Total lost :O

Ja hej det er så mig igen...

Jeg ville spørge om det tilfældigvis var nogen som ved hvad man skal gøre hvis man elsker Ninja/Parkour jeg går ik selv til det fordi jeg har det svært med min menneskefrygt😕
Jeg prøver tit selv at øve mig på back flips og front flips på trampolinen men jeg kan det bare ik.... Jeg bliver altid mødt med negative kommentarer om ninja/parkour fra min far.
Det er lidt ligesom det giver mig mindre selvtillid så jeg ik rigtig kan lave noget fordi jeg bliver nedtrykt over det🙁
Jeg er begyndt lidt at føle at jeg ik du'r til noget.... ik engang til at være mig selv... min far er negativ over alle mine interresser og det kan jeg ik altid holde til... så der kan i vel nok gætte jer til hvad jeg så gør🙁

Please Help me !! Somebody :O

Muligvis for,at holde fast på dig(kender det fra måden min mor er på)
interesser udenfor hjemmets fire vægge,er helt sikkert en klog beslutning
det er svært,at samle mod,men det er det du har mest brug for ligenu..
vi skal alle fejle for,at lære...din far skal ikke træffe dine beslutninger,og leve gennem dig..ved godt vi lever i en syg verden eft.men før du går helt ned over det,så gå ud,og mød den!det bedste du kan gøre er,at handle mod din angst,det behøver ikke være,så voldsomt,som det lyder..gå ud,og sæt dig steder hvor,der går,og kommer mennesker fx.lige først,og observer lidt,og bare se..udsæt dig forsigtigt i gradvise doser!jo,mere du starter op med,at gøre det jo,mere tilpas,og naturligt tilstede vil du kunne føle dig,og nej,det er ikke meningsløst[->]

Tak for rådet


det opmundrede mig lidt :3

Se nu er det sådan...
Jeg kan fornemme at det ikke er parkouren i sig selv, eller om du kan backflips eller ej der er problemet, men din far, fordi han ikke bryder sig om det.
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men jeg havde lign problemer da jeg var ung. Uanset hvad jeg foretog mig, var det aldrig "godt nok".
Min løsning blev ganske enkelt at flytte hjemmefra da jeg var 16 år. Siden da har jeg haft et ok forhold til mine forældre, selvom vi kun ses engang årligt, så er de aldrig længere væk end et telefonopkald eller en mail.
Og der snakkes ikke mere om hvorvidt jeg har "gode hobbyer" eller ej, ligesom jeg ikke blander mig i deres... som jeg er ligeså uenig i som de er i mine...

Tak for rådet


det opmundrede mig lidt :3

Stå fast ved dine drømme! [l]det er dem du væver dit liv af..
uanset hva farmand siger:3
lad dig ikke gå på!
Selv haft et anstrengt/stridsomt forhold til min mor fra en tidlig alder!
Det hjalp virkeligt,at komme hjemmefra!få tingene på afstand..
siden er kontakten blevet genskabt!