så sidder man her....
Jaaa det er sket et utal af gange før, dog blevet sjældnere på det sidste... vi havde et skænderi, eller skænderi er så meget sagt men hans lunte er meget kort og han har INGEN tålmodighed what so ever!!
Det værste er at jeg er stoppet med at ryge og jeg plejer jo at pulse løs efter et skænderi og den smøg kunne jeg virkelig godt have røget !! MEEEN jeg klarede det, jeg røg ikke... slet ikke!! så nu er det min 3 dag uden smøger... og jaaa mange vil jo nok sige der er lang vej igen.. men så skulle i prøve at læse "endelig ikke ryger" den er kanon!
Nå må hellere komme til sagen... Vi har 2 små børn, hus, bil osv.
vi kom op og skændes fordi han ikke havde tålmodig til at vugge vores lille datter i søvn, og ja det plejer at være ham der står for den opgave om aftenen da jeg smørrer madpakker til ham og så vores ældste søn, samt står for aftensmaden, aften kaffen og at ryde op så det ikke flyder over det hele! så synes jeg det er fair nok at han gør den lille ting... men så igår brokkede han siger over det!! at det var ham der altid sq og at han var træt af børn og at det kun handlede om børn!! og så bliver jeg sq sur for han har selv valgt at få børn, de kom jo ligesom ikke ud af den blå luft vel???
Nå men så begynder han at sige at jeg fandme har det nemt på barsel, sover længe, daser den af, og ja bare i det hele taget går og fedter den af !! SÅ blev jeg rasende!!! Hvor uvidende har han lige lov til at spille??? vores datter sover til mellem 7 eller halv 10 om morgenen og jeg sover til kl 7 eller halv 8 og står så op og begynder at vaske tøj, ryde op, tømme opvaskemaskine og fylde den og ja i ved selv hvormeget der er at lave når man er på barsel.. hold da op hvor sårede det mig at han fik det til at lyde som om jeg intet lavede! Ja jeg sover længe sammen min vores datter måske 1 gang om ugen eller hveranden men ligefrem at klø sig i numsen gør jeg ikke!!
Nå men så kom det sig så til at han lagde lille pigen i sofaen og gik ud af døren, han kommer tilbage og går så i seng!! så sagde jeg han havde 5 min til at komme i tøjet igen og komme ind og snakke så vi kunne få redt trådende ud eller ihvertfald snakke om det.. der gik 20 min og han var stadig ikke kommet ud.. så gik jeg derind og så ligger han fandme bare og sover mens jeg sider med en lille pige som ikke vil sove og kl var ikke engang 20.00 !!
Så fik jeg liv i ham og sagde at det her gad jeg simpelthen ikke! jeg sagde det var slut (desværre har vi jo bare brugt den før) så han lagde nok ikke noget i det!?
han sov på sofaen i nat mens jeg sov i soveværelset med lillepigen og her til morgen er han så bare forduftet uden videre.. selvfølgelig er han da taget på arbejde men ja.. nu er det så at jeg sider her og skriver... jeg vil ikke finde mig i hans sure ansigt mere!! jeg trænger til at grine og smile og være glad og han er bare så negativ og sur og tvær samt møg stædig og jeg kan bare ikke holde det ud mere!! han magter intet!!! Hverken børn, eller ryde op eller noget i den stil så begynder han at vrisse eller hvis det ikke lige går efter hans hoved så begynder han at svine mig.. han er typen som giver mig skylden for alt hvis han kan komme til det, han laver aldrig noget galt eller fejler (hvis i spørger ham)! jeg vil det ikke mere det skal være slut!
problemet er bare vi har hus og 2 børn!!
Er det mig der er helt blæst eller hva? fortjener jeg ikke at være glad og kunne slappe af uden at være bange for alt jeg gør får ham til at blive sur??
Vi er begge unge omkring de 25 år.
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med det her, tror bare jeg havde brug for at få luft og det hjalp! men i er hjertens velkommen til at kommentere det eller komme med råd :-)
Hilsen en opgivende mor til 2
Det værste er at jeg er stoppet med at ryge og jeg plejer jo at pulse løs efter et skænderi og den smøg kunne jeg virkelig godt have røget !! MEEEN jeg klarede det, jeg røg ikke... slet ikke!! så nu er det min 3 dag uden smøger... og jaaa mange vil jo nok sige der er lang vej igen.. men så skulle i prøve at læse "endelig ikke ryger" den er kanon!
Nå må hellere komme til sagen... Vi har 2 små børn, hus, bil osv.
vi kom op og skændes fordi han ikke havde tålmodig til at vugge vores lille datter i søvn, og ja det plejer at være ham der står for den opgave om aftenen da jeg smørrer madpakker til ham og så vores ældste søn, samt står for aftensmaden, aften kaffen og at ryde op så det ikke flyder over det hele! så synes jeg det er fair nok at han gør den lille ting... men så igår brokkede han siger over det!! at det var ham der altid sq og at han var træt af børn og at det kun handlede om børn!! og så bliver jeg sq sur for han har selv valgt at få børn, de kom jo ligesom ikke ud af den blå luft vel???
Nå men så begynder han at sige at jeg fandme har det nemt på barsel, sover længe, daser den af, og ja bare i det hele taget går og fedter den af !! SÅ blev jeg rasende!!! Hvor uvidende har han lige lov til at spille??? vores datter sover til mellem 7 eller halv 10 om morgenen og jeg sover til kl 7 eller halv 8 og står så op og begynder at vaske tøj, ryde op, tømme opvaskemaskine og fylde den og ja i ved selv hvormeget der er at lave når man er på barsel.. hold da op hvor sårede det mig at han fik det til at lyde som om jeg intet lavede! Ja jeg sover længe sammen min vores datter måske 1 gang om ugen eller hveranden men ligefrem at klø sig i numsen gør jeg ikke!!
Nå men så kom det sig så til at han lagde lille pigen i sofaen og gik ud af døren, han kommer tilbage og går så i seng!! så sagde jeg han havde 5 min til at komme i tøjet igen og komme ind og snakke så vi kunne få redt trådende ud eller ihvertfald snakke om det.. der gik 20 min og han var stadig ikke kommet ud.. så gik jeg derind og så ligger han fandme bare og sover mens jeg sider med en lille pige som ikke vil sove og kl var ikke engang 20.00 !!
Så fik jeg liv i ham og sagde at det her gad jeg simpelthen ikke! jeg sagde det var slut (desværre har vi jo bare brugt den før) så han lagde nok ikke noget i det!?
han sov på sofaen i nat mens jeg sov i soveværelset med lillepigen og her til morgen er han så bare forduftet uden videre.. selvfølgelig er han da taget på arbejde men ja.. nu er det så at jeg sider her og skriver... jeg vil ikke finde mig i hans sure ansigt mere!! jeg trænger til at grine og smile og være glad og han er bare så negativ og sur og tvær samt møg stædig og jeg kan bare ikke holde det ud mere!! han magter intet!!! Hverken børn, eller ryde op eller noget i den stil så begynder han at vrisse eller hvis det ikke lige går efter hans hoved så begynder han at svine mig.. han er typen som giver mig skylden for alt hvis han kan komme til det, han laver aldrig noget galt eller fejler (hvis i spørger ham)! jeg vil det ikke mere det skal være slut!
problemet er bare vi har hus og 2 børn!!
Er det mig der er helt blæst eller hva? fortjener jeg ikke at være glad og kunne slappe af uden at være bange for alt jeg gør får ham til at blive sur??
Vi er begge unge omkring de 25 år.
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med det her, tror bare jeg havde brug for at få luft og det hjalp! men i er hjertens velkommen til at kommentere det eller komme med råd :-)
Hilsen en opgivende mor til 2