Smidt ud hjemmefra

hejsa,
Må en forælder tage nøglerne fra et ikke myndigt barn og nægte det adgang til hjemmet, skolebøger, tøj og personlige ting. Og hvor går barnet hen og får hjælp. Er det hos de sociale myndigheder, kommunen eller politiet. Årsagen til at barnet blev smidt ud er en lille uenighed...ikke noget med vold, voldsomt skænderi eller andet.

det må man som forælder IKKE.
det er forældres PLIGT indtil barnet er 18 at varetage det!
barnet henvender sig til de offentlige myndigheder, hvis dette ikke er muligt henvender det sig til politiet som er forpligtet til at opsøge barnets forældre og så tager de den derfra!

Det skulle jeg da bare have vidst da jeg blev smidt ud hjemmefra som 15årig-16-årig og endelig som 17 årig. ;o)
Angiveligt fordi mine forældres ægteskab led voldsomt under min tilstedeværelse.
Desværre for os alle hjalp det ikke en dyt at de hylede mig ud.
MVH
Mig🙂

- Hvis det blot var en lille uenighed var det sket tidligere.
Politiet er mit bedste bud, kommunen er sværere at finde frem til mht. åbningstidern m.v. - så politiet hælper kan hjælpe videre.

som altid har døren åben.....men det betyder vel ikke, at moren kan kan smide sit barn ud - og nægte det adgang til bopælen. Ved du evt. hvor jeg kan se det sort på hvidt?
tak for dine svar...

Har selv lige skiftet låsen, så min 16 årige ikke længere kan komme ind. Hun har løget, løget, løget og løget igen og igen og igen. Hun har pisset mig op og ned af ryggen, stjålet fra mig, og vil bare ikke tage ansvar for sine handlinger. Hendes far - "hvor døren altid er åben" - støtter hende. Man kan jo ikke forvente andet af en 16 årig siger han. Nå!!! Det mener jeg så at man kan. Døren er nu låst, hun har kun adgang når jeg er hjemme. Og hun bor her ikke mere. Jeg kan ikke bo sammen med en løgner, tyv, plattenslager osv osv osv. Ja det er mit barn jeg taler om, og guderne skal vide at den udvikling hun har taget det seneste års tid, er så langt fra mine værdier og hendes opdragelse som det overhovedet kan komme. Kan hun ikke lære konsekvens af sine handlinger på anden vis, må det være ved at jeg lukker nu. Jeg vil ikke agere dørmåtte for et teenager.

Du overvurderer helt klart hvad politiet har resourser og beføjelser til, hvad havde du forstillet dig at de skulle gøre?
Kommunen er nok et bedre bud, men det kræver at forældrene vil stå ved at de har smidt ungen ud, ellers er der ingen hjælp at hente der heller.

Selv om det ikke er det bedste udgangspunkt, er jeg helt befriet over dit indlæg. Jeg genkender de problemer, jeg selv står i lige nu.
Min datter lyver også, og nu kan jeg ikke leve med det mere. Vi er i en ond cirkel, og jeg har givet min datter besked på, at nu har hun opbrugt sine chancer. En gang til, så har hun valgt mig fra og må flytte.
Hvis du ser dette, vil du så ikke skrive igen? Jeg er helt ødelagt.
Kærlig hilsen, Isa

Du er ikke alene. Teenagere er nogen gange i samme skuffe det katten slæber ind... i vrede! Og absolut ikke har intentioner om at æde selv.
Min spurgte mig for nyligt, om jeg da ikke selv havde været lidt umuligt i min teenagetid. Jo - LIDT! For faktum er, at havde jeg opført mig som hun gør det, havde jeg fået en røvfuld! Og ud over at det er forbudt slå på børn, så mener jeg heller ikke det er vejen frem. Jeg har intet ønske om at hun skal være bange for mig.
Men der er ingen tvivl om, at skurken her i virkeligheden er hendes far. Han siger aldrig fra overfor hende. Når der har været ballede hjemme hos ham, så har det været mig han har brokket sig til, så jeg kunne tage snakken med hende. Men nu kommer han til at ligge som han har redt, for nu har han ansvaret for hende. Det er hans ansvar at hun passer sin skole, kommer hjem i ordentlig tid, holder sig fri af ballade, lader være med at lyve og stjæle... Men det bliver nok svært, for han lyver og stjæler selv, så det vil være noget nær umuligt for ham, at lære hende ret fra vrang.
Hvor gammel er din datter? Har hun et sted at være, nu du ikke kan have hende hjemme mere?
Knus
Mor til 16-årig