29tilføjet af

SMS invaliderer vort sprog

Det virker ganske åbenlyst at vore SMS vaner, trækker dybe spor i vores måde at formulere os på.
Vi har et smukt sprog, og det er forstemmende at se hvordan det bliver voldtaget ved at overføre SMS sproget til al form for kommunikation.
"sys" (synes) "ik"(ikke) og "ingengang" (ikke engang) er bare ganske få eksempler. Jeg tør ikke tænke på hvordan de samme mennesker vil formulere sig i en evt job ansøgning. Men jeg vil komme med et godt bud på hvor langt disse mennesker kommer mht det søgte job: de sorteres fra OMGÅENDE. For det vil indgå under stavefejl.
Desværre er det ikke engang begrænset til vores ungdom. Jeg ser i det daglige hvordan dette sprog også dyrkes af voksne med SMS børn.
Lad os dyrke det danske sprog, især i et år hvor vi fejrer H.C.Andersen. Lad os ikke invalidere det ved at springe over hvor gærdet er lavest.
tilføjet af

hvor har du ret..

Jeg kan ikke være mere enig.
tilføjet af

Tak for svar...

..det glæder mig at se at jeg ikke er alene med mit syn på den sag.
Har du et forslag til hvordan vi kan komme det "misbrug" til livs? Jeg gad nok se de stile som bliver skrevet i skolerne, og om læreren som korrigerer dem - sidder hårløs tilbage?
tilføjet af

Mobiler og trådløst netværk

Er med til at ødelægge vores gener, så vi om få
år ikke længere kan få børn.
tilføjet af

Nemlig...

Som udgangspunkt er jeg helt enig med dig; for en ordens skyld vil jeg tilføje dette:
"Det virker ganske åbenlyst at vore SMS vaner, trækker dybe spor i vores måde at formulere os på."
Forkert kommatering, det skulle have stået før at i stedet for.

"Vi har et smukt sprog, og det er forstemmende at se hvordan det bliver voldtaget ved at overføre SMS sproget til al form for kommunikation."
En gang til - komma før hvordan.
"sys" (synes) "ik"(ikke) og "ingengang" (ikke engang) er bare ganske få eksempler. Jeg tør ikke tænke på hvordan de samme mennesker vil formulere sig i en evt job ansøgning. Men jeg vil komme med et godt bud på hvor langt disse mennesker kommer mht det søgte job: de sorteres fra OMGÅENDE. For det vil indgå under stavefejl."
Og igen.... komma før hvordan og før hvor.
Endvidere er job ansøgning hverken et ord eller et begreb. Det er derimod jobansøgning.
"Desværre er det ikke engang begrænset til vores ungdom. Jeg ser i det daglige hvordan dette sprog også dyrkes af voksne med SMS børn."
Og ja da, lige en gang til.... komma før hvordan.
"Lad os dyrke det danske sprog, især i et år hvor vi fejrer H.C.Andersen. Lad os ikke invalidere det ved at springe over hvor gærdet er lavest."
Nemlig ja... og lad os huske komma før hvor - begge steder.
"Til slut: Jeg tør ikke tænke på hvordan de samme mennesker vil formulere sig i en evt job ansøgning. Men jeg vil komme med et godt bud på hvor langt disse mennesker kommer mht det søgte job: de sorteres fra OMGÅENDE. For det vil indgå under stavefejl."
Hvis den arbejdsgang var aktuel, hvor ville DIN ansøgning så havne?
At your service - Shallow.
tilføjet af

SMS

Jeg vil give dig helt ret i denne problemstilling. En ting er at anvende denne form for sprog i et medie, hvor pladsen er begrænset og derfor er nødt til bruge diverse forkortelser og sammentrækninger. En anden ting er at overføre det til andre medier. Det, synes jeg ikke, er nødvendigt.
tilføjet af

det er da humor

hahaha... tak for grinet!!!!
tilføjet af

LAV DIT PROFILNAVN OM!!!

LAV DIT PROFILNAVN OM:
- WISEGUY!! IKKE!!!
tilføjet af

Selv tak :o)

Shallow
tilføjet af

PARADOKS & PERSPEKTIVER>>>

Se venligst mit forrige indlæg i forhold til "Wiseguys" udkast.
Shallow.
tilføjet af

Hvorfor det?

Han har da fuldstændig ret i det, han skriver!
Jeg har selv en datter på 15, snart 16. Rigtig meget af hendes kommunikation foregår via sms og msn.
Jeg har lagt mærke til, at hun ind imellem har utrolig svært ved at lægge sms-sproget fra sig, når hun skal aflevere stil. Jeg påtaler det selvfølgelig overfor hende. Men ellers har hun en ret god dansklærer, som slår hårdt ned på det.
Personligt elsker jeg det danske sprog. Og vil gerne være med til at gøre en ekstra indsats her i HC-Andersen året.
vichri..unlogged
tilføjet af

Dejligt...

Jeg var da godt klar over at den slags indlæg skaber debat. Hvorfor skulle jeg ellers starte det. Mit nick er ikke MrPerfect, så det skal jeg altså ikke leve op til.
Nogenlunde korrekt Swallow, eller kan du ikke sluge et komma eller to?
tilføjet af

Tak vichri :o)

Tak for at du gad give et indlæg. Jeg oplever det samme med min søn. Han klager endda til tider over syns problemer. Det er ikke for at genere nogen her på stedet jeg kom med dette sure opstød. Det er i ramme alvor.
Ja, jeg mener at H.C.Andersen året er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på dette emne.
tilføjet af

Tjo... men

"sprog-moden" ændrer sig, det kan der ikke laves om på. Jeg er selv rimelig god til at kunne skælne mellem hvornår jeg skriver på den ene måde og hvornår jeg skriver "rigtigt". Så det med jobansøgningen (eller danskstilen) skulle der vist ikke være problemer med..
Det er jo bare fordi man er doven når man skriver sms, så gider man jo ikke skrive ordende fuldt ud, det er besværligt og tager for lang tid...
Men j ku jo i princippet ha skrvet sån her hele vejen igennem det her indlæg..
Men jeg er ved at brække mig i "hehe"... og så også lige "arto-sprog".. men det er jo ikke kun sms det kommer fra, da også fra MSN Messenger. Der skal det jo også gå stærkt.
hAdER oGSå nÅr fOlk skrIvER sKriftEvIs sTorT oG sMåT !!! det pisser mig af!
hehe kyzz fra moii.. ARGH!!!! Krisehjælp!
tilføjet af

Prøv nu at forstå budskabet

Jeg er enig..!
Selvfølgelig skal man regne med, at der altid er nogle der ikke forstår indholdet og misfortolker budskabet.
tilføjet af

Indhold og struktur bør være på samme niveau, Hest.

Det virker bare en smule malplaceret at kritisere et niveau, man ikke selv hæver sig over - og nu var det jo semantik, der var tale om og ikke intentionalisme; ergo er det udtrykket, der bør gøre indtryk.
Shallow
tilføjet af

Dyre ord?

Hæver det dit selvværd at bruge dyre ord? Er du en lille overset akademiker, som udelukkende skal profilere dig ved at vise din overlegenhed?
Det at du ikke fatter budskabet finder jeg mere bekymrende end min manglende evne til at sætte komma eller punktum.
tilføjet af

Popsprog

SMS-sproget som I kalder det er vel det som også er kendt som popsprog...og ja, jeg mener også at det er med til at ødelægge de unges sprog, men man behøver jo heller ikke være perfektionist! Jeg er selv ikke speciel god til grammatikken, men i det mindste kan jeg finde ud af at stave...
kender d ik sel noen dr skrivr popsprog? Hvis ik kan j godt gi t par eks. p t par stykker t at undervise dig i d.
(Kender du ikke selv nogen der skriver popsprog? Hvis ikke kan jeg godt give et par eksempler på et par stykker til at undervise dig i det.)
tilføjet af

Selvværd osv...

"Hæver det dit selvværd at bruge dyre ord?"
Selvværd er en indre følelse, der ikke relaterer sig til dine handlinger. Det er selvtilliden, der kan påvirkes af sådanne handlinger. Svaret er nej - både min selvfølelse (selvværd) og min selvtillid har det fint.
De dyre ord, du refererer til, går jeg ud fra er intentionalisme og semantik.....
Nej, de hæver heller ikke min selvtillid. De udsprang af din kommentar om at æde kommaer og se på indholdet. Jeg er godt klar over intentionen, men gode intentioner gør det ikke altid alene; der skal også evner til, ellers kræver det netop en intentionalistisk tilgang at forholde sig til det. Semantik, altså ord og deres betydning, var sådan set selve temaet, du skrev om - at du ikke selv er klar over det, finder jeg blot beklageligt.
Hvad med din selvtillid i øvrigt? Jeg synes, du tager det noget personligt....
"Er du en lille overset akademiker, som udelukkende skal profilere dig ved at vise din overlegenhed?"
Nej.
"Det, at du ikke fatter budskabet, finder jeg mere bekymrende end min manglende evne til at sætte komma eller punktum."
Lad mig tilføje evnen til at benytte sammensatte ord. Ellers en lidt sjov kommentar.... men samtidig lidt sørgelig, synes jeg: Jeg fatter det godt. DU fatter åbenbart ikke, at jeg fatter det. Så lad være at hælde dine fejlfortolkninger og/eller din manglende forståelse ud over mig.
Shallow
tilføjet af

HOV...

...fornemmer jeg en smule irritation? Jamen dog kære ven, det var bestemt ikke min hensigt. Og du undskylder mig lige lidt for at jeg ser mig bekræftet i mine antagelser.
At hovere er vi alle i stand til. Men at hovere elegant, ejer du ikke evnen til.
tilføjet af

The missing link....

Ikke i den klassiske betydning, men her i en 2005 udgave....
Der mangler vist et led mellem mit indlæg og din rodløse konklusion, så vidt jeg kan se......
Du drager blot en tåbelig slutning, men uden logiske præmisser....
Men ja ja, ingen er jo forpligtet ud over deres evner, så det gælder jo også dig.....
Fred være med dig.
Shallow
tilføjet af

Griner...

Okay okay...der findes indlæg jeg ikke gider reagere på. Men hvad er dit motiv? Var du fra starten af kun ude på at være usaglig, eller har du i virkeligheden en holdning til mit motiv til at starte denne debat?
Du er yderst velformuleret selv, og så vil jeg gerne vide om du er ligeglad med hvordan vore børns sprog udvikler sig?
tilføjet af

Tak for det nye niveau :o)

Ja, jeg har en holdning. Den er, at vort sprog bliver verbalt voldtaget. Både pga sms, delte ord og forkert kommatering osv. Jeg mener, man bør være hævet over det niveau, man tager afstand fra.
I det her tilfælde er det så rent sprogligt.
Jeg græmmes ved at se de skrækeksempler, man render over dagligt.
Mit mål var ganske enkelt at pege på misforholdet mellem dit alias, dit budskab og strukturen i indlægget. I øvrigt tak for de pæne ord og det bedre niveau o",)
Jeg finder det endog meget alarmerende, at alle mulige individer formulerer sig helt hen i vejret. Du kan evt. tjekke:
http://www.fiduso.dk/
Venlig hilsen Shallow
tilføjet af

Kender siden...

Og jeg har hentet mig et par gode grin derinde. Du kan tænke om min formuleringsevne som du vil. Og men kommatering med. Men når du langer ud, ville det så ikke være mere konstruktivt om du ikke gik helt så hoverende til værks. Jeg mener, jeg lytter meget hellere til et belærende indlæg når det sker uden hoveren.
Når det er sådan at vi er bedre til nogle ting end andre, er det så ikke bedre at få dem til at lytte end det er at levere sådan en turn-off?
Og du burde vide at "wiseguy" har mere end én betydning? Ellers havde jeg valgt "MrPerfect"!
tilføjet af

PS...

"Shallow", betyder det ikke "tom", "indholdsløs" eller "overfladisk"?
tilføjet af

Semantik :o)

Jo, det er lige præcis det, det betyder - men der er jo også noget, der hedder ironi....
Det hoverende afgøres af den, der ser, men er taget til efterretning.
After all, Wiseguy - Don't be Shallow ;o)
tilføjet af

H.C. Andersen

H.C. Andersen stavede i øvrigt som en brækket arm... Heldigvis stoppede det ikke hans skriverier, for som han sagde "Tag mig som jeg er".
tilføjet af

MALPLACERET!

Læs i øvrigt mit indlæg længere oppe.. Var der noget H.C. Andersen hadede, så var det pernittengryn, der gik op i, hvordan han stavede. (Han stavede selv meget dårligt)
Derfor ville det være en hån imod H.C. Andersen at fokusere på stavning!
Derimod skal vi se på indhold og FANTASI!!!
tilføjet af

hmm..svært

svært at komme med forslag til hvordan man kan ændre det..det skal jo nok være i skolerne, det sker. Jeg sms'er da også selv, og jeg bruger aldrig forkortelser..så kan jeg jo håbe på, at når min egen datter f.eks. får svar på sine beskeder til mig, at hun reflekterer lidt over, hvordan jeg skriver..Men når vi taler generelt, synes jeg det er svært at komme med et konkret bud på at ændre udviklingen - men jeg håber da inderligt at lærerne i skolen gør en ihærdig indsats hvad angår at lære børn at stave og bruge sproget optimalt..(selvom det ser ud til at tendensen går i modsat retning) :o(
tilføjet af

Jeg er ikke helt enig

Ja. Jeg er som sagt ikke helt enig.
Jeg er en pige på 13 år, og det eneste som jeg ikke skriver rigtigt er ikke (ik) og syntes (syns). Men jeg syntes så det er dumt dem der skriver: HejZa (hejsa), Zkaaat'øøøh (skatte) R (er) osv. Jeg skriver da rigtigt i skolen, så kan ikke helt se hvad det skulle påvirke en med ens job ansøgning? Kan se det når det er så 'voldsomt', men ikke fordi det er nogen få ord.
^Se her har jeg fx skrevet tingene rigtigt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.