The poet who loved the garden

I wrote a hundred poems, all loving and bittersweet
I used some words of wisdom, to manipulate their faith

I almost ripped my heart out, to smell serenity's scent
I tried to bandage the bleeding, to return what had been lent

I remember the scar it gave me, and the rose with only thorns
I planted it in my gardens, but it strangled the beauty and growth

I watched as the colors were wilting, blinded enough not to care
I wrote a hundred poems, for a love that now is not there

🙂.
Klaus

Du har den vel ikke fra Rod McKuen ikke 🙂
nej, dont worry, just kidding.
Klaus

Hej Ulla
Du skal ikke tro at jeg er en specialist i dømme poetry, men jeg synes virkeligt du rammer plet her.
Og som sagt, det gør næsten ond at læse.
Nu er jeg over tres år, og har lidt erfaring med livet, så jeg tør skrive at den slags pain er noget som styrker vores liv, og det kan bruges positivt.
Jeg håber på det lykkes for dig.
Jeg er så frækt at sende lidt blues til dig, det er music jeg lytter til når jeg lider lidt af the blues.

http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&oi=video_result&cad=16877615036026767044&ct=res&cd=1&ved=0CAgQtwIwAA&url=http%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3D6jlVdC4qxsQ&rct=j&q=merlehaggard+curn+river&ei=q2jDS-jCKMuNOLDXlZ8H&mk=0&mb=2&usg=AFQjCNF6R5kB8oTuuJ8013Szs1BW2pjwWw
Klaus
🙂[l]🙂

Hej Klaus
Tak for din kommentar. Ja, mine digte er meget inspirerede af sorg og det at "indse", når der ikke er nogen anden udvej end at gennemleve det og acceptere det.
Måske skyldes det ting fra min barndom eller måske er det bare en fascination jeg har bygget op undervejs 🙂 Who knows. Hovedsagen er, at jeg virkelig elsker at skrive.
Ud over det så synes jeg dit link var meget sørgeligt. Meget trist tekst!
Helt sikkert inspirerende.
Jeg håber på at høre mere fra dig [s]
Knus Ulla, igen igen 😉