For overskuelighedens skyld, har jeg vendt om på rækkefølgen af de citater jeg kommenterer:
#
Jeg er imponeret af du kunne fremlægge bogen med dansk tekst da jeg har ledt en del efter den i elektronisk form. Har du en for os andre tilgængelig kilde.[/quote]
Kilden er mit eget private bibliotek/samling. I takt med at jeg finder tiden til det, er det min intention er gøre det meste af det tilgængeligt. Der er en del af samlingen, som fortsat er omfattet af reglerne om copyright, så det lægger i sig selv en grænse for, hvor meget og hvornår det kan offentliggøres.
Som jeg har skrevet andetsteds, så bliver noget af det næste jeg lægger ud det meste af det som findes på dansk af brochurer og bøger, som er skrevet af Rutherford. Der ganske få ting jeg ikke har og får jeg fat i dem, vil de naturligvis også komme ud på nettet.
#[quote="sand kristen" post=2567066]Jeg er ikke enig med dig i Rutherford kuppede sig til valget som formand, idet han blev valgt ved en forholdsvis demokratisk afstemning, der var ganske vist ikke modkanditater, men afstemningen viste tillid til Rutherford.
Rutherford blev som du ved fængslet idømt 20 års fængsel. Han kunne have valgt at fratræde som præsident efter løsladelsen, men udviste det fornødne mod til at blive, selvom han ikke kunne vide om man ville gøre forsøget igen med at få ham fængslet.
Jeg som en del andre opretholder påstanden om, at Rutherford "kuppede" sig til magten som præsident for Vagttårnsselskabet, så bygger jeg det på følgende forhold, som fremgår af Russell's testamente, som offentliggjort i bladet Vagttårnet umiddelbart efter Russell's død.
I hovedtræk fastslår Russell i sit testamente, at ledelsen af Vagttårnsselskabet efter hans død skulle ledes af en redaktionskomite bestående af 5 personer. Disse 5 var:
William E. Page
William E. Van Amburgh
Henry Clay Rockwell
E.W. Brenneison
F.H. Robinson
Hvis der ved et møde ikke kunne var forfald blandt disse, havde Russell udpeget de følgende fem som suppleanter, som kunne deltage så møderne altid var fuldtallige, dvs. fem medlemmer.
De fem suppleanter var
A. E. Burgess
Robert Hirsh
Isaac Hoskins
Geo. H. Fisher (Scranton)
J. F. Rutherford
Dr. John Edgar.
Redaktionskommiteen - bestående af den 5 førstnævnte, skulle efter Russell's ønske udgøre den åndelige ledelse. Hvis et af medlemmerne døde, var det de resterende medlemmer af gruppen der skulle udpege et nyt kvalificeret og egnet medlem.
Hvad angår den økonomiske kontrol med Vagttårnsselskabet havde Russell testamenteret alle sine værdier i Vagttårnsskabet til fem som var valgt på livstid:
E. Louise Hamilton
Almeta M. Nation
J.G. Herr
C. Tomlins
Alice G. James
Russell havde på denne måde søgt at sikre sig to ting:
For det første, at der blev en klar adskillelse mellem den åndelige og økonomiske kontrol med Vagttårnsselskabet, at ingen enkeltpersoner kunne opnår magten/kontrollen med alle dele af Vagttårnsselskabet.
For det andet, at ved den måde Russell havde beskrevet retningslinjerne for redaktionskomiteen, ville de fem personer være ligeværdige og en enkelt person kunne ikke opnå afgørende indflydelse på den åndelige udvikling.
Det der sker i 1918/19 er meget forenkelt, at Rutherford får tilsidesat det der var Russell's klare intentioner, som udtrykt i testamentet, han tillægger sig en rolle som Russell netop havde ønsket ikke skulle opstår.
Det andet der sker i 1925 (måske 1926, kan ikke huske året præcist) får Rutherford påbegyndt den proces, hvor han får samlet den åndelige og økonomiske ledelse under den daglige ledelse af Vagttårnsselskabet, hvor han sad som præsident.
På denne måde fik Rutherford samlet ledelsen/kontrollen/magten under sig, helt i modstrid med det som Russell havde tilkendegivet i sit testamente. Det som Russell havde formuleret i sit testamente rummede essensen af den menighedsorganisering som han havde formuleret det i Studier i Skrifter og på denne måde sker der et fundamentalt og endegyldigt skift mellem det Russell stod for og det som Rutherford var eksponent for.
I visse henseender vil jeg mene, at man med en vis ret kan tillade sig at hævde, at de organisatoriske ændringer der blev gennemført i Vagttårnsselskabet i 2000 afspejler et brud med dele af det som Rutherford gennemførte, uden at man dog er vendt tilbage mod det som var Russell's vision, noget der heller ikke ville være realistisk at forvente.