hvorfor kan jeg ikke komme videre??

jeg ved ikke hvor jeg skal starte! jeg har et problem som jeg synes er stort...
jeg har skrevet et par indlæg okring min eks kæreste herinde...
jeg går i total sorg, min kæreste og mig slog op i april sidste år, han var min første rigtige kærlighed, vi var sammen i 2 år og 4 måneder, hvori vi var forlovet, han tog min mødom og han gav mig håbet på at jeg godt kunne elskes af nogen.. mit selvværd har altid været lavt...
selvom vores forhold gik af helvedes til det sidste år vi var sammen, vi skændes næsten hver dag fordi han aldrig var hjemme og fordi jeg følte han ikke rigtig respekterede mig...
men den tryghed der var i ham gjorde mig tavs... og løg over for mig selv, og sagde at tingene nok skulle gå, og at vi nok skulle få det godt selvom jeg vidste at vi ikke ville få det godt...
og så skete det i april sidste år, han slog op og sagde at han ikke ville se mig nogensinde igen, han slog op over en sms.. vi var lige flyttet fra hinanden fordi vi var blevet enige om at vi skulle prøve at redde vores forhold, så det nok var bedste han flyttede væk et stykke tid og vi stadig var sammen men bare ikke boede sammen men at vi skulle flytte sammen igen efter noget tid...
Han slog op med mig imens jeg var på studietur..
over en sms! jeg blev så gal og hele min uge på turen var ødelagt jeg var knust... men holdte masken den uge... jeg kom hjem og så kom det hele ud i mig, jeg var ikke mere end lige trådt ind af min dør og jeg brød ud i vilden sky, jeg råbte i min lejlighed... " jeg elsker ham jo!" jeg var så knust,, og kunne ikke stoppe med at græde...
jeg gik i en månedes tid og havde det så dårligt.. oveni han havde slået op så havde jeg heller ikke mine forældre fordi jeg var uvenner med dem, og havde været det i lidt over et halvt år.. men det er en anden historie... jeg fik hjælp af en kontakt person jeg havde.. jeg så hende næsten hver dag... en dag jeg havde siddet og grædt hele dagen, ringede min den gang svigerfar, han sagde til mig at han synes at jeg skulle flytte ud til dem så de kunne hjælpe mig... og jeg var lykkelig for jeg havde brug for hjælp det havde jeg virkelig.... jeg tog imod tilbudet, og flyttede ud til dem... jeg havde lange snakke med hans forældre...
min lejlighed blev sagt op og en dag jeg ville op og rydde op, gik det galt for mig.. jeg ville ikke leve mere, jeg kunne ikke klare den smerte mere... jeg fandt en masse piller frem, en kniv og en flaske vodka.... jeg skrev til min eks at jeg ikke ville leve mere og at jeg elskede ham... og så begyndte jeg ellers og tage pillerne drikke vodkaen... og hans mor ringer til mig.. jeg lader vær med at tage den, og hun lægger en besked på min telefon-svare om at hun er på vej... fordi det var forkert det jeg havde gang i... hun kom og jeg nægtede at lukke hende ind... hvor efter en af min eks venner kom og sagde at hvis jeg ikke åbnede sparkede han døren ind... jeg opgav og åbnede og han smuttede igen.. jeg blev kørt på hospitalet... jeg kom ovenpå igen...
nogle måneder efter var jeg begyndt at snakke med mine forældre igen... og da det virkelig gik galt imellem min eks og mig... han sagde at han ville ikke se hans forældre med mindre jeg var flyttede.. og jeg synes ikke jeg havde noget andet valg da jeg ikke ville splitte hans og hans families forhold ad så jeg flyttede hjem til mine forældre igen...
det gik rigtig godt i nogle måneder jeg snakkede ikke med ham, jeg følte at jeg var kommet over ham det jeg nu kunne... jeg fandt en anden kæreste... jeg var glad fordi jeg var kommet videre... pludselig ringer han og siger at hans far har hængt sig.. jeg bliver enormt ked af det og siger at jeg godt vil være der for ham som ven.. begravelsen er over stået.. og vi var venner.. hvor han så begyndte på at han ville have mig tilbage og jeg sagde fra at jeg ikke ville have ham for det ville jeg faktisk ikke...
vi blev uvenner igen.. og sås ikke i et stykke tid... men vi blev så venner igen.. og nu begyndt jeg at få disse følelser for ham igen.. jeg ville have ham tilbage men nu ville han pludselig ikke have mig tilbage jeg var knust igen... og det er ca 2 måneder siden nu.. og nu sidder jeg og har det så dårligt...
jeg savner ham!
jeg har sagt til ham at vi ikke kan ses mere og at vi ikke kan være venner... men det gør så ondt.. jeg savner ham... men alligevel ikke.. for jeg vil ikke være sammen med ham for han er ikke den rette for mig...
men hvorfor gør det så ondt ikke at se ham når jeg ikke vil være sammen med ham???
er der ikke nogen der vil hjælpe mig.. jeg er så knust og forvirret... og jeg græder tit pga alt det her... hvad skal jeg gøre???
hilsen en meget ulykkelig pige

Rent verbalt, her, kan jeg ikke gøre meget.
Men hvad du trænger til NU er en TRØSTER.
En sød mand som elsker DIG.
Så kan du jo altid droppe ham senere når du finder den RIGTIGE.
Ham har jeg været et par gange (den søde).
Glem ham, han er et røvhul, vil altid være det.

Har du slet ikke en veninde?
Hvad med din tidligere kontaktperson?
Er du stadig i gang med at studere?
Hvad med dine egne forældre?
Med hensyn til din ekskæreste.
Der er nogle kærester, som det kan tage meget lang tid at komme sig over.
Det kan tage ½ år, 1 år eller måske to år.
Jeg kan stadig savner nogle af mine tidligere kærester rigtig meget, og det kan være måske 10 år siden, at vi var kærester.
Nogle af de allersødeste jeg har kendt er jeg senere blevet virkelig gode venner med.
Men det kan også tage tid, før man når så langt.

Jo før jo bedre. Du kan først tiltrække gode mennesker, når du ikke klynger dig fast til negativitet og konstant skal have opmærksomhed og hjælp for at føle dig god nok.
Start med at være noget for nogen, som har det værre end dig selv. Hjælp til i din kirke, saml penge ind til gode formål, få en hamster, sådan nogle ting. Så vil du langsomt få det bedre. Det er jeg overbevist om.

hvor er du naiv...

jeg har både mine forældre og min veninde men det er lige som om at jeg ikke kan komme ordenligt af med det for jeg snakker med dem om det..
og jeg kan ikke få min kontakt person igen da jeg er 18

hvad skal det betyde... jeg har det af helvedes til...

hvor i landet, du bor?
Jeg spørger ikke af nysgerrighed, men fordi der er også muligheder for hjælp, når du stadig er under 25 år.
Tag dig ikke af, at nogle....... svarer dig grimt og frækt, sådan er det efterhånden på denne debat.
Folk skal bare have deres grimme og sure tanker ud.
Er du stadig igang med at studere?

bor i århus... og nej jeg studer ikke...
tak fordi du svare mig så pænt og er hjælpsom..

vi skal være gode ved hinanden.
Der er en telefonrådgivning i Århus, som jeg synes, at du skal prøve at ringe til.
Den har åbent alle hverdage 9-16 og igen 16-24.
Det er telefonnr: 89405279
Du har vel ikke selvmordstanker igen?
Bor du hos dine forældre?
Går du bare hjemme og kukkelurer?
Knus og kærlig hilsen,

nej dem har jeg ikke mere... jo når jeg har det meget skidt, men det er ikke nogen alvorlige nogen, for jeg vil ihvertfald ikke gøre noget ved dem... for jeg vil ikke dø nu..
og ja jeg bor hos mine forældre.. min far flytter godt nok for sig selv i næste månede fordi mine forældre skal skilles.. men de er stadig venner.. så det er okay... og nej jeg arbejder fuldtid i en bagerforretning....

læse, at du ikke har selvmordstanker længere.
Dét er der heller ingen kærester, der er værd.
Slet, slet ikke.........
Jeg har det personligt sådan, at hvis jeg er rigtig ked af noget, f.eks. hvis det slutter med en kæreste, så hjælper det at gå til en super-god koncert, så bliver jeg så glad.
(Musikken skal altså bare ikke minde om kæresten.......).
Det hjalp mig også ret godt, da jeg begyndte at træne hårdt fysisk, på en eller anden måde var det som om problemerne eller sorgen forsvandt.
Jeg ved godt, at det lyder kedeligt og gammelklogtagtigt........ men der er kærester, som man altid på et eller andet plan vil savne.
Jeg har en super-kæreste, som jeg har haft i en del år, og jeg elsker ham overalt på jorden.
Jeg har haft en del kærester, som er kendte, og jeg ser dem på TV og læser om dem, og nogle gange, når jeg har set dem, så kan jeg da godt savne at se dem igen.
Der er også nogle, som jeg ikke har set i mange år, hvor man hører en melodi, og tænker på de oplevelser man havde til den melodi (med en gammel kæreste).
Hvis. det kan være en ringe trøst, så er der noget særligt med den første man har været i seng med.
Det lyder igen kedeligt, men når du finder den næste, så får du det bedre.
Men du skal slippe den første fra dine tanker, før du finder den næste.
Du må godt skrive til mig, hvis du synes, at det hjælper dig lidt.
Knuz
Juanita.

jo haft en kæreste efter min aller første.. men det er ligesom om at jeg bare ikke kunne få nogen helt specielle følelser for ham jeg sidst var sammen med.. for jeg prøvede og prøvede... jeg forstod bare ikke jeg kunne få nogen følelser for ham som virkede rigtige... min mor sagde til mig at jeg vil aldrig få de samme følelser for andre som jeg havde/har for min første kæreste.. men at jeg ikke vil være i tvivl om mine følelser for en anden hvis det er den rigtige... og ja det tror jeg på.. men er lidt bange for at der går lang tid før jeg sådan rigtig kan elske en anden rigtigt igen..
men jeg er virkelig glad for at du hjælper mig.. jeg har allerede fået det lidt bedre af at skrive sammen med dig...
knus

Når man har afsluttet et forhold til en, man virkelig elsker, så er det som om man er i en boble, og har et hylster uden om sig, hvor det kan være utrolig svært for andre at trænge igennem.
Jeg kender så godt det med at prøve og prøve at få nogle varme følelser for en anden, fordi man så gerne vil:-)
Jeg synes, at du har sådan en sund og naturlig reaktion, for i stedet for at kaste sig ud i den første og den bedste, så siger din krop og psyke, at du lige skal finde balancen igen.
Jo, helt klart kan du da bestemt for lige så stærke følelser for nummer 2-3-10, som du havde for nummer et.
Det glæder mig rigtig meget, hvis du får det lidt bedre, når vi skriver sammen.
I øvrigt kan det måske være en trøst, at ....nogle af dem, jeg har holdt mest af er nogle af mine bedste venner nu.
Hvor vi altså ikke kunne finde ud af at være kærester, men i stedet rigtig gode venner.
Det er så dejligt at have gode drengevenner.
-

tænkte på.
Har du nogensinde tænkt på at tage på Højskole?
Der er rigtig mange gode højskoler i Danmark, og dér får du i høj grad andet at tænke på end din tidligere kæreste.
Og hvem ved? MÅske en ny dejlig kæreste.
Prøv at gå ind og se under højskoler, der er helt sikkert en, der kan friste dig.
Knus
Juanita.

det ved jeg ikke rigtigt.. jeg er blevet meget skoletræt... men ja det er da en mulighed.. selvfølgelig er det det...
og ja jeg vil jo gerne være venner med ham men der er bare det problem som er lidt svært at sige her jeg ikke bryder mig om... det er mest det jeg tager afstand fra...

Måske er højskoler ikke sagen, hvis du er skoletræt og dog :-)
Da jeg var gået ud af skolen var jeg på Holbæk Kunsthøjskole, og det var altså rigtig godt - og ikke bolige fag.
Med hensyn til at være venner, det kommer, der skal nok lige gå lidt tid.

jeg ville da hellere end gerne være venner med ham, men han giver mig ligesom intet valg når han har gang i det han har gang i... jeg bryder mig ikke om det.. og det kommer jeg aldrig til.. og derfor synes jeg det er bedst at vi ikke er venner selvom jeg gerne ville.. men det er ikke nemt for mig.. han vil jo også gerne være venner... men jeg kan bare ikke accepter de ting han gør...

fik jeg lige læst dit indlæg igen.
Jeg er ikke helt klar over, hvad det er han har gang i, og hvad det er du ikke kan klare.
Men ok, det har jo været frem og tilbage, han vil være ven med dig, og du vil mere.
Er det sådan, at det er.
Han har det jo nok ikke så godt efter, at han far har hængt sig, men når du ved, at han ikke er den rette for dig, så er det måske bedst hvis I ikke ses.
Det er bare så hårdt, når man ved, at det ikke er den rette, og du skriver jo, at han slet ikke viste dig respekt......

at han ikke har det så godt efter det hans far gjorde.. og jeg ville jo hjælpe ham men han vil jo ikke hjælpes...
og nej han har ikke vist mig noget respekt på noget tidspunkt i de tre år vi har kendt hinanden... og ja jeg har besluttet at han ikke skal være en del af mit liv mere...

er du jo nået meget længere.
Nu har du besluttet, at han ikke skal være en del af dit liv mere.
Så programmerer du dig selv til, at hver gang du savner ham, (som da du skrev dit indlæg), så skubber du tanken væk, og i stedet sætter sætter du et billede ind i din hjerne af en god oplevelse, eller en smuk fyr, noget du kan glæde dig til.
Det er en meget god måde at få ham ud af systemet på.