Statsministerens skattesag; Breaking news
18. oktober 2012, 21:45
Midt under behandlingen af statsministerparret Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag sommeren 2010 sløjfede Skat et mangeårigt krav om, at personer i Kinnocks situation maksimalt må have opholdt sig to-tre år i udlandet for at slippe for at betale skat i Danmark.
Skat fastholder selv, at kravet blev fjernet, fordi den fortolkning var forkert, men skatteeksperter undrer sig over, at Skat kunne ændre retspraksis uden at oplyse det til skatteyderne. Og havde Skat holdt fast i den eksisterende fortolkning, var Kinnock blevet skattepligtig.
I en afgørelse fra Skatterådet fra 2007, som Skat København lænede sig op ad i Kinnocks sag, fastslår Skatterådet, at man i situationer tilsvarende Kinnocks kun kan slippe for skattepligt, hvis man har opholdt uden for Danmark i en midlertidig periode på maksimalt to-tre år.
»En længerevarende periode vil give opholdene en så fast karakter, at den fulde skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag,« skrev Skatterådet.
Enige om at fjerne kravet
Men Kinnock havde været ude af Danmark i mindst seks år, mens Helle Thorning-Schmidt boede fast på Østerbro i København. Kinnock overskred således grænsen for skattefrihed med flere år.
Også Skatteankenævnet og til dels Landsskatteretten har behandlet kravet om en begrænset periode i udlandet for at undgå skattepligt. Uden at anfægte kravet.
Men på et møde den 30. august 2010 – midt under behandlingen af Kinnocks sag – blev tre medarbejdere fra Skat København og tre medarbejdere fra Skatteministeriet enige om at fjerne kravet.
Embedsmændene mente, at der ikke var »belæg« for kravet. Det »bygger på en misforståelse,« står der i et notat fra mødet. Årsagen uddybes ikke.
Ekspert: Kritisabelt forløb
Den pludselige ændring bekræftes, når man sammenligner Skats ligningsvejledning fra før sommeren 2010 med den efterfølgende ligningsvejledning: Det bliver skrevet sort på hvidt, at kravet ikke længere gælder.
Fagansvarlig for skatteret ved Aalborg Universitet, lektor Thomas Rønfeldt, kalder forløbet kritisabelt.
»Skat fjerner et kardinalpunkt om, hvor længe man kan opholde sig ude – ikke bare en modificering, men en klar praksisændring – uden at fortælle det til skatteyderne. De skatteydere, som har opholdt sig ude i mere end to-tre år og indrettet sig efter, at de er skattepligtige, skal jo have mulighed for at få genoptaget deres sager. Dette virker ikke som den rigtige måde at gøre det på,« siger Thomas Rønfeldt, som understreger, at Kinnock ellers var blevet skattepligtig.
Også Lida Hulgaard, en af Danmarks førende skatteeksperter og tidligere formand for Skatterådet, er kritisk.
»Det er uomtvisteligt, at Skat laver praksis om på dette tidspunkt, og at Kinnock var blevet skattepligtig, hvis man havde holdt fast i flere års praksis. Man ændrer simpelthen retsstillingen midt under Kinnocks sag. Under alle omstændigheder burde Skat have skrevet denne praksisændring ind i Kinnocks skatteafgørelse. Det gjorde man ikke,« siger Lida Hulgaard.
»Iøjnefaldende«
Professor i skatteret Jan Pedersen, Aarhus Universitet, kalder det »iøjnefaldende,« at indgrebet skete midt under Kinnocks skattesag.
Den hjemsendte departementschef for Skatteministeriet, Peter Loft, oplyser, at han ikke er bekendt med indgrebet og understreger, at der er klare regler for, hvordan sådanne ændringer skal forløbe.
Carsten Vesterø, kontorchef i Skatteministeriet, deltog i mødet den 30. august 2010. Han erkender, at det er underligt, at denne fortolkning først blev ændret i 2010, når problematikken i årene forinden var forbi Skatteministeriet, Skatterådet og Skatteankenævnet.
»Det er meget, meget beklageligt, men simpelthen en fejl, som vi fik fjernet sommeren 2010.«
Han kalder det en »ren konspirationsteori«, at Skat bevidst hjalp Kinnock ud af dansk skattepligt.
Midt under behandlingen af statsministerparret Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag sommeren 2010 sløjfede Skat et mangeårigt krav om, at personer i Kinnocks situation maksimalt må have opholdt sig to-tre år i udlandet for at slippe for at betale skat i Danmark.
Skat fastholder selv, at kravet blev fjernet, fordi den fortolkning var forkert, men skatteeksperter undrer sig over, at Skat kunne ændre retspraksis uden at oplyse det til skatteyderne. Og havde Skat holdt fast i den eksisterende fortolkning, var Kinnock blevet skattepligtig.
I en afgørelse fra Skatterådet fra 2007, som Skat København lænede sig op ad i Kinnocks sag, fastslår Skatterådet, at man i situationer tilsvarende Kinnocks kun kan slippe for skattepligt, hvis man har opholdt uden for Danmark i en midlertidig periode på maksimalt to-tre år.
»En længerevarende periode vil give opholdene en så fast karakter, at den fulde skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag,« skrev Skatterådet.
Enige om at fjerne kravet
Men Kinnock havde været ude af Danmark i mindst seks år, mens Helle Thorning-Schmidt boede fast på Østerbro i København. Kinnock overskred således grænsen for skattefrihed med flere år.
Også Skatteankenævnet og til dels Landsskatteretten har behandlet kravet om en begrænset periode i udlandet for at undgå skattepligt. Uden at anfægte kravet.
Men på et møde den 30. august 2010 – midt under behandlingen af Kinnocks sag – blev tre medarbejdere fra Skat København og tre medarbejdere fra Skatteministeriet enige om at fjerne kravet.
Embedsmændene mente, at der ikke var »belæg« for kravet. Det »bygger på en misforståelse,« står der i et notat fra mødet. Årsagen uddybes ikke.
Ekspert: Kritisabelt forløb
Den pludselige ændring bekræftes, når man sammenligner Skats ligningsvejledning fra før sommeren 2010 med den efterfølgende ligningsvejledning: Det bliver skrevet sort på hvidt, at kravet ikke længere gælder.
Fagansvarlig for skatteret ved Aalborg Universitet, lektor Thomas Rønfeldt, kalder forløbet kritisabelt.
»Skat fjerner et kardinalpunkt om, hvor længe man kan opholde sig ude – ikke bare en modificering, men en klar praksisændring – uden at fortælle det til skatteyderne. De skatteydere, som har opholdt sig ude i mere end to-tre år og indrettet sig efter, at de er skattepligtige, skal jo have mulighed for at få genoptaget deres sager. Dette virker ikke som den rigtige måde at gøre det på,« siger Thomas Rønfeldt, som understreger, at Kinnock ellers var blevet skattepligtig.
Også Lida Hulgaard, en af Danmarks førende skatteeksperter og tidligere formand for Skatterådet, er kritisk.
»Det er uomtvisteligt, at Skat laver praksis om på dette tidspunkt, og at Kinnock var blevet skattepligtig, hvis man havde holdt fast i flere års praksis. Man ændrer simpelthen retsstillingen midt under Kinnocks sag. Under alle omstændigheder burde Skat have skrevet denne praksisændring ind i Kinnocks skatteafgørelse. Det gjorde man ikke,« siger Lida Hulgaard.
»Iøjnefaldende«
Professor i skatteret Jan Pedersen, Aarhus Universitet, kalder det »iøjnefaldende,« at indgrebet skete midt under Kinnocks skattesag.
Den hjemsendte departementschef for Skatteministeriet, Peter Loft, oplyser, at han ikke er bekendt med indgrebet og understreger, at der er klare regler for, hvordan sådanne ændringer skal forløbe.
Carsten Vesterø, kontorchef i Skatteministeriet, deltog i mødet den 30. august 2010. Han erkender, at det er underligt, at denne fortolkning først blev ændret i 2010, når problematikken i årene forinden var forbi Skatteministeriet, Skatterådet og Skatteankenævnet.
»Det er meget, meget beklageligt, men simpelthen en fejl, som vi fik fjernet sommeren 2010.«
Han kalder det en »ren konspirationsteori«, at Skat bevidst hjalp Kinnock ud af dansk skattepligt.