Så svært

Synes det vrimler med nye indlæg under "ensom" her i feriedagene.
Og nu vil jeg skrive endnu et.
For nogle dage siden skrev jeg et indlæg ovre i "parforhold". Alt pegede i retning af at det smarteste ville være at gøre det forbi med min kæreste.
Vi har ikke snakket sammen siden. Han loggede på msn i går aftes...noget han kun gør når han chatter med mig...så det var et klart signal om at "han var der"...at jeg skulle kaste mig for hans fødder igen igen.
Jeg gjorde det ikke, og jeg er "stolt". Men avs, hvor gør det ondt.
Jeg er ikke jordens mest sociale væsen. Derudover er jeg den stille generte type så venner hænger ikke på træerne. Min veninde har inviterede mig til nytår de to sidste år, hvor jeg lod det stå åbent om jeg kom eller ej, og først til allersidst (da min kæreste ENDELIG inviterede) sprang jeg over til ham. I år har hun ikke inviteret, og jeg skal ikke bebrejde hende.
Min eks, som det jo er blevet har kostet venner. Altid valgte jeg ham, for jeg ville ham jo inderligt.
Min telefon har været stille i tre dage nu. Ingen ringer...og jeg har ingen at ringe til. Havde det ikke været for en tilfældig mand udenfor der lige skulle kommentere vejret havde jeg ikke hørt min egen stemme siden onsdag.
Mine børn er hos deres far. Heldigvis...hvilket nytår jeg kunne give dem. Nu får de fest og farver hvilket sig hør og bør.
Jeg har slet ikke lyst til at fejre nytår. Det er bare det der med at alle andre skal være sammen med nogen der holder af dem. Og her sidder jeg helt alene. Komplet til grin af min eks.
Jeg har bare lyst til at alt skal være godt. Jeg har lyst til at det hele kører på skinner. Hvorfor skal det dog være så hårdt?
Hvordan kommer jeg videre? Jeg har da brudt med andre kærester tidligere, men der var kærligheden bare forsvundet...hvis den da overhovedet havde været der ;o) Jeg havde min fornuft, stolthed, selvværd med mig ud af alle forhold. Nu er der kun en tom skal der bare gør så ondt.
De få der er tilbage af mine venner er SÅ trætte af at høre om ham...for vi har haft meget tumult.
Jeg sidder foran fjernsynet dagen lang. Der var mange ting jeg kunne lave...feks rydde op og gøre det rart til mine børn kom hjem. Men jeg får det ikke gjort. I stedet sidder jeg og jamrer mig over indholdet i tv.
Jeg åbnede en flaske vin i går...for at få gang i tårene. Jeg kunne ikke lide den, og opgav på halvvejen. Ingen tårer endnu. Har sådan lyst til en kæmpebrøler...men kan ikke.
Hvordan kommer jeg videre?

Jeg har ingen børn endu,men jeg kender følelsen udemærket, når jeg er rigtig ked af det, tænker jeg at der er en anden verden smukkere end denne som ligger og venter, og altid er der for at støtte en. Du har din skytsengel, din bedste ven, som kender svaret på dine problemer du skal bare tale med hende, så kommer svaret :Kærlighilsen

Du holder først og fremmest op med at have så forbandet ondt af dig selv - og begynder så at tage ansvar for dit eget liv.
Du er den eneste - du kan bebrejde dig selv for at sidde i netop den situation som du retteligen sidder i.
Det hjælper ikke en dyt at sidde og have ondt af sig selv. Det kan man gøre i en periode, men så må man videre.
Hvis du vil noget med dit liv så må du gribe det og skabe det liv for dig selv som du ønsker.
En god ide næste gang, der er en mand på tapetet vil være at være dig selv og ikke vælge dine venner fra.
Kærester har man i øjeblikke - venner har man for livet.
Op med humøret og på med punktøjet smukke.
Hilsen fra Panen

Hej,
dit første problem ligger i at du har valgt manden... Man kommer altid selv i første række (du skal i hvert fald ikke sætte nogen før dig selv - det læser jeg at du gør), og så er det lige meget om man er kærester eller gift eller hvad man er. Begge parter har personlige behov. Dem skal du i hvert fald starte med at få dækket af.
Dine børn er hos deres far... Heldigvis. - Hvorfor? Hvad er problemet i dette? Jeg ser det ikke rigtigt. Du har nogle dejlige børn - at du og deres far har en krise skal bestemt ikke gå ud over dem, selv om det synes det nemmeste. De er jeres børn!
Det at du ikke har lyst til at fejre nytår: Det er der en forklaring på. Den er lidt hård, så jeg vil ikke skrive den her. Skriv til mig på mail og jeg skal skrive det til dig.
Hvordan kommer du videre? Du sætter dig ned, sætter noget musik på stereoen (Ben Harper eller noget andet blues) og lytter. Så skal du se, så kommer det helt af sig selv. Det er det eneste råd jeg kan give dig lige nu.
Og hvis du er interesseret i yderligere støtte, skal du være velkommen til at skrive til mig på vildert@sol.dk
Alt godt herfra
/Wifebeater
PS. Tag dig ikke af det fjollede navn ;)

men fat knoglen og ring til veninden og spørg on hun har plads til dig i aften og om du ka bidrage med noget
husk først når hun nok er vågnet.
gå så ud og shop smil og tal med folk på din vej, det varmer at give noget og som du selv siger så er der fler end man tror der trænger til et smil.
knuser og onsket om et godt og lykkebringende nytår til dig

kvæl din stolthed ring til dine gamle venner.
de er der endnu stol på det.
så kvind dig op og gå i gang
så får du lige en knuser mere herfra