13tilføjet af

Tandlægeskræk!! :S ARGH! HJÆLP!

Heej🙂
Jeg er en pige på 17 år der lider frygteligt meget af tandlægeskræk😖
Har valgt en privat tandlæge, fordi jeg har haft en del dårlige oplevelser med den kommunale tandpleje. Nu er jeg så i den situation, at tandlægekortet "heldigvis" er dumpet ind af døren😖
Sidst jeg var hos tandlægen fik jeg lavet to huller, og var så øm i flere dage efter🙁
Bare ved tanken om, at skulle smide sig ned i stolen, og åbne gabet op, giver mig kuldegysninger og hjertebanken😖
Jeg har prøvet at fortælle sekretæren, at jeg er mega nervøs, med det resultat, at hun måttet trøste mig - ja great!🙁
Hvad skal jeg gøre? De er egentligt rigtig søde hos den tandlæge jeg har valgt, men efter at have fået lavet to huller på en gang, grædt snot hos sekretæren, og med en tandlægeskræk der overstiger mine andre former for skræk, har jeg bestemt ikke lyst til at komme. Men hvordan skal jeg fortælle dem, at jeg er bange? Nogle gode råd til at klare turen i stolen?
Vær sød ikke at skrive noget åndssvagt; jeg ved godt, at det er tåbeligt at have tandlægeskræk - tro mig!
tilføjet af

sted

Hvor i landet bor du. ?
tilføjet af

Det er da overhovedet ikke åndsvagt

Det gør da ondt ad helvede til. Jeg kan da ikke komme i tanker om noget, der er ret meget mere ubehageligt.
Pyt med sekretæren - sig det til tandlægen. Halvdelen af befolkningen lider af tandlægeskræk, de må da begynde at forholde sig til det. Jeg mener vi er jo ikke født med det. Det er noget de er årsag til.
Jeg havde en tandlæge, da jeg boede i Jylland, han lyttede til mig og tog det helt alvorligt. Han havde tæpper og musik til patienterne. Det lyder åndsvagt men jeg syntes det hjalp meget at have et tæppe over sig. Musik i ørerne er heller ikke dårligt. Derforuden skal jeg overhovedet ikke have noget lavet uden bedøvelse. Efter jeg har været hos ham, har jeg selv tæppe med. Jeg er ligeglad og en walkman. Den nye synes det er okay, men jeg er stort set ovre det værste. Det har faktisk ikke rigtigt gjort ondt de sidste par år, og det er i virkeligheden det der hjælper bedst.
Snak med ham til du synes du bliver taget seriøst. Du kan roligt være din skræk bekendt.
En lille anekdote: Den første gang jeg kom til den tandlæge startede jeg med at sige, jeg var den i byen, der var den største piveskid. Så sagde han det ikke passede for det var hans kollega og han var selv den næststørste. Kollegaen bedøvede sig selv hjemmefra og indledte altid med at sige han skulle bedøves. Så de ved ligeså godt som vi gør.
tilføjet af

Du er bestemt ikke alene

Kære Anniii
Jeg er klinikassistent og du skulle bare se hvor mange granvoksne mænd jeg sidder og holder i hånden fordi de har det ligesom dig. Jeg lover dig at tandlægen, receptionisten og klinikassistenterne forstår hvad du mener når du siger at du VIRKELIG har tandlægeskræk. Det er noget vi bliver undervist i på både klinikassistentuddannelsen og da i høj grad også på tandlægeuddannelsen. Det er desværre ikke alle tandlæger der er lige pædagogiske, men når du siger de er søde på den klinik du har valgt, tror jeg godt du kan være tryg.
Vi går altså højt op i at du skal få så behagelig en oplevelse som muligt. Der er nok ikke nogen mennesker som ligefrem synes det er morsomt at skulle til tandlægen, men tandlægen er jo også interesseret i at du får den bedst muligt oplevelse, for han/hun lever jo af at have tilfredse patienter.
Du kan sagtens lave en aftale med klinikken om at få et eftersyn hvor der ikke bliver lavet noget som helst, uanset hvad det eventuelt måtte være galt med dine tænder. Du kan bare komme og sige goddag og blive kigget lidt på, evt få taget et røntgenbillede (hvis det er længe siden du har fået taget det sidst) og så bare gå hjem igen. Så har du mulighed for at fornemme atmosfæren og kemien imellem dig og din tandlæge.
Jeg ved godt at det ikke er så opmuntrende, men hvis du lader være med at gå derhen, kan uopdagede problemer jo vokse sig større og det er altså meget mindre slemt at få lavet et lille bitte hul end et der har vokset sig stort.
Du skal altså lige vide at det overhovedet ikke er åndssvagt at have tandlægeskræk. Der er RIGTIG mange mennesker som har det, selv tandlæger og assistenter kan have det. Der går i hvert fald ikke en dag på vores klinik uden at vi har mindst én af de patienter som er VIRKELIG bange, som sveder, ryster, stammer eller snakker som vandfald af nervøsitet, osv. Det er slet ikke noget at være flov over.
Der er mange som tager en kæreste/forælder/søskende/ven/veninde med fordi det nogle gange kan tage fokus lidt fra alt det skræmmende. Når du har ringet og talt med receptionisten om din skræk, har de nok allerede skrevet det i din journal, men ellers skal du bare sige det som det er når du kommer ind: I skal lige vide at jeg lider meget af tandlægeskræk og jeg har det virkelig dårligt med at skulle her hen. De ved jo godt at det ikke er fordi du ikke kan lide dem eller er bange for tandlægen som person.
Det er jo ikke noget man selv er herre over, desværre. For nogle kan det hjælpe hvis de får forklaret ALT hvad der foregår inden og under behandlingen og for andre hjælper det at lukke øjnene, stikke god musik i ørerne og bare forsøge at lade være at være mentalt til stede. Jeg har ikke tandlægeskræk men jeg er til gengæld dødsens angst for fugle og helt ærligt, det er sgu da ret meget mere åndssvagt, ik?
tilføjet af

Det er

overhovedet tåbeligt at ha tandlægeskræk, heller ikke hverken flovt eller pinligt at sekretæren må trøste dig. Tandlægeskræk skal tages alvorligt og hvis din tandlæge ikke kan forstå det, skal du straks finde 1 anden tandlæge. Jeg ved ikke hvor i landet du bor men i min by blev der specifikt skrevet i avis annoncen fra min tandlæge, at de havde gode og effektive behandlingsmuligheder for folk med tandlægeskræk, og vupti valgte jeg ham. På det tidspunkt havde jeg ikke været til tandlægen i 10 år. Inden vi gik igang tog vi 1 snak og min tandlæge sagde hele tiden til mig at jeg skulle stoppe ham hvis jeg lige havde brug for 1 pause til at trække vejret i. Jeg havde desværre også 1 hul der skulle ordnes og jeg bad (bare) om at få 1 kraftig bedøvelse, og i dag er de fleste tandlæger heldigvis så dygtige til at bedøve så man ikke engang mærker at de stikker.Det har da hjulpet så meget så jeg kun er lidt nervøs nu men tandlægen er bare så sød og forstående og det er det som det i virkeligheden handler om. Forståelse for at patienten har et reelt problem. Tal evt med din læge om det hvis det er rigtig slemt, måske du kunne få noget angstdæmpende ell lign. akkupunktur har vist sig også at være godt. ha evt selv noget lækkert musik fra din Ipod med til at putte i ørene imens.... eller hvis der er plads til det kunne du måske få lov til at tage 1 veninde/kæreste ell. lign. med.
Det er ydermere rigtig vigtigt at du har tillid til din tandlæge og er tryg ved ham/hende.
Til slut vil jeg bare ønske dig al mulig held og lykke fremover, og husk at klap dig selv på skulderen når du har klaret det, og sig det gerne højt... YES, Godt klaret Sofie (eller hvad du nu hedder)
🙂
tilføjet af

du finder en god!!

Kære anniii.
Hvorfor afslutter du med at skrive du godt ved det er tåbeligt at have tandlægeskræk?
Det kommer da helt an på erfaringer og egne "nerve baner samt smerteterskel"!!

Hvis ikke du føler din tandlæge tager din bekymring alvorlig, så brug tid på at finde en anden der lytter alvorligt til dig!!!

Jeg havde selv, efter min skoletid, en fantastisk vidunderlig tandlæge som aldrig behøvede bruge bedøvelse på mig.

Han rejste desværre til Spanien for at nyde sine ældre år - godt for ham og i første omgang nogenlunde for mig, hans klinik var solgt til en anden "rimelig" god tandlæge. -
På et tidspunkt ret hurtigt efter blev klinikken igen solgt - AK, hvor gjorde hans boring ondt, så jeg bad om bedøvelse næste gang. -
Heldigvis blev klinikken igen solgt og denne gang til en kvindelig tandlæge som "selvfølgelig" så at jeg "plejede" at få bedøvelse, og det tænkte jeg da ikke over at betale for, selv om hun faktisk virkede lige så omsorgsfuld og forsigtig som min første dejlige tandlæge. -
På et tidspunkt fik jeg desværre nogle kvaler i hendes ferie og gik til hendes vikar. -
AK-AK, hvor et fjols, han bedøvede mig, MEN bagefter havde jeg desværre smerter - han mente åbenbart at når jeg var bedøvet, kunne han knokle lige så vildt som det passede ham -
Du må IKKE blive nervøs for mit sidste afsnit, du skal bare gå rundt og forhøre dig om hvem der tager dig alvorlig!!

Du finder helt sikkert en rigtig god tandlæge, selv om han/hun måske ikke lige er den nærmeste klinik!

Kan du have et rigtig god liv, kære ven!! [l]
tilføjet af

Måske snart fortid

tilføjet af

Bor i Odense

Jeg bor i nærheden af Odense. Har pt. en tandlæge hos "Centrum Tandlægerne"..
tilføjet af

Takker :)

1000 tak for din besked. Det er rart at høre, at jeg ikke er alene.. Der er mange, der siger de lider aaf tandlægeskræk, men mange af dem jeg kender, har det ikke i så høj en grad.
Ærligt talt, så har jeg ikke kunnet lide at sige det til tandlægen eller dem på klinikken; jeg ville selv ikke have det rart med at få at vide, at en person, der ikke kendte mig, vara vildt bange for mig.😉
Jeg har fået en ny tid, og fået en veninde til at "hente" mig bagefter, så jeg kan "plapre" med hende bagefter.
Jeg tager min frygt i hånden, og møder op. Du har ret - det blir værre ved at blive væk..
Endnu engang; tak :)
tilføjet af

Tandlægeskræk

Det er dejligt, at du er åben omkring din tandlægeskræk. Det er en rigtig god ide, at tale med tandlægesekretæren. Kommunikation er en god måde at takle din tandlægeskræk på. Kun hvis du udtrykker din angst, kan tandlægen vide, at du er bange for at gå til tandlægen. Måske har du en dårlig erfaring fra et tidligere tandlægebesøg eller har hørt venner have en dårlig erfaring. Fortæl din læge om din frygt, så denne har muligheden for at kende årsagerne til din tandlægeskræk.
Din tandlægeskræk kan heldigvis mindskes ved at ved at bruge en ganske enkelt fremgangsmåde. Ifølge http://www.sundhedslex.dk/tandlaegeskraek.htm bør du altid kommunikere med tandlægen og stille relevante spørgsmål. Din tandlægeskræk kan eksempelvis dæmpes ved at sikre dig, hvorfor tandlægen netop en bestemt behandling af dit dentale problem. Aftal evt. et signal med tandlægen - eksempelvis at løfte hånden - hvis din tandlægeskræk bliver for voldsom. Så kan du få holde en lille pause eller stoppe behandlingen. Tandlægen kan også spille afslappende musik for at få dig til at slappe mere af under behandingen.
tilføjet af

tandlægeskræk

Her er en tandlæge der har en hel del information om emnet tandlægeskræk: http://www.gladtand.dk
tilføjet af

tandlægeskræk

Der findes en forening som hedder Dansk Selskab for Odontofobi som er en forening for tandlæger der arbejder med patienter der har "tandlægeskræk".
Du kan se deres hjemmeside her www.odontofobi.org
Her er også en side, hvor du kan finde en behandler i dit område 😉
tilføjet af

tandlægeskræk

Hov linket virker ikke... prøver lige igen:
www.odontofobi.org
tilføjet af

Tandlægeskræk!! :S ARGH! HJÆLP!

Jeg lider af tandægeskræk. Når jeg går deroppefra får jeg en angstdæmpende pille med hjem som jeg tager en times tid før jeg skal derop igen.
Tro mig når jeg siger at jeg var HÅRDT angrebet af tandlægeskræk! Jeg havde mareridt i uger op til, græd stort set hele tiden mens jeg var der osv.
Nu tager jeg pillen, er lidt sløv og kommer fint igennem det. Det er da stadig ubehageligt og jeg gruer for det i dagevis, men det er LANGT bedre end før.
Så prøv at snakke med din tandlæge om det var en mulighed. Min tandlæge siger at det er en aftale de har med mange patienter.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.