg synes at han er et dejligt menneske - og synes meget om hinanden. Men tror dog, at han har flere følelser i klemme end jeg.
tilføjet af

Så er jeg ikke svaret på en god elskerinde.

elskerinde skriver:"Jeg er enig men samtidig uenig med Pusserpigen. Hvorfor tager jeg imod ham gang på gang? Fordi jeg synes at han er et dejligt menneske - og synes meget om hinanden. Men tror dog, at han har flere følelser i klemme end jeg."
Jeg kan nemlig ikke forstå de af mine veninder, der har det på samme måde, som du her beskriver. Jeg ved jo hvor meget det koster og hvor megen smerte de føler i de perioder, hvor der IKKE er kontakt. [:*(]
Jeg lavede (da min affære afsluttede)en slags følelsesmæssig "kold tyrker" og den virkede. Jeg er ikke modtagelig på samme måde nu overfor min elsker, som da han før bruddet henvendte sig. Han skal kravle over en uoverstigelig mur, for at nå ind til min nu. Ikke fordi jeg pludselig ikke synes om ham, for han er stadig lige dejlig og inspirerende som menneske og mand. Men jeg har simpelthen ikke nerver til dette ROD i mit hjerte, som kærligheden har udviklet sig til i et utroskabsforhold, hvor der er fire voksne og to børn indblandet. 😖
Men jeg beundrer jerm der kan dette og alligevel leve velfungerende - sådan da - ved siden af. Jeg kan bare ikke, og er meget glad for jeg ikke har det, som især de to veninder, der er skiftesvis lykkelig når manden kontakter dem og lost når de intet hører i en uge eller mere.
Pusser
tilføjet af

Jeg har da ondt af dine veninder

Du misforstår Pusser... at tro, at alle elskerinder bare sidder der hjemme og kigger på telefonen, og venter på den ringer - det er jo ikke sådan det er. Og jeg har da ondt af dig og dine veninder, hvis de har været "lost" i den periode, hvor der ikke er kontakt.
Nu er det sådan, at jeg tror fast på, at du har ansvar for dig selv og din egen lykke. Og jeg er jo ikke dum-naiv, og tror på, at en gift mand er min lykke. Jeg ved hvad jeg gik og går ind til - med åbne øjne, og ikke med falske forestillinger og forventninger.
Men jeg er ikke følelseskold - sådan skal du ikke opfatte det, nærmere realistisk. Denne mand er et fantastisk menneske, og giver mig rigtig meget. Han kom væltende ind i mit liv sådan helt uforvarende - og han har fået mig til at vokse som menneske, og pille en masse barrierer ned. Jeg har fået en masse selvtillid - og ved hvad jeg vil have. Nu kender jeg følelsen, og det har gjort mig mere modtagelig og åben. Selvfølgelig vil jeg gerne ham - men omstændighederne er ikke til det. Og vil jeg ham, hvis omstændighederne var til det.. godt spørgsmål, som jeg ikke kender svaret på, eller får svar på. Det vidste jeg den gang vi mødtes, og det ved jeg stadig. Og netop derfor vil jeg ikke sidde rundt og "sukke" og have ondt af mig selv.
Næ du - livet er kort og skal nydes.
Det kan være, at det der gør det lettere for mig er, at jeg netop er single. Og når du sammenligner med din situation - så sammenligner du en situation, hvor du har været gift med en anden mand, som du bedrog.
tilføjet af

jeg har gjort

status i forholdet til min elsker😖 jeg har læst herinde igennem et stykke tid, og har på en måde været meget berørt af alle historierne fra konerne.
har selv et forhold til en gift mand, som har kørt i snart et år, og disse historier har virkelig fået mig til at tænke! jeg har føleser for min elsker og det ved han, og jeg har gennem hele forløbet følt at disse var gengældt, men efter at have læst herinde er jeg begyndt at tvivle[:*(]
jeg har på det sidste lagt mærke til hvor meget tid vi enligt taler om hans kone, og det irriterer mig faktisk nu hvor jeg er begyndt at lægge mærke til det!! altid disse nedladende kommentarer om hende, om hvor sur hun har været den dag, eller om hendes brok og lort. og tanken om hvorvidt jeg før i tiden har taget disse udtagelser som en slags komplimenter har ligget mig meget på sinde???
de der små sammenligninger? de falder altid ud til min fordel...men hvorfor er de der?
sidst vi var sammen sagde jeg så til ham at jeg efterhånden var træt af at vente, og
at han måtte se at få styr på sit shit, og at jeg ikke gider tale om hans skod ægteskab, og at jeg ikke gad være hans socialrådgiver mere.🙁
jeg har sagt at jeg vil have en klar udmelding, så jeg kan tage stilling til min fremtid...
men lige nu har jeg det bare så dårligt, jeg har ondt i maven og føler at eg har ødelagt det hele?
tror i han løber hjem til konen? er der nogen der har erfarringer med noget som dette?
hilsen jannie
tilføjet af

Han kommer typisk tilbage er min erfaring

Desværre kan jeg kun svare denne vej igennem, men der er en der spørger til hvordan man ved om manden render tilbage til sin elskerinde, når der er ro på.
Det kan jeg så skrive under på, at ham jeg var utro med prøvede gentagende gange, men da jeg viste konen havde opdagede det sluttede jeg det. Ikke kun for en periode fra min side, men ham jeg var utro med kom rendene med halen mellem benene 2 måneder senere, og prøvede igen ca. 5 måneder senere. Min veninde var ude for det sammen, en hulkende kollega for nogen år siden som havde mistet sin eneste ene efter hendes mening, han kom også tilbage da der var ro på, så min erfaring er, at de kommer tilbage for de har ikke fået det i ægteskabet som de ønskede. Trygheden forbliver de i og så tager de det tilbage som gav dem glæden i deres liv. Misforstå mig ikke nu, for jeg ved at tryghed også er ligmet glæde men bare en anden form for glæde. Dette er ikke en langstrakt statistik men kun erfaring inden for egne rækker.
Desværre er min erfaring at manden kommer tilbage til hende han har taget til sig uden for ægteskabet.
tilføjet af

Samvittighed

Din elsker har ganske givet dårlig samvittighed over at bedrage sin kone, derfor er han nødt til at retfærdiggøre sin handling overfor sig selv ved at fokusere på konens dårlige sider, som en slags undskyldning/forklaring på sit bedrag.
Og jo der foregår sikkert en slag sammenligning imellem dig og konen, og som jeres forhold er lige nu vil du altid stå som vinderen, idet det i har sammen er uforpligtende sex og sjov uden alt det hverdagsbøvl som livet med konen står for.
tilføjet af

Svar til elskerinde

Jeg er helt på det rene med at elskerinderollen kan være meget givende og alt andet end en offerrolle. Har jo selv levet som elskerinde med bekræftelsen 🙂
Men som du skriver er forskellen at jeg er gift og du single, så jeg er så at sige en "dobbeltbedrager" - hvis man skal holde sig tiil fundamentalisternes udlægning af utroskab, hvor elskerinden også er ansvarlig for den utro mands kone.Hm..😕
Vi (min elsker og jeg) kendte begge betingelserne og vi stod/står fuldkommen lige her, så ingen af os er ofre. Og vi er lige mht. sårethed, plus alt det andet der hører med til et kærlighedsforhold. For et utroskabsforhold er jo et kærlighedsforhold, når der varer over tid. Det er sværest for ham at "holde stand" også selvom han har valgt sit på mange måder gode ægteskab med 2 dejlige børn og stærkt familienetværk. Tror det skyldes hans ægteskab mere har fokus på forældreskab, og det er her, de er gået sur i det. Men de to passer altså ellers godt sammen - synes jeg - og det er nok det, der gør at jeg har langt nemmere ved at frigøre mig.
Jeg har nu mere fokus på, hvordan jeg kommer videre i mit EGET liv og herunder videre i mit ægteskab. De overvejelser har slet ikke noget med min elsker at gøre.Jeg er sikker på jeg ikke vil indvolvere mig med ham mere. Så ingen sukken herfra min side - altså i den forbindelse 😉

Pusser
tilføjet af

Og for at svare på dit spørgsmål

så tror jeg godt du kan regne med at han bliver mindre interreseret i at være sammen med dig, hvis du brokker dig over situationen og stiller krav til ham, han ønsker den lethed og bekræftelse som du giver ham.
tilføjet af

jeg syns det

er meget fornuftigt, det du har sagt til din elsker, og de tanker du har gjort dig vedr. forholdet! jeg kan forstå ud fra hvad du skriver, at du direkte el. indirekte er blevet lovet et forhold, og jeg ville da også mene at et års venten, burde være mere end rigeligt.
vær stærk og tro på at det du gør et det rigtige, og lov mig at du tager stilling til tingene ud fra dine virkelige behov, og ikke ender med at nøjes med det du kan få!
ser og høre desværre at for tit mht. utro mænd, at det er en af kvinderne i foreholdet der ender med at give slip eller kræve afklaring. sjældent manden?
kræv din ret eller giv slip, det er min mening😕
hilsen jonna
tilføjet af

Du leger med ilden

Allerførst vil jeg opfordre dig til at starte en ny tråd, da det er et stort emne at åbne her.
Jeg synes det er godt du har startet diskussionen med din elsker om fremtiden, fordi det tvinger jer begge to til et valg.
Desværre må jeg nok sige, at hvis han i et år ikke har kunne tage sig sammen til at forlade konen på trods af hun er så elendig, så gør han det nok heller ikke nu.
Men det er jo kun godt for dig, for så kan du komme videre med dit liv.
Det er generelt dårlige tegn, hvis den gode tid sammen bliver brugt til at nedgøre tredjepart Så er der noget ubearbejdet, som ikke kommer frem, fordi situationen, det bliver sagt i er jo rar. Elskerinden bliver brugt som psykolog, hvilket ikke er det rigtige i situationen.
I hvert fald ikke for elskerinden.
Men du må altså også i gang med at finde ud af, hvorfor du er tilfreds med at være nr.to i et år. Og lad være med at bruge ham til det.
Inderst inde er du ikke tilfreds med det, virker det som om, så sæt stolen for døren. Der bliver følelsesmæssige op og nedture, men du skal ikke være nummer to længere.
Kommer han mens han er gift tilbage til dig, så lav ballede, men kommer han først når han er flyttet, så tag en snak.
Drop en gift mand for dit eget bedste. Sådan læser jeg dig.
venlig hilsen
Grøn
tilføjet af

ja...

jeg er tilbøjelig til at give conrad ret! mht. at du nok gør klogest i at forberede dig selv på en evt. ende på forholdet!
jeg syns sådan set at du har handlet rigtigt fornuftigt. hvis man er gået ind i noget i troen om at det vil lede til et selvstændigt forhold, så skal man ikke tillade den form for sammenligning? uanset om man er vinder eller ej. din "dejlighed" skal jo ikke ses som en kontrast til en anden kvindes "ikkedejlighed"! ..din glæde kontra hendes surhed? osv. for det giver automatisk tanker som, hvadf hvis hun blev gladere, sødere, mere sexet....? hvad så?
som elskerinde vil man efter min mening altid stå bagefter, med en følese af ikke at være blevet valgt, fordi man blev valgt! men at man blev valgt i forhold til en anden, og det kan godt være rigtigt svært, desværre😖
tilføjet af

tak for de

indgående svar, har i respekt for TS, startet min egen tråd på forsiden. vil gerne høre jeres svar og mening![:*(]
tilføjet af

De gode elskerindehistorier findes ja.

Men det var så ikke dem, jeg refererede til her i tidligere indlæg til dig -"elskerinden" længere oppe i tråden. Jeg talte om forhold hvor der var tale om en utro mand, der EFTER utroskaben er opdaget og EFTER han har valgt konen (officielt altså) så alligevel fortsætter med at kontakte elskerinden. Alatå efter der er kommet ro på hjemmefronten. 😕
Du skriver:"Du misforstår Pusser... at tro, at alle elskerinder bare sidder der hjemme og kigger på telefonen, og venter på den ringer - det er jo ikke sådan det er. Og jeg har da ondt af dig og dine veninder, hvis de har været "lost" i den periode, hvor der ikke er kontakt."

Jeg har før i disse debatter netop beskrevet elskerinderollen som givende/inspirerende og ikke nødvendigvis som negativ afhængighed og sukken efter elskeren, når han ikke lod høre fra sig! Jeg kender nogle eksempler, hvor manden er fortsat med elskerinden og helt uanfægtet selvom konen havde opdaget det. Men her har der også været tale om et gensidigt forhold. Den ene veninde er stadig sammen med elskeren og har næsten daglig kontakt med ham pr. mobil og får megen kærlighed og bekræftelse fra ham og den anden er nu blevet gift med elskeren og har fået barn sammen ham. 🙂

Men det jeg beskrev tidligere, var de ulykkelige elskerinder, der bliver trukket ind i mandens frigørelsesproces og hans svingende udmeldinger overfor dem. De elskerinder der EFTER utroskaben er opdaget og elskeren vælger trygheden og konen fremfor dem, at de stadig bliver trukket rundt i manegen med en mand som IKKE magter at tage den endelige beslutning i sit liv. De elskerinder har det virkelig ad H til, for manden kan i perioder køre på dem med daglige opkald og i andre perioder være tavs som grave,/ikkeeksisterende.
Jeg kender denne situation fra en mor, der havde et sådant `on and off´ forhold til samme elsker i årevis, og jeg kender det fra en veninde, der p.t. er kørt helt ned pga. en sådan mand. For hun kan ikke frigøre sig, hun får nemlig aldrig tiden til det, da han altid popper op igen og hun er for glad for ham, hun kan ikke sige nej. HAN - eller forholdet - har gjort hende så svag nu, at hun lader sig nøje med efter min optik "ingenting". 😖
Hun kan ikke slippe den smule kærlighed, som han i perioder tildeler hende, så hun fastholdes i en offerrolle, hvor hendes energi tappes og hun nu er sygemeldt fra arbejdet. Hun VIL ikke slippe ham og han fortsætter i sit ægteskab med konen. som nu er beroliget med at være hans eneste hans eneste ene fremover 😮 hm..mens han fortsætter med at kontakte elskerinden - dog ikke så ofte som før.
Jeg oplever disse typer af utro mænd, der kun TILSYNELADENDE går tilbage til konen - UDEN at de kan holde sig fra elskerinden - som de værste bedragere. De bedrager både konen og elskerinden på een og samme tid, men nok også sig selv. Så de mænd må have et usselt liv, for at kunne leve så gennemført forløjet. Bare synd når de trækker andre med sig ned 😖
Pusser
tilføjet af

Samvitighed, men ikke mere end man fortsætte

Selvfølgelig har man dårlig samvittighed når man svigter sin mand eller kone. Det er forhåbentlig ganske normalt ellers tangere det jo at være psykopat.
Der er fokus på dt dårlige i ægteskabet, fordi man synes at her er en der lytter men ikke nødvendigvis tager stilling til det man siger. Jeg er gift og var utro sammen med en der også var gift. Vi lavede meget hurtig en aftale om at vi ikke gad tale om ægtefællerne, men hellere ville nyde hinanden når vi var sammen, men en ting er helt sikkert selvfølgelig er der noget galt i ægteskabet inden man vælger at svigter, om det gør det ok, nej slet ikke, men det normalisere, hvorfor man er utro og det er jo ikke uden grund og næppe fordi manden eller konen er det eneste ene, selvom det bliver rundt omkring i de danske hjem, når nu vores utroskab bliver opdaget. Vi lyver jo heller ikke, for vi elsker den vi er sammen med, bare ikke nok til at være tro 😖
Jeg vil våge den påstand at til hver en tid er det den forsmået part der er "taberen" uanset om de beholder deres mand/kone eller ej efter opdaget utroskab, fordi man ved godt man ikke er vigtig nok til at være tro over for. Derfor har jeg også selv sagt, selvom jeg har været utro en gang her i en høj alder, hvis min mand er utro, så er det slut for jeg kan og vil ikke lade som om for resten af mit liv. Det er spild af min og hans tid. Sker det jeg er utro igen, så går jeg inden lysten overtager mine drømme om ham der der lige i øjeblikket har lidt for meget min interesse.
Uforpligtigende sex som er dejligt og givtigt, men som ikke nødvendigvis udgør sig i et ægteskab, men alle forpligtigelser er et andet sted jeg kan bare nyde, give og tage og så ellers gå lykkelig og glad hjem til mig trygge hjem. Er det rimeligt, nej gu er det ej, men det er sådan det er 😖
tilføjet af

Lige præcis.

Du rammer hovedet på sømmet Conrad. For det er netop IKKE bøvl og krav den utro mand (eller kvinde) søger i sit udenomsforhold. Tværtom er det netop det legende og uforpligtende og denne frie given sig hen (uden overvejelser om dit eller dat) som får den utro til at fortsætte med SAMME elskerinde/elsker.
Begynder der at komme bøvl og krav som til forveksling ligner dem man flygtede fra i sit ægteskab, så begynder man at bakke ud. Det er selvfølgelig kun een side af een type utroskabsforhold der her beskrives, men den er nok meget normal tror jeg. Så mit råd til elskerinder/elskere er at man lader den anden være og bare nyder samværet for samværets skyld. I så at sige REN form.
Det er jo inderst inde også selve kærlighedens og erotikkens væsen: Selvforglemmelsen. [f][l][f]
Pusser
tilføjet af

Det er sku da ikke kærlighed...

hvad pokker har flugt med kærlighed at gøre?
tilføjet af

men. nu er

det bare sådan, at jeg fra starten gjorde det klart at jeg ønskede et forhold, og ikke var indstillet på at være en sexlegekammerat, på nogen måde!
og det er jeg blevet styrket i jeg ikke var!
men lige pt. føler jeg mig ikke ret overbevist, han har sagt til mig at han vil forlade sin kone lige så snart finanskrisen er overstået, så de kan sælge huset til en fornuftig pris.................helt ærligt, er det ikke romantisk?????
tilføjet af

Flugten fra "kærligheden"

er det nok snarere i starten af et utroskab. Men som flygtninge jo ofte oplever det, så bliver de knyttet til det land, som de er flygtet til. Altså som tiden går INDEN hjemsendelsen til det sted, hvor man oprindeligt mistrivedes 😖
Pusser 😉
tilføjet af

Taber?

jeg synes at den der er taberen er den person som lever et uværdigt liv, uden evnen og viljen til at handle. Du er en taber hvis du ikke tager ejerskab for din egen situation men i stedet skyder skylden på andre.
tilføjet af

Flygtninge...

masser af flygtninge kommer aldrig til at føle tilhørsforhold eller kærlighed til det land de er flygtet til, derfor hele integrations problematikken, men naturligvis opleves tilflugts stedet som en bekvem nødløsning, når nu det de kommer fra er en nedbrydende krigszone. og iøvrigt er de færreste flygtet på grund af manglende kærlighed til deres hjemland
tilføjet af

vil give dig et råd

som jeg engang fik🙂
find ud af, eller tænk over hvad denne mand lover der vil ske, hvis eller når han forlader konen?
A. siger han at i skal slå pjalterne sammen og blive et officialt par?
B. eller siger han at i skal da være kærester, men han vil gerne bo for sig selv en periode?
kommer du frem til A. jamen så ser han dig nok som en mulig partner!
men er det B. så skal du passe rigtigt meget på med at forvente for meget!! det
kan meget nemt være sådan at personen har stor frihedstrang, men ikke tør gå ud i friheden alene.
på engelsk kender vi udtrykket reboundgirl.
tilføjet af

Sammenligningen er nu ikke så tosset alligevel.

For du har da ret i, at fordi man flygter er det ikke altid manglende kærlighed til det land, man er flygtet fra. Men forholdene og tilstanden i landet er så uholdbare åbenbart, at man føler sig nødsaget til at flygte. Hvis landet er den base man har i huset med konen (manden) og familien, så er der selvfølgelig også biindinger der, så sammenligningen med utroskab er slet ikke så tosset.
Og klart man elsker vel stadig sit gamle land, også selvom man flygter til et nyt. Men mange vil jo netop IKKE tilbage til det gamle land, trods ændrede forhold på hjemmefronten. Så rigtig mange og nok de fleste, de bliver så lykkelige for at leve i tilflugtslandet,at de ikke ønsker at "komme hjem" igen.
Nye bånd opstår når livet leves. Og kærlighed udvikles ofte mellem elsker og elskerinde i længerevarende forhold. Derfor er det en god idè at cutte forholdet INDEN man slutter for stærke bånd i et forhold uden fremtid for andet end stjålne møder. 😖
Pusser
tilføjet af

ja det er faktisk en god sammenligning

Jeg tror at rigtig mange ønsker at komme tilbage til deres elskede hjemland, hvis de problemer der i første omgang fik dem til at flygte bliver løst. Men nu er det jo bare ikke så let og ligetil at løbe frem og tilbage imellem to verdensdele, som man måske kunne ønske sig, da der er flere ting både rent praktisk og følelsesmæssigt for en selv men også for familemedlemmer der spiller ind.
Men naturligvis sker det da, at der udvikles kærlighed til elskeren/elskerinden, og at man finder sig selv mere knyttet i den nye relation. men det er bestemt ikke tilfældet altid.
Der kan også ske det, at muligheden for at vende tilbage til hjemlandet ikke eksisterer og man samtidig finder ud af at man ikke passer ind i det land hvor man ellers håbede at finde lykken. Hvor skal man så rejse hen? til ingenmandsland måske....
tilføjet af

Jaemn er det ikke netop et "ingenmandsland"

som de UAFKLAREDE utro mænd befinder sig i? 😮
Man(d) bilder konen ind, at det er hende man vil og elsker som den eneste ene og fortryder bittert "flugten". Men man var jo "ikke sig selv" og der var ikke så godt derude i det fremmede land som hjemme i morderlandet. Og samtidig henvender samme mand sig igen til elskerinden - efter der er faldet ro på derhjemme - for at genoptage forbindelsen. manden befinder sig da i et ingenmandsland vil jeg mene, også selvom han har sit borgerpapir i moderlandet.
Pusser
tilføjet af

Stadig en flugt...

Men det beviser fortsat ikke at der er tale om kærlighed til elskerinden, men beviser heller ikke det modsatte.
Og om kærligheden til konen er i behold, visnet eller helt væk ved kun den utro.
tilføjet af

Du opfatter ikke manden som et frit individ fornemmer jeg.

Jeg tager så (modsat dig)manden på hans HANDLINGER og ikke på hans formodede eller ønskværdige løgnehistorie - her til konen. Og i anden sammenhæng elskerinden.
Hans handlinger viser kærlighedsforhold til to kvinder på samme tid, og ja han lyver sikkert for begge to - eller bare den ene. Spørgsmålet er så om det kan kaldes kærlighed❓😮
Det er så et definitionsspørgsmål, som nok hører en anden tråd til tror jeg..
Hvis manden giver udtryk for kærlighed, ja så er der jo selve følelsen indenover også. En kvinde der ikke får kærlighed fra manden, har nok ikke i længden lyst til et forhold til ham, med mindre hun da er masochist.
Det er bare en falliterklæring i sådanne ægteskaber med utro mænd, at konerne er nødt til at udøve stasilign. opførsel, for at kunne beholde manden på hjemmefronten.
Spørgsmålet er derfor hvorfor nogel lande uden at frygte for at miste deres borgere (!) sagtens kan åbne op for fri udrejse og tilbage igen. Mens andre må have sat mure op omkring for at kunne holde på partneren 😖
Pusser
tilføjet af

Beklager...

men nu tabte du mig, jeg har svært ved at finde sammenhæng i det du skriver, men gør alligevel et forsøg.
Læser at du har den holdning at en hyggestund i ny og næ med elskerinden (sex) er udtryk og bevis for kærlige følelser for elskerinden. Medmindre jeg har forstået dig galt, er vi uenige i at det behøver at forholde sig sådan.
tilføjet af

det er så

fordomsfuldt af dig pusser at du giver konerne kasketter på på den måde!!! stasilignende metoder i brug..?? hvor har du dog det fra? konerne er efter min mening de uskyldige i dette spil! tror simpelhen ikke at der er nogen af disse sikkert meget ulykkelige kvinder der hverken tvinger eller bruger stasimetoder? det kan godt være at disse kvinder er medorsag til mandens utroskab, men det er altså den utro part der bær skylden, han har truffet valget, ikke konen. og jeg kan simpelhen ikke forestille at konerne gør andet end at forholde sig til det deres partner har gjort, og efterfølgende fortæller dem! du taler tit om at konerne vender det blinde øje til og, lever på en løgn osv. men det virker også på mig som om du har et meget fordomsfuldt billed af de kvinder der udsættes for utroskab....
kender simpelhen ikke en eneste kvinde, der ville leve med en mand der åbenlyst proklamerede at han ikke elskede hende, og da slet ikke tvinge ham til at "blive på hjemmefronten" det er det værste juks at fyrre af!!!
tilføjet af

vedr. fridt individ?

pusser hvordan kan det være at du fremlægger en mand som et frit individ når han vælger en elskerinde, når du så tydeligt giver udtryk for at hvis han vender hjem til konen, så bliver han tvunget?????
har du brug for at tænke sådan?...
tilføjet af

Hm..men hvis det kun var en hyggestund.

Hvorfor gør den utro mand sig SÅ mange anstrengelser, for at få denne lille hyggelige oplevelse med den faste elskerinde i stand - igen og igen...og igen?
Kunne konen ikke bare have klaret den? Nu han elsker hende så højt og det er gensidigt (husk vi debatterer her den utro mand der EFTER opdaget utroskab stadig forfølger elskerinden!) så kan det vel ikke være det store problem kan det?😉
Men hvorfor gider Hr. Nar overhovedet købe ekstra mobiltlf. eller lave andre ekstra foranstaltninger overhovedet for at have en ubetydelig hyggestund med elskerinden. Han kunne da med langt mindre omkostninger - både økonomisk og følelsesmæssigt - vel hygge sig med en af de mange escortpiger eller lign. som findes derude. OG som vil være meget end diskrete og bestemt ikke vil lægge beslag på hans følelser.

Eller er det måske netop FØLELSER fra en kvinde den arme utro mangler? Er det sådan det skal forståes 😮
At du ikke er begavet nok til at kunne læse mere nuancerede indlæg, det er jo ikke mit problem. Men prøv at udvikle dit eget sprog, så det ikke kun er mekaniske besværgelser i ultrakorte sætninger. Dog ikke svære at forstå - slet ikke 😉
Pusser
tilføjet af

det ku virke sådan..

fordomme er på alle sider af hegnet! gad vide om det også er derfor hun også har så stort behov for at kærlighed og utroskab skal hænge sammen?😮
tilføjet af

Find dig selv er min anbefaling

I stedet for ingenmandsland, så kunne man jo prøve at finde sig selv. For mon ikke det ville være en god start.
Man kan sige at hvis man fra start af ikke føler noget specielt for denne elsker/elskerinde, så er man da et stort fjols at satse sit ægteskab for noget der ikke betyder noget og man ikke vil noget med eller hvad?
Jeg tror ofter det er 2 baser og man skal så vælge mellem dem. Den ene er det man ved hvad er og så det andet som er nyt og spændende og tør man så det, altså det nye og spændende eller skal man nu blive i det man ved hvad er. Mon ikke man skulle starte med at finde sig selv inden man involverer sig i andre, og trækker dem med ned i skidtet. Det ville være en god start for begge parter. Måske bliver man skilt, ja det er vel også ok, og måske finder man sammen med sin elskerinde/elsker fordi det er den person som giver en det man har behov for nu og her, men igen find dig selv og det bliver lettere at finde den rigtige løsning.
Ingenmandsland kan man jo gøre hvad der passer en uden at stå til ansvar, og det er vel heller ikke så ringe endda, hvis man ikke elsker konen nok til at være tro eller at ville elskerinden/elskeren nok til at ville personen i fremtiden.
tilføjet af

Du misforstår mig jonna.

Jeg beskriver situatiionen, hvor den utro mand er vendt tilbage til konen med forsikringer om at hun er hans "eneste ene" - og alligevel fortsættter han utroskaben. Den eneste måde at få denne mand til at holde sig til sin kone er så at sætte en "mur" op omkring ægteskabet. Hvilket nemlig ofte sker EFTER utroskab er opdaget. Læser jo debatten herinde hvor de utrosramte kvinder fortæller om deres mistro og de foranstaltninger de sætter op for manden, for at de igen kan få tillid til ham.
Manden skal ringe hjem hvis han f.eks. bare er en halv time forsinket og masser af andre sikkerhedsforanstaltninger bliver nødvendige, når den utro mand tages tilbage efter utroskab og efter at have angret osv. osv.
Syns du selv det er den rette måde at have et ægteskab på - så velbekomme 😮
Pusser
tilføjet af

Hvorfor spilde sin tid hvis der ingen følelser er?

Beklager men jeg læser godt nok nogle forsvarsmekanismer der er helt oppe og ringe her, hvorfor i al verden skulle han gå tilbage til den samme elskerinde igen og igen, hvis han ikke føler noget. Dette giver da ingen mening for mig overhovedet. Det er jo spild af god og kostbar tid, hvis det ikke er udbytterigt.
Jeg forstår bestemt ikke dit indlæg kan du nok læse 😖
tilføjet af

Hvem i alverden har sagt at manden var "tvunget"?

Det har jeg da ikke sagt eller ment. Men find lige det indlæg hvor jeg hævder manden blev tvunget til at vende hjem til konen, så skal jeg hjertens gerne svare dig. 🙂
Alle mennesker er for mig frie individer - i udgangspunkt. Hvis de handler som ufrie individer, vil jeg stadig mene at det er deres eget FRIE valg at vælge sig selv som ufrie!
Håber ikke den var for svær at forstå - altså for andre end Conrad.😉
Pusser
tilføjet af

lyder naturligt

i mine øre, hvis man bryder en tillid, så er man vel nød til at bevise at man er værdig til den igen..... logisk i min verden.
knus jonna
tilføjet af

Tak for opdatering.

Hverken min elsker eller jeg har haft ekstramobil inde over. Han havde sin firmatlf. og jeg har bevidst brugt egen tlf. og lagt den frem så min mand havde muligheden for at tjekke mig, hvis hans intuitiion bød ham det. Det ville være alt for modbydeligt hvis jeg også skulle holde min mand så meget for nar, at han ingen mulighed havde for selv at opdage det.
Det viste sig så at han havde intuition for jeg havde noget kørende - og det helt uden at tjekke mobilen eller mine mails. Så det respekterede jeg og vi fik en l
længere snak om dette sidste sommer. Lige nu er jeg bestemt ikke interesseret i at have noget kørende med min elsker ved siden af mit ægteskab. Han er dog mindre afklaret. 😖
Men mit ægteskab har da haft godt af min utroskab - derfor anbefaler jeg jo også utroskab i visse situationer. 😉
Pusser
tilføjet af

Jamen jonna altså :-)

hvis man hele tiden skal bevise man er en god borger, der ikke vil svigte sit land. Mon så ikke at der er noget helt galt med borgerens såkaldte fædrelandskærlighed 😮
Pusser
tilføjet af

Læs hvad der står

I læser det I gerne vil læse, men der bliver ikke nævnt i nogle af pusserpigens indlæg, at manden er tvunget hjem til konen. Undskyld mig, men det er da tilladt at tænke lidt selv, ingen er da tvunget til at blive hos konen, ingen er tvunget til utroskab, ingen bliver voldtaget ved utroskab eller andet i den dur.
Læs dog indlægget i stedet for at retfærdiggøre jeres egen situation ved at gøre andre mindrebegavet. Pusserpige står inde for sine handlinger det er vel mere end man kan sige om så mange andre inde i denne debat. Om det er rigtig eller forkert, at være utro er jo en helt anden historie.
tilføjet af

Tror du ikke der er mange der gør det -

lever uværdigt
Du har helt ret, og hvad er det de forsmået parter siger og tænker, når de vælger at blive hos deres mand/kone. Er det mon 3. parten der bliver et svin, luder eller hvilke ukvemsord er kommer på banen eller er det den der har svigtet der får skylden. Desværre er det sådan at mange finder fjenden uden for ægteskabet for at kunne blive i sit ægteskab efter utroskab, og dette er en løgn af de store samt det er en løgn af de store når folk ikke tør handle efter det de tænker og føler.
I bund og grund lever rigtig mange mennesker på en løgn, for etik og moral overtager det vi i virkeligheden føler. Rationalet og følelserne er ikke gode sparringspartnere, når det kommer til stykket.
tilføjet af

man kan jo ikke

rigtigt generaliserer i disse situationer, og hvis det var i en almen hverdagssituation, jo, så ville det være mærkeligt! men efter et utroskab er begrebet normalt ikke eksisterende?
hvis jeg skal sætte mig i en kones sted efter utroskab, så kan jeg sagtens forstå at man ikke bare stoler blindt på partneren, rodet er jo ikke konens valg, og man må vel indse at hun, hvis hun tager manden hjem, formentlig får det største følelsesmæssige efterslæb....
hun står måske med med minderne om en længere periode, hvor intet har været som hun troede?.....utroskab er jo i bund og grund en tilstand baseret på løgn, man vise et og gør noget andet, ergo bliver konens virkelighedsans og tillid sat på noget af en prøve!!
og så er det vel naturligt at man sætter nogle spilleregler op, for at se om den utro part er så deltagende, som de giver udtryk for. det er jo vigtigt at huske at disse situationer kun opstår fordi manden selv ønsker det.
jeg ved ikke om jeg kunne vælge sådan personligt, og jeg tror man skal have været udsat for utroskab, for helt at forstå, men personligt tager jeg hatten af for de kvinder der tør prøve kræfter med et forhold efter utroskab, jeg tror det må være så hårdt arbejde.
hilsen jonna
tilføjet af

der var den

sørme igen... nedgørelsen af konerne!! det er godt nok utroligt🙁
det er så nemt at sidde og gøre nar med konerne... kalde dem forsmåede osv. men husk lige at de faktisk er ofrene i denne forbindelse....
efter min mening burde denne debat være opdelt, så koner og elskerinder var adskilt... for der kommer virkelig intet godt ud det på denne måde...
der er alt for mange der prøver at tage hævn på "rivalen" herinde, og bruger siden til at retfærdiggøre deres handlinger...... og hold kæft hvor er det bare søgeligt!!! jeg har læst fra elskerinder der er blevet "tabt" i farten.... der bevist verbalt straffer alle de koner de kan komme i nærheden af... koner der nedgøre elskerinder til ludere og nemme kvinder.....der er så langt mellem de konstruktive indlæg, at man må klø sig i nakken! forsvar, angreb, forsvar, angreb, forsvar, angreb....
hvor er jordforbindelsen.....
tilføjet af

Ja, og der var du er det bedre

Undskyld mig men hvornår er det blevet en nedgørelse ikke at elske sin kone nok. Det er for fanden en katastofe for dem som er ude for det.
Det hedder at være forsmået, hvis ens mand eller kone har være utro, så slå op i en ordbog, hvis du har problemer med det ord, men sådan er det nu engang oversat og bliver brugt. Skriv til dansk sprognævn, hvis du har problemer med ordet, så er jeg helt sikker på de nok skal lave ordet om bare for din skyld.
Hvordan kan man være en rivalinde, når man er blevet svigtet af sinm and via utroskab. Det kan da godt være jeg har børn med min mand, men hvordan kan du kalde følelser for en rival. ja, du må sku undskyld, men du lyder lidt for emsig og lidt for kriseagtig i din måde at håndtere og takle debatten på. Selvfølgelig ser elskerinderne/elskerne anderledes på verden end de forsmået gør. Det er vel logik for alle, hvordan det kan være overrakselse for dig forstår jeg ikke.
Elskerinderne/elskerne har jo set den anden side og ved hvad de har fået, og omvendt sidder de forsmået tit tilbage med en følelse af afmagt og hvem kan ikke forstå det tror du. Jeg synes heldigvis der er flest gode indlæg og så kommer der er sjældent gang et indlæg hvor man må tage sig til hovedet og sige, hvad sker der lige her.
Hævn på rivalerne, helt ærlig så har jeg aldrig set andre kvinder som rivaler, ved ikke lige hvorfor, men hvorfor ser du det som en rival og ikke som et menneske med følelser.
Hvor er din jordforbindelse i denne omgang.Jeg synes det er godt at høre historien fra begge sider for det er det jeg lære af og ikke kun høre mig selv tale, hvor tror man har fået to ører og kun en mund. Den kan du så tænke lidt over. Jeg synes debatten skal tilhøre alle der har noget at sige og ikke kun for dem som har samme mening som mig, for det lærer jeg absolut ingenting.
tilføjet af

Til Pusser

Ach so... så er vi vist på samme side! Glad for at høre, at du ikke påtager dig en offer rolle, som mange gør - men vælger at levet DIT liv, og med åbne øjne.
Og jeg er helt i sync med hensyn til din udlægning af dobbelt-bedrageri.... altså om manden, EFTER at han bliver opdaget, fortsat vakler, og kan ikke ansvar for sine handlinger. Han trækker alle med "ned" så at sige, konen, elskerinden, sig selv mv.
Tak for klarsynet - og spændende debatvinkler.
tilføjet af

Dette som svar til elskerindes indlæg til mig - fra i går:

Ser først indlæg nu...

Ja netop, for ligesom de forsmåede koner har brug for lidt opbakning og forståelse fra ligesindede, så har vi utro OG ikke mindst elskerinderne jo også brug for at opleve vi ikke er ene om vores oplevelser som elskerinder. >Men jeg er/var jo begge dele - både utro og elskerinde.
Jeg ved ikke hvad vi skal gøre med de utro mænd - om vi skal tage dem så højtideligt 😉
Var jeg single, ja så tror jeg i grunden, jeg ville være temmlig ligeglad med hvad elskeren ellers lavede. OG derfor også om han gik rundt og legede "far mor børn" i sin fritid. Bare han gav mig, hvad jeg havde brug for af KÆRLIGHED og EROTIK. Kan manden levere dette, så er jeg i grunden ligeglad med, hvad han iøvrigt foretager sig.
For jeg kan godt klare mig selv - og det er jo også normen blandt de single elskerinder jeg kender til. Måsker derfor de utro mænd er bange for at binde sig til elskerinderne?
Pusser
tilføjet af

For lige at gentage

Sandheden!! I sin fulde og ubarmhjertige form. Start med din kone.
tilføjet af

Ringere kvalitet, hvem siger det? :-)

En lille kommentar til det du skriver, man er jo ikke en ringere kvalitet fordi man ikke kan gå rundt og elske alle mennesker, men det er desværre nok sådan mange betragter sig selv om, altså ringere kvalitet.
Jeg forstår ikke hvorfor man misbruger sig selv og ødelægger sit selvværd fuldstændigt fordi der er et menneske som ikke elsker en nok til at være tro. Der jo andre derude som helt sikkert gerne vil elske og elskes, så brug dog tid på dem, så solen kan skinner over en.
Jeg elsker da heller ikke min mand altid. I perioder ja, men jeg render da ikke rundt og er lalleglad forelsket eller elsker, men mon ikke det er det der er vores udfordring, at vi har for høje ambitioner i vores ægteskaber/forhold og det næste er at vi selv gerne vil tro på vi er den eneste ene. Måske er det her verden braser sammen for der er jo masser af de eneste ene derude til os, men vi skal bare falde over dem og turde ville elske og ville elskes igen, så måske vi fastholder os i noget og kæmper for meget og derfor bliver ægteskabet/forholdet ofte en paradeopvisning i stedet for et ægteskab som lever på virkeligheden. Kærligheden slutter en dag for rigtig mange og er det ikke også ok istedet for vi skal op og ned af bakke og kæmpe for noget som allerede er dødt. Vi kalder det kærlighed selvom vores mand har være utro og følt noget for en anden kvinde, men hvordan kan kærligheden fastholdes, når vi først bevæger os ud på tynd is, og satse vores forhold, hvor meget kærlighed er der så tilbage, og hvornår skal vi næste gang ud og bekræftes, når nu den kærlighed vi bor sammen med åbenbart ikke er nok.
tilføjet af

Stod i samme situation for ½ år siden.

Hej Naren.
Jeg stod i nøjagtig samme situation for ½ år siden, altså lige bortset fra at jeg er en kvinde...og min situation var mere dramatisk end din, men kan ikke komme med detaljer her.
Jeg er helt ude af mit utroskab, og jeg håber at mit ægteskab overlever denne krise. Resten af livet skal jeg dog leve med denne - nærmest invaliderende - skam, og det er ikke nemt. Jeg er konstant angst for at dette har konsekvenser for mig og min familie - også senere i livet.
Jeg var dum, ligesom du...og nu betaler vi prisen. Lærerpengene er nogle gange dyre. Utro kommer jeg i hvert fald aldrig til at være igen.
Jeg ville gerne snakke med dig og dele erfaringer; man er ensom, når man laver sådan noget lort. - Man praler jo ikke ligefrem med det.
Held og lykke med resten af dit liv.
Idioten - N.N.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.