Temperament

Jeg er en pige på 17 (snart 18 år) og min kæreste er 20..
Mit problem er at jeg simpelthen altid er så hidsig og ikke kan styrer mit temperament desværre, jeg prøver virkelig men det mislykkedes hver eneste gang, jeg er kun hidsig overfor min kæreste og han har de sidste par gange sagt han snart ikke kan holde det ud mere og hvergang lover jeg at blive bedre, men det lykkes aldrig?
Min mor er på samme måde overfor mig og har altid været det ligefra jeg var helt lille, hun råber og skriger over de mindste ting.. Hvis jeg taber en gaffel på gulvet snakker hun som om jeg har ødelagt hele hendes dag eller hvis jeg har ryddet op i hele huset, støvsuget hendes sofa osvosv. Så kan hun brokke sig over hundekurven står skævt når hun kommer hjem og ser slet ikke alt det andet..
Jeg ved hvor forfærdeligt det er derfor vil jeg gøre alt for at lære mig selv at lade vær!
Min far har været alkoholiker og stofmisbruger siden jeg var lille og har altid skulle styre ham den rigtige vej.. Har skulle holde ham i kort snor og være mor for ham siden jeg var 4 år gammel og fortælle ham hvad der er rigtigt og forkert.. fx. en gang da jeg var 5 skulle jeg fortælle ham det var forkert at gå over togskinnerne eller at rygehash og drikke når jeg var der..
På den måde er jeg bange for jeg fra den side af også er blevet en kontrolfreak?.
Jeg mødte så denne fyr som røg rigtig meget hash og tog kokain da jeg mødte ham for et års tid siden nu ..
Jeg kunne godt lide ham men bad ham om at vælge i mellem mig og det.. han valgte mig og har holdt det lige siden hvilket jeg også er rigtig glad for..
Problemet er så bare det at jeg kan farer op over de mindste ting, jeg er bange for han går i byen alene fordi jeg er bange for han falder i vandet igen, jeg kan ikke styre min hidsighed overfor ham ligemeget hvad det handler om .😕
og det er rigtigt svært når jeg virkelig elsker ham og jeg egentlig ved han kun gør tingene rigtigt ..
Hvad kan jeg gøre for at blive bedre og kan man få hjælp?
Har nogen af jer prøvet det samme?

... fik en rigtig sandsak og rigtige boksehandsker af min mand en af de første fødselsdager jeg havde sammen med ham (var i begyndelsen af 20erne), så hver gang jeg føler at jeg er ved med at eksplodere og blive rigtig galt, så snupper jeg mine handsker og bokser lidt på sandsakken. 🙂
Det er vel godt 15 år siden og jeg bokser ikke så meget mere, men det hjalp mig seriøst. Fordi man er jo kun hidsig i ca 10-15 min og så er det dampet af og så bliver man jo ked af at har været så ustyrelig igen.
Det behøver ikke at være boksehandsker, du skal bare lige sørge for at komme væk, dampe af, tænke rationel over problemet så i kan for det løst.
hilsen fra en gammel hidsigprop

Det er præcis en del af problemet, jeg føler jeg er i min gode ret til at blive sur og bagefter får jeg dårlig samvittighed fordi jeg godt kan se det egentlig ikke var i orden

ryge et par bonghoveder det lægger lidt låg på det sure😃😃😃

Jeg synes du skal undersøge muligheden for behandling. At være barn af en alkoholiker, kan medføre mange følelsmæssige problemer.
Jeg har en veninde med samme problem, som modtager kognitiv behandling hos en psykolog samtidig med, at hun deltager i grupper. Jeg ved at hun har haft stor gavn af hele forløbet.
Tal evt, med din læge om det.
Der er mange andre, der har det som dig.

alligevel så øv dig i at tælle til ti inden du eksploderer! Du ender med at få en r..fuld en skønne dag af en person som ikke har lyst til tempemensfulde mennesker.En anden ting er,har du nogensinde tænkt over hvis og når du får børn,hvordan du vil reagere hvis de så meget som taber en gaffel på gulvet,nej vel? I det mindste er du selv klar over det og det er det første skridt.Tæl til ti og tag en dyb indånding,det går over ...held og lykke!

du TROR, det er ufarligt. Find dig en kæreste, der ikke har et misbrug i kufferten, så skal du se løjer. Han finder sig nemlig ikke i det. Nøjes bare med at tænke tanken. Regner med du vil beholde ham, men den dag, han ikke længere har eftervirkninger, mentalt, efter sin stoffremkaldte underdaninghed, så forlader han dig. Du vil aldrig opdage det før det ER sket.
Din mor skabte sig overfor dig, fordi hun vidste, du ikke kunne forlade hende......
Tænk dig om og få styr på dig selv.

Du dig med, det din mor har været igennem med din far, din far var misbruger og det er din "fyr" også, jeg ved ikke om det hjælper dig, men hvis du fandt dig en fyr uden problemer (misbrug), så kunne det være at det hjalp.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Jeg har bare desværre prøvet det med at tælle til ti, men desværre så når jeg ikke engang at tænke tanken tit før jeg har åbnet munden. :/
Jeg ønsker jo ikke at skælle min kæreste ud for jeg holder meget af ham og vil ikke have han bliver dårligt behandlet.

Det kunne være man skulle prøve det, hvis der er muglighed for det i min kommune.

Nej det gør jeg ikke, for jeg ved udemærket godt jeg mister ham på det.. det er jo netop derfor jeg skriver.

Men han er stoppet med alt hvad han var afhæning, han har været clean 1år nu, men jeg er bange for han ryger tilbage når han er i byen osv. hvis jeg ikke er med😕.
- Jeg har haft kærester før men der havde jeg ikke det problem med hidsighed, så jeg tror måske det er fordi jeg hele tiden er nervøs for han en dag ryger i vandet igen og når jeg er nervøs i forvejen skal der ik så meget til før jeg springer i luften.

Kender godt dit problem.. Har selv havt en sådan kæreste.. de første 2 år fandt jeg mig i hendes anfald, men så bankede jeg i bordet og lod hende vide, at hvis hun blev ved var jeg smuttet.. det holdt lidt tid, men så trådte hun igen over mine grænser, og jeg skred.. Har aldrig fortrudt det, og vil aldrig finde mig i den slags mere..😉