tjener en præst meget?

Jeg er nu blevet færdigt med gymnasiet og vil rigtigt gerne være præst. Der er bare det med lønnen, tjener en præst meget? og hvilken del af religionen er der bedst fremtidsmuligheder i? katolik eller protestant?
På forhånd mange tak.
Mark

Nej lønnen for præster er ikke speciel høj, men der er så nogle frynsegoder såsom gratis altervin m.m.

men helt ærligt, deres løn er ikke specielt høj og hvis årsagen til arbejde som præst udelukkende var lønnen havde nogle der havde gennemgået det længstvarende og sværeste studie i landet, teologi, nok ikke blevet præster.

Hvilken religion tilhører du nu? Du vel vel ikke skifte religion bare pga. penge, i så fald, bliver du en dårlig præst.
Hvis du bliver uddannet på et dansk universitet, kan du få job i folkekirken. De tjener ganske godt og har embedsbolig med skal naturligvis stå til rådighed næsten døgnet rundt.
Hvis du vil være katolsk præst, skal du bemærke, at det vil have store indvirkninger på dit liv. Desuden skal du læse i fx Italien, og dine jobmuligheder i Danmark vil være begrænset.

Jeg er skam kristen, ellers var ville det da være dumt af mig at blive præst. det er jo bare det at hvert eneste aspekt af jobbet skal kigges på og jeg har kunnet få svar på alle andre end lige dette.🙂

kan du godt tjene til livets ophold, men du bliver på ingen måde rig af det.
Som sognepræst får du dog oveni lønnen også en embedsbolig stillet til rådighed.

det for så vidt angår den danske folkekirke.
Hvilken trosretning du skal vælge?
Tja hvilken en tilhører du nu???

Som katolsk præst skal du huske at du skal være meget interesseret i at begå seksuelle overgreb mod små børn, især drenge.

ikke lige sådan begrundelsen for at blive præst er.
Hvorfor spørger du ikke en/flere præster.
Man bliver måske nok præst fordi man har et kald . Dvs. det er ikke pengene der kalder på en præst, men troen. Og det betyder også at man har en religion, som man som menneske tror på.
Men Gud ser og tilgiver alt siger man jo i de kredse.

Hej jeg blev præst af en fejltagelse. jeg troede nemlig kun de arbejdede de par timer om søndagen og det mente jeg godt jeg lige kunne klare.

jeg bliver skam ikke præst på grund af pengene. jeg er meget kristen men jeg ville lige høre om lønnen er god. det er ikke af den grund jeg vil være præst.

Det var i gamle dage, i dag ville SKAT plukke en præst skaldet hvis han havde en embedsbolig.
Mange præstegårde rundt omkring skulle vedligeholdes af kommuner og menighedsråd, og da pengene begyndte at knibe der blev præstegårdene ikke vedligeholdt, det gad præsterne ikke, så sammen med en arbejdende kone købte de så en almindelig villa.
De bevaringsværdige præstegårde rundt omkring er så brugt til lokalmuseer, eller simpelthen solgt til privat brug.

Læs på denne hjemmeside: http://www.ug.dk/job/paedagogiskkirkeligtogsocialtarbejde/kirkearb/praest.aspx
Der står alt om løn osv. :)
Mvh. Peter

...naturligvis bliver du ikke præst pga. pengene! Hvordan kan vi da være så dumme at tro det?

Her i Danmark er den romersk katolske Kirke en frikirke ganske som Pinsekirken, Den Aapostolske Kirke, baptister, irvingianere, unitarer, metodister m fl. Nu ved jeg ikke ret meget om det, men kirken skulle efter sigende have en meget stram økonomi.

Du får det til at lyde som om, der ikke længere findes præstegårde/embedsboliger? Alene i min by bor fire præster i de til sognet tilhørende præstegårde/embedsboliger.

kan du være i tvivl om, hvorvidt du vil være katolsk eller protestantisk præst? Troen kan da ikke være særligt stor, hvis det er underordnet for dig.

(Meget langt, undskyld)
Jeg håber at mange læser dette. Du har ikke vidst hvad du gik ind til. Opfattelsen af at præsten kun arbejder 1-2 timer om ugen er udbredt, og jeg har set eksempler her på SOL.
Sakset fra Kristeligt Dagblad 25 maj 2000.
(godt noklang tid siden, men der er vist ikke foregået væsentlige ændringer,men det der henvises til vedr. folkeskolelærerne har cistr ændret sig)
PRÆSTER ARBEJDER kun om søndagen og lærere har meget længere ferier end alle andre. Det hører med til de sejlivede og tilsyneladende uudryddelige »morsomheder«, som præster og lærere må lægge øre til. At det er vrøvl, siger sig selv, men det er til gengæld ikke helt gennemskueligt, hvad præster og lærere bruger deres tid til. Nu har en gruppe præster lavet en lille undersøgelse af 27 præsters arbejdstid, og undersøgelsen viser, at præsterne i gennemsnit angiver at arbejde 47 timer om ugen. Det er fint, at undersøgelsen sætter tal og timer på arbejdet inden for et fagområde, hvor man ellers pr. definition har svært ved at veje og måle tid og arbejde. Før man kan ændre noget, er man nu engang nødt til at finde ud af, hvordan realiteterne er. Og undersøgelsen peger vel at mærke også på, at der er en »overraskende ensartethed« i præsters arbejde. Det er altså ikke individuelle problemer, der er tale om, når præster føler sig overarbejdede. Man kan kun håbe, at undersøgelsen bliver fulgt op, så realistiske forestillinger om præsters arbejde både hos præsterne selv og hos andre afløser myterne og kan danne grundlag for en nødvendig diskussion af prioriteringer og forventninger rundt omkring i sognene. Når det er sagt, så er det dog også nødvendigt at holde fast i, at det ikke må blive ved tælleriet. Den generelle tendens på arbejdsmarkedet er jo, at kvalificerede job giver kvalificeret - og meget - arbejde, og at det er passé med industrisamfundets stærke opdeling i arbejdstid og fritid, en opdeling, som præster på godt og ondt ikke har mærket. Det vil være skæbnens ironi, hvis præster begynder funktionærpedantisk at tælle timer, mens store dele af det øvrige arbejdsmarked indretter sig med forestillingen om, at der også ligger en eller anden form for kaldsværdi i arbejdet, som altså i parentes bemærket ikke bærer lønnen i sig selv. Man behøver blot at skele til folkeskolen, hvor en nu afløst arbejdstidsaftale på kort tid fik forvandlet lærerne fra undervisere med engagement i børn til bogholdere med speciale udi Ø-, F- og U-tid. Erfaringerne fra folkeskolen viser, at det ikke er en farbar vej at gå for folkekirken. Tilfredse og værdsatte præster med overskud hænger sig ikke i timetal og skal heller ikke gøre det. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal tage den foreliggende undersøgelse alvorligt. Det skal man - som et tegn på, at nogle præster er frustrerede over deres arbejdsforhold i en tid, hvor embedets autoritet er smuldret, og hvor det ikke er ligetil at få arbejdsliv og fritidsliv til at gå op i den berømte højere enhed. Det er et krisetegn, men også et sundhedstegn, at der er nogen, der tæller timerne og undersøger sagerne. At tælle tiden er ikke målet, men trods alt et godt redskab for den, der kender sin besøgelsestid. (slut)
Nu bruges der præsteord som besøgelsestid (præsten måt besøge de indlagte patienter i besøgstiden! 😃)
Min far var præst. Man troede at han, da han nødig på grund af tavshedspligten ville fortælle folk hvad han tjente, at han var rig, men ekstremt fedtet, og så havde han sit store pengeskab i den ene af præstegårdens to entréer, men som var en boks, som menighedsrådet havde fået opsat efter ordre fra staten, hvor kirkebøger og altersølvet skulle opbevares, men hvor min lille børne-sparekassebog og sparemærkehæfte (det var dengang) også blev lagt ind.

Jeg er ikke præst, men præstebarn og har siden arbejdet tæt på præster.
Jeg hørte i radioen, at præster var den lavest lønnede akademikergruppe set i forhold til uddannelseskravene. Jeg læste engang i Politiken, at man, hvis præsten på grund af sygdom eller jobskifte må forlade præsteboligen/præstegården sammen med familie, så skal man fraflytte denne, men den kommune, som præsten er landet i har ikke genhusningspligt, hvis man ikke har noget sted at flytte hen.
Hertil at menighedslokaler og præstebolig kan være i samme bygning (med eller uden overvågningskamera).
Præster uddannes på universiteter, hvor man ikke er færdig, da man skal gennemføre en overbygning på Pastoralseminariet, Herefter kommer ordination. Også noget med at sværge ed på et løfte.
Google-overskrift; Som præster har vi ikke en fast afgrænset arbejdstid, men det er som regel bedst at ... Præsternes træffetid.

Det er nyt for mig, at kommuner skulle bedligeholde præstegårde. Jeg har hørt om et enkelt eksempel på. at en præst nægtede at bo i sin præstebolig og flyttede til eget hus.

Jeg fandt en nogle år gammel tråd fra dengang, da præsters husleje skulle stige. Jeg skal ikke citere den megen mudderkastning på den gamle tråd, men lige nævne to ting:
1. At de gamle præstegårde kan være store og dårligt isoleret. Derfor kan varmeudgifterne blive en stor byrde for præsten. Jeg voksede op i en kæmpe-præstegård, hvor centralvarmen var taget ud af brug og der blev opsat nogle kakkelovne i de vigtigste rum (jeg ved ikke om de var købt privat) Eksempelvis måtte jeg øve klaver i frostgrader om vinteren, og blev skældt ud for ikke at gide øve mig, når jeg kom til klaverundervisning. Der havde mine forældre ikke tænkt sig ordentlig om om.
2. Præsten har ikke afgrænset arbejdstid. Eksempelvis hvis telefonen ringede om aftenen så var min far pludselig på arbejde, faktisk en del af præstens rådigheds-og tilkaldevagt, som man "glemmer" at regne med ind i præstens arbejdstid. Og at præsterfaktisk har lektier for. Eksempelvis sagde man at min far ikke lavede noget, men bare sad og læste og skrev, men hvis jeg som barn ikke gjorde det samme, såpassede jeg ikke mit skoleARBEJDE😃 Kultureb på stedet var dem, at præsten skulle kunne træffes når som helst og ikke blot i kontortiden, som man vel syntes var noget "pjat".

det er jo rigtigt præster arbejder kun et par timer om søndagen og så engang imellem hvis et eller kval er gået og er død

Så er langt det meste af præstens arbejde jo altså kun såkaldt "arbejde"! - sådan!
Er denne holdning den dominerende, står Folkekirkens omdømme som noget på ARBEJDSMARKEDET på spil.
Meget vigtigt at forholde sig til i disse kirkelukningstider og hvor modstand mod muslimer kan udvikle sig til modstand mod enhver religion.
Hænger det sammen med manglende kirkelig interesse, modstand imod kirken, eller at den ikke kan være arbejdsplads på lige fiód med andre rbejdspladser? Også værd at vide, hvis en kirke-ansat kommer ud for en social begivenhed. Så kan de ikke fremvise nogen form for CV, hvis den står på arbejdsprøvning eller aktivering.

Trådstarter er færdig på gymnasiet og står for at skulle vælge videre uddanelse og overvejer om teologistudiet på et universitet kan føre til en levevej.
Som Grostbøll-sagen viste har Folkekirken særstatus på arbejdsmarkedet, da der stilles religionskrav, hvilket gør Folkekirken til en marginaliseret niche på det arbejdstids-og mandetimefikserede arbejdsmarked. (Det sidste gælder faktisk også andre grupper af kirkeligt ansatte). I visse kirkelige kredse tolererer man ikke kvindelige præster af bibelske grunde.