Til ære for ofrene i Haiti og alle de andre fattig

Jeg kan se smerten i deres øjne.
Jeg kan føle tåren ned af deres kind.
Hvordan kunne jeg være så blind?
Jeg så det ikke før nu,
alle de ting jeg ændre ku.
Det er ikke for sent,
"og det var jo ikke ondt ment."
Det lyder over hele verden,
tag og indse smerten.
Små runde grædende øjne,
de små usle løgne.
Sårene på deres hænder,
de nedslidte nye tænder.
Bort de deres ansigt vender,
gemmer det i sine hænder.
Små ting kan gøre deres dag stor.
Hvor smuk er denne jord,
her hvor menneskerne bor?
Jeg græder når jeg tænker
på alle de stakkels mennesker.
Jorden er rund og sommetider hvid.
Det er smukt når den også kan være blid.
Jeg får revet min sjæl ud!
Hvor er den store Gud?
Hjælpen trænger de til,
du ved du aller inderst inde vil.
>Jeg føler alt og intet i mit hjerte for det...

...at et så smukt digt ikke får flere tilkendegivelser. Jeg så det først nu, og jeg er meget imponeret. Ikke alene over din gode evne til at skrive, men også over dine tanker. Jeg er helt og aldeles enig i dit syn på den menneskelige katastrofe disse stakler var ude for.
Jeg er sikker på at dine tanker også hjælper. Og jeg synes bestemt at dit digt ville skabe glæde. For jeg tror ikke at haitianerne for alvor ved at en som du tænker på dem.
Meget, meget flot!
vh Daniel

Tak. Jeg er meget glad for at høre at du kan lide mit digt.
Jeg sender mine tanker til dem, men alligevel vil jeg rigtig gerne hjælp på andre måder. F.eks. sende nogle penge... Men da jeg kun er 15 år og går på efterskole betyder det jeg ikke selv kan tjene penge ind, så jeg har ikke råd til det, men engang når jeg er færdig med uddannelse så kunne det være dejligt bare at prøve at være missionær. Jeg ville elske at hjælpe på den måde🙂.... og jeg synes at der var flere der burde....

virkelig flot!
smukke tanker, smukt skrevet. du har talent, og hjertet på rette sted! 🙂
det bringer virkelig følelser frem, og hvor har du ret...