Troede Adam og Eva på Gud?
Ifølge Bibelen er det troen der frelser os (se eksempelvis Romerbrevet 4:1-11, Hebræerbrevet 11:6-40), så når folk spekulerer angående Adam og Evas skæbne er det uundgåeligt, at man kommer til at spørge sig selv, om Adam og Eva egentligt troede på Gud og stolede på Gud?
Først og fremmest er det værd at notere sig, at Bibelen ikke fortæller om deres "evige" skæbne, så spørgsmålet kan ikke direkte afgøres udfra Bibelen. Men vi kan da finde nogle indikationer i teksten:
1. Mosebog 4:1 Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: »Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.«
Her er det vel rimeligt tydeligt, at Eva var fuldstændigt klar over, at Jahve var den der havde muliggjort, at hun fødte Kain. Senere blev Adam og Eva udsat for forældres værste mareridt: Kain dræbte sin lillebror Abel, så Kain blev forvist fra sine forældres nærvær. På grund af den hændelse mistede de altså to børn. Det er en situation, som om nogen ville kunne vende Adam og Eva imod Gud, men tværtimod skete dette:
1. Mosebog 4:25 Adam lå igen med sin kone, og hun fødte en søn og gav ham navnet Set. »For Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, for ham slog Kain ihjel,« sagde hun.
Det vil jeg jo mene demonstrerer, at Eva (og dermed formentligt også Adam) havde ganske stor tillid til Gud. De var blevet smidt ud af haven, de havde mistet to sønner på grund af et brændoffer, men stadigvæk havde hun tillid til, at Gud hjalp hende.
Jeg hører ikke til dem der går og har travlt med at fordømme adam og eva (jeg skriver det med småt, fordi ingen af dem havde "navne" i beretningen om Edens Have). Så vidt jeg kan se handler beretningen om to mennesker, som havde endog særdeles stor tillid til Gud, men som kun kunne leve op til at være mennesker, ikke til at være fuldkomne. Men det kender jeg så udmærket fra mig selv...
Først og fremmest er det værd at notere sig, at Bibelen ikke fortæller om deres "evige" skæbne, så spørgsmålet kan ikke direkte afgøres udfra Bibelen. Men vi kan da finde nogle indikationer i teksten:
1. Mosebog 4:1 Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: »Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.«
Her er det vel rimeligt tydeligt, at Eva var fuldstændigt klar over, at Jahve var den der havde muliggjort, at hun fødte Kain. Senere blev Adam og Eva udsat for forældres værste mareridt: Kain dræbte sin lillebror Abel, så Kain blev forvist fra sine forældres nærvær. På grund af den hændelse mistede de altså to børn. Det er en situation, som om nogen ville kunne vende Adam og Eva imod Gud, men tværtimod skete dette:
1. Mosebog 4:25 Adam lå igen med sin kone, og hun fødte en søn og gav ham navnet Set. »For Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, for ham slog Kain ihjel,« sagde hun.
Det vil jeg jo mene demonstrerer, at Eva (og dermed formentligt også Adam) havde ganske stor tillid til Gud. De var blevet smidt ud af haven, de havde mistet to sønner på grund af et brændoffer, men stadigvæk havde hun tillid til, at Gud hjalp hende.
Jeg hører ikke til dem der går og har travlt med at fordømme adam og eva (jeg skriver det med småt, fordi ingen af dem havde "navne" i beretningen om Edens Have). Så vidt jeg kan se handler beretningen om to mennesker, som havde endog særdeles stor tillid til Gud, men som kun kunne leve op til at være mennesker, ikke til at være fuldkomne. Men det kender jeg så udmærket fra mig selv...
