Til min far

Jeg tror hverken på himmel eller helvede, så det er lidt svært at skrive til min far, som døde for 5 mdr. siden, but here goes:
Far, jeg elsker dig, selvom du til tider var svær at omgås.
Du var et godt menneske, som i dit liv tog nogle meget dumme beslutninger, som gjorde mig og andre mennesker i dit liv vrede og sårede.
I nogle år var vores kontakt sporadisk, men jeg er utroligt glad for, at vi i den sidste del af dit liv på sin vis blev forsonede.
Fra barndommen har jeg mange glade minder om dig, du elskede dine børn himmelhøjt, det ved jeg, og min vrede mod dig er nu ebbet ud.
Jeg savner dig helt utroligt, men er også glad for, at du ikke skulle lide uendeligt længe, for dine smerter var til sidst uudholdelige - for dig og os, der stod dig nær.
Kære far jeg elsker dig på trods af dine mange fejltagelser i livet.
Kærlig hilsen din datter

kære dig,
for mig lyder dine ord som om du har tænkt og følt så meget svært i forhold til din far
- men at du har lutret alle de følelser og nu kun udtrykker en følelse af ren og afklaret kærlighed over for ham.
Hvor er det smukt skrevet af dig.
Jeg tror på at han - og alle der er og har været omkring dig - på en eller anden måde er i stand til at modtage dine tanker.
Respekt for dig og ønsker om din lykke
fra en kvinde

tak for dine ord, de varmede og rørte mig.
Ja, jeg har ikke altid haft det bedste forhold til min far, men jeg er glad for at kunne sige, at jeg nu er rimeligt afklaret i forhold til mine følelser.
Jeg var i tvivl om, hvovidt jeg skulle skrive om det herinde på debatten, men det hjælper at få det skrevet ned, selvom jeg ikke tror, at min far kan se ned på mig og læse med...
Og en person som dig, som jeg ikke kender, men som kan komme med lidt opmuntring, er bare skøn! Og det takker jeg dig for. Jeg har selvfølgelig mine venner og familie, men dette er godt for mig på en anden måde, hvis det giver mening...
I hvert fald er jeg ikke i tvivl om, at du er en dejlig person.
Kærlig hilsen Sambassen