3tilføjet af

Tror du på

nisser - hvis nisser ikke findes, hvornår er de så blevet "opfundet" i menneskets fantasi??
tilføjet af

Lidt historie

En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde, og minder således om de romerske lares (plur. af lat. lar). Sverige har en lignende figur kaldet Tomte, et navn, der er afledt af ordet tomt – en have, eller en grund. Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels. Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge.
Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af husdyrene (specielt hestene er hans yndlinge) og praktisk arbejde og bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen dog ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt kunne han tage en frygtelig hævn og i værste fald tage livet af folk. Kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin husnisse. Han kræver blot en skålfuld grød med en stor smørklat i midten til højtider.
Huskede man grøden til nissen gjorde han sig umage for at hjælpe gården. Det kunne komme så vidt at han stjal ting og sager fra nabogårdene. Når det skete blev der tvister mellem de forskellige gårdnisser og det kunne ligefrem komme til slagsmål imellem dem. Ud over mindre venligt stemte fremmede gårdnisser havde nissen kun besvær med gårdhunden, som han yndede at drille, så den gøede – tilsyneladende ad ingenting, da nisser har evnen til at gøre sig usynlige, eller forvandle sig til forskellige dyr – f.eks. en ged, en gås eller en hest.
I sin menneskeskikkelse er nissen ca. på størrelse med et ti-års barn. Han ligner en gammel mand, med hvidt skæg og han er iklædt gråt tøj og en rød hue – ca. samme påklædning som bonden selv i gamle dage. Ud over sine pligter på gården og drillerierne beskæftiger nissen sig gerne med kortspil og han ryger pibe. På grund af nissen venlige egenskaber brugte Haddon Sundblom ham som model, da han opfandt den moderne julemands udseende.
Julenisserne blev ”opfundet” i 1836. Da maleren Constantin Hansen holdt julefest i Rom, havde han pyntet op med de første billeder af julenisser. Denne nye ide slog hurtigt an hos borgerskabet. Siden da har julenissen hørt til julen i Danmark. Senere har julenisserne også fået et meget vigtigt arbejde til jul – de er julemandens personlige hjælpere ved f.eks. fremstilling af gaver og pakning af julemandens slæde. Julenisserne er de eneste nisser der har familie. Der findes således både julenissekoner og julenissebørn. Gårdnissen var altid alene.

;o)
A
tilføjet af

Flot

tak for det - men tror DU på nisser i dag.... hvordan forklarer man de mærkelige ting, der sker nu om dage...........
tilføjet af

personligt...

så nej - men oplever ikke nogen mærkelige ting - som jeg kan give nisser skylden for...
så det må være et nej...

;o)
A
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.