Symptomer på denne tid
Sukadeva Goswami sagde: Dernæst, O konge, på grund af den stærke indflydelse fra Kalis tidsalder vil religion, sandfærdighed, renlighed, tolerance, barmhjertighed, levetid, fysisk styrke og hukommelse alle blive formindsket dag for dag. (SB 12.2.1)
I Kali-yuga vil ene og alene rigdom blive set som målestok for en persons gode byrd, dannelse og fine egenskaber. Og lov og retfærdighed vil blive udøvet på baggrund af personlig magt (SB 12.2.2)
Mænd og kvinder vil leve sammen udelukkende på baggrund af overfladisk tiltrækning, og succes i forretning vil bero på bedrageri. Kvindelighed og mandlighed vil blive bedømt på ens ekspertise i sex, og en mand vil blive betragtet som brahmin (præst), bare fordi han bærer en tråd (eller en kutte).
(SB 12.2.3)
Ens åndelige status vil blive stadfæstet udelukkende på de ydre tegn, og på samme grundlag vil folk skifte fra den ene religion til den anden. Et menneskes ejendom vil blive stillet i tvivl, hvis vedkommende ikke tjener nok, og den, der er dygtig til ordkløveri, vil blive anset for lærd. (SB 12.2.4)
En, der ikke har nok penge, vil blive anset for ugudelig, og hykleri vil blive godtaget som en dyd. Giftemål vil blive indgået blot gennem mundtligt samtykke, og en person vil finde det passende at stå frem i offentligheden, hvis bare han har taget et bad. (SB 12.2.5)
Et helligt sted vil blot blive set som et vandreservoir, der ligger et fjernt sted, og skønhed vil blive bedømt efter ens frisure. At fylde maven vil blive målet i livet, og en, der er fræk, vil blive anset for sandfærdig. Den, der kan opretholde sin familie, vil blive anset for en kyndig mand, og religiøse principper vil blive overholdt udelukkende for et godt rygtes skyld. (SB 12.2.6)
Alt eftersom jorden således bliver overfyldt af en moralsk fordærvet befolkning, vil hvem som helst fra en hvilken som helst samfundssklasse, der viser sig at være den stærkeste, opnå politisk magt. (SB 12.2.7)
Idet de vil miste deres kvinder og ejendom til sådanne griske og hjerteløse regenter, der ikke tér sig bedre end almindelige tyveknægte, vil indbyggerne flygte ud i skove og bjerge. (SB 12.2.8)
Plaget af alskens mangler og overbeskatning vil folk ty til at spise blade, rødder, kød, vild honning, frugter, blomster og frø. Slået af tørke vil de blive fuldstændigt ruinerede. (SB 12.2.9)
Indbyggerne vil lide svært fra kulde, vind, hede, regn og sne. De vil lide videre kvaler fra stridigheder, sult, tørst, sygdom og endeløse ængstelser. (SB 12.2.10)
Den maximale levetid for mennesker I Kali-yuga vil gradvist synke til 50 år.
(SB 12.2.11)
Hen imod slutningen af Kalis tidsalder (red: Kali-yuga varer 432.000 år, og vi er ca. 5000 år inde i den), vil alle skabningers kroppe være stærkt reducerede i størelse, og de religiøse principper fra varnasrama (det vediske samfundssystem) vil blive ødelagte. Den vediske viden vil blive fuldstændig glemt i det menneskelige samfund, og såkaldt religion vil hovedsagelig være ateistisk af karakter. Konger og regenter vil for det meste være røvere, og menneskers beskæftigelse vil være at stjæle, lyve og unødvendig vold, og alle samfundsklasser vil blive reducerede til det laveste niveau af sudra’er. Køer vil være som geder, åndelige bosteder (eremitager) vil ikke være forskellige fra almindelige huse, og familiebånd vil ikke strække sig længere end til ægtefællen. De fleste planter og urter vil være minimale, og alle træer vil se ud som dværg træer. Skyer vil være fulde af lyn (men ingen regn), hjem vil være blottet for fromhed, og mennesker vil være blevet ligesom æsler. På det tidspunk vil Guddommens Højeste Personlighed komme til syne på jorden. Han vil gennem sin rene åndelige godhed, genetablere evige religiøse principper.
(SB 12.2.12-16)
Herre Vishnu - Guddommens Højeste Personlighed, alle bevægelige og ubevægelige skabningers åndelige mester, Oversjælen i alle levende væsener – stiger ned for at beskytte religiøse principper, og for at befri sine hellige hengivne fra deres karma. (SB 12.2.17)
Herre Kalki vil åbenbare sig i landsbyen Sambhala i den mest fremtrædende brahmana, den store sjæl Vishnuyasas hjem. (SB. 12.2.18)
Universets Herre Kalki vil stige op på sin hurtige hest Devadatta og med sværd i hånd vil Han rejse hen over jorden og fremvise Sine otte mystiske overdådigheder og Guddommens otte særlige egenskaber. Omgivet af en uforlignelig stråleglans vil Han med stor fart ride hen over jorden og slå de slyngler og røvere ihjel i millionvis, der har vovet at klæde sig ud som konger. (SB 12.2.19-20)
After alle disse bedragere er blevet slået ihjel, vil indbyggerne i alle byerne føle den brise, der bærer den hellige duft af sandeltræspasta og andre af Herren Vasudevas udsmykninger med sig, og deres sind vil derved blive transcendentalt rensede. (SB 12.2.21)
Når Herren Vasudeva, Guddommens Højeste Personlighed, åbenbarer sig i deres hjerter i Sin ophøjede form af godhed, vil de tilbageblivende indbyggere genbefolke jorden i rigelige mængder. (SB 12.2.22)
Når den Højeste Herre har fremstået på jorden som Kalki, vil opretholderen af religion, Satya-yuga (den første paradisiske tidsalder), begynde, og det menneskelige samfund vil frembringe afkom i godhedens kvalitet. (SB 12.2.23)
Når månen, solen og Brihaspati (Jupiter) tilsammen danner konstellationen Karkata og alle tre på samme tid træder ind i månehuset Pusya – på nøjagtig det tidspunkt vil Satya eller Krita tidsalderen begynde. (SB 12.2.24)
Jeg har således beskrevet all de konger – fra fortiden nutiden og fremtiden – der tilhører sol- og månedynastierne. (SB 12.2.25)
Fra din fødsel (Kong Parishit til hvem Sukadeva Goswami taler), og til Kong Nanda bliver kronet, vil der gå 1150 år. (SB 12.2.26)
Af de syv stjerner, der former stjernebilledet ’de syv vismænd’ (Karlsvognen), er Pulaka og Kratu de første til at stige op på nattehimmelen. Hvis man tegner en lige linie fra nord til syd gennem deres midtpunkt, siges det, at det af månehusene, den linie passerer igennem, udgør den formering (af stjerner), der hersker over konstellationen på det tidspunkt. De syv vismænd vil forblive forbundet med dette særlige månehus i 100 år. På det nuværende tidspunkt i dit liv er de situeret i naksatra’en kaldet Magha. (SB 12.2.27-28)
Den Højeste Herre Vishnu er strålende som solen og kendes som Krishna. Da Han vendte tilbage til den åndelige sfære, trådte Kali ind i denne verden, og folk begyndte at finde nydelse i syndfulde handlinger. (SB 12.2.29)
Så længe Sri Krishna, lykkegudindens mand, berørte jorden med Sine lotusfødder, havde Kali ikke magt til at undertrykke denne planet. (SB 12.2.30)
Når konstellationen De syv vismænd passerer gennem månehuset Magha, da begynder Kalis tidsalder. Den varer 1200 af halvgudernes år (432.000 solår)
(SB 12.2.31)
Når konstellationen De syv vismænd passerer fra Magha til Purvasadha, vil Kali opnå sin fulde styrke, hvilket indtræffer med kong Nandas dysnasti. (SB 12.2.32)
De, der videnskabeligt kan forstå fortiden, har erklæret, at på den dag, da Herren Sri Krishna forlod denne planet for at vende tilbage til den åndelige verden, da begyndte Kali tidsalderens indflydelse. (SB 12.2.33)
Efter at Kali-yuga har varet 1000 af halvgudernes år, vil Satya-yuga manifestere sig igen. På det tidspunkt alle menneskers sind vil blive oplyste. (SB 12.2.34)
Jeg har således beskrevet Manus kongelige dynasti, som det er kendt på denne planet. Man kan på lignende måde studere vaisha’ernes, sudra’ernes og brahmana’ernes historie gennem de forskellige tidsaldre. (SB 12.2.35)
Disse personligheder, der var store sjæle, kendtes kun på deres navne. De eksisterer nu kun i fortidens historiske beskrivelser, og deres berømmelse er det eneste der er tilbage på jorden. (SB 12.2.36)
Devapi. Maharaja Shantanus bror, og Maru, Ikshvakus efterkommer, besidder begge stor mystisk styrke, og lever selv nu i landsbyen Kalapa. (SB 12.2.37)
Ved slutningen af Kali-yuga, vil disse to konger, der har modtaget instrukser direkte fra Den Højeste Personlige Guddom Vasudeva, vende tilbage til menneskesamfundet og genetablere menneskets religion karateriseret af inddelingen af samfundet i varna og asrama, ligesom det var før. (SB 12.2.38)
Cyklusen af de fire tidsaldre – Satya, Treta, Dvapara og Kali – fortsætter bestandigt blandt jordens levende væsener, og gentager den samme generelle rækkefølge af begivenheder. (SB 12.2.39)
Min kære Kong Parikshit, alle disse konger, jeg har beskrevet (i det første kapitel) tillige med alle andre mennesker, kommer til denne jord og gør deres krav gældende, men yderst set må de opgive denne verden og gå deres undergang i møde. (SB 12.2.40)
Selvom en persons krop nu bærer betegnelsen ’konge,’ i sidste ende vil dens navn være ‘orme’, ’afføring’ eller ’aske.’ Hvad kan en, der beskadiger andre levende væsener for sin krops skyld, vide om sin egen selvinteresse, eftersom hans handlinger simpelthen leder ham til helvede? (SB 12.2.41)
(En materialistisk regent tænker således); ’Denne ubegrænsede jord blev regeret af mine forgængere og er nu under mit herredømme. Hvordan kan jeg arrangere det således at styret forbliver i hænderne på mine sønner, sønnesønner og andre efterkommere? (SB 12.2.42)
På trods af at de tåbelige godtager deres krop udgjort af jord, vand, ild og luft, som ’mig’ og denne planet som ’min’, vil de i hvert eneste tilfælde have forladt deres krop og jorden og derefter gået i glemmebogen. (SB 12.2.43)
Min kære Kong Parikshit, alle disse konger, der gennem deres styrke forsøgte at nyde jorden, er af tidens indflydelse blevet reduceret til intet mere end navne i historiebøgerne. (SB 12.2.44)
(slut på det andet kapitel af tolvte bog)
I Kali-yuga vil ene og alene rigdom blive set som målestok for en persons gode byrd, dannelse og fine egenskaber. Og lov og retfærdighed vil blive udøvet på baggrund af personlig magt (SB 12.2.2)
Mænd og kvinder vil leve sammen udelukkende på baggrund af overfladisk tiltrækning, og succes i forretning vil bero på bedrageri. Kvindelighed og mandlighed vil blive bedømt på ens ekspertise i sex, og en mand vil blive betragtet som brahmin (præst), bare fordi han bærer en tråd (eller en kutte).
(SB 12.2.3)
Ens åndelige status vil blive stadfæstet udelukkende på de ydre tegn, og på samme grundlag vil folk skifte fra den ene religion til den anden. Et menneskes ejendom vil blive stillet i tvivl, hvis vedkommende ikke tjener nok, og den, der er dygtig til ordkløveri, vil blive anset for lærd. (SB 12.2.4)
En, der ikke har nok penge, vil blive anset for ugudelig, og hykleri vil blive godtaget som en dyd. Giftemål vil blive indgået blot gennem mundtligt samtykke, og en person vil finde det passende at stå frem i offentligheden, hvis bare han har taget et bad. (SB 12.2.5)
Et helligt sted vil blot blive set som et vandreservoir, der ligger et fjernt sted, og skønhed vil blive bedømt efter ens frisure. At fylde maven vil blive målet i livet, og en, der er fræk, vil blive anset for sandfærdig. Den, der kan opretholde sin familie, vil blive anset for en kyndig mand, og religiøse principper vil blive overholdt udelukkende for et godt rygtes skyld. (SB 12.2.6)
Alt eftersom jorden således bliver overfyldt af en moralsk fordærvet befolkning, vil hvem som helst fra en hvilken som helst samfundssklasse, der viser sig at være den stærkeste, opnå politisk magt. (SB 12.2.7)
Idet de vil miste deres kvinder og ejendom til sådanne griske og hjerteløse regenter, der ikke tér sig bedre end almindelige tyveknægte, vil indbyggerne flygte ud i skove og bjerge. (SB 12.2.8)
Plaget af alskens mangler og overbeskatning vil folk ty til at spise blade, rødder, kød, vild honning, frugter, blomster og frø. Slået af tørke vil de blive fuldstændigt ruinerede. (SB 12.2.9)
Indbyggerne vil lide svært fra kulde, vind, hede, regn og sne. De vil lide videre kvaler fra stridigheder, sult, tørst, sygdom og endeløse ængstelser. (SB 12.2.10)
Den maximale levetid for mennesker I Kali-yuga vil gradvist synke til 50 år.
(SB 12.2.11)
Hen imod slutningen af Kalis tidsalder (red: Kali-yuga varer 432.000 år, og vi er ca. 5000 år inde i den), vil alle skabningers kroppe være stærkt reducerede i størelse, og de religiøse principper fra varnasrama (det vediske samfundssystem) vil blive ødelagte. Den vediske viden vil blive fuldstændig glemt i det menneskelige samfund, og såkaldt religion vil hovedsagelig være ateistisk af karakter. Konger og regenter vil for det meste være røvere, og menneskers beskæftigelse vil være at stjæle, lyve og unødvendig vold, og alle samfundsklasser vil blive reducerede til det laveste niveau af sudra’er. Køer vil være som geder, åndelige bosteder (eremitager) vil ikke være forskellige fra almindelige huse, og familiebånd vil ikke strække sig længere end til ægtefællen. De fleste planter og urter vil være minimale, og alle træer vil se ud som dværg træer. Skyer vil være fulde af lyn (men ingen regn), hjem vil være blottet for fromhed, og mennesker vil være blevet ligesom æsler. På det tidspunk vil Guddommens Højeste Personlighed komme til syne på jorden. Han vil gennem sin rene åndelige godhed, genetablere evige religiøse principper.
(SB 12.2.12-16)
Herre Vishnu - Guddommens Højeste Personlighed, alle bevægelige og ubevægelige skabningers åndelige mester, Oversjælen i alle levende væsener – stiger ned for at beskytte religiøse principper, og for at befri sine hellige hengivne fra deres karma. (SB 12.2.17)
Herre Kalki vil åbenbare sig i landsbyen Sambhala i den mest fremtrædende brahmana, den store sjæl Vishnuyasas hjem. (SB. 12.2.18)
Universets Herre Kalki vil stige op på sin hurtige hest Devadatta og med sværd i hånd vil Han rejse hen over jorden og fremvise Sine otte mystiske overdådigheder og Guddommens otte særlige egenskaber. Omgivet af en uforlignelig stråleglans vil Han med stor fart ride hen over jorden og slå de slyngler og røvere ihjel i millionvis, der har vovet at klæde sig ud som konger. (SB 12.2.19-20)
After alle disse bedragere er blevet slået ihjel, vil indbyggerne i alle byerne føle den brise, der bærer den hellige duft af sandeltræspasta og andre af Herren Vasudevas udsmykninger med sig, og deres sind vil derved blive transcendentalt rensede. (SB 12.2.21)
Når Herren Vasudeva, Guddommens Højeste Personlighed, åbenbarer sig i deres hjerter i Sin ophøjede form af godhed, vil de tilbageblivende indbyggere genbefolke jorden i rigelige mængder. (SB 12.2.22)
Når den Højeste Herre har fremstået på jorden som Kalki, vil opretholderen af religion, Satya-yuga (den første paradisiske tidsalder), begynde, og det menneskelige samfund vil frembringe afkom i godhedens kvalitet. (SB 12.2.23)
Når månen, solen og Brihaspati (Jupiter) tilsammen danner konstellationen Karkata og alle tre på samme tid træder ind i månehuset Pusya – på nøjagtig det tidspunkt vil Satya eller Krita tidsalderen begynde. (SB 12.2.24)
Jeg har således beskrevet all de konger – fra fortiden nutiden og fremtiden – der tilhører sol- og månedynastierne. (SB 12.2.25)
Fra din fødsel (Kong Parishit til hvem Sukadeva Goswami taler), og til Kong Nanda bliver kronet, vil der gå 1150 år. (SB 12.2.26)
Af de syv stjerner, der former stjernebilledet ’de syv vismænd’ (Karlsvognen), er Pulaka og Kratu de første til at stige op på nattehimmelen. Hvis man tegner en lige linie fra nord til syd gennem deres midtpunkt, siges det, at det af månehusene, den linie passerer igennem, udgør den formering (af stjerner), der hersker over konstellationen på det tidspunkt. De syv vismænd vil forblive forbundet med dette særlige månehus i 100 år. På det nuværende tidspunkt i dit liv er de situeret i naksatra’en kaldet Magha. (SB 12.2.27-28)
Den Højeste Herre Vishnu er strålende som solen og kendes som Krishna. Da Han vendte tilbage til den åndelige sfære, trådte Kali ind i denne verden, og folk begyndte at finde nydelse i syndfulde handlinger. (SB 12.2.29)
Så længe Sri Krishna, lykkegudindens mand, berørte jorden med Sine lotusfødder, havde Kali ikke magt til at undertrykke denne planet. (SB 12.2.30)
Når konstellationen De syv vismænd passerer gennem månehuset Magha, da begynder Kalis tidsalder. Den varer 1200 af halvgudernes år (432.000 solår)
(SB 12.2.31)
Når konstellationen De syv vismænd passerer fra Magha til Purvasadha, vil Kali opnå sin fulde styrke, hvilket indtræffer med kong Nandas dysnasti. (SB 12.2.32)
De, der videnskabeligt kan forstå fortiden, har erklæret, at på den dag, da Herren Sri Krishna forlod denne planet for at vende tilbage til den åndelige verden, da begyndte Kali tidsalderens indflydelse. (SB 12.2.33)
Efter at Kali-yuga har varet 1000 af halvgudernes år, vil Satya-yuga manifestere sig igen. På det tidspunkt alle menneskers sind vil blive oplyste. (SB 12.2.34)
Jeg har således beskrevet Manus kongelige dynasti, som det er kendt på denne planet. Man kan på lignende måde studere vaisha’ernes, sudra’ernes og brahmana’ernes historie gennem de forskellige tidsaldre. (SB 12.2.35)
Disse personligheder, der var store sjæle, kendtes kun på deres navne. De eksisterer nu kun i fortidens historiske beskrivelser, og deres berømmelse er det eneste der er tilbage på jorden. (SB 12.2.36)
Devapi. Maharaja Shantanus bror, og Maru, Ikshvakus efterkommer, besidder begge stor mystisk styrke, og lever selv nu i landsbyen Kalapa. (SB 12.2.37)
Ved slutningen af Kali-yuga, vil disse to konger, der har modtaget instrukser direkte fra Den Højeste Personlige Guddom Vasudeva, vende tilbage til menneskesamfundet og genetablere menneskets religion karateriseret af inddelingen af samfundet i varna og asrama, ligesom det var før. (SB 12.2.38)
Cyklusen af de fire tidsaldre – Satya, Treta, Dvapara og Kali – fortsætter bestandigt blandt jordens levende væsener, og gentager den samme generelle rækkefølge af begivenheder. (SB 12.2.39)
Min kære Kong Parikshit, alle disse konger, jeg har beskrevet (i det første kapitel) tillige med alle andre mennesker, kommer til denne jord og gør deres krav gældende, men yderst set må de opgive denne verden og gå deres undergang i møde. (SB 12.2.40)
Selvom en persons krop nu bærer betegnelsen ’konge,’ i sidste ende vil dens navn være ‘orme’, ’afføring’ eller ’aske.’ Hvad kan en, der beskadiger andre levende væsener for sin krops skyld, vide om sin egen selvinteresse, eftersom hans handlinger simpelthen leder ham til helvede? (SB 12.2.41)
(En materialistisk regent tænker således); ’Denne ubegrænsede jord blev regeret af mine forgængere og er nu under mit herredømme. Hvordan kan jeg arrangere det således at styret forbliver i hænderne på mine sønner, sønnesønner og andre efterkommere? (SB 12.2.42)
På trods af at de tåbelige godtager deres krop udgjort af jord, vand, ild og luft, som ’mig’ og denne planet som ’min’, vil de i hvert eneste tilfælde have forladt deres krop og jorden og derefter gået i glemmebogen. (SB 12.2.43)
Min kære Kong Parikshit, alle disse konger, der gennem deres styrke forsøgte at nyde jorden, er af tidens indflydelse blevet reduceret til intet mere end navne i historiebøgerne. (SB 12.2.44)
(slut på det andet kapitel af tolvte bog)