Sorg over savn

Tja, jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal placere dette her indlæg. Måske under Kærlighed, men jeg føler nu mere det hører til under Tab og Sorg.. Er der nogle her i dette anonyme univers der har prøvet at miste et eller flere mennesker i sit liv, men som stadig lever? Hvordan kommer man sig over savnet ("redskaber" brugt)? Og hvor lang tid har I erfaret, at der går? Formuleringen er måske ikke helt så tydelig, men jeg tænker på om I kan huske hvor lang tid der gik før det begyndte at fylde mindre i Jeres hverdag og liv.

Der er desværre ikke mulighed for at genetablere en kontakt med de mennesker jeg har mistet. Jeg vil bare gerne høre om der er nogle der har erfaringer eller gode råd til hvordan man lindrer dette her savn.

Det skal siges, at jeg ikke lader passivt stå til, mens jeg har dette savn. Jeg gør hvad mange nok ville gøre, forsøger at leve videre selvfølgelig, har nogle sunde interesser, hobbyer o.s.v. Og så forsøger jeg mig også med terapi. Jeg synes bare vejen er lang og træg, og det er altid rart med alternative perspektiver.

På forhånd tak for input i denne skønne sommernat.

kunne slå oz sammen jeg har mistet en hel familie..

- om man sørger over et savn har vel mest at gøre med de omstændigheder forbindelsen er blevet afbrudt. Alle slags brud efterlader i reglen en eller anden form for savn,[:*(] så mon ikke jo hurtigere man acceptere tingenes tilstand og nødvendigheden af brudet, jo hurtigere heler man...?? [:|]
- Føler ikke lige det er de vises sten du fik her, men er overbevist om sammenhængen. det ligner vel kærestesorg?

man kan vel godt samligne det med kærste sorg.. men mod sat kærste sorg går denne smerte bare ikke væk igen...

man accepterer,atman aldrig får vedkmmende at se igen, så er det ikke ensbetydning med, at man heler hurtigere..Du tror altid, at du er så klog...

Ja jeg kunne næsten godt regne ud, at der er andre i samme båd. Tak for Jeres kommentarer.

Overskriften var lidt en ordleg (sos), så der kunne have været flueben imellem, "over" kunne have været skiftet ud med et "og" osv.
Dulkis: ja brud har efterladt et savn og en sorg (der både er kærestesorg og anden sorg), og jeg har, så vidt det lader sig gøre, "accepteret" eller som "en der sørger" fangede.. at jeg aldrig skal se dem igen, men jeg har svært ved at lægge det i baggrunden. Det er der jeg søger redskaber til - til at lindre denne her tilstand. Jeg ved godt, det er hamrende svært at svare på, men I skal have tak alligevel.
Til miglucky: hvad gør du får at mindske dit savn?

- men vi er alle forskellige og derfor er det også fint for en spørger at få flere indfaldsvinkler og facetter med.
- Desuden var meddelelsen ikke at man heler hurtigere, men at man ikke kan hele før accepten er på plads. Det er så ikke min "opfindelse" men noget nogle "kloge" er kommet frem til og har skrevet bøger om. 😃

En ting er man acceptere det.
en anden ting er at komme sig...
Det er 2 vidt forskellige ting....