Sometimes Life Sucks, Shit Happens...
Står i baggrunden og ser mit liv forsvinde væk...
Mere og mere for hver dag der går...
Jeg kan ikk længere selv gøre noget...
Det sker bare... Og jeg har ingen chance for at gøre noget... Det er for sent... Jeg har spildt min chance... Hvis jeg bare havde gjort den eneste ting om... Ville jeg aldrig have været hvor jeg er nu... Det gør kun ondt indeni... Der er ikke mere glæde... Det sødeste smil er væk fra læberne, og kan ikk komme igen... Det kærlige glimt i øjet forsvandt pludselig... Som om det hele er en ond drøm... Men jeg vågner bare aldrig... Det hele er umuligt... Der er ikke mere håb... Håbet forsvandt da smerten begyndte... Smerten er min eneste glæde, der er tilbage i mit liv... Det hele er slut for mig... Jeg har ikke mere at gøre her... Det var mig selv der ødelagde det... Jeg begynder langsomt at nyde smerten... Den er jo det eneste der får mig til at føle jeg lever... Jeg græder ikk engang mere... Jeg har ikke flere tårer tilbage... Jeg trækker kun vejret langsomt... Snart stopper jeg nok os med det... Snart kan jeg nok heller ikk trække vejret... Men så er det jo os sket... Så fik jeg hvad jeg fortjente... Kun det værste er godt nok til mig... Der kommer åbenbart aldrig noget godt ud af dette... Dette liv som to tilfældige mennesker gav mig... hvorfor❓Jeg bedte ikk selv om det... Hvorfor skulle jeg blive til❓Hvordan kunne de gøre det❓De elsker mig jo ikk engang... Men nu er det hele snart slut...
Chancen fløj mig over hovedet... Og det er min egen skyld... Der er ikk mer tilbage... Smerten er den bedste... Min ven... Som ingen ka ta fra mig... Før det hele er forbi...
Life Sucks... And I Hate It... So Much...
Mere og mere for hver dag der går...
Jeg kan ikk længere selv gøre noget...
Det sker bare... Og jeg har ingen chance for at gøre noget... Det er for sent... Jeg har spildt min chance... Hvis jeg bare havde gjort den eneste ting om... Ville jeg aldrig have været hvor jeg er nu... Det gør kun ondt indeni... Der er ikke mere glæde... Det sødeste smil er væk fra læberne, og kan ikk komme igen... Det kærlige glimt i øjet forsvandt pludselig... Som om det hele er en ond drøm... Men jeg vågner bare aldrig... Det hele er umuligt... Der er ikke mere håb... Håbet forsvandt da smerten begyndte... Smerten er min eneste glæde, der er tilbage i mit liv... Det hele er slut for mig... Jeg har ikke mere at gøre her... Det var mig selv der ødelagde det... Jeg begynder langsomt at nyde smerten... Den er jo det eneste der får mig til at føle jeg lever... Jeg græder ikk engang mere... Jeg har ikke flere tårer tilbage... Jeg trækker kun vejret langsomt... Snart stopper jeg nok os med det... Snart kan jeg nok heller ikk trække vejret... Men så er det jo os sket... Så fik jeg hvad jeg fortjente... Kun det værste er godt nok til mig... Der kommer åbenbart aldrig noget godt ud af dette... Dette liv som to tilfældige mennesker gav mig... hvorfor❓Jeg bedte ikk selv om det... Hvorfor skulle jeg blive til❓Hvordan kunne de gøre det❓De elsker mig jo ikk engang... Men nu er det hele snart slut...
Chancen fløj mig over hovedet... Og det er min egen skyld... Der er ikk mer tilbage... Smerten er den bedste... Min ven... Som ingen ka ta fra mig... Før det hele er forbi...
Life Sucks... And I Hate It... So Much...